6 ting du skal være opmærksom på ved møbler til de små

I takt med at barnet vokser, ændres dets behov. Husk derfor at købe klogt, så dine børnemøbler kan følge med.

Børn har energi, og det elsker vi dem for! Engang imellem kan det hele dog gå så stærkt, at det medfører ulykker og skader hos barnet. Skrammer er en del af livet, men risikoen formindskes ved at tage nogle simple forholdsregler, når man køber senge og børnemøbler.

Når du køber børnemøbler, skal du derfor altid være opmærksom på:

Pris og kvalitet

Prisen er ofte vigtig for mange mennesker, når de køber ind. Alligevel skal man dog altid passe på ikke at lade sig lokke og blive snydt af alt for billige priser. Sørg for, at den seng eller det møbel, du køber, altid er testet og godkendt ud fra de strenge europæiske krav og standarder. På den måde er du sikker på, at sikkerheden og kvaliteten er i orden, og at det ikke resulterer i uheldige ulykker, fordi en sengehest ikke er høj nok eller afstanden mellem tremmerne i tremmesengen er for stor.

Ønsker du at se halvhøje senge, som er testet og godkendt, kan du klikke her.

Vil du gerne kigge på en højseng, hvortil der også er strenge krav og som netop er testet og godkendt, kan du se dem lige her.

Barnet i fokus

Vær altid opmærksom på, at møblerne er til dit barn og ikke dig selv. Møblerne skal derfor være børnevenlige med runde kanter, være stabile og – hvis malet – malet med en maling som ikke er sundhedsskadelig for barnet.

Plads til leg

Vær altid opmærksom på pladsen, når du indretter et børneværelse. Børn har brug for gulvplads til leg, sjov og fantasi, og det kan derfor ofte være en fordel at indrette med halvhøje eller højsenge, som skaber plads under sengen. Alternativt kan det være en fordel at vælge en seng med mulighed for opbevaring, så pladsen på værelset udnyttes optimalt. På den måde sikrer du barnet plads til udfoldelse!

Lys er liv

Hvis det er muligt, bør du altid sørge for et godt lysindfald på børneværelset. Vær derfor opmærksom på, hvordan du placerer seng og møbler, så du sikrer et godt lysindfald. Sæt skrivebordet ved vinduet, og træk sengen godt til side. På denne måde udnytter du det naturlige lysindfald optimalt – det skaber glade børn.

Farver skaber fantasi

Farver er flotte, seje, skønne, skøre og giver ethvert værelse liv. Børn elsker farver – og husk – det er jo netop dit barn, der skal opholde sig på værelset. Hvis man stadig ønsker at skabe et relativt neutralt udtryk, kan man med fordel blot vælge enkelte farvede elementer på værelset. Vælg for eksempel en seng i en moderne farve, en seng med farvede skuffer eller en farverig og anderledes sengehest – kun BARNETS fantasi sætter grænser.

Den langsigtede løsning

Børn er i konstant udvikling, og netop derfor ændres dets behov konstant. Sørg derfor for at tænke langsigtet, når du vælger møbler til børneværelset. Du kan med fordel vælge senge og møbler, som løbende kan ombygges – Eksempelvis fra lav børneseng til halvhøj seng, videre til højseng, måske endda køjeseng – for hele tiden at kunne vende tilbage, hvis dette behov opstår. Undersøg altid, hvor mange muligheder det enkelte møbel giver dig og dit barn på den lange bane.

Om forfatteren

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hjemmet, haven og husholdningen. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar