Nyt badeværelse pris - Guide: Pris og omkostninger ved et nyt badeværelse
Baderummet med vask og WC er ét af de mest centrale rum i hjemmet, som til enhver tid skal fungere helt optimalt. Renovering af badeværelset kan være nødvendigt for at få indlagt gulvvarme, få installeret nye rør og bedre afløb og for generel forskønnelse med nye skabe, klinker eller toilet.
Uanset hvilke ønsker du har til forbedring af toilettet, har du brug for at kende til den pris, som renoveringen eller forbedringen kommer til at koste.
Hos 3byggetilbud.dk kan du på få minutter finde frem til den pris på nyt badeværelse, som du kan forvente at skulle betale for at gennemføre renoveringen.
Hvad koster et nyt badeværelse?
En renovering fra gammelt badeværelse til nyt eller optimering af baderum med vask, WC og elektriske installationer afhænger af flere forhold.
Sammenholdt med alle andre rum i boligen, regnes badeværelset for sammenlagt at have de dyreste kvadratmeterpriser.
Det vil være de ældre badeværelser, som vil koste mest i forbedringer og forskønnelse. Er du og din familie i gang med at bygge nyt hus, skal der installeres et spritnyt rum med bad, vask og toilet fra bunden af. I denne forbindelse skal du forvente, at prisen vil ligge på omkring 165.000 kroner for et 6kvm stort rum. I denne pris er der indregnet arbejdsudgifter til tømrer og elektrikere, og der er indregnet udgifter til materialer og de nødvendige rør.
Uanset om det er renovering eller nybygning, du står overfor, kan disse punkter til overvejelse hjælpe dig godt på vej til få bygget og installeret det baderum og toilet, som matcher dine og familiens behov:
- Hvor mange mennesker skal bruge baderummet og WC’et?
- Hvilken type bad skal der være (bruseniche, brusekabine eller karbad)?
- Hvilke typer af klinker skal der være på gulv og/eller vægge?
- Er der behov for gulvvarme?
- Hvor meget opbevaringsplads er der brug for?
For at få det mest retvisende indtryk af pris på nyt badeværelse, skal du være så grundig og velovervejet i planlægningsfasen som muligt. Når det gælder opførelse af helt nyt badeværelse, er der brug for professionel hjælp til installation af stikkontakter. Der er fastsat ved lov, at det skal være en autoriseret elinstallatør, der står for at lave stikkontakterne. De skal være installeret sikkert, de skal være placerede, så der ikke er risiko for farlige situationer ved, at der kan komme vand fra bruseren og ind i stikkontakten.
Få professionel hjælp til dit renoveringsprojekt
Det anbefales at få professionel assistance til enten hele eller flere dele af renoveringen af badeværelset. Der er nogle faste arbejdsopgaver, som du er pålagt at få professionelle fagfolk til at udføre. Det er opgaver, der handler om strøm og el. Her skal du have en uddannet elinstallatør til enten at etablere nye stikkontakter eller udskifte de eksisterende.
Det er et omfattende arbejde såvel tidsmæssigt som økonomisk at få lavet nyt badeværelse. Der er mange typer af overvejelser, som skal tages med i planlægningsfasen. Overvejelser, som får stor betydning for funktionaliteten af rummet i de kommende årtier.
Det er forskelligt fra projekt til projekt, hvilke fagfolk der er brug for. Er det forskønnelse af rummet, hvor der udskiftes skabe, og hvor der installeres nyt toilet, kan det være tilstrækkeligt med hjælp fra en VVS’er.
Ønskes det at udvide rummet, vil der være brug for hjælp fra et tømrerfirma. Her skal der måske brydes bærende vægge ned, og derfor er den faglige ekspertise helt uundværlig i forhold til sikkerheden i huset på fremtidig basis.
Der er flere fordele ved at få professionel hjælp til etablering af nyt badeværelse. Først og fremmest bliver opgaven løst på korrekt vis. Tømrer, elinstallatører, murer og VVS’ere har adgang til specialværktøjer, og de er uddannet til at løse selv de mest komplicerede teknisk krævende opgaver.
Du kan være sikker på, at sikkerheden og opgaveløsningen er i top, når det er autoriserede fagfolk, der hjælper dig i mål med bygge- eller renoveringsprojektet.
Hvis du vil gøre det selv, så tjek nogle tips hos Bauhaus.dk.
Hvilke fagfolk kan være uundværlige til badeværelsesrenovering?
Der vil stort set altid være brug for minimum 2 faggrupper, når du renoverer vådrum eller bygger nyt baderum med tilhørende WC og vask.
Herunder ser du overblik over de forskellige fagfolk, og hvilke specialiserede opgaver, de er udannede til at udføre:
- Murer
Mureren kan sætte nye fliser eller klinker på vægge og gulv, lægger fuger, støbe gulv og pudse vægge.
- Tømrer
Tømreren tager sig af det grove arbejde med at istandsætte rum. Vedkommende kan lave lofter, og sætte vådrumsgips op.
- Elektriker
Den autoriserede elektriker kan stå for de opgaver, som du ikke selv må klare. Vedkommende kan udføre alle opgaver, der har med el og strøm at gøre, og fagpersonen kan sætte ny ventilator op.
- VVS’er
Foruden elektrikeren er VVS’eren særlig uundværlig, når der laves nye løsninger med rør i vådrum. Fagpersonen kan sætte ny vask op, nyt toilet, nyt armatur, og fagpersonen er kompetent til at lægge nye rør i vægge eller i gulvet.
Fagpersonen er uundværlig, hvis du har ønske om at få indlagt gulvvarme.
Det kan umiddelbart virke uoverskueligt at skulle ansøge om tilbud fra samtlige håndværkere for at få en pris på nyt badeværelse. Ofte er det sådan, at en type håndværkerfirma samarbejder med flere andre. Det vil sige, at det tømrerfirma eller den VVS’er som du har udpeget til din opgave, kan henvise til en murer eller en elektriker fra lokalområdet.
Renovering af badeværelse – gør-det-selv
Du kan vælge selv at stå for de praktiske og forskønnelsesmæssige opgaver ved at lave nyt badeværelse. Er du gør-det-selv menneske, kan der være penge at spare ved at klare nogle af de praktiske projekter selv i hjemmet.
Den totale pris for renoveringen eller byggeprojektet bliver lavere, når du ikke skal medregne arbejdstimer og udgifter til kørsel til fagfolk.
Når du vil stå for renoveringen selv, skal du starte med at lave en detaljeret plan for projektet. Det er vigtigt, at du går grundig til værks, så du sikrer dig at få styr på alle de tekniske og praktiske aspekter.
Den velovervejede forberedelse er også kilden til, at du bedst kan udregne, hvad prisen for nyt badeværelse bliver.
Det kan svare sig at tage udgangspunkt i denne lille guide, der trin for trin fører dig igennem planlægnings- og renoveringsopgaven:
- Start med at tage mål af rummet
- Udregn hvor mange kvadratmeter af rummet der skal beklædes med fliser eller klinker (det gælder både i forhold gulv og vægge)
- Overvej nøje om der skal være ekstra opbevaringsplads
- Er der brug for udskiftning af vask eller WC?
- Skal brusenichen forbedres eller udskiftes?
- Skal der installeres flere lamper i rummet?
- Er der brug for installation af ekstra stikkontakter?
Når du gør det selv, er du ansvarlig for at sikre, at dit nye badeværelse lever op til gældende krav om sikkerhed og stabilitet i henhold til Installationsbekendtgørelsen og Byggelovgivningen.
Det er også dig, der skal udregne, hvad prisen for nyt badeværelse bliver.
Det kommer dig til gode, at du bruger tid på at lægge en god plan for projektet. På denne måde kan du få booket hjælp fra VVS’er eller elinstallatør i god tid, så du selv kan komme i gang med resten af opgaverne.
Overblikket og forberedelsen giver dig også et økonomisk overblik. Med et estimat over, hvor mange penge der skal sættes af til din renovering, undgår du, at projektet skrider økonomisk.
Skal jeg gøre det selv eller få professionelle til at stå for renovering af badeværelset?
Det er ikke 100% op til dig at bestemme, om du vil lave gammelt badeværelse om til nyt selv eller få hjælp fra håndværkere. Bor du i en ældre bolig, hvor toilettet ikke har været forbedret, siden den nye Byggelovgivning kom til, er det ekstra vigtigt, at du undersøger, hvilke dele af renoveringen du er pålagt at få håndværkere til at stå for.
Det samme er tilfældet for dig, der bygger helt nyt hus. Her er der brug for professionel ekspertise til at få lagt nyt tag, og der er brug for håndværkere til at få lavet vægge, gulve, installationer og kloakering.
Det mest afgørende er, at du er helt ajourført med, hvad du skal have elinstallatører og tømrer til at stå for, og hvilke opgaver du kan vælge selv at løse.
Det er de forskønnelsesmæssige og praktiske opgaver, du kan vælge selv at klare. Det kan være udskiftning af klinker, nedrivning af eksisterende skabe og montering af nye opbevaringsløsninger.
Hvad angår installation af nye lyskilder, kan det være påkrævet at få hjælp fra en elinstallatør (dette er tilfældet, hvis der laves nye installationer). Det samme gælder hovedparten af alle el- og VVS installationer.
Alt, hvad der har med kloakarbejder at gøre, skal udføres af en autoriseret kloakmester.
Inspiration til nyt badeværelse
Ligesom der gælder helt klare regler for og krav til, hvilke opgaver du skal have autoriseret hjælp til, er der også bestemmelser for, hvilke typer af materialer du skal vælge til et nyt badeværelse.
Det er vigtigt, at du har styr på, at de klinker, fliser eller andet materiale der vælges til et nyt badeværelse, er godkendt til formålet.
Hvilke materialer skal jeg vælge?
Et baderum klassificeres som et vådrum. Her bliver såvel vægge som gulv udsat for vand, og det er afgørende, at alle materialer holder til hyppig og konstant påvirkning fra fugt. Der gælder særlige regler for, hvilke materialer der må monteres og anvendes i vådrum.
Du kan have disse gode råd i mente, når der skal købes materialer til dit baderum:
- Vælg materialer til både vægge og gulve der kan holde til fugt og slid fra fysisk påvirkning
- Vælg materialer til vægge og gulve der kan holde til påvirkning fra kemiske produkter
- Sørg for at samtlige ledninger, samlinger og rørgennemføringer er vandtætte
Uanset om du er til klassiske, hvide klinker, gulv af epoxy eller fliser i brusekabinen, skal de 3 ovenforstående punkter overholdes.
Vil du have konkret anvisning på, hvilke materialer der skal vælges, og hvordan de skal være mærket, skal du forholde dig til bestemmelserne i Bygningsreglementet.
Her vil du f.eks. støde på den gamle ordning med ”MK-godkendelser” (Godkendelse af Materialer og Konstruktioner). I dag er denne ordning frivillig, og det står dig dermed frit for, om dine nye materialer skal være mærket med denne ordning. MK-ordningen er af dansk ophav, og den vil løbende blive afløst af forordninger og regler fra EU.
Kilde: etadanmark.dk
Må jeg bruge materialer af træ til vådrum?
Det er tilladt at bruge konstruktioner til både gulv eller vægge, som indeholder organisk materiale. Det kan f.eks. være spånplader eller træfiberplader. Dog skal du vælge de materialer med elementer af træ, som er godkendt af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). SBi udstikker anvisninger til såvel køb som brug af materialer til konstruktioner. I deres 252-anvisning finder du information om, hvilke materialer af træ du skal købe, når der skal laves nyt badeværelse.
Beslutninger i forhold til komfort og praktiske hensyn
Det er vigtigt, at du tager nøje højde for praktiske hensyn, som du og familien har til både bevægelsesfrihed og opbevaring, når der udregnes pris for nyt badeværelse.
Der er ikke meget ved at gå på kompromis med prisen og spare på indkøb af nye, rummelige skabe, hvis det efter få år viser sig, at rummet ikke er funktionelt, og at det ikke i indretning modsvarer familiens behov.
Sørg at være velovervejet når det handler om opbevaringspladsen. Det er ikke kun de praktiske behov her og nu, der skal tages højde for men også behovene om 10 år. Er der små børn i hjemmet nu, kommer der teenagere i boligen om et årti, og derfor kan der være brug for ekstra plads til personlige sager.
Pris for nyt badeværelse skal fordeles på mange år ud i fremtiden, og derfor skal du se projektet eller renoveringen som en investering i boligens værdi.
Hvilken stil skal jeg vælge?
Det, som de fleste boligejere finder størst fornøjelse ved med nybyggeri eller renovering, er at vælge stil. For at skabe det mest harmoniske udtryk i hjemmet, er det en god idé at tage overordnet afsæt i den stil, som kendetegner resten af indretningen i hjemmet.
Er renoveringen af baderummet et led i et større moderniseringsprojekt i huset, kan det være, der skal købes nye materialer, som matcher stuen eller køkkenet.
Uanset typen, størrelsen og renoveringsprojektet er det vigtigt, at have øje for den betydningsfulde rolle, som lyset spiller.
Til det lille eller smalle baderum kan materialer i lyse farver og af glas være med til at åbne rummet op, så det tager sig visuelt større ud. Vandskuring er et populært valg af teknik til behandling af væggene. Det efterlader et rustikt og moderne look med en overflade, der er nem at rengøre. Find mere inspiration til badeværelset hos Bolius.
Særligt om at få lagt nyt gulv i badeværelset
Det er de omfattende og tekniske løsninger, der tæller mest i pris for badeværelsesrenoveringen. Er det ønsket at få lagt nyt gulv eller at få installeret gulvvarme, skal der laves en særskilt plan for dette arbejde, og der skal tages kontakt til en VVS’er.
Pris på badeværelsesgulv er en særskilt post, som du skal forholde dig til. Hvad kvadratmeterprisen er, afhænger dels af arealet af gulvet, og det materiale du vælger.
Det er ikke kun i forbindelse med etablering af gulvvarmen, at der skal påregnes ekstra udgifter. Der skal i fremtiden forventes ekstra udgifter i vandforbruget, når varmen i gulvet er tændt.
Du skal være opmærksom på regler fra Bygningsreglementet, før du går i gang med at vælge belægning og materiale til dit nye gulv.
Der gælder følgende krav fra reglementet:
- Baderum under 3,25m2
Er dit nye badeværelse mindre end 3,25m2, eller har det en bredde på under 1,3m, vil hele rummet blive betegnet som en vådzone. Det betyder, at samtlige overflader, konstruktioner, rørsamlinger og ledninger skal være 100% vandtætte. Dette skal der tages højde for i valg af materialer og i opgaveløsning.
- Baderum over 3,25m2
Er rummet større end 3,25m2, eller måler det mere end 1,3m i bredden, vil det kun være selve gulvet, der skal være 100% vandtæt. I dette tilfælde skal vandtætheden sikres ved tætsluttende fuger, samlinger og materialer, der går 10cm op ad væggene.
Hvilket gulv skal jeg vælge til nyt badeværelse?
Det er en smagssag, hvilken typen gulvbelægning der skal vælges, når du bygger nyt eller renoverer. Det kommer dig til gode at undersøge forskellige materialer, så du kan sammenligne dine muligheder og finde frem til dén løsning, som passer til stilen i dit hjem og til ønsker i forhold til komfort, slidstyrke og levetid.
Keramiske fliser er et populært og budgetvenligt materiale, der kan gøre din pris for nyt badeværelse mere overkommelig. Fliser har ydermere den fordel, at de naturligt er vandafvisende, og at de er lette at rengøre.
Ønsker du et eksklusivt look, kan det være granit- eller naturstensfliser, der er det rette valg. Egenskaberne er de samme som med keramiske fliser. Dog har natursten den store betydning, at de tåler afkalkningsmiddel.
Du kan få granitfliser i både blankt og mat look.
Har du en New Yorker inspireret indretning derhjemme, kan det være betongulv med epoxy, der er den mest stilrene løsning. Betongulv er særdeles slidstærkt, og epoxybehandlingen kan vælges i forskellige farver, så du får det look, der passer til din smag.
Dette skal du vide om forsikring og lovgivning i forhold til badeværelsesrenovering
Byggeloven er den lovgivning, som indeholder bestemmelser omkring, hvad der er tilladt til nybyggeri, og hvilke regler og krav du som privatperson skal overholde i forbindelse med renoveringer.
Det kan være en jungle for mange af os at finde hoved og hale i, hvad vi må, og hvad vi ikke må klare selv i renoveringsopgaver i og omkring boligen.
Når du booker et professionelt håndværkerfirma til at stå for hovedparten af din renoverings- eller byggeopgave, kan du være sikker på, at projektet bliver løst i henhold til gældende lovgivning.
Vælger du gør-det-selv løsningen, er det dit ansvar, at bebyggelse, strøm og el bliver etableret i overensstemmelse med reglerne.
Vær opmærksom på teknisk klassifikation af badeværelset
Du skal være opmærksom på, at der sondres mellem hhv. ”baderum” og ”WC-rum” i Bygningsreglementet. Baderum er de rum, hvor både væggene og gulvet udsættes for fugt og vand. Et WC-rum er ikke et vådrum og har ikke nødvendigvis gulvafløb.
Det anbefales, at du renoverer gulvet i dit WC-rum som et almindeligt vådrum. Dette er af praktiske og hygiejniske årsager.
Bygningsreglementet
I Bygningsreglementet finder du vigtige oplysninger om, hvor du må placere et badeværelse, og hvilke adgangskrav der skal være.
Derudover får du svar på, hvilke materialer der må anvendes til opførelse eller renoveringen af rummet.
I nybyggeri er det f.eks. et krav, at der skal være et såkaldt ”WC rum” på samme etage, hvor hovedindgangen til beboelsen er placeret.
Regler om indhentning af byggetilladelse
Renoverer du boligens eksisterende vådrum, og foretager du ingen ændringer i forhold til størrelsen af rummet, skal dit håndværkerprojekt ikke anmeldes, og der er ikke behov for indhentning af en byggetilladelse.
Har du derimod planer om at udvide arealet af din bolig og bygge et WC eller et baderum til, skal dette anmeldes, og der skal søges om byggetilladelse som første led i projektet.
Uanset om du skal søge om byggetilladelse eller ej, har du mulighed for at kontakte teknisk forvaltning i din pågældende kommune. De kan bistå med rådgivning om både materialevalg og byggeprojekt.
Dette skal du vide registrering af renovering af badeværelse hos ”BBR”
Du skal have din godkendelse i hus, før du begynder at købe materialer til nyt badeværelse. Det vil være en frustrerende oplevelse at have købt samtlige materialer til tilbygningen, hvis du skulle få et afslag fra kommunen.
Det kan svare sig at være ude i god tid med ansøgningen, før du planlægger at sætte dit tilbygningsprojekt i gang. Det kan tage flere uger, før du får svar på din ansøgning.
Når du har færdiggjort dit projekt (det gælder uanset, om det er tilbygning eller renovering af eksisterende vådrum), skal arbejdet registreres hos BBR. BBR står for Bygnings- og Boligregister og er et landsdækkende register, der indeholder tekniske og praktiske oplysninger om alle enfamilieshuse og etageejendomme i Danmark.
Det er blandt andet information om afløbsforhold, elinstallationer, anvendelse, beliggende og areal. Har du fået opført nye tagrender med anderledes placering, skal det ligeledes registreres hos BBR.
I henhold til BBR-loven er det dit ansvar som boligejer at sikre, at oplysningerne om din bopæl i registret altid er ajourført. Du skal huske at registrere ændringerne i dit vådrum, uanset om du har klaret arbejdet selv, eller om du har fået professionel hjælp af et håndværkerfirma.
Kilder: Sik.dk & Bolius.dk.
Gode råd til at få en god pris på nyt badeværelse
- Start med at lave en plan for dit projekt
- Lav overblik over hvilke faggrupper du får brug for professionel hjælp fra
- Indhent tilbud i god tid så du kan sammenligne flere håndværkerfirmaer
- Vælg et lokalt firma (herved sparer du udgifter til betaling for transport)
- Alliér dig med håndværkerne og lad dem rådgive og vejlede dig til valg af bedste materialer
- Du kan vælge at stå for det praktiske selv (f.eks. med hensyn til at sætte skabe sammen og montere dem)
- Vælg vandtætte materialer så du ikke skal til renovere badeværelse igen efter kort tid på grund af utætheder