Et godt drivhus er uundværligt hvis du eksempelvis vil dyrke velsmagende tomater, sprøde agurker, økologiske krydderurter og andet, der kræver lidt anderledes temperaturer end det danske klima kan tilbyde. Hvis du har værktøjet og lysten til at bygge selv, kan du spare mange penge på dit nye drivhus.

Til dig der kan bygge selv, er der 2 løsninger: Du kan enten købe et saml-selv drivhus, der leveres til din adresse som et samlesæt med brugsanvisning, eller byg-selv fra bunden. Uanset hvad du vælger er der fordele og ulemper, som vi vil komme ind på i denne artikel.

Saml-selv drivhuse er billige og monteres hurtigt

Venus-Drivhus
Saml-selv drivhuse leveres i samlesæt med overskuelig brugsanvisning. De tager typisk 2-3 dage at samle. På billedet er det et færdigsamlet Venus drivhus fra Vitavia.

Drivhuse af denne type er det rette valg for dig der ønsker en hurtig, nem og billig løsning. Drivhuset leveres med fragtmand til din adresse og kommer i færdige elementer, som er klar til at blive samlet. Det anbefales at afsætte en weekend til opførelsen og gerne et par dage mere, hvis det er et større og mere kompliceret drivhus. Det kan desuden kræve lidt ekstra tid, hvis du først skal støbe eller lægge fundament.

Vitavia og Juliana drivhuse er blandt de mest populære i Danmark og fås i mange størrelser og typer. De to producenter tilbyder gratis dansk support, og du kan altid bestille reservedele såsom nyt glas, håndtag og skruer efter behov. Drivhusene kan købes billigt på nettet, og hos disse forhandlere får du gratis fragt på de fleste drivhuse:

Husk fundamentet – så står dit drivhus stabilt

Juliana-Drivhus-Fundament
Et drivhus kræver et jævnt fundament for at kunne stå stabilt. Du kan tilkøbe fundamenter og sokler til alle Juliana og Vitavia drivhuse.

Et saml-selv drivhus leveres som udgangspunkt uden fundament eller sokkel, som er nødvendigt for at drivhuset kan stå godt og stabilt. Det er især vigtigt med et stærkt fundament, hvis drivhuset står i et område udsat for kraftig vind. Den bedste løsning til saml-selv drivhuset er at købe et færdigt fundament, som er lavet nøjagtigt til det drivhus du vælger. Det består typisk af stærke stål-elementer med ben, som punktstøbes i jorden. Hvis du har mod på det kan du også etablere fundamentet selv, men det kræver lidt håndværksmæssig snilde. Heldigvis finder der masser af guides på nettet, som du kan gøre brug af.

GUIDE: Sådan etablerer du et fundament (video)

Fordele og ulemper ved saml-selv drivhuse

Hvis du vælger en byg-selv løsning med drivhus af denne type, så er der fordele og ulemper. En af de største fordele er selvfølgelig prisen, som er lav fordi modellerne er masseproducerede. Du køber hele drivhuset i en færdig pakke og får derfor en god pris, da alt er inkluderet. Du kan desuden tilkøbe reservedele der passer til netop dette drivhus løbende via producenten, der kan skaffe alle de dele du måtte have brug for. På den anden side er der ikke så meget frihed forbundet ved køb af et saml-selv drivhus, da du kun kan vælge fra et begrænset udvalg af modeller. Har du særlige ønsker, risikerer du derfor at skulle gå på kompromis for at kunne få et saml-selv drivhus efter dit ønske. Det kan desuden være svært at finde større drivhuse som saml-selv løsninger, simpelthen fordi det er for krævende at producere så store pakkeløsninger.

Saml-selv drivhuset er derfor bedst egnet til dig der ønsker et almindeligt og billigt drivhus, som er nemt at samle og let at skaffe reservedele til.

Fordele:

  • Billigste byg-selv drivhus
  • Nemt at få reservedele
  • Matchende sokler og fundamenter kan fås billigt

Ulemper:

  • Mindre frihed
  • Større modeller er svære at finde

Byg-selv drivhuse giver mange muligheder

Byg-Selv-Drivhus-To
Uanset om du bygger fra bunden eller fra samlesæt, så kan det være en god idé at alliere sig med naboen – drivhuset bygges nemt og hurtigt når man er to om det.

Hvis du har færdighederne og det rette værktøj kan du bygge et særdeles flot drivhus, som passer til netop din have. Det kræver naturligvis grundig planlægning, ligesom du muligvis skal søge om byggetilladelse, hvis du overvejer et større byggeri på 50 kvadratmeter eller derover (læs mere om dette i afsnittet længere nede i artiklen). Når du har fået styr på plantegningen, fundet den rette placering til drivhuset og indhentet eventuelle byggetilladelser, så kan du gå i gang med at indkøbe materialer. Du kan enten køre til det lokale byggemarked, men du kan også med fordel købe materialerne på nettet og få dem leveret til døren. Det er typisk billigere, da konkurrencen på nettet er højere end den er i lokalområdet.

På nettet kan du nemt finde de rette byggematerialer, og bestiller du over et vist beløb får du gratis fragt med i prisen.

Du man med fordel købe byggematerialer til drivhuset i disse byggemarkeder:

Fordele og ulemper ved at bygge drivhuset selv

Hvis du vælger at planlægge og opføre dit eget drivhus fra bunden, så får du langt mere frihed end du ville gøre med en færdigpakket saml-selv løsning fra byggemarkedet. Du kan tilpasse det nøjagtigt til din have, og du kan vælge præcis hvilke materialer du ønsker at bruge. Det kan især være nyttigt hvis drivhuset skal bygges i et område, som ofte er udsat for kraftig blæst. Du begrænser dig dog i de fleste tilfælde til brug af træ i konstruktionen, medmindre du har særligt værktøj og kendskab til arbejde med metalprofiler. Reparationer kan ligeledes blive krævende og omkostningsfulde, da det vil kræve speciel tilpasning og udarbejdelse af tilbehør efter de mål der måtte være behov for.

Fordele:

  • Frit valg af design og konstruktion
  • Frit valg af materialer

Ulemper:

  • Begrænsninger i materialers beskaffenhed
  • Svært eller umuligt at skaffe reservedele

Ressourcer og inspiration til byg-selv drivhus

Drivhus-Bygge-Ressourcer
Hos magasinet Gør Det Selv kan du finde 13 betalingsartikler, der viser dig hvordan du bygger forskellige drivhuse i haven.

Inden du går i gang med planlægningen af det nye drivhus, kan du eksempelvis tage på det lokale bibliotek og se om de har nogle bøger om drivhusbyggeri. Der er også masser af vejledninger og inspiration at finde på nettet, og her kan du hurtigt danne dig et overblik over hvad andre har bygget og hvad du selv kan bygge i haven.

Vi anbefaler at du starter her:

Før du starter: Sådan får du byggetilladelse fra kommunen

Det er til hver en tid dit eget ansvar at søge information om nyeste regler på området, og oplysningerne herunder er kun ment som en rettesnor. Er du i tvivl, er det en rigtig god idé at kontakte din kommune inden du påbegynder byggeriet. De kan til hver en tid oplyse dig om gældende regler på området.

Hvis du skal bygge et drivhus på under 35 kvadratmeter (under 20 kvadratmeter for rækkehuse), så behøver du ikke at anmelde eller ansøge om tilladelse hos kommunen. For parcelhusgrunde må det samlede bebyggede areal dog kun udgøre 30 %, og 15 % for sommerhusgrunde. Husk dog at undersøge i din egen kommune om der gælder særregler, da disse altid går forud for de generelle bygningsreglementer.

For drivhuse mellem 35 og 50 kvadratmeter skal der indsendes en anmeldelse til kommunen, mens der for drivhuse over 50 kvadratmeter skal søges om byggetilladelse. Når du anmeldelser eller ansøger om tilladelse hos kommunen, har denne 14 dage til at gøre indvendinger. Hører du ikke noget efter 14 dage, kan du påbegynde byggeriet. En byggetilladelse koster alt mellem 0 og 15.000 kroner, alt efter hvilken by der ansøges i – du kan se en liste ved at følge linket til Dansk Byggeris liste herunder:

Vægdrivhuse monteret til huset kræver som udgangspunkt altid en tilladelse fra byggemyndighederne i din kommune. Søg altid om tilladelse hvis du er i tvivl – det tager højst 14 dage før du har en godkendelse og lovligt kan bygge drivhuset.

Nyttige links:

  • Borger.dk: Her kan du ansøge om byggetilladelse
  • 3byggetilbud: Artikel med kontaktoplysninger til alle landets kommuner

Læs også: Drivhus – Den komplette guide til de bedste drivhuse

Hvilke typer drivhuse kan du købe?

Den første beslutning du skal træffe når du skal bygge drivhus selv, er hvilken type drivhus du ønsker:

  • Klassisk drivhus
  • Pavillon drivhus
  • Vægdrivhus
  • Orangeri

De forskellige drivhuse fås i flere udgaver og du kan sagtens bygge dem selv, men det er en god idé at foretage opmålinger og vurdere hvad der egner sig bedst til netop din have. Vi vil kort beskrive de forskellige typer drivhuse herunder, hvor du også kan se billeder af hver enkelt type.

Klassisk drivhus er billigt og funktionelt

Uranus-Drivhus
Vitavia Uranus er et eksempel på et almindeligt saml-selv drivhus i høj kvalitet.

Denne type drivhuse er populære, da du får god plads og funktionel indretning. Det skrå saddeltag giver et godt lysindfald, og de slanke profiler i enten træ eller aluminium giver et godt kig ind og ud af drivhuset.

Prisen for denne type drivhuse starter ved få tusinde kroner og strækker sig til mere end 10.000 kroner for de helt store modeller.

Et klassisk drivhus er velegnet som et byg-selv projekt, da det er nemt at planlægge og konstruere. Den simple konstruktion kræver kun få materialer, og derfor går det også hurtigt med samlingen.

Se flere eksempler på klassiske drivhuse her:

Pavillon drivhus er rummeligt og perfekt som havestue

Vitavia-Hera-Pavillon-Drivhus
Vitavia Hera er et eksempel på et smukt pavillon drivhus. Det kendetegnes ved den ekstra højde og det runde design, som gør det perfekt som en havepavillon.

Som navnet antyder, er denne type drivhuse som regel udført i en fuldstændig symmetrisk konstruktion. Der er højt til loftet, taget er kuppelformet og der er typisk tale om en kvadratisk eller sekskantet udformning.

Pavillon drivhuset er kønt at se på og velegnet til dig der ønsker at forlænge sommeraftenerne med en hyggekrog i haven. Det kan overraske, hvor meget plads denne type drivhuse optager i haven. Vær derfor opmærksom på, at afsætte et godt stort areal til dette.

Se flere eksempler på pavillon drivhuse her:

Vægdrivhus er smart og pladsbesparende

Ida-Vaegdrivhus
Vitavia Ida er et praktisk vægdrivhus, som fås i flere størrelser og farver. Et vægdrivhus placeres op ad husmuren og sparer plads.

Vægdrivhuse fås i størrelser på under en kvadratmeter, men fås også i store konstruktioner, der både kan bruges som udestue, drivhus eller en kombination af begge. De er smarte fordi de sparer plads og udnytter arealet bedst muligt.

Denne type drivhuse kan fås i mange saml-selv løsninger, og er til dig der har en lille have med masser af sol. En af ulemperne ved vægdrivhuset er nemlig at det skal stå op ad en husmur, hvilket kan give skygge. Og får drivhuset for meget skygge, falder temperaturen muligvis under det anbefalede niveau for dine planter.

Se flere eksempler på vægdrivhuse her:

Orangeri er stort og perfekt til hyggestunder

Vitavia-Orangeri
Juliana Orangeri bliver havens nye samlingspunkt. Et orangeri er en stor og eksklusiv drivhus-variant, som har god plads til planter og havemøbler.

Orangeriet har sin oprindelse i Frankrig, hvor man lod citrusfrugter og stedsegrønne planter overvintre i ly for kulde og blæst. Der var dengang tale om en opvarmet konstruktion, og der findes stadig få af disse rundt omkring i landet.

I dag bruges betegnelsen orangeri også om de store og luksuriøse drivhuse, som er velegnet til både ophold og dyrkning af blandt andet grøntsager og krydderurter. Der er højt til loftet og orangeriet er enten udstyret med store skydedøre eller en almindelig dobbelt-dør i en vinkel for sig selv. Det kræver meget plads, og det anbefales derfor at afsætte god plads i haven.

Se flere eksempler på orangerier her:

 

Læs også: 8 smarte hønsehuse i samlesæt

Se vores artikel om: Legehus DIY – Inspirationsguide til at bygge eget legetårn i haven 

FAQ

🤔 Er et drivhus pengene værd?

Et drivhus er en god investering for dig, hvis du gerne vil tage dit havearbejde til det næste niveau. Et drivhus giver dig mulighed for at gro planter, som ellers har svært ved at overleve i det danske klima. Du kan sagtens få et godt drivhus til en skarp pris.

🤓 Hvordan sætter jeg et drivhus op?

Først udvælger du det rette sted til drivhuset. Herefter samler du rammen og skelettet. Sørg herefter for, at jorden er plan og stabil. Læg fliser eller belægningssten. Nu monteres resten af drivhus med vinduer, døre mm. Følg altid den manuel, der er vedlagt drivhuset for at opnå det bedste resultat.

🧐 I hvilken retning skal mit drivhus vende?

Hvis du har et drivhus i glas, bør drivhusets ender vende mod henholdsvis nord og syd. Det sikrer, at drivhuset hurtigt bliver opvarmet, når solen står op i øst. Herudover vil den kraftige middags- og eftermiddagssol komme fra syd og derved ind på drivhusets smalle ende.

🔥 Skal et drivhus have direkte sollys?

Dit drivhus skal have direkte sollys, da det hjælper drivhuset med at varme op fra morgenen af. Du skal dog være meget opmærksom på temperaturen, når solen begynder at blive kraftige. Sørg altid for at ventilere drivhuset, så du opnår den optimale temperatur.

Denne side er anmeldt af: Sebastian P. Laursen 10/10

Forfatter

Redaktionen for Bomagasinet har ét simpelt formål: At skabe verdens bedste forbrugermagasin til formål at hjælpe de danske forbrugere med vejledning om forbrugsgoder. Artiklerne er baseret på omfattende og grundige research-processer, hvor vi samler alt relevant information og data på de respektive produkter og ydelser, så du som læser vejledes på bedst mulig vis. Læs mere omkring os under ’om Bomagasinet’.

Skriv en kommentar