En trampolin til nedgravning er genial på mange måder. Den er pæn og diskret, men hoppeglæden er lige så stor som på almindelige trampoliner. Den er også sikker i brug, da der ikke er lige så langt at falde hvis uheldet er ude. Så hvis du har mod på at smøge ærmerne op og grave et hul i haven, så får du og dine børn en flot hoppeløsning, som både er god, sikker og sjov at bruge.

I denne artikel kigger vi nærmere på 3 gode trampoliner til nedgravning, som vi vurderer at være de bedste og sikreste på markedet. Læs mere om de enkelte modeller herunder:

Berg InGround Champion – luksusmodel til nedgravning

Berg-InGround-Champion-Trampolin-Til-Nedgravning
Berg InGround Champion (her vist med sikkerhedsnet) er en rigtig god trampolin til nedgravning. Den fås lige nu med prisgaranti hos Coolshop – klik her og læs mere.

Berg InGround Champion er den perfekte trampolin til nedgravning. Den har en god og robust hoppedug med et dynamisk opspring, der passer til både store og små. Beskyttelseskanten er desuden ekstra kraftig, og materialekvaliteten er generelt høj. Den almindelige Berg Champion-model bliver desuden bedst i test hos både Testfakta og SVT REA, der blandt andet har testet stabiliteten, opspringet og det generelle sikkerhedsniveau.

Velegnet til: 

Store og små børn, samt barnlige sjæle. Opspringet i trampolinen er dynamisk og passer fint til både mindre børn, større børn og voksne.

Om Berg InGround Champion:

Berg InGround Champion er en god og sikker trampolin til nedgravning. Den udmærker sig blandt andet på sikkerheden, i og med at beskyttelseskanten er i en ekstra kraftig kvalitet. Beskyttelseskanten er nemlig hele 30 millimeter tyk og betrukket med slidstærk vinyl, som både dækker fjedrene og stålrammen. Dermed er risikoen for at komme i klemme minimeret, ligesom fald afbødes markant bedre end på billigere modeller. Der kan desuden tilkøbes et sikkerhedsnet, som kan være nyttigt hvis der ofte er flere børn på trampolinen samtidig. Det anbefales dog altid kun at hoppe én ad gangen. Det kan dog være svært for børnene at vente, og derfor er en trampolin til nedgravning et rigtig godt køb hvis børnene gerne vil være på trampolinen samtidig.

Berg InGround Champion er monteret med guldfarvede og rustbeskyttede TwinSpring Gold fjedre, som kendetegnes ved at være dobbeltmonteret. Det er disse fjedre, der giver det jævne opspring, som også vil være højere end på billigere trampoliner til nedgravning. Således kan selv små børn more sig på trampolinen, uden at det bliver for hårdt at hoppe. De 42 millimeter brede stålrør på 2 millimeters tykkelse, som udgør rammen, er galvaniseret både indvendigt og udvendigt. Dermed er rammen sikret mod rust, hvilket kan være svært at afhjælpe på en trampolin som er nedgravet.

Egenskaber:

  • Størrelser: 330, 380 eller 430 cm.
  • Ramme: 42 mm. stålrør i 2 mm. tykkelse
  • Kantbeskyttelse: 38 cm. bred, 3 cm. tyk
  • Fjedre: TwinSpring Gold (velegnet til 20 kg. og opefter)

Se alle Berg InGround Champion modeller og priser hos Coolshop, som giver prisgaranti og gratis fragt.

Berg InGround Favorit – fornuftig pris og god til større børn

berg-inground-favorit-havetrampolin
Berg InGround Favorit (her vist uden sikkerhedsnet) er en fornuftig trampolin til nedgravning. Den fås lige nu med prisgaranti hos Coolshop – klik her og læs mere.

Berg InGround Favorit er en særdeles populær serie af trampoliner til nedgravning. Den er et perfekt match mellem pris og kvalitet, og du får således det bedste fra begge sider: Høj kvalitet til en fornuftig pris. InGround Favorit er en rigtig god trampolin til de lidt større børn, der gerne vil have et mere fast opspring. Den bliver desuden bedst i test i Sverige, da byggekvaliteten og sikkerheden vurderes at være rigtig god.

Velegnet til: 

Større børn over 30 kilo og voksne, som ønsker et mere fast opspring.

Om Berg InGround Favorit:

Berg InGround Favorit er en god trampolin til nedgravning. Den har et mere fast opspring end Berg InGround Champion, hvilket giver et bedre spring for børn over 30 kilo og voksne. Små børn kan dog stadig have masser af glæde af denne trampolin, især hvis de kan lide at hoppe hurtigt og intenst. Opspringet hjælpes på vej af de monterede GoldSpring Solo fjedre, som er monteret enkeltvis og behandlet mod rust.

Favorit-serien har en mindre kantbeskyttelse end Champion, som dog stadig er markant bedre end andre modeller. Således er kantbeskyttelsen 38 centimeter bred og 20 millimeter tyk over stålrammen, mens den er 10 millimeter tyk over fjedrene. Kanten er også på Favorit-serien betrukket med en kraftig grøn vinyl, som er modstandsdygtig overfor vind og vejr.

Selve rammen består af stålrør med en diameter på 42 millimeter. De har en tykkelse på 2 millimeter, og er zink-behandlede indvendigt og udvendigt. Dermed er rammen godt beskyttet mod rust, hvilket kan være svært at opdage på en trampolin til nedgravning.

Der kan også til Favorit-serien vælges mellem modeller med eller uden sikkerhedsnet, ligesom det kan tilkøbes ved senere lejlighed.

Egenskaber:

  • Størrelser: 330, 380 eller 430 cm.
  • Ramme: 42 mm. stålrør i 2 mm. tykkelse
  • Kantbeskyttelse: 38 cm. bred, 2 cm. tyk
  • Fjedre: GoldSpring Solo (velegnet til 30 kg. og opefter)

Se alle Berg InGround Favorit modeller og priser hos Coolshop, som giver prisgaranti og gratis fragt.

Salta InGround – lille og sikker trampolin til nedgravning

Salta-InGround-Trampolin-Til-Nedgravning
Salta InGround er en god og billig trampolin i en diskret størrelse. Den fås lige nu hos Moreland til kun 2.399,00 kroner – klik her og læs mere.

Salta InGround har en diameter på 244 centimeter, og er derfor en fornuftig lille trampolin til nedgravning. Den har en god kantbeskyttelse og en ventileret springdug, som sikrer en god luftgennemstrømning.

Velegnet til: 

Små og store børn. Salta InGround måler 244 centimeter i diameter, og passer derfor bedst til små børn. Men store børn kan også sagtens få glæde af denne trampolin til nedgravning, som i kraft af dens størrelse giver et mere fast opspring.

Om Salta InGround:

Salta InGround er en fin lille trampolin til nedgravning. Den har en diameter på 244 centimeter, hvilket er passende til den mindre have eller dig, der ikke ønsker en stor trampolin der optager meget plads.

På trods af den mindre størrelse er der hverken sparet på udstyret eller sikkerheden. Således medfølger der også til Salta-trampolinerne et forankringssæt, som også er standard på Berg InGround-modellerne. Kantbeskyttelsen består af en kraftig 34 centimeter bred kant, som er polstret med 20 millimeter EPE skum.

Langs kanten på Salta InGround trampolinen er ligeledes en beskyttende dug, som beskytter rammen mod vind og vejr.

Egenskaber:

  • Størrelse: 244 cm.
  • Ramme: 38,1 mm. stålrør i 1,5 mm. tykkelse
  • Kantbeskyttelse: 34 cm. bred og 20 mm. tyk
  • Fjedre: 54 stk.

Salta InGround trampolinen fås lige nu til kun 2.399,00 kroner hos Moreland, som har et stort udvalg af trampoliner.

Derfor skal du ikke købe en billig trampolin

En trampolin er et redskab til intense fysiske udfoldelser, og som med andre redskaber i denne kategori er det vigtigt at materialerne er i orden. Eksempelvis skal hoppedugen helst være i en kraftig kvalitet, rammen og svejsningerne kraftige og pæne, beskyttelseskanten blød og robust på samme tid. Der stilles nemlig store krav til trampolinens formåen, når ungerne hopper løs i timevis uden pause.

Herunder får du vores 4 vigtigste grunde til at du bør fravælge en billig trampolin:

  1. Mangelfuld sikkerhed. De billige trampoliner har typisk ingen eller kun en meget tynd kantbeskyttelse, som primært er der for syns skyld. Skulle et barn eller en voksen være så uheldig at slå en fod, et ben eller hovedet mod kanten, er der således ikke meget til at afbøde slaget. De dyrere trampoliner fra eksempelvis Berg eller Salta har en tykkere kantbeskyttelse, som afbøder en del af slaget ved en faldulykke.
  2. Dårlig konstruktion. Billige trampoliner serieproduceres typisk på store fabrikker i Asien, hvor produktionsstandarden og kvalitetskontrollen er lav eller decideret mangelfuld. Derfor kan du risikere at alt fra svejsninger til hoppeduge ender med at give efter for dagligdagens brug, hvilket i sidste ende risikerer at føre til ulykker.
  3. Ingen eller mangelfuld vejrbeskyttelse. Der springes ofte over hvor gærdet er lavest på de billige trampoliner, og derfor risikerer du at stå med en trampolin som er lige til at smide ud efter få år. Hoppedugen er måske ikke UV-beskyttet og mørner i solen, og der samler sig rust omkring svejsninger og andre vitale dele af stålrammen.
  4. Ingen reservedele. Billige trampoliner sælges typisk fra lavprisvarehuse og byggemarkeder, som tager et bestemt parti hjem hvorefter der ikke ydes nævneværdig service på dem. Og hvis hoppedugen eksempelvis giver efter eller du mister et par skruer eller lignende, så er der typisk ingen hjælp at hente. Til Berg trampolinerne kan du eksempelvis købe en ny hoppedug eller andre vitale dele, hvis de bliver slidt op eller går i stykker.

For en trampolin til nedgravning er det særligt vigtigt, at du vælger en model som er ordentligt rustbeskyttet. Den er jo i sagens natur omgivet af fugt døgnet rundt, da der ikke kan trænge luft eller sollys ned til rammen der ligger nedsunket i jorden. Bergs trampoliner til nedgravning har en ramme af stål, som er behandlet mod rust både indvendigt og udvendigt.

Sådan installerer du en trampolin til nedgravning

Det behøver ikke være svært at installere trampolinen til nedgravning, hvis du blot gør det rigtigt i første omgang. Og har du ikke noget imod at smøge ærmerne op og tage fat når der skal graves, er det overstået på 1-2 dage.

Det første du skal gøre, er at samle rammen til trampolinen. Dermed har du en rettesnor som du kan grave efter. Start derefter med at grave langs rammen, så du danner en ring. Derefter kan du nemt grave resten af hullet og sikre at det bliver helt rundt og i den rette størrelse.

Du kan også sætte en pløk i midten og dernæst trække en snor i den radius din trampolin er i, hvorefter du går en tur hele vejen rundt med snoren spændt helt ud. Således kan du ridse langs plænen, så du ender op med en cirkel.

Herunder kan du se hvordan en Berg InGround Favorit trampolin installeres korrekt:

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hjemmet, haven og husholdningen. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar