En god kaffekværn skal male kaffen ensartet hver gang, og så skal den være nem at rengøre og anvende. Der er stor forskel på om du skal male kaffebønner til stempelkande eller espresso, og det kan være en videnskab at finde den rette kværn, især hvis du vil brygge espresso på en dyrt indkøbt espressomaskine.

Vi har gennemlæst en række test og anmeldelser fra eksperter, kaffeentusiaster og forbrugere, og giver i denne artikel vores bud på de bedste kaffekværne på markedet netop nu – herunder de 3 modeller, vi vurderer at være bedst lige nu:

Krups GVX2 – brugervenlig og alsidig testvinder

Krups-GVX242-Kaffekvaern
Krups GVX2 klarer sig rigtig godt i test hos Tænk og Råd & Rön, hvor den får bedste bedømmelse og kåres til testvinder.
Bedste pris: 449,95 (hw-homeware)

Anbefalet til:

  • Stempelkaffe
  • Filterkaffe
  • Espresso

Derfor anbefaler vi Krups GVX2: Den billige Krups kaffekværn klarer sig rigtig godt hos både Tænk, Råd & Rön og Familiejournal, som har givet den topkarakterer for at male kaffe, for at være brugervenlig og for en overbevisende byggekvalitet. Kaffekværnen er desuden let og kompakt i størrelsen, og med integreret beholder til den kværnede kaffe er den nem at arbejde med. Alt i alt et godt køb for dig, der ønsker en billig og alsidig kaffekværn med gode egenskaber.

Om: Krups GVX2 med modelnavnet ‘Grind Expert’ er en lille og kompakt kaffekværn med indbygget beholder til både bønner og den færdigmalede kaffe. Den har en konisk kværn, som knuser kaffebønnerne i 17 forskellige malegrader.

Grind Expert kaffekværnen har en gennemsigtig bønnebeholder med tætsluttende låg i toppen og en konstruktion i plast og børstet stål. På siden kan du indstille malegraden i 17 niveauer, og på fronten kan du tænde kværnen og indstille antallet af kopper du ønsker at kværne kaffe til. Dermed kører kværnen automatisk indtil det ønskede antal kopper er opnået.

Kaffekværnen har, som andre modeller, en indbygget sikkerhedsfunktion, der gør at kværnen kun kan starte hvis låget til bønnebeholderen og kaffebeholderen er sat på plads i maskinen. Du kan aftage selve kværnen, så den kan rengøres for kafferester løbende.

Specifikationer:

  • Konisk kværn
  • Bønnebeholder på 200 g
  • Kværner 2-12 kopper automatisk
  • 17 malegrader
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
399,95 kr. 50,00 kr. 449,95 kr. Til butik »

Wilfa WSCG-2 – brugervenlig testvinder til lavpris

wilfa-wscg-2-kaffekvaern
Wilfa WSCG-2 er et rigtig godt køb. Den bliver bedst i test hos både Icakuriren, Smartson og Helsingborgs Dagblad, der alle roser kværnen for at være brugervenlig og robust.
Bedste pris: 499,00 (Whiteaway)

Anbefalet til:

  • Stempelkaffe
  • Filterkaffe
  • Espresso

Derfor anbefaler vi Wilfa WSCG-2: Denne kaffekværn vurderes hos Smartson, Icakuriren og Helsingborgs Dagblad at være den bedste kaffekværn i den billige ende, og til en pris på omkring 550 kroner er den et rigtig godt køb. Testpanelet hos Tænk og Råd & Rön er enige, og giver den ligeledes en rigtig god samlet bedømmelse for at klare sig godt på alle parametre. Der er lige nu 31 anmeldelser af kaffekværnen hos Whiteaway, og mange af anmeldelserne er positive og roser den for at være nem og hurtig at bruge. Vi vurderer derfor at det er den bedste billige kaffekværn på markedet til både stempel-, filterkaffe og espresso.

Om: Wilfa WSCG-2 er en smart og praktisk kaffekværn til utroligt få penge. Den har en kapacitet på 250 g i bønnebeholderen, og maler kaffen på tid – fra 0 til 30 sekunder, hvilket sikrer at du altid får en ensartet portion kaffe. Kaffen males direkte ned i beholderen, hvilket mindsker friktionen og dermed den statiske elektricitet, som ellers normalt kan få kaffen til at “klistre” på siderne af beholderen. Selve kværnen er i rustfrit stål, og du kan justere kværnegraden fra grovmalet kaffe til stempelkande, og ned til en helt fin kværngrad, der menes at kunne bruges til espresso. Vores vurdering er imidlertid at du er bedre tjent med en kraftigere kværn, hvis du udelukkende skal bruge den til at male bønner til espresso.

Specifikationer:

  • 160 Watt
  • Bønnebeholder på 250 g
  • Timer-funktion
  • UV-filter i bønnebeholder
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
499,00 kr. 0,00 kr. 499,00 kr. Til butik »
537,00 kr. 0,00 kr. 537,00 kr. Til butik »
599,00 kr. 0,00 kr. 599,00 kr. Til butik »
599,00 kr. 0,00 kr. 599,00 kr. Til butik »
599,00 kr. 0,00 kr. 599,00 kr. Til butik »

Graef CM800 – testvinder til begynder-entusiaster

Graef-CM800-Kaffekvaern
Graef CM800 vinder test hos Icakuriren, og hos Amazon i Tyskland scorer den topkarakterer hos 166 forbrugere.
Bedste pris: 910,00 (Whiteaway)

Anbefalet til:

  • Stempelkaffe
  • Filterkaffe
  • Espresso

Derfor anbefaler vi Graef CM800: Den sølvlakerede aluminiumskværn fra tyske Graef er både flot at se på og lækker at anvende. Hos svenske Icakurirens test får den højeste karakter i maling af bønner til både filterkaffe og espresso, og vinder dermed testen. Der medfølger et greb til bajonetter på henholdsvis 60 og 70 mm, og den er nem at montere. Hos Tænk og Råd & Rön klarer kaffekværnen sig ligeledes godt, og den udmærker sig især på fintmalet kaffe. 198 forbrugere hos Amazon har anmeldt denne kaffekværn, som får en karakter på 4,2 ud af 5 stjerner.

Om: Graef CM800 markedsføres som en god begynderkværn til den spirende kaffeentusiast, der gerne vil eksperimentere med forskellig slags kaffe. Den høster overvejende roser hos de tyske forbrugere, og er en af de mest populære kaffekværne hos Amazon Tyskland. Med en pris på lidt over 1.000 kroner får du en kaffekværn med holder til bajonet, en stor bønnebeholder til 350 gram bønner, koniske knive i rustfrit stål og et væld af funktioner. Motoren er i den mindre kategori med sine 128 Watt, men det ser ikke ud til at påvirke malingen af kaffebønner. Kværnen er udstyret med solide gummifødder, så den står godt og sikkert på køkkenbordet. Der medfølger desuden en rensebørste, hvilket er en fin lille feature.

Specifikationer:

  • 128 Watt motor
  • Stor bønnebeholder til 350 gram bønner
  • Koniske knive i rustfrit stål
  • Gummifødder
  • Rensebørste inkluderet
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
910,00 kr. 0,00 kr. 910,00 kr. Til butik »
980,00 kr. 0,00 kr. 980,00 kr. Til butik »
980,00 kr. 0,00 kr. 980,00 kr. Til butik »
1.299,00 kr. 0,00 kr. 1.299,00 kr. Til butik »

Bodum Bistro – gennemtænkt kaffekværn med gode egenskaber

Bodum-Bistro-Kaffekvaern
I Søndagsavisens kaffekværn test klarer Bodum Bistro sig bedst, da kværnen er god til både groft- og fintmalede bønner. Desuden har den lufttæt låg.
Bedste pris: 889,00 (Kaffeteriet)

Anbefalet til:

  • Stempelkaffe
  • Filterkaffe
  • Espresso

Derfor anbefaler vi Bodum Bistro: Denne kaffekværn fås i flere forskellige farver, og den klarer sig rigtig godt i Søndagsavisens kaffekværn test. Her vurderer coffee-master og barista-træner Katrine Buhl Erikson, at kværnen er god til både grov- og finmaling af kaffebønnerne, ligesom designet er gennemtænkt helt ned i de små detaljer. Eksempelvis er låget lufttæt, og maskinen kan nemt skilles helt ad for inspektion og rengøring. Hos Tænk og Råd & Rön bliver kaffekværnen ligeledes topscorer, hvor den især klarer sig godt til fint- og grovmalet kaffe. Alt i alt et godt køb til den spirende kaffeentusiast.

Om: Bodum Bistro har en konisk kværn i rustfrit stål, og overfladen er belagt med et tyndt lag gummi, som giver et mat udseende. Kaffekværnen er desuden lavet i flere forskellige farver, så du kan selv vælge hvilken variant der passer til dit køkken.

Beholderen har plads til 220 gram kaffebønner, og et tætsluttende låg der sikrer at beholderen er lufttæt. Kværnen har en drejeknap øverst til indstilling af tid, som kan sættes fra 0 til 20 sekunder. Du kan desuden dreje selve beholderen for at indstille malingsgraden fra helt fin til grov. Forskellige ikoner illustrerer hvilken malingsgrad der skal bruges til espresso, filterkaffe og stempelkaffe.

Kaffekværnen er konstrueret med bløde gummifødder og et ledningsoprul i bunden, hvor du kan gemme ledningen under.

Specifikationer:

  • Konisk kværn
  • Bønnebeholder på 220 g
  • Timer-funktion
  • Tætsluttende låg
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
889,00 kr. 0,00 kr. 889,00 kr. Til butik »
999,00 kr. 0,00 kr. 999,00 kr. Til butik »

DeLonghi KG79 – billig topscorer til begynderen

DeLonghi-KG79-Kaffekvaern
DeLonghi KG79 klarer sig rigtig godt i test hos Tænk, Råd & Rön og Helsingborgs Dagblad, hvor den roses for at være nem og behagelig at anvende. Et godt køb til begynderen.
Bedste pris: 378,00 (Skousen)

Anbefalet til:

  • Stempelkaffe
  • Filterkaffe
  • Espresso

Derfor anbefaler vi DeLonghi KG79: Kaffekværnen fra italienske DeLonghi er blandt de mest populære på markedet. Den koster ikke meget, og klarer sig rigtig godt i test hos Tænk, Råd & Rön og Helsingborgs Dagblad, hvor den bliver topscorer med meget høje samlede bedømmelser. Den roses for at være brugervenlig, robust og behagelig at anvende, og så er den god til både stempelkaffe og filterkaffe, men også fintmalet kaffe til espresso. Hos Amazon giver hele 604 personer denne kaffekværn 4,2 ud af 5 stjerner, hvilket igen vidner om at det er en god og populær kværn. På baggrund af dette vurderer vi at kværnen er et godt køb til dig der gerne vil male egne kaffebønner til stempel- og filterkaffe, da den fås til en rigtig fornuftig pris online.

Om: DeLonghi KG79 er en robust kaffekværn i konventionelt design. Den har en firkantet bønnebeholder øverst til 120 gram kaffebønner og betjenes ved hjælp af to drejeknapper. I fronten vælger du hvor mange kopper du vil kværne kaffebønner til, og på siden vælger du hvor fint eller groft kaffebønnerne skal males. I alt kan du vælge mellem 12 indstillinger for kaffens malingsgrad.  Den færdigmalede kaffe sendes ned i en gennemsigtig beholder, som trækkes ud når kværnen er færdig.

DeLonghi kaffekværnen står på skridsikre fødder for øget stabilitet.

Specifikationer:

  • Formalingsgrad kan indstilles på 12 niveauer
  • Bønnebeholder rummer 120 gram
  • Kopvælger – op til 12 kopper ad gangen
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
378,00 kr. 0,00 kr. 378,00 kr. Til butik »
378,00 kr. 0,00 kr. 378,00 kr. Til butik »
399,00 kr. 0,00 kr. 399,00 kr. Til butik »

Melitta Molino – billig testvinder til filter- og stempelkaffe

Melitta-Molino-Kaffekvaern
Melitta Molino bliver bedst i tysk test, hvor den udmærker sig i maling af kaffebønner til espresso og filterkaffe.
Bedste pris: 332,00 (Wupti)

Anbefalet til:

  • Filterkaffe
  • Stempelkaffe

Derfor anbefaler vi Melitta Molino: Melitta er kendt for at lave produkter i en ordentlig kvalitet til fornuftige priser. Molino kaffekværnen er således et godt eksempel på en billig kværn, der egner sig godt til brug i hjemmet. Hos tyske ETM Testmagazin bliver den bedst i test, da den er meget brugervenlig og giver et godt resultat ved maling af kaffe til henholdsvis espresso og filter. Det eneste sted den halter en smule, er ved ensartet grovmaling, som ellers er påkrævet hvis du eksempelvis skal lave stempelkaffe. Hos Amazon har 17 kunder desuden givet deres mening om Melitta Molino til kende, og de er generelt positive. Flere købere vurderer at kværnen sagtens kan bruges til stempelkaffe, men at den ikke er helt god til espresso.

Vi vurderer på baggrund af anmeldelser og ekspertvurderinger, at denne billige kaffekværn er bedst egnet til filterkaffe og stempelkaffe, som kræver en lidt grovere maling af bønnerne.

Om: Denne Melitta kaffekværn er velegnet til dig der ønsker friskkværnede bønner til din filter- eller stempelkaffe. Dens formalingsgrad kan indstilles i 17 forskellige trin, hvor trin 1 er til espresso, trin trin 5-10 filterkaffe og trin 12-17 er til stempelkaffe. Du kan naturligvis selv vælge hvilket trin du finder bedst til netop din kaffe, hvilket generelt er en smagssag. Mængden af kaffe justeres på denne modelvia en drejeknap, der lader dig vælge antallet af kopper. Du kan således kværne kaffe til 2-14 kopper ad gangen, mens andre modeller rummer en timer-funktion, der giver mulighed for mere præcis justering.

Melitta Molino maler kaffen ved hjælp af to formalingsskiver. For at bestemme formalingsgraden kan de to skiver justeres i afstanden mellem hinanden, hvilket giver en ensartet formaling uanset graden af formalingsfinhed. Der er desuden automatisk slukningsfunktion i maskinen, og de rer plads til 200 gram kaffebønner i den øvre beholder. Opsamlingsbeholderen er transparent og fuldt aftagelig.

Specifikationer:

  • Formalingsgrad kan indstilles på 17 niveauer
  • Bønnebeholder rummer 200 gram
  • Justerbar kaffemængde 2-14 kopper
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
332,00 kr. 0,00 kr. 332,00 kr. Til butik »
399,00 kr. 0,00 kr. 399,00 kr. Til butik »
399,00 kr. 0,00 kr. 399,00 kr. Til butik »

Baratza Encore – gode anmeldelser af forbrugere verden over

Baratza-Encore-Kaffekvaern
Baratza Encore får gode anmeldelser af forbrugere fra hele verden, og vurderes til at være en perfekt begynder-kværn til den spirende entusiast.
Bedste pris: 1.099,00 (Kaffeteriet)

Anbefalet til:

  • Stempelkaffe
  • Filterkaffe
  • Espresso

Derfor anbefaler vi Baratza Encore: Hos både Amazon og Seattle Coffegear får denne kaffekværn gode anmeldelser fra forbrugere og entusiaster, der alle har købt og testet den i hjemmet. Den er udstyret med koniske knive i rustfrit stål, og leverer en god kaffe trods den lave pris. Den kan desuden male kaffen helt fint, så du kan bruge den til brygning af espresso på mindre espressomaskiner. Du får en flot og ensformigt kværnet kaffe hver gang. Kaffekværnen er udstyret med timer på siden, indstilling af kværngrad og en smart on/off knap i front, hvis du kværner kaffe direkte i bajonetten.

Om: Baratza producerer normalt kaffekværne til entusiaster. Encore-kværnen er deres “entry-level” kværn, hvilket betyder at den er velegnet til begyndere, som gerne vil eksperimentere med flere forskellige slags kaffe. Dens koniske knive leverer et ensformigt og pænt resultat, uanset om du maler fint eller groft. Kværnen vejer 3 kg, og kan derfor være tung at flytte rundt på. Den er derfor bedst egnet til at tage fast plads på køkkenbordet. Kværngraden kan indstilles i 40 niveauer, og rummer 227 gram bønner i beholderen.

Specifikationer:

  • Vægt på 3,1 kg
  • Materiale: Plast
  • Mulighed for både at male kaffe i beholder eller bajonet
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
1.099,00 kr. 0,00 kr. 1.099,00 kr. Til butik »
1.099,00 kr. 0,00 kr. 1.099,00 kr. Til butik »

Mazzer Mini – anmelder-rost kaffekværn til entusiaster

Mazzer Mini er en flot og luksuriøs kaffekværn, som kværner kaffebønnerne meget fint.
Bedste pris: 4.925,00 (Whiteaway)

Anbefalet til:

  • Stempelkaffe
  • Filterkaffe
  • Espresso

Derfor anbefaler vi Mazzer Mini: Denne kaffekværn er vores bud på en ultimativ maskine til entusiasten. Den er en nødvendighed hvis du overvejer at investere i en af de dyre espressomaskiner, da der kræves en særligt fin malingsgrad for at det høje tryk i espressomaskinen ikke skal presse vandet for hurtigt igennem bajonetten. Ifølge tests og anmeldelser hos Coffeegeek.com, er denne kaffekværn en fantastisk investering, som nok skal give glæde på længere sigt, og det er samme indtryk vi får efter at have gennemgået anmeldelser og test hos blandt andet Amazon. Mazzer Mini kaffekværnen har digitalt display og trinløs justering af malingsgraden, så du kan pejle dig ind på præcist den finhed dine bønner skal males ved. Du kan desuden indstille om du ønsker at kværne til single- eller dobbeltshot.

Om: Mazzer Mini er efter vores vurdering en af de mest potente kaffekværne du kan købe til hjemmebrug. Det er kværnen til kaffeentusiasten, der har investeret i en dyr espressomaskine, hvor det er påkrævet at kaffebønnerne skal kunne males i en særligt fin grad. På trods af at den har “Mini” i navnet, vejer kværnen 10 kg, ligesom dens industrielle design fylder godt på køkkenbordet. Bønnebeholderen rummer hele 600 gram kaffebønner, og alle kværnene testes af medarbejderne på fabrikken inden afsendelse, så du er sikker på at få en kværn der fungerer. De store flade kværnblade på 64mm kører med 1600 omdrejninger pr. minut, hvilket sikrer en fin og ensartet maling af dine kaffebønner.

Det er vigtigt at bemærke, at en kaffekværn som denne, både vil kræve tilvænning og finjustering, før du finder præcis den malingsgrad der passer til din espressomaskine.

Specifikationer:

  • Bønnebeholder rummer 600 gram kaffebønner
  • Digitalt display
  • Levetid vurderet til 24 år (ved brug af 250 gram bønner/uge)
  • Ingen statisk elektricitet – alle bevægelige metaldele er isoleret fra hinanden
  • Fabrikstestet inden afsendelse
  • 64mm kværnblade
  • 1600 omdr./minut
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
4.925,00 kr. 0,00 kr. 4.925,00 kr. Til butik »
5.299,00 kr. 0,00 kr. 5.299,00 kr. Til butik »
5.299,00 kr. 0,00 kr. 5.299,00 kr. Til butik »
4.925,00 kr. 0,00 kr. 6.035,00 kr. Til butik »

Overvejelser inden køb

Bajonet
Espresso stiller helt særlige krav til kaffekværnen, der skal kunne male kaffebønnerne meget fint for at sikre at vandet løber jævnt ned igennem bajonetten i korrekt tempo.

Før du køber din nye kaffekværn, er det vigtigt at du har gjort dig nogle overvejelser om dit behov. Skal du male kaffebønner til stempel- og filterkaffe? Eller har du lige investeret i en dyr espressomaskine, hvor kravet til malingsgraden er meget højt?

Uanset hvilken type kaffe du måtte foretrække, så er det vigtigt at du sætter dig godt ind i de forskellige tests og anmeldelser, da du typisk vil kunne finde mange gode råd og oplevelser, som du kan være foruden hvis du vælger (eller fravælger) med omhu.

Kaffekværnen skal kunne male ensartet

Fælles for alle kaffekværne gælder det, at de skal være i stand til at male så ensartet og jævnt som overhovedet muligt. Og det er især vigtigt, hvis du skal male bønner til en espressomaskine. Er der ujævnheder i de fintmalede bønner, vil der dannes frie passager i bajonetten, og det varme vand vil løbe for hurtigt ned i koppen. Det giver en bitter espresso, som ikke er værd at drikke. En anden vigtig detalje er typen af kværn. Generelt anbefales det at vælge en model med konisk kværn eller skiver, da friktionen og varmedannelsen er minimal. Bliver kværnen varm mens der males kaffebønner, risikerer du at det går ud over de æteriske olier i bønnerne, og dermed ændres/forværres smagen i den færdigbryggede kop kaffe.

Køb dyrt fra start – og spar penge

Kaffekvaerne-DBA
Hvis du synes en professionel kaffekværn er en dyr investering, så kig evt. på Den Blå Avis – her var der 103 kaffekværne til salg, da vi foretog en søgning på siden.

En billig kaffekværn er konstrueret til at kunne dække simple behov. Eksempelvis maling af bønner til stempelkande eller filterkaffe. Men er du kaffeentusiast eller ønsker du at bruge din kaffekværn mange gange dagligt, så risikerer du at skulle udskifte en billig kværn lidt for ofte. Her kan det godt betale sig at kigge efter en af de dyrere kaffekværne med et mere industrielt design og kabinet i metal, da de typisk holder meget længere. Du kan evt. kigge efter en brugt kaffekværn i Den Blå Avis, hvis du synes det er en dyr investering fra ny af. En brugt kaffekværn i høj kvalitet burde også kunne holde i mange år frem.

Prøv dig frem – test gerne flere malingsgrader

Kaffens smag afhænger af hvilke bønner du bruger, men i høj grad også af hvordan de er blevet malet. I en espressomaskine har det også stor betydning hvordan den pulverfine kaffe er blevet stampet i bajonetten.

Hvis du netop har investeret i en dyr kaffekværn, men ikke helt synes du har ramt den gode kaffesmag du ønskede, så prøv at justere en lille smule på hvor fint kaffebønnerne bliver malet. Der er nemlig stor forskel på de enkelte espressomaskiner, i forhold til hvor hurtigt og kraftigt de pumper vandet igennem bajonetten. En optimal gennemløbstid ligger på mellem 22 og 30 sekunder, og er kaffen malet og stampet korrekt, får du et smukt espressoshot med en herlig crema på toppen. Læs evt. mere her, hvis du vil lære at lave den perfekte espresso.

Testkilder

For at finde frem til de bedste kaffekværne, har vi gennemlæst en række tests, anmeldelser og ekspertvurderinger. Det har ikke været nemt at udvælge de bedste kaffekværne, og det kan derfor være en god idé at gennemlæse disse tests og anmeldelser, hvis du stadig er i tvivl om hvilken kaffekværn der passer til netop din kaffemaskine.

Tænk (3. maj 2016)

Forbrugerrådet Tænk følger trop med Råd & Rön, og har i maj 2016 tilføjet en dansk kaffekværn test til deres resultater. Her er 17 forskellige kaffekværne blevet testet, og der er ligeledes tale om kaffekværne rettet mod private forbrugere, der typisk kværne kaffe til filter og/eller stempelkander.

I testen er kaffekværnene blevet vurderet ud fra følgende kriterier:

  • Kværne kaffe 45 %
  • Brugervenlighed 30 %
  • Støj 15 %
  • Konstruktionskvalitet 10 %

Som i Råd & Röns test har der også her været fokus på hvor gode kværnene er til at male fint- mellem- og groftmalet kaffe, men også brugervenligheden er vigtig. Støjniveauet vægtes også højt, og måles både med udstyr samt ved en subjektiv vurdering fra testpanelet.

I testen Krups GVX2 sig bedst, og bliver som eneste kaffekværn bedst i test. Wilfa WSCG-2, DeLonghi KG79, Graef CM800 og Bodum Bistro klarer sig dog også rigtig godt, da de er nemme at anvende og kværner kaffen i en god og ensartet kvalitet.

Hele testen og de individuelle vurderinger kan læses ved at oprette betalt medlemsskab hos Tænk.

Råd & Rön (7. april 2016)

Den svenske forbrugerorganisation, Råd & Rön, har i april 2016 testet 18 forskellige kaffekværne til hjemmet. Der er tale om modeller fra 300 til 1.900 svenske kroner, hvilket er det prisniveau, de fleste kaffekværne til hjemmet købes i.

Der er fokus på følgende kriterier i denne kaffekværn test:

  • Maling af bønner 45 %
  • Brugervenlighed 30 %
  • Støjniveau 15 %
  • Kvalitetsindtryk 10 %

I testen er det blandt andet blevet testet, hvor gode kaffekværnene er til at male fint-, medium- og groftmalet kaffe. Dette er gjort for at give et indtryk af hvor gode de forskellige modeller er til at male forskellige typer kaffe. Brugervenligheden fylder også en del i denne test, da det er vigtigt at betjeningen af kaffekværnen kan foregå nemt, hurtigt og korrekt. Støjniveau og kvalitetsindtryk har også betydning, dog ikke i lige så høj grad.

Krups GVX2 klarer sig rigtig godt og bliver bedst i test. Den er god til at male både fint, medium og groft, og så er den brugervenlig. Wilfa WSCG-2, DeLonghi KG79,Graef CM800 og Bodum Bistro klarer sig også godt, og fælles for dem alle er at de kan male både fint og groft, og så er de nemme at anvende.

Du kan læse hele testen og se hvordan alle modellerne klarer sig mod oprettelse af betalt medlemsskab hos Råd & Rön.

ETM Testmagazin (29. maj 2015)

Tyske ETM Testmagazin har i maj 2015 testet 11 forskellige kaffekværne af forskellige typer. Det drejer sig primært om kaffekværne med konisk kværn eller maleskiver, som er de foretrukne typer ved fin og nøjagtig maling af kaffebønner. De billige og hånddrevne modeller har typisk knive, som ikke egner sig til finmaling.

I testen er fokus på følgende kriterier:

  • Formaling
  • Brugervenlighed
  • Støj
  • Materialekvalitet
  • Brugsanvisning

I testen ender Melitta Molino med at blive bedst i test. Den klarer sig rigtig godt til maling af kaffe til både espresso og filterkaffe, mens den skuffer en smule til stempelkaffe. Den er desuden let at bruge. I samme klasse finder vi også Severin KM 3874, som klarer sig næsten lige så godt. De to kværne er billige og lette at bruge.

Du kan læse hele testen mod betaling af et engangsbeløb, hvilket giver adgang til at downloade hele artiklen i PDF-format.

Søndagsavisen (20. februar 2013)

Hos Søndagsavisen er 7 billige kaffekværne blevet testet og sammenlignet.  Testen er foretaget af Katrine Buhl Eriksen, der til dagligt er Coffee-master og baristatræner hos Baresso.

Katrine har vurderet kværnenes evner til at grov- og finmale kaffen, hvor hurtigt de maler kaffen og hvor hurtige og nemme de er at rengøre og håndtere. Kværnene er ikke blevet vurderet ud fra deres pris, men derimod har helhedsindtrykket udløst den samlede bedømmelse.

I testen ender Bodum Bistro med at vinde, mens en billig kaffekværn af mærket C3 tager andenpladsen og “Bedst til Prisen” titlen.

(se testskema som PDF-fil her)

Helsingborgs Dagblad (15. oktober 2012)

Hos Den svenske avis har man i samarbejde med WiseGuide testet 8 forskellige kaffekværne til hjemmebrug.

For at finde den bedste kaffekværn har WiseGuide malet hele kaffebønner på tre forskellige malingsgrader: Fin, mellem og grov. Dette for at undersøge, hvordan de forskellige kværne klarer sig på de forskellige malingsgrader.

Kaffekværnene er testet ud fra følgende delkriterier:

  • Design
  • Kvalitet
  • Kapacitet
  • Funktioner
  • Pris

Wilfa WSCG-2 bliver bedst i test med en meget høj bedømmelse. Den har et rigtig godt design, høj kapacitet og så er den nem at bruge. DeLonghi KG79 bliver desuden topscorer, da den både er nem og behagelig at bruge.

Du kan læse hele testen gratis hos Helsingborgs Dagblad.

Icakuriren (14. februar 2012)

I begyndelsen af år 2012 testede Icakuriren 10 kaffekværne. Flere af kværnene får dårlige karakterer på grund af et meget højt støjniveau og fordi de er svære at rengøre.

Icakuriren har testet kaffekværnene ved at dosere 34 gram kaffebønner per gang, og foretaget mellem 3 og 6 malinger ved forskellige malingsgrader, for at vurdere om kværnene maler jævnt og ensartet. De færdigmalede kaffebønner er desuden blevet sammenlignet med formalet kaffe, for at vurdere resultatet. Brugsanvisninger, montering, håndtering, beholdere, støjniveau og rengøring er ligeledes blevet vurderet i testen.

Graef CM800 ender med at vinde i testen, da den scorer topkarakter i maling af bønner til både espresso og filterkaffe.

Familiejournalen (16. oktober 2011)

En husholdningslærer og hans elever har foretaget en uvidenskabelig test af 5 kaffekværne/møller for Familiejournalen. De er blevet testet i forhold til hvor hurtige og nemme de er at bruge, og de er udelukkende blevet vurderet ud fra deres evne til at male bønner til filterkaffe.

Krups GVX 2 Burr Griner ender med at vinde testen, da den er nemmest at bruge og rengøre, ligesom sikkerheden omkring processen er god. Den færdigbryggede kaffe har en god og frisk smag.

Politiken (10. oktober 2011)

Hos Politikens Forbrug & Liv sektion har de testet 10 kaffekværne og -møller for at finde den bedste.

Det er levnedsmiddeltekniker Lone Lysdal fra Karolines Køkken, der står for selve testen, og alle maskinerne er blevet testet for deres evne til at male kaffebønnerne både fint og groft. Hver test er foregået ved at dosere 1 dl kaffebønner i beholderen, hvorefter der er blevet målt på hastighed og støjniveau under processen. Desuden er prisen indgået i bedømmelsen.

Meget overraskende er det en billig kaffemølle der lander på førstepladsen over en række dyrere alternativer.

Hele testen kan læses mod oprettelse af betalt medlemsskab hos Politiken.

Smartson (22. juni 2011)

Hos testmagasinet Smartson har man testet 8 kaffekværne for deres evne til at male kaffen præcist og godt. Alle maskinerne er blevet vurderet ud fra deres evne til at male kaffen ensartet på den fineste malingsgrad muligt, og så er de desuden blevet vurderet på deres kapacitet, kvalitet, funktioner, design og prisværdi. Alle kaffekværnene er blevet vurderet på en karakterskala fra 0 til 25, hvor 25 er bedst.

I testen vinder Baratza Virtuoso, mens Wilfa CGR-1 får en andenplads og vurderes som “Bedst til prisen”. Wilfa CGR-1 er forløberen for den nye Wilfa WCGR-2.

ETM Testmagazin (1. september 2010)

7 kaffekværne er blevet testet og sammenlignet hos ETM Testmagazin, der har vurderet hver enkelt kværn ud fra hvor godt de maler kaffen, hvor nemme de er at bruge og hvor god byggekvaliteten føles. Alle kriterierne har udløst en delkarakter på 0 til 100, hvor 100 er bedst.

I testen vinder KitchenAid kaffekværnen, som ender med et resultat på hele 93,6 %, hvilket er langt bedre end testens andre 6 deltagere, der ligger mellem 88 og 83 %.

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar