Sådan sliber du dine knive: En omfattende guide og professionelle råd

Sådan sliber du dine knive: En omfattende guide og professionelle råd

Gode og skarpe kokkeknive er noget nær dit vigtigste redskab i køkkenet. De følger dig tæt i hele madlavningsprocessen, hvad enten du skal i gang med at filetere et lækkert stykke kød eller vil lave små, fine grøntsagstern til salaten. De bedste af knivene kan holde livet ud, hvis du blot passer godt på dem.

Præcis som med alt andet værktøj kræver knive vedligeholdelse, da de bliver sløve med tiden. Den sløve kniv kan være langt farligere end den skarpe, da du pludselig kommer til at lægge et hårdere tryk på kniven end normalt og derfor også laver mere uregelmæssige bevægelser. Kvalitetsknive er kendetegnet ved, at de holder skarpheden i længere tid, men selv den bedste kokkekniv bliver sløv med tiden.

Derfor bliver knivene sløve med tiden

Knivsæggen kan blive sløv af flere forskellige årsager. Det er derfor også svært at sige, hvor ofte du skal slibe dine knive, da det kan være meget individuelt.

Typisk bliver din kniv sløv, hvis du:

  • Skærer i hårde fødevarer eller ”lige” kommer til at åbne kapsler eller andre hårde ting.
  • Vasker din kniv i opvaskemaskinen og dermed udsætter den for skadelig kemi.
  • Opbevarer den forkert eksempelvis ved at lade den ligge løst i køkkenskuffen sammen med andre køkkenredskaber, der kan ”ridse” hinanden.

Sløvheden er et udtryk for, at knivsæggen har rykket sig en smule og ikke længere er positioneret korrekt i den rette vinkel, eller at den ganske enkelt er slidt ned.

Heldigvis kan du slibe din kniv:

  • Ved at bruge en slibesten eller et strygestål.
  • Ved at bruge en elektrisk knivsliber.
  • Ved at kontakte en fagmand, en såkaldt skærsliber.

I guiden ser vi nærmere på, hvordan du kan bruge henholdsvis en slibesten og et strygestål derhjemme i privaten, når det gælder knivslibning.

Hvordan skærper jeg min kniv med et strygestål?

Eksperter anbefaler, at du på regelmæssig basis skærper, ikke at forveksle med slibning, dine knive. Skærpning er et udtryk for, at du retter knivsæggen ud, så kniven ikke ender med at blive sløv. Det handler udelukkende om at holde den skarpe kniv skarp – og strygestålet er et glimrende værktøj til opgaven, hvis du ikke ønsker den professionelle skærsliberløsning.

Du skal være OBS på, at strygestål kommer i forskellige materialekvaliteter. Det er vigtigt at vælge en hårdhed, der passer til dine knive. Du skal eksempelvis altid bruge et keramisk strygestål til dine japanske knive grundet den højere hårdhed.

Strygestål er et forholdsvis simpelt værktøj, men hele hemmeligheden ligger i teknikken. Det er sandsynligvis noget, du først skal øve dig på, da det handler om dels at placere kniven i den rette knivslibning vinkel og skærpe kniven et lige antal gange på begge sider.

Den normale anbefaling lyder på, at du skal holde din kniv i en ca. 20 graders vinkel i forhold til strygestålet, hvorefter du kan køre den hen over strygestålet. Du kan finde en lang række nyttige videoer på YouTube, bl.a. hos Handyman.dk, der viser dig teknikken.

Hvordan sliber jeg min kniv med en slibesten?

Hvis du er så uheldig at stå med en sløv kniv, kan du vælge slibning af knive på slibesten. Modsat strygestålet sliber den noget af knivsæggen af, så den genvinder sin skarphed. Også her gælder det om at tilegne sig den rigtige teknik, så du ikke beskadiger kniven.
Du skal som det allerførste lægge slibestenen i vand inden slibningen, så den får den rette flade. Alene med hændernes tryk kan du lade kniven glide let hen over slibestenen.

En lang række producenter tilbyder særlige slibevinkler eller vinkelguider sammen med deres slibesten, som du kan påsætte, så du altid sliber knivene i den rigtige vinkel. Måske tænker du umiddelbart, at vinklen vel ikke kan spille den helt store rolle for slibningen. Sandheden er dog en noget andet.

Den rette vinkel og skarphed

Dét at slibe kniv handler om stor præcision, hvis du vil bibeholde den rette vinkel og skarphed. Grundreglen er, at du skal slibe din kniv i en vinkel, der svarer til omtrent halvdelen af knivens oprindelige slibevinkel. For europæiske knive gælder forholdet 35 grader/20 grader, mens forholdet for slibning af japanske knive ligger på 20 grader/10 grader.

Inden du overhovedet kaster dig ud i slibning af keramiske knive eller slibning af Global knive hjemme i køkkenskuffen, skal du være OBS på, at de forskellige slibesten kan fås med forskellige kornstørrelser, alt efter om du er ude i en finpolering eller en mere generel slibning af en sløv kniv.

Du skal kort og godt være indstillet på, at du kan få behov for at investere i flere forskellige slibesten, så du er dækket godt ind. Ifølge Qknives er korn 1000 et godt udgangspunkt til en mere almindelig slibning. Slibning af savtakkede knive og brødknive er normalt ikke muligt i kombination med en slibesten.

Hvorfor blive knive sløve i opvaskemaskinen?

Det har længe været kendt i husholdninger landet over, at man ikke må vaske sine dyre kokkeknive i opvaskemaskinen – hvor upraktisk det end lyder. Årsagen er, at knivene efter sigende skulle blive mere sløve. Men hvorfor?

Ifølge Videnskab.dk er der en vis sandhed i påstanden, om end knivene i langt højere grad bliver sløve ved almindelig brug i køkkenet – og ikke kun ved vask i opvaskemaskinen. Det er dog korrekt, at kemien kan forårsage en vis form for defekt. Det bygger primært på, at kemikalierne i opvaskemaskinen kan være rustfremkaldende og således nedbryde selv ”rustfrie” knive. Der kan bl.a. også være tale om, at flere kemikalier går i forbindelse med hinanden og opløser metallet som ioner.

Så det gode råd er, at du i videst muligt omfang holder dine dyrebare kokkeknive langt væk fra opvaskemaskinen, da det kan ende med at ødelægge dem på sigt.

Testkilder

Vi har haft et ønske om at udarbejde ovennævnte artikel med en korrekt viden om slibning af knive. De primære kilder, som har bidraget med viden og materiale til artiklen, er oplistet nedenfor.

KøkkenLiv er en dansk forhandler af kokkeknive i en høj kvalitet. Webshoppen blev etableret tilbage i 2018 af Anette og Thomas Jacobsen, som også kalder sig selv for æstetikeren og grejfanatikeren. I webshoppen tilbydes der også knivkurser og knivslibning. Vi har primært anvendt KøkkenLivs gennemgang af forskellen på skærpning og slibning af knive.  

Artiklen er udgivet den: 3. december 2021

GastroTools

GastroTools er en dansk forhandler af køkkenredskaber, der er designet ud fra, at de skal holde livet ud. Vi har anvendt GastroTools gennemgang af strygestål og især forskellen på det almindelige og keramiske strygestål.

Du kan se artiklen her

Handyman.dk

Handyman.dk er en YouTube-kanal, hvor du kan få adgang til mere end 3000 gør det selv-videoer, præsenteret af handyman Kuno Bonne, som i en årrække figurerede i en lang række TV-programmer.

Du kan se videoen her

Qknives

Danske Qknives forhandler kokkeknive af meget høj kvalitet. De står bag flere informationsvideoer om blandt andet knivslibning – og vi har hentet inspiration fra videoen, der beskriver teknikken bag knivslibning på slibesten.

Du kan se videoen her

Kop og Kande

Kop og Kande er en af de største isenkræmmerkæder på det danske marked, og historien går tilbage til 1978. På webshoppen er der adgang til en lang række uddybende artikler om de respektive produkter, heriblandt hvordan man sliber knive.

Videnskab.dk

Videnskab.dk er et dansk videnskabsmedie. Vi har benyttet Videnskab.dk til at indhente mere viden om, hvorfor knive menes at blive mere sløve ved at blive vasket i opvaskemaskinen.

Du kan se artiklen her

FAQ

Hvad er meningen med slibning af knive?
Slibning af knive handler om at gøre kniven skarp på ny. Det sker ved at slibe noget af materialet på knivsæggen af. Ved skærpning sliber man ikke noget af, men justerer blot knivsæggens position som en forebyggende handling.
Hvilken slibesten til slibning af knive?
Slibesten fås i forskellige korntyper, alt efter om du går efter en almindelig slibning eller finpolering. Vurdér derfor altid, hvor sløv din kniv er blevet.
Er slibning af knive nemt?
Ja, men det kræver en smule teknik. Du kan finde en flere YouTube-videoer, der viser, hvordan du sliber knivene med det rette tryk og i den rigtige vinkel. 

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme