Med en stavblender kan du knuse, purere, mikse og meget mere. Du er nemlig ikke begrænset til en specifik beholder, og de bedste modeller kan stikkes direkte i kogende supper og knuse isterninger uden så meget som et enkelt suk. Men hvilken stavblender er bedst?

Da undertegnede for mere end to år siden skulle investere i en ny stavblender, var konklusionen klar: Bamix MÅ være det bedste valg. Det blev til en Bamix Swissline, som er den kraftigste model på 200 Watt.

Efter at have brugt stavblenderen til alt fra isknusning til purering af supper, er det på tide med en anmeldelse. Læs med herunder, og se hvad vi synes om vores bekendtskab med denne Schweizisk producerede stavblender.

Bamix Swissline: Hvad koster den?

Herunder kan du se de bedste priser på Bamix Swissline netop nu:

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Læg mærke til at der også findes modeller som er lidt billigere eller dyrere, men den eneste forskel er motorkraften. Stavblenderens funktionalitet er den samme.

Udpakning og førstehåndsindtryk

Pakken ankom, og første indtryk er ikke umiddelbart imponerende. Det er en relativt simpel indpakning med et billede af stavblenderen og enkelte essentielle informationer, men derudover ligner det blot en emballage fra “de gode gamle dage”.

Stavblenderen virker umiddelbart meget tung, men håndtaget er formet så den er nem at holde og generelt virker den til at have et lækkert sort finish. Brugsanvisningen sprang vi let og elegant henover, da stavblenderens funktioner er relativt simple: De medfølgende knive klikkes nemt af og på, og der er to hastigheder: 1 og 2.

I vores pakke medfulgte en stander, et bæger på 1 liter, en minihakker og 3 knive: Multifunktionsblad, piskeskive og piskeskive med huller.

Byggekvalitet

Generelt virker stavblenderen meget robust, og efter mere end to års brug bærer den ikke præg af nogen former for slitage eller andet. Vi har heller ikke fundet nogen små kanter eller kroge, hvor snavs har sat sig med tiden. Vi var ellers bekymrede for om åbningen omkring fatningen, hvor kniven monteres, ville samle snavs med tiden – men eftersom vi altid har vasket stavblenderen umiddelbart efter brug, har vi ikke haft nogen problemer med dette.

Den er designet således at metalstaven er fastmonteret sammen med beskyttelseshovedet i aluminium, så det kun er kniven der kan tages af. Til gengæld er beskyttelseshovedet åbent til siderne, og det kan nemt skylles af under varmt vand.

Alt i alt er designet som forventet meget lækkert.

Praktisk test – suger den sig fast til bunden?

Bamix Swissline har været flittigt brugt til alt fra smoothies til purering, og den har ikke skuffet os.

Det er især positivt at den ikke suger sig fast til bunden eller laver store hvirvler i flydende ingredienser, så vi undgår svineri i køkkenet. I stedet blender den sig bare stille, roligt og ganske brutalt igennem alt hvad vi har udsat den for. Vi er især glade for denne egenskab når vi bruger den til varme supper, som den nemt tygger sig igennem på hastighedsindstilling 1.

Knusning af is er intet problem. Vi fandt hurtigt ud af at man blot skal montere multibladet og så bevæge stavblenderen op og ned i bægeret, indtil den får godt fat og isterningerne pulveriseres på et par sekunder. Den kan også sagtens knuse frosne bær til en kølig smoothie.

Minihakkeren fungerer også fint, og vi har blandt andet brugt den til at hakke små portioner nødder og tørrede krydderier med.

Skulle der være én eneste lille negativ ting, så er det at staven i sig selv er en smule kort. Den måtte gerne have været 1-2 centimeter længere, men det er vist et spørgsmål om hvad man har behov for. Til større portioner anbefaler vi derfor Bamix Gastro 200, som har en længere stav men derudover er identisk med Bamix Swissline.

Konklusion

Godt / Stavblenderen lader til at have uanede kræfter, men på trods af dette er den støjsvag og let at arbejde med. Den er desuden nem at gøre ren og byggekvaliteten er overordentligt høj.

Dårligt / Svært at finde noget dårligt – staven er i nogen tilfælde lidt for kort, men så findes der Gastro 200, som har længere stav.

Karakter: 10 / 10

Efter at have brugt Bamix stavblenderen, er alle andre modeller blegnet ved dens side. Den er så lækker at arbejde med at det er en fornøjelse at blende smoothies, mikse ingredienser, samt hakke og purere. Den kan det hele, og den er så kraftfuld at den både kan piske mælk til skum og forvandle isterninger til det pureste sne.

This post has a rating of stars based on reviews from our users.
Rate this post
Author

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hjemmet, haven og husholdningen. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Write A Comment