En god kokkekniv behøver ikke være dyr. Det konkluderes i flere uafhængige test, hvor enkelte billige knive sidestilles med dyre modeller i blandt andet skarphed, holdbarhed og brugervenlighed. Du behøver derfor ikke forgælde dig i jagten på gode kokkeknive, og du kommer langt med modeller til 4-500 kroner.

I denne artikel har vi fundet frem til de 5 kokkeknive, som vi vurderer er de bedste lige nu.

Herunder er vores top 3 over de bedste kokkeknive:

OBH Arctic 8420 – billig testvinder i robust design

OBH-Arctic-Kokkekniv

Bedste pris: 548,95 (KopK)

  • Testvinder – Testfakta

Derfor anbefaler vi OBH Arctic 8420: Denne kokkekniv klarer sig samlet set bedst i Testfaktas test, hvor det især er skarpheden, styrken og fleksibiliteten der imponerer testpanelet. Knivblad og skæfte er lavet i ét stykke stål, hvilket gør kniven hygiejnisk og nem at holde ren. Du får med andre ord en rigtig god kokkekniv til en fornuftig pris, og vi anbefaler den især til hverdagsbrug.

Om: OBH Arctic 8420 er en del af en større serie af køkkenknive, som kendetegnes ved det særlige skæfte. I serien findes blandt andet urtekniv, brødkniv, filétkniv og en mindre version af kokkekniven med knivbladslængde på 14 centimeter. Da skæftet er udformet med hul i midten, kan kniven eksempelvis hænges op på kroge i køkkenet.

OBH Arctic 8420 er en mellemstor kokkekniv med et knivblad på 20 centimeter. Knivbladet har et hårdhedstal på 57 HRC, hvilket er tæt ved maksimal hårdhed for emner i hærdet stål (op til 65 HRC).

Kokkekniven har en vægt på 230 gram. Den er lavet af tysk stål og produceret i Taiwan, og kniven er lavet med skæfte og knivblad i ét stykke.

Detaljer:

  • Produktionsland: Taiwan
  • Vægt: 230 gram
  • Knivbladslængde: 20 cm.
  • Knivbladets hårdhed: 57 HRC
  • Skæftemateriale: Stål
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
KopK 499,95 kr. 49,00 kr. 548,95 kr. Til butik »

Global G2 – brugervenlig og populær topscorer

GLOBAL-G-2-Kokkekniv

Bedste pris: 799,95 (KopK)

  • Topscorer – Tænk
  • Topscorer – Testfakta
  • Topscorer – TV2 Testbasen
  • Topscorer – Klikk.no
  • Topscorer – Råd & Rön

Derfor anbefaler vi Global G2: Den populære japansk producerede kniv er en letvægter blandt de bedste kokkeknive på markedet. Den er af testpanelerne målt til at veje mellem 160 og 170 gram, hvilket kan tilskrives det hule skæfte og smarte design uden samlinger. Global G2 får ros af testpaneler i både Danmark, Sverige og Norge. Det er en alsidig kokkekniv som kan bruges til mange forskellige opgaver, og så er den både skarp og holdbar. Har du planer om at starte en stor samling af gode køkkenknive, så har Global over 70 forskellige knive at vælge imellem. Global G2 anbefaler vi således især til dig der elsker at lave mad, og som ønsker at starte en samling af gode køkkenknive i meget høj kvalitet.

Om: Global G2 er en mellemstor kokkekniv med knivblad på 20 centimeter. Den hører til Global-serien som tæller over 70 forskellige køkkenknive til alverdens formål, og det er således en god kniv til dig der ønsker at starte en samling af knive til det du skærer mest i køkkenet.

Hårdheden i Globals G2 kokkekniv er ligeledes målt i Rockwell, og ligger i den høje ende med en hårdhed på mellem 56 og 58 HRC. Køkkenknivene blev oprindeligt designet af Komin Yamada i 1983, og produceres hos Yoshikin i Japan.

G2 kokkekniven er velegnet til både kød og grøntsager. Den er lavet i et design helt uden synlige samlinger og ligner derfor et enkelt stykke metal med hult skæfte, der er afbalanceret af fint sand.

Detaljer:

  • Produktionsland: Japan
  • Vægt: Ca. 170 gram
  • Knivbladslængde: 20 cm.
  • Knivbladets hårdhed: 56-58 HRC
  • Skæftemateriale: Stål
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
KopK 799,95 kr. 0,00 kr. 799,95 kr. Til butik »

Tojiro Gyoto DP – robust kokkekniv med skarpt knivblad

Tojiro-Gyoto-DP-Kokkekniv-2

Bedste pris: 1.385,00 (KitchenOne)

  • Topscorer – Tænk
  • Topscorer – Råd & Rön

Derfor anbefaler vi Tojiro Gyoto DP: Denne japansk producerede kokkekniv klarer sig rigtig godt i test, hvor den får en høj samlet bedømmelse. Den skærer både kød og grøntsager med et meget fint resultat, og kniven fås i 4 længder: 18, 21, 24 eller 27 centimeter. Kniven er fremstillet af 3 lag rustfrit stål, som er foldet og har en hårdhed på hele 60 HRC. Det betyder at kniven holder sig skarp i længere tid, og slides markant langsommere end andre billigere knive. Tojiro Gyoto DP er således et godt køb til dig der hakker, snitter og skærer ofte, og som ønsker en flot og funktionel kokkekniv med holdbart knivblad.

Om: Tojiro Gyoto DP er en del af DP-serien, der tæller 12 forskellige køkkenknive til mange forskellige formål. Gyoto DP-kokkekniven fås i 4 størrelser med knivbladslængde fra 18 til 27 centimeter, og du kan således selv vælge om du ønsker en stor kokkekniv til større udskæringer eller en mindre kokkekniv som er lettere at arbejde med.

Kokkekniven er foldet af 3 lag rustfrit stål, og det midterste lag har en hårdhed på 60 HRC. Til sammenligning med andre køkkenknive er det en imponerende hårdhed, som ifølge producenten betyder at kniven holder sig skarp længere og er mere robust at arbejde med. Skæftet er desuden lavet af træ, hvilket giver et mere elegant og rustikt look.

Tojiro Co.Ltd. producerer deres køkkenknive på en fabrik i Niigata-præfekturet, som er beliggende nord for Tokyo langs Japans vestkyst.

Detaljer:

  • Produktionsland: Japan
  • Vægt: Ca. 200 gram
  • Knivbladslængde: 18, 21, 24 eller 27 cm.
  • Knivbladets hårdhed: 60 HRC
  • Skæftemateriale: Træ
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
KitchenOne 1.385,00 kr. 0,00 kr. 1.385,00 kr. Til butik »

Victorinox – billig kokkekniv til allround brug

Victorinox-22-cm-Kokkekniv

Bedste pris: 379,00 (Wupti)

  • Topscorer – Klikk.no
  • Topscorer – TV2 Testbasen
  • Topscorer – Råd & Rön

Derfor anbefaler vi Victorinox: Producenten er nok mest kendt for de populære schweizerknive, men faktisk har de også et stort sortiment af køkkenknive til fornuftige priser. Denne kokkekniv klarer sig generelt godt i test, og roses blandt andet for at være fleksibel og brugervenlig. Grebet er godt, og knivbladet er skarpt nok til at snitte, skære og hakke i både kød og grøntsager. Alt i alt er det en rigtig god allround kokkekniv med en vægt målt til 176 gram og elegant træskæfte. Vi anbefaler især kniven til brug i hverdagen, hvor der ønskes en alsidig og brugervenlig kniv til forskellige opgaver.

Om: Victorinox fik i første omgang succes med deres smarte foldekniv, da der blev skrevet kontrakt med den Schweiziske hær om levering af disse. Siden er knivsortimentet blevet udvidet med flere typer foldeknive, køkkenknive og meget mere. “Victorinox” er en sammentrækning af firmaets oprindelige navn, Victoria, opkaldt efter ejerens afdøde mor, og “inox”, som er det franske ord for rustfrit stål.

Kokkekniven er formet ud af et enkelt stykke pladestål, som er hærdet til 55 HRC. Det betyder at kniven er god til allround brug, og at knivbladet er en smule mere fleksibelt end andre modeller. Fra samme producent findes desuden en række køkkenknive til forskellige formål, og du kan således fuldende samlingen af billige kokkeknive i høj kvalitet uden at gå på kompromis med ensartetheden i designet.

Victorinox kokkekniven har et skæfte af rosentræ, og tåler ikke maskinvask. Knivene er produceret på egne fabrikker i Schweiz.

Detaljer:

  • Produktionsland: Scweiz
  • Vægt: 176 gram
  • Knivbladslængde: 25 cm.
  • Knivbladets hårdhed: 55 HRC
  • Skæftemateriale: Rosentræ
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Wupti 379,00 kr. 0,00 kr. 379,00 kr. Til butik »

Dick Premier Plus – holdbar topscorer med godt knivblad

Dick-Kokkekniv

Bedste pris: 939,00 (Wupti)

  • Topscorer – Stiftung Warentest

Derfor anbefaler vi Dick Premier Plus: Denne kokkekniv er lavet til såvel professionelle kokke som madentusiaster, der gerne vil have en robust kniv med god holdbarhed og ergonomi. Det konkluderer Stiftung Warentest, som giver kokkekniven en god samlet bedømmelse og placerer den i toppen blandt de bedste knive til hjemmebrug. Kniven skærer uden problemer i mange forskellige råvarer, og holdbarheden er rigtig god. Knivbladet er hårdført og lavet af stål hærdet til 58 HRC, hvilket betyder at det tåler lidt af hvert. Alt i alt er Dick Premier Plus en rigtig god kokkekniv til dig der elsker madlavning, og som eksperimenterer med mange forskellige typer kød og råvarer.

Om: Friedr. Dick har produceret knive og andre redskaber til at snitte, skære og slibe siden 1778. Premier Plus-kokkekniven hører til blandt deres bedste knive, og produceres på deres egen fabrik i Tyskland. Den har et knivblad på 21 centimeter fremstillet af et enkelt stykke rustfrit stål, som er hærdet til 58 HRC, hvilket muliggør hårdhændet brug af kokkekniven.

I Premier Plus-serien findes mange forskellige typer køkkenknive, så du kan indkøbe en komplet samling af køkkenknive til netop de formål, de måtte ønske. Kokkekniven er dog en god start, da den kan bruges til alt fra udskæring af kød til hakning og snitning af grøntsager.

Kokkekniven har et sort skæfte formet ud af hård plast i en ergonomisk udformning. Plastik har den fordel at det er hygiejnisk og nemt at holde om, så i en hverdag hvor kokkekniven bruges til mange forskellige råvarer er det en god løsning.

Detaljer:

  • Produktionsland: Tyskland
  • Vægt: 260 gram
  • Knivbladslængde: 26 cm.
  • Knivbladets hårdhed: 58 HRC
  • Skæftemateriale: Plastik
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Wupti 939,00 kr. 0,00 kr. 939,00 kr. Til butik »

Testkilder

Vi har undersøgt test fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, for at kunne udpege de bedste kokkeknive lige nu. Herunder får du et overblik over hvilke test vi har undersøgt, og så kan du læse nærmere i de enkelte test hvordan alle knivene klarer sig i forhold til hinanden:

TV2 Testbasen (15. april 2015)

Hos TV2 Norge er 7 kokkeknive blevet testet i april 2015. Bag testen står blandt andet to kokke og en knivsliber, og de 7 kokkeknive er blevet udvalgt fordi de er de bedst sælgende på det norske marked.

I testen indgår følgende delkriterier:

  • Slidstyrke
  • Skarphed
  • Balance
  • Greb
  • Design

Skarphed, balance og slidstyrke er de kriterier der vejer mest i den samlede bedømmelse.

For at finde frem til den bedste kniv, har testpanelet forsøgt at skære i forskellige råvarer. Blandt andet er der blevet skåret gulerødder og chili, som kan være en udfordring af skære. Knivsliberen har desuden vurderet knivenes skarphed fra fabrikken, samt slebet dem op igen og testet dem på nu.

MAC BK80 og Kai Shun DM0706 er de to kokkeknive der klarer sig bedst i testen, mens både Global G2 og Victorinox er med i toppen af testen.

Du kan læse resten af testen og se hvordan alle 7 kokkeknive klarer sig hos TV2 Testbasen.

Aftonbladet (19. marts 2015)

I denne test fra marts 2015 er 6 kokkeknive blevet testet. Den praktiske del af testen er foretaget af WiseGuide, som tester produkter for medier i bl.a. Sverige.

Kokkeknivene er blevet testet ved at skære i svinefilet, hakke løg og skære tomater.

I testen er kokkeknivene blevet vurderet ud fra følgende delkriterier:

  • Anvendelse/håndtering
  • Kapacitet
  • Kvalitet

Mac Mighty er den kniv i testen, som klarer sig bedst. Det er også den næstdyreste kniv i testen, mens den dyreste kniv (Kyocera Delux) får en middelmådig bedømmelse. Global G2 får også en god samlet bedømmelse, da den er velbalanceret og ligger godt i hånden. Kvalitetsindtrykket er også generelt godt.

Du kan læse hvordan alle kokkeknivene klarer sig, ved at oprette betalt medlemsskab hos Aftonbladet.

Testfakta (10. marts 2015)

Testfakta har i marts 2015 fået testet 8 forskellige kokkeknive hos Sveriges Tekniska Forskningsinstitut. Hovedformålet med testen var at finde den skarpeste kniv blandt de testede modeller, men også styrke, fleksibilitet, anvendelse og udformning.

I testen er kriterierne fordelt således i den samlede bedømmelse:

  • Skarphed (ved levering og efter slibning) 70 %
  • Styrke og fleksibilitet 20 %
  • Anvendelse og udformning 10 %

OBH’s Arctic model 8420 er den kokkekniv, som klarer sig bedst i testen. Den overgår dermed kokkeknive fra blandt andet MAC, Chroma, Global og Mora of Sweden, og det er især skarpheden der imponerer.

Du kan læse hele testen gratis hos Testfakta, hvor du kan se hvordan alle 8 kokkeknive klarer sig i forhold til hinanden.

Råd & Rön (15. januar 2015)

Hos Råd & Rön er 28 kokkeknive blevet testet i januar 2015. Der er primært tale om kokkeknive i rustfrit stål, men enkelte modeller er keramiske.

  • Skarphed 30 %
  • Holdbarhed 30 %
  • Brugertest 25 %
  • Brugervenlighed 10 %
  • Hårdhed 5 %

I testen klarer MAC Chef kokkekniven sig bedst og bliver dermed testvinder, mens både OBH Oden og Anders Petter Hacksta anbefales som gode køb. Tojiro DP, Global G2 og Victorinox klarer sig også godt i testen.

De to keramiske knive i testen klarer sig nogenlunde. Den ene, Kyocera FK-180WH, får en god bedømmelse, mens Bodum Bistro får en bedømmelse under middel.

Du kan læse hele testen og se hvordan alle kokkeknivene klarer sig, ved at oprette betalt medlemsskab hos Råd & Rön.

Forbrugerrådet Tænk (januar 2015)

Forbrugerrådet Tænk har i januar 2015 testet 14 forskellige kokkeknive i prisleje fra 139 kroner og op til 1.800 kroner. Der er således tale om kokkeknive fra såvel Fiskars som Kai, og i testen kan det konkluderes at prisen ikke altid er lig med et godt testresultat.

Kokkeknivene er testet og vurderet ud fra følgende delkriterier:

  • Skarphed 30 %
  • Hårdhed 5 %
  • Holdbarhed 30 %
  • Brugertest 25 %
  • Brugervenlighed 10 %

I testen ender MAC Chef kokkekniven med at få den bedste samlede bedømmelse. Zwilling Miyabi 7000d Gyutoh, Tojiro DP og Global G2 kokkeknivene klarer sig ligeledes godt, og får alle en god samlet bedømmelse.

Du kan læse hele testen og se hvordan alle kokkeknivene klarer sig i detaljer, ved at oprette betalt medlemsskab hos Tænk.

Stiftung Warentest (12. december 2014)

I denne test har Stiftung Warentest kigget nærmere både kokkeknive, santokuknive og keramiske knive. Vi har i denne beskrivelse fokus på de 12 kokkeknive.

I testen er der fokus på følgende delkriterier:

  • Skære, snitte og hakke 60 %
  • Holdbarhed 30 %
  • Rengøring 10 %

Som det ses af delkriterierne, har testpanelet primært haft fokus på de praktiske funktioner. Den praktiske del af testen af afviklet af et hold bestående af 3 kvindelige og 3 mandlige amatørkokke, som har vurderet blandt andet skarphed og styrke. Ergonomi er også blevet vurderet.

I testen klarer Boker Forge og WMF Grand Class sig bedst, og opnår derfor den bedste samlede bedømmelse. Dick Premier Plus kokkekniven klarer sig dog også rigtig godt, og bider de to testvindere i knæhaserne med en samlet bedømmelse der nærmer sig testvinderne.

Du kan læse hele testen og se hvordan alle kokkeknivene klarer sig, ved at oprette betalt medlemsskab hos Stiftung Warentest.

Klikk.no (16. marts 2014)

I denne test fra marts 2014 er 10 forskellige kokkeknive blevet testet og sammenlignet mod hinanden. Der er tale om kokkeknive i alle prisklasser, fra den billigste Ikea-kniv til 59 norske kroner til den dyreste Satake kokkekniv til 1.699 norske kroner.

I testen indgår følgende kriterier:

  • Greb
  • Knivblad
  • Design
  • Anvendelsesmuligheder

Testpanelet består af to kokke fra Alex Sushi i Oslo, som har testet knivenes praktiske funktioner. Kokkeknivene er blevet vurderet ved at skære forskellige typer grøntsager og fisk, og ingen af knivene er blevet slebet før brug. De er derfor udelukkende blevet testet med deres fabriksslibning.

4 knive deles om testens bedste bedømmelse, som er 5 ud af 6 terningekast. Kai Shun bliver dog testvinder, da den overordnet vurderes at klare sig bedre end de andre modeller.

De andre topscorere i testen er Victorinox, Mac BK80 og Global G2, der alle klarer sig godt. Den billigste kokkekniv er dog også den dårligste. Ikea 365+ Gnistra dumper således med en dårlig samlet bedømmelse på 2 ud af 6.

Du kan læse hele testen gratis hos Klikk.no, hvor du kan se hvordan alle 10 modeller klarer sig.

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer, med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar