Guide til at finde den perfekte foldedør

Der findes mange forskellige løsninger til rumopdeling i moderne boligindretning, og det handler samtidigt om at finde netop den løsning, der er bedst passende netop i din situation. Det samme er gældende for rumopdeling med en dør, hvilket også kan gøres på forskellige måder. Det kan gøres med en klassisk dør, skydedør eller lignende. Dog kræver begge disse løsninger en hel del mere plads sammenlignet med en foldedør. Den klassiske foldedør fungerer ved, at den skubbes til side lidt på samme måde som med en harmonika, hvorfor den også kaldes en harmonikadør.

En almindelig dør skal bruge meget plads ud i rummet, når den skal åbnes og lukkes, hvilket ikke er gældende for en foldedør, da denne blot skal skubbes ind, hvorefter der vil være åbnet. Det smarte ved en foldedør er ydermere, at den fås i mange forskellige størrelser, hvormed den kan benyttes til flere forskellige formål. Den kan fås i en så stor variant, at den kan benyttes som rumopdeler mellem forskellige rum. Når de forskellige rum skal samles til et enkelt, kan foldedøren åbnes let og enkelt.

Derudover fås foldedøre også i et væld af forskellige udseender, designs og farver, hvilket er værd at have øje for, således du kan finde den rette foldedør til indendørs brug eller foldedør til udendørs brug. Dernæst fås foldedørene også i mange forskellige prisklasser, hvilket du blot bør se som din fordel, da der således vil være en foldedør, der passer i netop dit budget. Der er herfor tale om en smart og uden tvivl flot løsning, som du bør overveje, hvis du har behov for en ny dør, rumdeler eller lignende.

Ønsker du et modtage 3 gratis tilbud på foldedøre?

» Klik her, og skriv dig op på 3 uforpligtende tilbud « 

 

Se videoen herunder om installation af foldedøre og dobbeltfoldede døre:

Opnå mere fleksibilitet i hverdagen

En foldedør kan være med til at give jer mere fleksibilitet i hverdagen, da den er særdeles let at betjene og har de mange anvendelsesmuligheder. Den kan lukkes i, såfremt I gerne vil hygge jer i stuen, udestuen eller hvad det end måtte være, mens I også kan åbne den op for at få mere lys ind, skabe et større alrum, interagere med andre rum eller lignende.

Der findes flere forskellige lukkeløsninger til en foldedør, hvilket blandt andet er gældende for:

  • Lukning med lås
  • Lukning med magnet
  • Lukning med ekstra lyddæmpning

Og prisniveauet vil variere alt efter, hvilken løsning du end måtte vælge. Det er naturligvis også vigtigt at få valgt en løsning, der passer til det, foldedøren skal benyttes til. Skal det være en foldedør til terrasse, er det vigtigt med en nøglelås. Er der derimod tale om en almindelig dør, rumopdeler eller lignende inde i boligen, er det måske tilstrækkeligt med en almindelig magnetløsning. De forskellige løsninger er endnu en fordel ved foldedøren, da der vil være en løsning, der passer netop til din situation.

Foldedøre af forskellige materialer

Der findes derudover foldedøre i mange forskellige materialer, hvilke vil have forskellige udseender, funktioner og kvaliteter, mens prisen naturligvis også vil variere mellem de forskellige materialer. Derfor skal du vælge materiale ud fra budget samt det udseende, du måtte ønske på foldedøren. I forhold til prisen på materialer samt montering af foldedør skal du dog være opmærksom på, at du har muligheden for at indhente 3 byggetilbud, hvormed du kan finde det bedste tilbud for dig. Det vil være let for dig, da du skal udfylde en formular, der sendes til 3 forskellige firmaer, som alle leverer et tilbud. Efterfølgende kan du vælge og vrage mellem tilbuddene og vælge det bedste.

Der findes foldedøre i materialer såsom:

  • PVC-plast
  • Melamin
  • Træfinér
  • Håndlavede foldedøre
  • Plast
  • Kunstlæder
  • Glas

Dette er de mest benyttede materialer i produktionen af foldedøre, og de vil dog adskille sig fra hinanden på forskellige områder, hvilket er vigtigt at bide mærke i, så du finder frem til den rette foldedør til din bolig. Af disse materialer laves der eksempelvis fransk foldedør, foldedør til udestue og lignende. Det er nemlig vigtigt i forhold til udseendet på døren, da dette gerne skal stemme overens med den resterende del af boligen.

Derudover er det vigtigt at finde et materiale i den rette robusthed i forhold til, hvad den bliver udsat for. Nogle steder vil det være nødvendigt med et meget kraftigt materiale, mens det andre steder er muligt at vælge materialer, der ikke er så robuste igen. Det handler derfor om at finde en balancegang mellem udseendet samt robustheden på de forskellige materialer til foldedøren.

PVC-plast er det billigste materiale

Pris på foldedør er som nævnt forskellig fra hinanden alt efter valg af foldedør, og er du på jagt efter en indendørs foldedør til billige penge, kan det være en fordel at gå efter PVC-plast. Her starter priserne på omkring 400 kr. De billigste varianter vil være hvide og med magnetlukning, som er de klart mest klassiske varianter. Ønsker du derimod en nøglelås på foldedøren, vil det koste ca. 1200 kr., hvorfor det er en fordel at bruge magnetløsningen, såfremt det ikke er nødvendigt at låse foldedøren.

Ønsker du strukturer mindende om træ samt akrylglas i foldedøren, koster det omtrent 1.800 kroner, hvilket dog er lidt mere end ved en klassisk dør. Du får dog fordele såsom:

  1. Det giver mere lys i rummene
  2. Døren er af et flottere udseende
  3. Der er lidt mere liv i dørens udseende, hvilket ofte passer bedre ind i boligindretning

Dette er eksempelvis noget, du kan købe hos Flexi foldedøre, der producerer de nævnte typer af foldedøre, og du kan købe dem i danske byggemarkeder. Med foldedøre af PVC-plast får du altså:

  • Prisniveau på 400 kr. til 1.800 kr. på selve døren
  • Mulighed for trælignende strukturer
  • Indbygget akrylglas, der giver mere lys
  • Bredt udvalg af forskellige foldedøre – så du kan også finde en foldedør passende til dig.

Foldedør i kraftig kvalitet? Overvej melamin

Hvis du ønsker eller har behov for et kraftigere materiale, der har en meget bedre isoleringsevne sammenlignet med PVC-plast, kan det være en fordel med foldedør af melamin. Melamin er et meget kraftigt materiale med en glat overflade, der er let at rengøre. På den måde får du et kraftigt materiale, der er særdeles let at vedligeholde og derved med en lang holdbarhed. Forskellige foldedøre af melamin adskiller sig fra hinanden i panelernes bredde, og det er muligt at få dørene hos Flexi med paneler i bredden:

  • 110 mm
  • 145 mm

Derfor er det essentielt at afgøre, hvor brede man ønsker panelerne, og den ønskede samlede bredde af foldedøren spiller en rolle her. Hvis du skal benytte en meget bred dør, kan det måske være en fordel med bredere paneler. Her skal du dog også være opmærksom på, at foldedør med bredere paneler vil fylde mere på tværs af døråbningen, når den er åbnet op. Det er dog ikke den helt store forskel, men det er dog noget, der kan være en fordel at skrive sig bag øret.

Prisen på disse typer af foldedøre er dog også en del dyrere end foldedøre i PVC-plast. Den første variant med paneler, der er 110 mm, koster ca. 2.700 kr. pr kvadratmeter. Den anden variant med paneler på 145 mm koster ca. 3.900 kr. pr kvadratmeter, hvilket kommer af, at denne variant har felter med akrylglas. Disse døre fås i følgende farver:

  • Eg
  • Bøg
  • Hvid ask
  • Birk
  • Kirsebær

Denne type af foldedør er med tilhørende nøglelås, hvormed du har muligheden for at kunne låse foldedøren. Udover dette vil du for 500 kr. pr meter kunne tilkøbe en gulvskinne, således døren glider bedre, når den skal åbnes og lukkes. Denne gulvskinne er mulig at få i eg eller aluminium, og her bør du vælge det, der passer bedst ind i boligens eksisterende indretning. Det er muligt at få disse skinner i bredderne:

  • 7.5 cm
  • 10 cm
  • 13 cm

Derudover kan du også tilkøbe karme til døren i samme bredder for 215 kr. pr meter. Priserne vil dog variere alt efter valg af forhandler, og kvadratmeterpriserne ligger i intervallet mellem 2.300 kr. til 4.800 kr. Dertil skal der også beregnes en pris for monteringen, hvor du kan indhente de 3 tilbud og finde det bedste for dig.

Træfinér er af kraftig kvalitet

Det er også muligt at få en foldedør i træ – nærmere bestemt træfinér. Det er et af de fineste materialer, der laves foldedøre i, og det vil naturligvis også være en smule dyrere pr kvadratmeter. Disse skræddersyes ydermere efter de mål, du har behov for, hvilket også vil vise sig på den endelige pris. Princippet bag opbygningen af disse foldedøre er meget sammenlignelige med foldedøre i melamin. Foldedøren er opdelt i paneler i de to forskellige størrelser:

  • 110 mm
  • 145 mm

Her er der også prisforskelle mellem de forskellige størrelser af paneler på døren. Her lyder priserne:

  • 500 kr. pr kvadratmeter for foldedør med paneler i en bredde på 110 mm
  • 000 kr. pr kvadratmeter for foldedør med paneler i en bredde på 145 mm

Ydermere er det her også muligt at tilkøbe skinner samt karme, hvilket kan købes for en pris på henholdsvis 500 kr. pr meter for skinne og 215 kr. pr meter for karme. Disse skinner og karme fås i størrelserne, som også er nævnt i forrige afsnit. Det giver den fleksibilitet, at du kan få valgt netop de skinner, der er i den bredde, du ønsker.

Foldedørene af denne type leveres med træhængsler, således disse på en måde går i ét med selve døren og væggen, således det hele fungerer i en helhed. Der er tilmed hagelukning med nøglelås, hvilket er en af de bedste måder, hvorpå det er muligt at få lukket en foldedør effektivt. Med denne type af foldedør får du altså et meget solidt materiale, der er let at vedligeholde og tager sig særdeles flot ud.

Håndlavede foldedøre passende netop til din bolig

Der findes sågar også forhandlere, der er producerer håndlavede foldedøre af kunstlæder, hvilket kan give et særdeles flot pift til din boligindretning. De kaldes De Luxe foldedøre og Saxi foldedøre. Dørene monteres på et jernstel med lister af træfinér, hvilke beklædes med kunstlæder på begge sider, således de passer bedst muligt med døren og giver et flot samlet udseende. Det er også en mulighed, at listerne beklædes med et stof, som du helt selv kan vælge. På den måde har du muligheden for at skabe en unik og personlig foldedør til din bolig.

Der er stor fleksibilitet ved valg af sådan en dørtype, hvilket blandt andet kommer i kraft af, at der ikke er den store begrænsning i forhold til størrelsen. De maksimale mål på denne type af dør hedder nemlig:

  • 20 meter i bredden
  • 450 centimeter i højden

Dette giver en meget stor fleksibilitet, og det er også herfor, at døren ikke kun bliver valgt af private, men også i erhvervet til kontorer, SFO’er, skoler og lignende landet over. Grundet denne fleksibilitet i størrelsen, kan foldedøren benyttes i mange forskellige henseender, og det er muligt at implementere den kreativt i indretningen. Den kan både benyttes som dør mellem to rum, mens den også kan benytte som opdeler mellem to rum, der af og til skal benyttes som et rum. Det kan derfor være en meget enkel og smart løsning.

Denne type af foldedør har en kvadratmeterpris på omkring 2.500 kr., hvilket er en fin pris for en dør af høj kvalitet og speciallavet til din bolig. Til modellen er det dog også muligt at lave nogle forskellige tilkøb, som kan gøre døren mere brugervenlig, få den til at passe bedre ind i indretningsplanerne osv. Døren leveres som udgangspunkt med almindelig magnetlås, men du kan tilkøbe cylinder og nøgle fra Ruko til omtrent 1.200 kr. ekstra.

Du kan øge fleksibiliteten ydermere ved at få dørene fremstillet af lyddæmpende materiale, hvilket dog vil koste 60 % oven i prisen. Men det vil også være at mærke på lydniveauet ved åbning og luk af døren. Det er naturligvis noget, der vil gøre brugen af døren en hel del mere brugervenlig og lækker at bruge.

Dør til terrasse eller altan

Det er også muligt at få foldedør i glas, såfremt du gerne vil benytte foldedøren ud til altan, terrasse eller lignende. Det kan give meget lys ind i boligen, når dørene er lukket til, mens det samtidigt giver dig de bedste muligheder for at holde døren åben, når det er godt vejr, og du gerne vil nyde den friske luft indendørs. Her er det også en mulighed, at du kan lave et større vinduesparti til altan, terrasse eller lignende, hvilket passende kunne være med en foldedør af glas.

Det giver også en bedre fleksibilitet sammenlignet med en almindelig terrassedør, uanset om det er ud til altan eller til terrasse. Har du eksempelvis en mindre terrasse eller altan, er der ingen grund til at skulle optage plads til, at terrassedøren kan åbne eller lukke. Omvendt kan det også være svært at få plads til en døråbning, hvis rummet ud til terrasse, altan eller lignende ikke er så stort. Her vil en foldedør ikke optage meget plads, og den vil samtidigt være ganske let og fleksibel at have med at gøre. Her skal du dog være opmærksom på, at det er vigtigt med en solid lukning med lås, når det er en dør, der skiller mellem udendørs og indendørs.

Vælg en type passende til boligens indretning

Når du skal vælge en af de forskellige typer af foldedøre, er det vigtigt at finde den type af foldedør, der er passende i boligens eksisterende indretning eller de planer, du end måtte have om indretningen. Det er vigtigt, at denne indgår naturligt, da den ellers kan komme til at virke lidt malplaceret. Har du i forvejen trægulv, kan det være ganske fordelagtigt, at døren også er af træ, således der skabes en harmonisk sammensætning.

Det er dog også muligt at finde foldedøre af plast eller kunstlæder, som kan passe til trægulv, og det er naturligvis meget individuelt, hvorledes denne sammensætning ønskes. Her er det dog også vigtigt, at du ikke får valgt en farve, der skiller sig for meget ud fra stilen, da der herved gås på kompromis med harmonien i indretningen.

Udover det er det naturligvis også vigtigt at have øje for det praktiske i forhold til vedligehold, robusthed i materialet og lignende, som også skal stemme overens med de krav, ønsker og behov, I end måtte have hertil. I forhold til det praktiske skal du naturligvis også være opmærksom på prisen, som skal passe til dit budget. Det er altid en hårfin balancegang, når der skal vælges, da materialerne, udseendet osv. skal være i orden, men samtidigt er det vigtigt, at prisen også passer ind i budgettet. Her kan du blot nyde godt af, at der findes foldedøre i alle prisklasser, hvor alle kan være med, og du kan finde en dør passende ind i dit budget. Når det er sagt, er en foldedør også en langtidsinvestering, hvorfor der kan være grund til at investere en smule mere i en ny foldedør til boligen.

This post has a rating of 4.75 stars based on 4 reviews from our users.
Rate this post
Forfatter

Skriv en kommentar