En god og driftsikker plæneklipper er uundværlig, når græsset skal klippes flere gange om ugen i sommerhalvåret. Men hvilken plæneklipper er bedst og skal du vælge en maskine med batteri, ledning eller benzin? Vi har gennemgået de nyeste tests og anmeldelser, og fundet frem til 12 af de bedste plæneklippere netop nu.

Du finder i denne artikel følgende:

  • De 4 bedste akkuplæneklippere
  • De 3 bedste 230 Volt plæneklippere
  • De 3 bedste benzinplæneklippere

Opsummering – her er de bedste plæneklippere

Herunder får du et hurtigt overblik over de bedste plæneklippere i hver deres kategori:

Bosch plæneklipper rotak advance

Bosch plæneklipper – Rotak Advance 750

Bedste akkuplæneklipper

  • Behagelig arbejdskomfort
  • Højdejustering i 7 trin
  • Støjsvag

Bedste pris: 3.062,55

Køb hos 10-4 online byggecenter

Bosch AdvancedRotak 750

Bedste 230 Volt plæneklipper

  • Topscorer – Tænk

Bedste pris: 2.046,00

Køb hos Frishop

Makita PLM5600N2

Bedste benzinplæneklipper

  • Testvinder – Tænk

Bedste pris: 5.013,00

Køb hos Frishop

Her er de 4 bedste akkuplæneklippere

Akkuplæneklippere er det oplagte valg til parcelhushaven da de er stillegående, fri for ledninger og lette at anvende. Flere producenter vedlægger desuden ekstra batterier, hvilket især er en fordel til større græsplæner.

Herunder har vi kigget nærmere på 3 gode akkuplæneklippere, som klarer sig godt i test og anbefales af os:

Bosch Rotak Advance 750 –

Bosch Rotak Advance 750 klarer sig rigtig godt i test, anbefales til både store og mellemstore haver, og leverer et imponerende resultat.


Bosch plæneklipper rotak advance

Set til: 3.062,55

Køb hos 10-4 online byggecenter

Testresultater:

  • Testvinder – Tænk
  • Testvinder – Gør Det Selv
  • Testvinder – Råd & Rön
  • Topscorer – Hus & Hem

Bosch er utvivlsomt det plæneklipper-mærke, der klarer sig bedst når det kommer til test af akku- og el plæneklippere. Bosch Rotak Advance 750 rangeres højere end flere benzinplæneklippere. Maskinen giver et flot og ensartet klipperesultat på alle slags plæner, og så er den både brugervenlig og let at manøvrere med.

Om Bosch Rotak Advance 750:

Denne model er den nyeste udgave af Rotak Advance. Den største og afgørende fornyelse i forhold til ældre modeller er det større batteri, som på denne model har en kapacitet på 4,0 Ah. Batteriets kapacitet har betydning for plæneklipperens driftstid, og denne model anslås at kunne klare en plæne på op til 750 kvadratmeter mellem hver opladning. Da det er lithium-batteri går der lang tid før de aflader, og derfor kan de holde til at ligge længe uden at blive brugt.

Med til plæneklipperen følger en 50-liters beholder til opsamling af græs, og så kan Rotak Advance 750 også opsamle nedfaldne blade med dens LeafCollect funktion. Grebene på plæneklipperen er designet med henblik på at være så ergonomiske som muligt, hvilket betyder mindsket belastning for din ryg og skuldre.

Bosch Advance 750 har en klippebredde på 46 centimeter og vejer i alt 17,5 kilo. Klippehøjden kan justeres i 7 trin fra 25 til 80 millimeter. Batteriet har en ladetid på ca. 100 minutter.

Specifikationer:

  • Anbefalet areal: Op til 750 kvm.
  • Batterier: 1 stk. 36 V 4,0 AH
  • Ladetid: 100 min.
  • Klippebredde: 46 cm.
  • Græsbeholder: 50 liter
  • Vægt: 17,5 kg.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Bosch ARM 32 – Let at manøvrere med


Set til: 623,00Bosch ARM 32

Køb hos Proshop

Denne Bosch græsslåmaskine har tre trin for justerbar skærehøjde, hvilket gør det muligt for dig at give græsset sådan cirka den trimning, du ideelt ønsker dig. Motorydelsen på 1200 W giver dig nok styrke mellem hænderne til at tage plænen, og de 32 cm klippebredde gør ARM 32 effektiv, uden bredden giver problemer for mobilitet. Skæresystemet er ikke fancy, men består af de ved så mange græsslåmaskiner velkendte knivskær. De ting går sammen om at give Bosch ARM 32 en unik profil.

Om Bosch ARM 32:

Classic-grebet bestående af en U-formet stang er let at tage fat i og velkendt for de fleste, der har haft en gammeldags plæneklipper i hånden før. Den indbyggede LeafCollect-kniv giver et rent snit gennem græsset og opsamler besværlige blade, så de ikke bliver en faktor at være bekymret for. Og med den innovative plænekam bliver det en snild sag at klippe langs mure, plænekanter samt bede.

Resultatet er, at Bosch ARM 32 er en effektiv hjælpende hånd i havearbejdet, der er manøvredygtig, hvor andre græsslåmaskiner kan være tungere at danse med. Det er styrkerne ved plæneklipperen.

Specifikationer:

  • Klippebredde: 32 cm.
  • Græsbeholder: 31 liter.
  • Klippehøjde: 20-60 mm.
  • Vægt: 6,8 kg.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Ryobi OLM1841H – bedste billige akkuplæneklipper

Ryobi OLM1841H er det rette valg til den lille græsplæne på op til 300 kvadratmeter, da den fås til en yderst rimelig pris.


Plaeneklipper Ryobi OLM1841H
Ryobi OLM1841H.

Set til: (AFP: Error loading price from price table)

Køb hos (AFP: Error loading reseller from price table)

Testresultater:

  • Testvinder – Aftonbladet

Hvis du synes akkuplæneklippere er dyre og du kun har en lille have, bør du tage et nærmere kig på Ryobi OLM1841H. Plæneklipperen fås til kun et par tusinde kroner på nettet, men klarer sig alligevel fænomenalt i test. Faktisk har den vundet over flere dyrere modeller, og med det universelle batteri-system kan du endda bruge 18 Volt-batterier fra andre One+ redskaber fra Ryobi. Du får med andre ord rigtig meget for pengene her, og vi vurderer at den er ideel til mindre græsplæner på cirka 200-300 kvadratmeter.

Om Ryobi OLM1841H:

Dette er en budgetvenlig akkuplæneklipper, som kræver et par 18 Volt Li-Ion batterier for at kunne fungere. Disse leveres ikke med som standard, men har du i forvejen 18 Volt-redskaber fra Ryobi, er der en god chance for at de tilhørende batterier passer til plæneklipperen. Ryobi har nemlig en batteriserie de kalder One+, som er et universelt system der passer til flere af deres redskaber. Du kan således flytte batterierne rundt i de forskellige redskaber, og spare de høje omkostninger forbundet med indkøb af nye Li-Ion batterier til alle dine redskaber.

Til plæneklipperen medfølger en græsbeholder på 50 liter, men det er valgfrit om du bruger denne eller ej. Hvis ikke du bruger den kan du eventuelt aktivere bioklip-funktionen, så græsset finklippes og spredes i et jævnt lag over hele din plæne.

Det er muligt at indstille højden i 5 trin fra kun 20 millimeter og op til 70 millimeter, og håndtaget kan ligeledes tilpasses i højden så plæneklipperen passer til personen der bruger den. Klippebredden er på 40 centimeter, hvilket betyder at den er nem at manøvrere med.

En batteripakke koster omkring 1.000 kroner, men priserne kan variere en smule.

Specifikationer:

  • Anbefalet areal: Op til 300 kvm.
  • Batterier: 2 x 18 V (medfølger ikke)
  • Ladetid: Afhænger af batteristørrelsen
  • Klippebredde: 40 cm.
  • Græsbeholder: 50 liter
  • Klippehøjde: 5 trin fra 20 til 70 mm.
  • Vægt: 18,9 kg.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Stiga Combi 48 SQ MAE – Prisvenlig plæneklipper med Ah batteri samt lader


Stiga Combi 48 SQ MAE - Prisvenlig plæneklipper med Ah batteri samt lader

Set til: 4.398,90

Køb hos Computersalg

Her er der tale om en populær, brugervenlig og ikke mindst prisvenlig plæneklipper fra Stiga. Denne model kommer med kraftfuld 60 volt Ah batteri samt dertilhørende lader, der kan bruges, når batteriet har brug for en opladning, så maskinen igen er klar til brug. Denne plæneklipper er en selvkørende model, der gør det yderst nemt at transportere og bevæge den henover selv højt græs. Endvidere kræver det et minimum af energi fra forbrugerens side at skubbe den frem, grundet modellens selvkørende aspekt. Herudover er der tale om en plæneklipper med et 4-i-1-klippesystem, der både inkluderer opsamling af slået græs, multiclip og bioclip samt side- og bagudkast. 

En støjsvag model med mange brugbare egenskaber

Denne Stiga Combi plæneklipper er yderst støjsvag, og er derfor velegnet til dig, der bor i tættere bebyggede områder og ønsker at undgå at genere naboerne, når du slår græs. Endvidere får du med denne model en plæneklipper, der kræver et minimum af vedligehold, og den er herudover uden emissioner. Modellen har en elektrisk transmission med flere forskellige muligheder for diverse hastigheder, der har til formål at give dig den ultimative kontrol og styring over græsslåningen. Herudover er dette også med til at sikre en brugervenlighed i absolut top. 

Modellens specifikationer

Denne plæneklipper har en klippebredde på 46 cm samt mulighed for 5 forskellige justeringsmuligheder, alt efter, hvilken græshøjde du ønsker på dit græs. I plæneklipperen sidder en beholder, der kan rumme hele 60 liter afklippet græs. Herved er der længe mellem udtømningerne af opsamleren, og når en tømning nærmer sig, viser det sig på en indikator øverst på opsamleren, der fortæller dig, at det er tid. Sidst, men ikke mindst, kommer denne plæneklipper med et ergonomisk udformet håndtag til den centrale justering af klippehøjderne.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

AL-KO Moweo 3.85 Li – stærk akkuplæneklipper

AL-KO fremstiller havemaskiner i god kvalitet til fornuftige priser. Den fylder ikke meget, og så er den nem at arbejde med.


Plaeneklipper AL-KO Moweo 3.85
AL-KO Moweo 3.85 Li.

Set til: 2.999,00

Køb hos Coop

AL-KO Moweo 3.85 Li er identisk med Comfort 38.4 Li, som tidligere har klaret sig rigtig godt i test. Vi vurderer den til at være en udmærket maskine, som er nem at arbejde med og har masser af kræfter til hverdagsbrug. Moweo 3.85 Li fås også med ekstra batteri for en merpris, hvilket kan være praktisk hvis du vil klippe større arealer. Modellen med et enkelt batteri klipper dog op til 300 kvadratmeter græsplæne på en opladning, hvilket er tilstrækkeligt for de fleste.

Om AL-KO Moweo 3.85 Li:

Denne akkuplæneklipper er et godt valg til den mindre have. Batteriet er et 36 Volt 4,0 Ah Lithium-Ion batteri, som giver cirka 25 minutters drift per opladning. En af fordelene ved Li-Ion batterier er at de ikke behøver at aflade helt inden opladning. Du kan derfor roligt sætte plæneklipperen til opladning mellem hver klipning – også selvom batteriet ikke er helt tomt.

Klippebredden på denne mellemstore plæneklipper er på 37 centimeter. Det er en god størrelse til den lille have, da den kan komme rundt på selv trange steder. Klippehøjden kan justeres i 6 trin fra 25 millimeter og op til 75 millimeter. Græsopsamleren har plads til 45 liter og advarer ved hjælp af indikator når den skal tømmes.

Håndtaget har snap-lukning på skaftet, så det hurtigt kan foldes sammen ved opbevaring. Det gør det muligt at have plæneklipperen stående på meget lidt plads.

AL-KO har en batteriserie ved navn EnergyFlex, som passer til denne plæneklipper. Du kan således finde ekstra batterier, og forlænge drifttiden efter din græsplænes størrelse.

Specifikationer:

  • Anbefalet areal: Op til 300 kvm.
  • Batterier: 1 stk. 36 V 4,0 AH Li-Ion
  • Ladetid: 90 min.
  • Klippebredde: 37 cm.
  • Græsbeholder: 45 liter
  • Klippehøjde: 6 trin fra 25 til 75 mm.
  • Vægt: 17 kg.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Her er de 3 bedste 230 Volt plæneklippere med ledning

230 Volt plæneklippere er blandt de billigste modeller, da de dyre Lithium-batterier er skiftet ud med en ledning. Dermed slipper du for at skulle oplade batterier mellem hver klipning, men til gengæld skal du trækkes med en ledning over græsplænen.

Plæneklippere med ledning er et godt køb for dig, der har en lille have og gerne vil slippe for opladningen. En god 230 Volt plæneklipper kan normalt købes for under 2.000 kroner, og de findes både i normale og mere kompakte størrelser.

Herunder har vi kigget nærmere på 2 gode 230 Volt plæneklippere, som klarer sig godt i test og anbefales af os:

Bosch AdvancedRotak 750 – robust 230 Volt plæneklipper til store haver

Bosch AdvancedRotak 750 er en stor og robust plæneklipper, der anbefales til græsplæner på op til 750 kvadratmeter.


Plaeneklipper Bosch AdvancedRotak 750
Bosch AdvancedRotak 750.

Set til: 2.046,00

Køb hos Frishop

Testresultater:

  • Topscorer – Tænk

Med Bosch AdvancedRotak 750 får du masser af kræfter til den store og krævende græsplæne, og med en klippebredde på 45 centimeter tygger den sig hurtigt igennem hele plænens areal. Med dens særlige funktioner kan den bruges på mange forskellige måder, uanset om du ønsker at opsamle græsset eller findele det over hele plænen. Du slipper også for at bekymre dig om batterier eller benzin, da den blot skal tilsluttes en forlængerledning for at kunne køre. Plæneklipperen har således mange nyttige fordele, og den er et oplagt valg til den mellemstore eller store have, hvor der kræves en plæneklipper af en lidt større kaliber. Da den er elektrisk, kan du desuden klippe græsset uden at blive uvenner med naboerne. Alt i alt er den således et godt valg for de fleste, der ønsker en kraftfuld plæneklipper med højere kapacitet.

Om Bosch AdvancedRotak 750:

Denne elektriske plæneklipper er en større model, som har en klippebredde på 45 centimeter. Som navnet måske antyder, anbefales den til et plæneareal på op til cirka 750 kvadratmeter. Det betyder at den kan bruges i de fleste parcelhushaver, da disse typisk er på 500 kvadratmeter eller derunder.

Med den tilhørende græsbeholder kan du opsamle op til 50 liter afklippet græs og blade, før den skal tømmes. Det er dog frivilligt om du vil benytte denne, og du kan også bare benytte bagudkast så det afklippede græs efterlades på plænen.

Bosch AdvancedRotak 750 har en speciel Leaf Collect kniv, som gør det muligt at opsamle blade fra plænen, når den er indstillet til højeste klippehøjde på 80 millimeter. Det betyder at den kan fungere som en løvsuger, og du får derfor mere end ét redskab med denne maskine.

Plæneklipperen har et teleskophåndtag, som kan justeres efter din højde. Det er muligt at indstille klippehøjden i 7 trin fra 20 til 80 centimeter.

Specifikationer:

  • Anbefalet areal: Op til 750 kvm.
  • Effekt: 1700 Watt
  • Klippebredde: 45 cm.
  • Græsbeholder: 50 liter
  • Klippehøjde: 7 trin fra 20 til 80 mm.
  • Vægt: 20 kg.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Gardena PowerMax 1800/42 – brugervenlig plæneklipper med god kapacitet

Gardena PowerMax 1800/42 har god kapacitet og klarer uden problemer en stor græsplæne på op til 800 kvadratmeter. Den fås desuden til en meget fornuftig pris på nettet.


Plaeneklipper Gardena PowerMax 1800/42
Gardena PowerMax 1800/42.

Set til: 1.454,00

Køb hos Frishop

Testresultater:

  • Efterfølger til testvinder

Gardena klarer sig generelt godt i test med deres havemaskiner, og PowerMax 1800/42 er ingen undtagelse. Den er efterfølger til testvinderen PowerMax 42 E, og den er populær blandt køberne. Den roses generelt effektiv og nem at håndtere, hvilket gør den til et ideelt valg til den mellemstore have. Plæneklipperen har nemlig en god klippebredde, og klarer uden problemer en større græsplæne på op til 800 kvadratmeter. Du kan desuden nemt skifte mellem bioklip og græsopsamler, og de store baghjul gør det nemt at manøvrere med plæneklipperen. Alt i alt en god maskine til den større have, hvor komfort og brugervenlighed er i fokus.

Om Gardena PowerMax 1800/42:

Gardena PowerMax 1800/42 er en ny og opdateret udgave af PowerMax 42 E. Maskinerne er næsten identiske, men den nye model adskiller sig på enkelte punkter: Græsopsamleren er en smule mindre, og plæneklipperen vejer kun 12 kilo mod 13,6 kilo førhen. Måden hvorpå klippehøjden justeres er også ændret, for på denne model skal der blot trykkes på en knap i den ene side for at hæve eller sænke hjulene.

Denne 230 Volt plæneklipper er et godt valg til den mellemstore og store græsplæne på op til 800 kvadratmeter. Den har en klippebredde på 42 centimeter, hvilket svarer til en mellemstor plæneklipper. Bredden gør det muligt at komme rundt på trange steder, uden at det går synderligt ud over effektiviteten.

På PowerMax 1800/42 kan klippehøjden justeres i 5 trin fra 20 til 60 millimeter, hvilket gøres ved tryk på en knap på siden af maskinen. Du kan selv vælge om du vil bruge den 42 liter store græsopsamler eller i stedet lave bioklip, hvor græsset slås i stykker og fordeles i et fint lag over din plæne. Græsopsamleren har en visningsrude, der gør det muligt at holde øje med hvornår den er fuld.

På denne model kan håndtaget foldes helt sammen, så plæneklipperen kan opbevares i et lille redskabsrum. Det er ligeledes muligt at justere håndtagets højde, således at det passer præcist til dig.

Specifikationer:

  • Anbefalet areal: Op til 800 kvm.
  • Effekt: 1800 Watt
  • Klippebredde: 42 cm.
  • Græsbeholder: 42 liter
  • Klippehøjde: 5 trin fra 20 til 60 mm.
  • Vægt: 12 kg.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Gardena PowerMax 1400/34 – pladsbesparende lavprisklipper til små haver

Gardena PowerMax 1400/34 er en lille og kompakt 230 Volt plæneklipper. Den fås til en god pris på nettet og anbefales især til mindre haver.


Plaeneklipper Gardena PowerMax 1400/34
Gardena PowerMax 34 E.

Set til: 992,00

Køb hos Frishop

Testresultater:

  • Efterfølger til topscorer

Gardena PowerMax 1400/34 er efterfølger til PowerMax 34 E, som klarede sig rigtig godt i test. Vi vurderer derfor at denne plæneklipper er et godt køb til den mindre have, da den har de samme egenskaber og endda er forbedret på enkelte punkter. Det gælder eksempelvis for måden hvorpå højden justeres, og derudover er håndtaget forbedret så det er mere ergonomisk end førhen. Du har derfor et bedre greb om plæneklipperen, og dette er særligt vigtigt for dig der ofte klipper plænen. Med bioklip har du også mulighed for at undvære græsopsamleren, og i stedet sprede de næringsrige græsrester ud over plænen i et fint jævnt lag. Alt i alt får du derfor en god, pladsbesparende og alsidig plæneklipper, som passer perfekt til den mindre have på op til 400 kvadratmeter.

Om Gardena PowerMax 1400/34:

Gardena PowerMax 1400/34 er efterfølger til PowerMax 34 E, og de to maskiner er identiske på de fleste punkter, dog med enkelte forbedringer i den nye version. Højdejusteringen og det nye ergonomiske håndtag er de vigtigste forskelle, som også vil kunne mærkes på den daglige anvendelse. Derudover er vægten også sænket markant fra 10,9 til 9,7 kilo, således at den er endnu lettere at håndtere.

PowerMax 1400/34 er en god plæneklipper til den lille og mellemstore græsplæne, hvor der eventuelt er smalle passager og små forhindringer, der kræver god manøvredygtighed. Den anbefales således af producenten til en græsplæne på op til 400 kvadratmeter, og du kan selv vælge om du ønsker at bruge den 40 liter store græsopsamler eller aktivere bioklip, så græsset klippes og findeles over plænen.

På denne model kan klippehøjden justeres i 10 trin fra 20 til 60 millimeter, og det gøres på siden af plæneklipperen ved tryk på en knap. På græsopsamleren sidder en gennemsigtig rude, som gør det muligt at følge med i hvornår opsamleren er ved at være fuld. Du kan desuden folde håndtaget sammen på midten, så plæneklipperen ikke fylder for meget under opbevaring i redskabsrum.

Specifikationer:

  • Anbefalet areal: Op til 400 kvm.
  • Effekt: 1400 Watt
  • Klippebredde: 34 cm.
  • Græsbeholder: 40 liter
  • Klippehøjde: 10 trin fra 20 til 60 mm.
  • Vægt: 9,7 kg.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Læs også vores artikel om: Testoversigt: De 14 bedste kompostkværne på markedet

Her er de 5 bedste benzin plæneklippere

En benzin plæneklipper har styrke til at klare det meste og køber du en ordentlig model, så holder den i meget lang tid med den rette vedligeholdelse. Benzin plæneklippere er desuden selvkørende, så du blot behøver at styre den i den rigtige retning. Det kan desuden være en hjælp i kuperet terræn eller på en græsplæne der har fået lov at gro. Alt i alt et godt valg til en større have, hvor der er brug for lidt mere motorkraft.

Herunder har vi undersøgt 3 gode benzin plæneklippere, som klarer sig godt i test og anbefales af os:

Makita PLM5600N2 – selvkørende testvinder til store plæner

Til den store og krævende have skal du have en kraftfuld plæneklipper. Testvinderen fra Makita er et oplagt valg.


Plaeneklipper Makita PLM5600N2
Makita PLM5600N2.

Set til: 5.013,00

Køb hos Frishop

Testresultater:

  • Testvinder – Tænk

Med en klippebredde på 56 centimeter og en kraftfuld motor, kan du med Makita PLM5600N2 klare en græsplæne på helt op til 2.200 kvadratmeter. Den er endda selvkørende, så du blot skal styre den i den rigtige retning, og med den 70 liter store græsbeholder kan du opsamle store mængder afklippet græs før den skal tømmes. Den benzindrevne plæneklipper er således et ideelt valg til den store og krævende græsplæne, hvor elektriske og batteridrevne plæneklippere normalt vil give op.

Om Makita PLM5600N2:

Makita PLM5600N2 er en selvkørende benzinplæneklipper til store plæner. Ifølge Makita kan den klare en græsplæne på op til 2.200 kvadratmeter, hvilket er mere end rigeligt for de fleste.

Hjertet i plæneklipperen er en Briggs & Stratton 675EXi Ready Start motor på 160 ccm, som startes ved hjælp af trækstart. Da den er selvkørende vil den køre mellem 3 og 4,5 kilometer i timen, og den er baghjulstrukket.

Plæneklipperen har desuden et stålskjold, som er lakeret i Makitas karakteristiske blå farve. Det er muligt at indstille klippehøjden i 5 trin fra 25 til 75 millimeter, og det vurderes at lydniveauet er på cirka 96 decibel under klipningen.

Hvis du ikke ønsker at gøre brug af den 70 liter store græsbeholder, kan du indstille den til bioklip i stedet. Så fordeles det afklippede græs i et fint jævnt lag over hele plænen, og det tilfører desuden ekstra næring til græsset.

Specifikationer:

  • Anbefalet areal: Store plæner
  • Trækhjul: Bagest
  • Klippebredde: 56 cm.
  • Græsbeholder: 70 liter
  • Klippehøjde: 5 trin fra 25 til 75 mm.
  • Vægt: 39,8 kg.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Se vores artikel om: Cylinderklipper test – her er de 5 bedste håndskubbere

Grouw 17967 Selvkørende benzin plæneklipper 460 mm – God til store haver


Grouw 17967 Selvkørende benzin plæneklipper 460 mm – God til store haverSet til: 2.195,00

Køb hos Toolworld

Med en selvkørende plæneklipper er det intet problem at holde plænen pænt trimmet. Denne model med en kraftfuld benzinmotor og god græsopsamlingskapacitet anbefales til mellemstore og store haver, hvor der ofte skal slås græs.

Om Grouw 17967 Selvkørende benzin plæneklipper 460 mm:

Med Grouw 17967 Selvkørende benzin plæneklipper er det let og enkelt at holde en perfekt plæne. Du skal blot manøvrere rundt med maskinen, for den kører af sig selv med en god klippebredde på 46 cm.

Med den gode DYM1P64FA-motor får du en kraftig benzinmotor med en brændstofskapacitet på 1,2 liter. Det betyder, du skal huske at tjekke benzinmængden, før du kører ud med maskinen.

Maskinen kan helt ubesværet justeres med 10 forskellige klippehøjder, der er mellem 25 og 75 mm. Det giver stor fleksibilitet, så du selv kan bestemme plænens look.

Den indbyggede græsopsamler kan rumme op til 60 liter og samler op bagud. Det gør denne model ekstra anvendelig til de store haver, hvor over 500 op til 999 kvadratmeter plæne skal slås.

Specifikationer:

  • Anbefalet areal: 500 til 999 m2
  • Hastighed: 2800 omdr./min
  • Klippebredde: 46 cm
  • Græsbeholder: 60 liter
  • Klippehøjde: 10 indstillinger fra 25 til 75 mm

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Stiga Multiclip 47 SQ – selvkørende plæneklipper


Set til: 2.319,00Stiga Multiclip 47 SQ

Køb hos Frishop

Stiga Multiclip 47 SQ er en benzinplæneklipper med sideudkast, der kan lade det afklippede græs ligge, så det kan bruges som gødning andre steder i haven. Plæneklipperen er selvkørende og er derfor ikke afhængig af, at du skubber den, for at den kan bevæge sig fremad. Du skal bare give den retningen, og så følger græsslåmaskinen den selv. Ved maskinen får du hele fem forskellige niveauer for klippehøjde, så du behøver ikke karseklippe græsplænen, men kan bare tage de øverste spidser. 

Om Stiga Multiclip 47 SQ:

Leder du efter en stærk plæneklipper med god klippebredde, du  hurtigt kan nå haven omkring med, har du et godt valg i Multiclip 47 SQ. Så meget desto bedre er den, hvis du ikke længere har råstyrke i armen til at være klipperens eneste kilde til fremdrift. Her træder de indbyggede mekanismer til og sikrer et momentum på 4 km/t med forhjulstræk. Derfor bliver det let for dig at klare klipningen, hvad end du bryder dig om den huslige pligt eller ej. Gør det let for dig selv med en Multiclip 47 SQ.

Specifikationer:

  • Anbefalet areal: Maks. 1500 kvm.
  • Klippebredde: 45 cm.
  • Græsbeholder: 70 liter.
  • Klippehøjde: 31 – 80 mm.
  • Vægt: 27 kg.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Texas Razor 5150TR/WE – robust benzinplæneklipper med elstart

Texas Razor 5150TR/WE har elstart og en klippebredde på 51 centimeter. Den er god til større plæner.


Plaeneklipper Texas Razor 5150TR/WE
Texas Razor 5150TR/WE.

Set til: 2.595,00

Køb hos Homeshop

Testresultater:

  • Tidligere testvinder – Tænk

Texas Razor 5150TR/WE er en fornuftig testvinder, som har flere nyttige funktioner. Den er selvkørende, har elstart, en klippebredde på 51 centimeter, 4 klippefunktioner og en stor græsopsamler på 65 liter. Den benzindrevne plæneklipper anbefales således til de større plæner på op til 1.000 kvadratmeter, som den let tygger sig igennem uden problemer. En fordel ved Texas er at producenten har sin egen webshop, hvor der blandt andet kan købes reservedele.

Om Texas Razor 5150TR/WE:

Denne benzindrevne plæneklipper er både stor og tung, men den har også en lang række nyttige funktioner. Deriblandt er det værd at nævne den elektriske startmotor, god klippebredde på 51 centimeter og 4 klippefunktioner: Sideudkast, bagudkast, bioklip og opsamling i den medfølgende beholder på 65 liter. Plæneklipperen drives af en 4-takts Powerline motor, som yder 3,2 kWm.

Texas Razor 5150TR/WE er i stand til at klippe i 6 forskellige højder fra 28 til 75 millimeter, og højden indstilles nemt ved hjælp af et håndtag. Vægten for hele plæneklipperen er 43 kilo, hvilket er i den tunge ende.

Specifikationer:

  • Anbefalet areal: Mellemstore og store plæner
  • Trækhjul: Bagest
  • Klippebredde: 51 cm
  • Græsbeholder: 65 liter
  • Klippehøjde: 6 trin fra 28 til 75 mm
  • Vægt: 43 kg

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Einhell GC-PM 46/1 S – kraftig plæneklipper til de store plæner

Einhell GC-PM 46/1 S er en benzindrevet græsslåmaskine, som er yderst effektiv og uundværligt når det kommer til slåning af de store plæner på over 1000 m2.


Einhell GC-PM 46/1 S plæneklipper
Einhell GC-PM 46/1 S.
Set til: 1.998,00

Køb hos Proshop

Plæneklipperen har en enorm stærk ydekraft og med sin kraftige en-cylindret firetaktsmotor kan du være sikker på, at hele din plæne bliver slået. Med andre ord, med denne plæneklipper kan du være sikker på, at selv det sejeste græs ikke får lov at blive stående.

Maskinen har en klippebredde på 46 cm og en klippehøjde på 3,2 cm. Klippehøjden kan justeres og plæneklipperen har 5 forskellige skærehøjder. Derudover har Einhell GC-PM 46/1 S en græsbeholder på hele 60 liter, hvorfor denne maskine er meget ideel for længerevarende arbejde på de store plæner.

Endvidere besidder plæneklipperen bløde og ergonomiske håndtag, som giver dig et godt og behageligt greb om maskinen, som ofte viser sig at være nødvendigt for længerevarende arbejde.

Specifikationer:

  • Anbefalet areal: plæner over 1000 m2
  • Klippebredde: 46 cm
  • Græsbeholder: 60 liter
  • 5 klippehøjder
  • Vægt: 31,5 kg

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Akku, 230 Volt eller benzin – hvilke plæneklippere er bedst?

Mens plæneklippere med ledning og batteri ligger i den støjsvage og billige ende, trumfer benzinplæneklipperne på deres utrættelige kampgejst, der gør dem i stand til at nedlægge selv meget kraftige plantevækster. Af samme grund bruger professionelle stort set altid benzindrevne havemaskiner, da effektiviteten og styrken er i en klasse for sig selv

Plæneklippere med ledning er blandt de billigste modeller, mens akkuplæneklipperne er nemmere at bruge. Benzinplæneklipperne kræver lidt mere vedligeholdelse, og du skal sørge for at have benzin og olie til motoren.

Hvis du har en lille have som er nem at komme rundt i, kan en 230 Volt plæneklipper med ledning være et godt køb. Du kan også vælge at opgradere til en akkuplæneklipper, hvis du gerne vil være fri for ledningen og græsplænen ikke er af den krævende slags. Benzinplæneklipperen kan til gengæld være nyttig på de store arealer. Vær dog opmærksom på at de støjer meget under brug, så det er en god idé at investere i at høreværn.

Hvis du er i tvivl om batteri-, 230 Volt- eller benzinplæneklipper er det rette for dig, så giver Forbrugerrådet Tænk en række gode bud i artiklen Plæneklippere: Værd at vide før købet.

I artiklen anbefaler Tænk forskellige plæneklippere efter størrelsen på græsplænen:

Plænens størrelse

  • Mindre end 250 kvm: Elektrisk plæneklipper eller håndskubber
  • Mellem 250 og 400 kvm: Lille benzin- eller større elektrisk plæneklipper
  • Over 400 kvm: Benzin plæneklipper

Havens indretning

Det er også vigtigt at tage højde for hvordan din have er indrettet. Har du mange smalle passager, kan det være nødvendigt med en smal plæneklipper. Her kan du enten vælge at supplere op med en håndskubber, eller blot købe en lille akkuplæneklipper hvis græsplænen ikke er så stor. Du kan også købe en billig græstrimmer til at klare de helt smalle passager med.

Hvis du, som de fleste boligejere, har en have med et par træer, blomsterbede og lignende, så er det en god idé at vælge en plæneklipper med en vis manøvredygtighed. For akku- og 230 V plæneklippere gælder det at de gerne må være lette og ergonomiske (eksempelvis Bosch Rotak), mens det for benzin plæneklippere gælder at de skal være nemme at køre med (eksempelvis McMulloch med forhjulstræk).

Komfort – selvtræk eller manuelt skub?

For plæneklippere gælder det, at jo mere komfort du ønsker, jo dyrere bliver den. En motoriseret plæneklipper klarer ganske vist selv at klippe græsset, men du skal stadig skubbe maskinen rundt på hele plænen.

Benzin plæneklippere er i mange tilfælde udstyret med selvtræk på enten baghjul eller forhjul, så du kan nøjes med at gå bagved og styre – på den måde bliver det lettere at håndtere den. Du skal dog være opmærksom på at den kun trækker fremad, så du skal stadig trække i plæneklipperen når du skal bakke.

Vægt – benzin plæneklippere er tungest

Hvis vægten har en afgørende betydning, skal du gå efter en god akkuplæneklipper. Bosch Rotak 43 Li vejer eksempelvis kun 13,9 kilo, og klipper uden problemer en mellemstor have.

Benzin plæneklippere vejer sædvanligvis mellem 30 og 40 kilo, hvilket primært skyldes motoren og den lidt kraftigere metalkonstruktion.

Vægten kan eksempelvis have betydning, hvis du skal have plæneklipperen op og ned af trapper, skrænter eller hvis du opbevarer den i et kælderrum.

Lydniveau – elektriske plæneklippere larmer mindst

I Tænks plæneklipper test støjer plæneklipperne med niveauer på mellem 70 og 90 dB. 70 dB svarer til en støvsuger der kører på højeste styrke, mens 90 dB svarer til en knallert ved fulde omdrejninger.

De elektriske plæneklippere støjer mindst, mens benzin plæneklipperne tager prisen som de mest støjende maskiner. Overvej derfor dit behov nøje, hvis du kigger på benzin plæneklippere til en parcelhushave. Det kan nemlig hurtigt give anledning til problemer, hvis du foretrækker at klippe græsset tidligt eller sent.

Vedligeholdelse – elektriske plæneklippere kræver mindst

Hvis din benzin plæneklipper skal fungere optimalt i mange år, så skal den vedligeholdes regelmæssigt. Bevægelige dele kræver smørelse, og så skal skruer og bolte som regel efterspændes med jævne mellemrum. Helst en gang om året som minimum.

Elektriske plæneklippere er derimod ikke lige så krævende, da der er færre bevægelige dele og motoren er indrettet anderledes. Derfor er den et godt valg til dig der ikke råder over et større areal til vedligeholdelse af plæneklipper.

Drift

Mens en elektrisk plæneklipper kræver stikkontakt eller fyldte batterier, så kræver benzin plæneklipperen blot at der fyldes benzin på med jævne mellemrum.

Har du en større have, så kan det være en udfordring at nå det hele inden batterierne løber tør. Og det kan være irriterende at skulle vente på at de lades op igen. Derudover kan det være besværligt at skulle have ledningen med rundt og være opmærksom på ikke at køre den over med plæneklipperen.

Benzin plæneklippere kræver derimod at du har en dunk benzin stående. Til gengæld skal du aldrig vente på at batterierne bliver ladet op, og det kan være en fordel hvis du er den impulsive type, der ikke gider vente på at batterierne lades op.

Testkilder

Hvis du selv vil fortsætte din research, så får du herunder et indblik i hvilke kilder vi har benyttet til at finde de bedste plæneklippere. Vær opmærksom på at flere af dem kræver betalt medlemsskab for adgang til artiklerne.

Tænk (7. marts 2019)

Tænk har i marts 2019 opdateret deres plæneklipper test, og den rummer nu 84 testede modeller.

Plæneklipperne er testet efter en række delkriterier, som indgår i den samlede bedømmelse af hver enkelt model. Herunder kan du se hvordan kriterierne fordeler sig:

  • Plæneklipning 50 %
  • Brugervenlighed 30 %
  • Energiforbrug 5 %
  • Støj 5 %
  • Holdbarhed 5 %
  • Indstillingsmuligheder og funktioner 5 %

Blandt de testede plæneklippere klarer flere sig ganske godt, og der er både benzindrevne, batteridrevne og 230 Volt plæneklippere blandt de bedste modeller.

Du kan læse hele testen hos Tænk, mod oprettelse af betalt medlemsskab.

Råd & Rön (4. april 2018)

Forbrugerportalen Råd & Rön har i april 2018 opdateret deres test af plæneklippere, så den nu rummer 77 forskellige modeller.

De er alle testet på samme laboratorium som Tænk, og derfor er resultaterne tilsvarende. Det er dog værd at bemærke at Råd & Rön i nogle tilfælde vægter de forskellige parametre anderledes i forhold til Tænk.

Der er taget udgangspunkt i følgende kriterier:

  • Plæneklipning 50 %
  • Brugervenlighed 35 %
  • Energiforbrug 5 %
  • Støj 5 %
  • Manual 5 %

I testen klarer flere modeller sig godt, og der udnævnes både testvindere samt “godt køb”-anbefalinger.

Du kan læse hele testen hos Råd & Rön mod oprettelse af betalt medlemsskab.

Aftonbladet (4. juli 2017)

Aftonbladet har i juli 2017 testet 7 forskellige akkuplæneklippere. I testen indgår både billigere og dyrere modeller, for at undersøge hvor stor sammenhæng der er mellem pris og kvalitet.

I testen oplyses vi ikke hvilke kriterier der testes ud fra, men hver enkelt plæneklipper er blevet kommenteret og vurderet med en karakter fra 1 til 5 plusser, hvor 5 plusser er bedst.

Ifølge testpanelet er batteriplæneklipperne velegnede til parcelhushaven, fordi den hverken lugter, larmer eller kræver ledning. Der er dog forskel på modellernes praktiske kunnen, og her er prisen ikke altid den afgørende faktor.

Ryobi OLM1841H bliver således bedst i test, selvom den hører til blandt de billigere modeller. Derudover anbefales Worx plæneklipperen, fordi man får mest for pengene. Den er testens billigste plæneklipper, men trækker alligevel en rigtig god bedømmelse.

Du kan læse hele testen og se hvordan alle modellerne klarer sig, ved at gå til Aftonbladet og oprette et betalt medlemsskab.

Hus & Hem (27. juni 2014)

Svenske Hus & Hem testede i juni 2014 otte forskellige akkuplæneklippere. Alle plæneklipperne er testet ud fra kriterier om design, kvalitet, kapacitet, funktioner og pris.

Bosch Rotak 43 Li for en førsteplads med karakteren 4 ud af 5, da den har lav vægt og er nem at håndtere. Den klipper godt, og går meget tæt på husmur og kanter.

Du kan læse hele testen gratis hos Hus & Hem.

Gør Det Selv

Herunder kan du læse mere om de test, som Gør Det Selv har foretaget gennem årene og hvilke kriterier der er vægtet højest:

Magasinet Gør Det Selv har foretaget flere forskellige test af plæneklippere siden 2010 – både benzin- akku og el plæneklippere er blevet testet, og der er typisk blevet testet mellem 8 og 10 plæneklippere per gang.

I ovenstående tests kan du få et godt indblik i hvilke plæneklippere der klarer sig godt, og så får du en god beskrivelse af hvad der præcist gør dem gode.

For at få adgang til Gør Det Selv artiklerne, kræves der betalt medlemsskab og abonnement på de trykte magasiner.

Læs også vores artikel om: Robotplæneklipper test – her er de 5 bedste

Læs også: Cylinderklipper test – her er de 5 bedste håndskubbere

FAQ

🏆 Hvilke Plæneklipper er bedst i test?

Vi har samlet en test over de bedste Plæneklipper på markedet i 2020. Vi har fundet flere test vinder i forskellige klasser. Kan du læse mere på selve artiklen.

🔍 Hvordan testes Plæneklipper?

Plæneklipper vurderes på deres forskellige funktioner og spec. Slutteligt vurderes de på holdbarhed og brugervenlighed.

🤔 Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger ny Plæneklipper?

Vi anbefaler, at du overvejer, hvor stort behov du har og hvor meget du regner med at bruge den. Derudover skal du overveje hvad dit budget er, der findes Plæneklipper til flere forskellige prisklasser.

Denne side er anmeldt af: Torben J. Dahl Rating 5/5

Dette indlæg har fået 4.67 stjerner baseret på 9 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm dette indlæg
Forfatter

Redaktionen i Obsidian Media har ét simpelt formål: At skabe verdens bedste forbrugermagasin til formål at hjælpe de danske forbrugere med vejledning om forbrugsgoder.Alle vores artikler er udarbejdet af vores skribenter i samarbejde med vores research-team, som der har indsamlet data og udvalgt produkter. Artiklerne er derved baseret på omfattende og grundige research-processer, hvor vi samler alt relevant information og data på de respektive produkter og ydelser, så du som læser vejledes på bedst mulig vis.

4 kommentarer

  1. Der er vist nogen her som ikke er særlig god til at stave…

    • Hej Karsten – tak for din feedback. Er der nogen bestemte ord eller sætninger, du tænker på?

      Venlig hilsen

      Thomas, Bomagasinet.dk

  2. Arne Mølholm Svar

    Jeg kan da tage fejl , men en skrænt staves som jeg husker det med æ og ikke a

    Det generer mit øre at alle snart udtaler præst som prast , græs som gras , kræft som kraft osv … og nu staver man tilsyneladende på samme måde

    Er dem som læser korrektur ordblinde ?

    … artiklen er ellers ganske oplysende

    Mvh Arne Mølholm

    • Hej Arne,

      Du har ganske ret – ‘skrænt’ staves med æ og ikke a. Det er hermed rettet.

      Det sker af og til at der sniger sig fejl ind i artiklerne, men de læses igennem løbende og rettes til når der opdages fejl eller mangler.

      Tak for dit input :-)

      Venlig hilsen

      Thomas, Bomagasinet.dk

Skriv en kommentar