Kirsebærtræ i haven: Guide og gode råd til plantning

Kirsebærtræ i haven: Guide og gode råd til plantning

Kirsebærtræer er populære i de danske haver af flere grunde. Det er formentlig et af de flotteste træer når det blomstrer, og de søde kirsebær er elsket af såvel børn som voksne, ligesom de nemt kan fryses og indgå i desserter og lignende.

Til denne artikel har vi samlet nogle af de bedste kirsebærsorter til haven, og så kan du læse mere om kirsebærtræets placering, hvordan du planter det og hvordan det passer og plejer det.

De bedste kirsebærsorter til haven
Det er vigtigt at vide, at kun enkelte kirsebærsorter er selvbestøvende. Normalt skal kirsebærtræet således bestøves af et andet kirsebærtræ, hvilket betyder at du enten skal plante 2-3 forskellige sorter eller vælge en selvbestøvende sort. Du kan desuden få et familietræ, hvor flere sorter er podet på en grundstamme og dermed selv sørger for bestøvningen.

Herunder er et par eksempler på gode selvbestøvende kirsebærtræer, som giver søde kirsebær:

Det skal du overveje før du vælger

  • Smagen og konsistensen
  • Høstperiode og holdbarhed
  • Udbytte
  • Modstandsdygtighed
  • Vækst
  • Bestøvning

Placering af kirsebærtræet

Kirsebærtræet bør placeres solrigt, men de fleste sorter tåler også lidt skygge. Derudover bør det stå lidt i læ, men ikke for tæt på skel eller andre træer. Der skal nemlig være plads til at det kan udvikle sig, så du bør aldrig sætte det for tæt på eksempelvis husmuren eller andre træer.

Det er også en god idé at vælge en placering hvor jorden er løs, eller at sørge for den er løsnet inden plantning.

Sådan planter du kirsebærtræet

Det bedste tidspunkt for plantning er i efteråret, hvor vejret stadig er en smule lunt og jorden er fugtig.

Start med at grave et hul i en god størrelse, og sørg for at løsne jorden i bunden af hullet. Det hjælper rødderne med at få bedre fat, så træet nemmere falder til under de nye forhold.

Sæt efterfølgende en pæl tæt ved rodklumpen, så træet kan støtte sig op ad denne.

Sørg for at vande rigeligt efter du har plantet ud, så jorden pakkes godt omkring roden.

Herunder kan du se en udførlig videoguide, der viser hvordan du planter et kirsebærtræ trin for trin:

Pasning og pleje af kirsebærtræet

Med den rette pasning og pleje forbliver kirsebærtræet sundt, og du kan få glæde af et godt udbytte år efter år. Herunder har vi samlet et par gode råd til hvordan du passer og plejer dit kirsebærtræ, så du får et godt udbytte hvert år.

Beskyt træet mod dyrelivet

Det kan være en god idé at overveje opsætning af barkbeskytter, hvis du bor i et område med rigt dyreliv. Harer og rådyr er eksempelvis glade for barken på frugttræerne.

Beskær kun i vækstsæsonen og vær forsigtig

Du bør som udgangspunkt ikke beskære dit kirsebærtræ mere end højst nødvendigt, og det er bedst at gøre det i vækstsæsonen – dog helst efter at de sidste bær er plukket.

De fleste kiresebærtræer har desuden godt af at få forynget grenene, da de samme grene kun giver frugt i en begrænset periode.

Hvis du beskærer dit kirsebærtræ om vinteren, risikerer du at det lettere får svampesygdomme.

Husk også at du højst bør fjerne en tredjedel af den samlede grenmasse om året. Hvis du skal udtynde yderligere, skal du således vente til næste år.

Tilfør gødning hvert år

Træet har godt af at blive gødet regelmæssigt. Dette kan gøres ved at fordele 2-3 spande kompost i en radius af 1 meter omkring stammen, hvorved jorden tilføres god næring år efter år.

Hold området omkring stammen bart

Især i starten er det en god idé at holde området omkring sammen frit for andre planter, da de ellers vil konkurrere om vandet. Med tiden kan du dog sagtens lade græsset gro ind omkring stammen.

Pluk bærrene regelmæssigt

Når træet står med bær, er det en god idé at plukke dem regelmæssigt – især hvis de sidder i klaser. Kirsebær kan nemlig hurtigt mugne hvis de er blevet fugtige, og det kan brede sig meget hurtigt.

Pas på sygdomme og skadedyr

Kirsebærtræer kan meget hurtigt angribes af forskellige sygdomme som gummiflåd, gul monilia og grå monilia. Du kan dog begrænse risikoen ved kun at beskære i vækstsæsonen, hvor grenenes åbne sår lukkes hurtigst.

Hvis en blomstrende gren viser tegn på sygdom, er det en god idé at få den skåret af hurtigst muligt. Grå monilia viser sig nemlig typisk i grenene og får det til at se ud som om der har været ild i dem, og hvis ikke de fjernes kan hele træet dø.

Bladlus er en af kirsebærtræernes andre fjender, men disse kan nemt bekæmpes ved at holde haven attraktiv for dyr, der spiser bladlus: Eksempelvis spurve, mejser, mariehøns, svirrefluer, snyltehvepse guldøjer, tæger og galmyg.

 

Andre træer du kan have stående i din have

Kirsebærtræer er en dejlig tilføjelse til enhver have eller landskab og giver både æstetisk skønhed og en rigelig høst af lækre kirsebær. Disse træer, der er kendt for deres livlige blomster og velsmagende frugter, har unikke egenskaber, der gør dem til et populært valg blandt haveentusiaster.

Men hvis du ikke er helt overbevist på at have et kirsebærtræ i haven eller gerne vil have andre slags træer sammen med kirsebærtræerne, så vil disse typer af træer samme godt.

Valnøddetræ: Ved at integrere valnøddetræer sammen med kirsebærtræer kan du give din have en bred vifte af smagsvarianter og teksturer. Valnødder er kendt for deres rige, smøragtige smag og kan nydes som en nærende snack eller indgå i forskellige opskrifter.

Pæretræer: Pæretræer har visse ligheder med kirsebærtræs, f.eks. deres fantastiske blomster og søde frugter. Ved at udforske pæretræernes verden kan du opdage forskellige pæresorter, hver med deres unikke smag og konsistens.

Æbletræer: Æbletræer er en anden fantastisk tilføjelse til din frugttræssamling. Med et bredt udvalg af æblesorter kan du nyde et varieret udvalg af smagsvarianter og teksturer. Uanset om du foretrækker sprøde og syrlige æbler eller søde og saftige æbler, vil du opleve et væld af muligheder, når du udforsker æbletræsverdenen.

Små træer til haven: Hvis du har begrænset plads eller ønsker at skabe en kompakt have, er det et klogt valg at overveje små træer til haven. Disse træer er kendetegnet ved deres lille størrelse og kan nemt integreres i forskellige havedesigns.

FAQ

Hvor lang tid går der, før der vokser frugt på mit kirsebærtræ?
Det kommer an på træets størrelse og sort. Store kirsebærtræer skal være et par år gamle, før de giver bær. Nogle mindre sorter kan godt give bær indenfor de første to år, hvis de er blevet passet og plejet samt plantet på det rette tidspunkt.
Har jeg brug for 2 kirsebærtræer for at producere frugt?
Hvor mange træer, du har brug for, afhænger af dit forbrug. Det er dog en smart ide at plante et par kirsebærtræer med en måneds mellemrum. På den måde har du en længere periode, hvor du kan nyde de dejlige bær.
Kan jeg plante et kirsebærtræ tæt på mit hus?
Du kan godt plante mindre træer relativt tæt på dit hus. Der skal dog altid være et par meter til husets mure. Hvis du planter et kirsebærtræ tæt på dit hus, skal du sørge for, at jorden er tør. Hvis den er fugtig, skal den drænes, inden du kan plante.
Hvilke levevilkår trives kirsebærtræer under?
Kirsebærtræer skal først og fremmest plantes fritstående, så de har plads til at vokse og brede sig. Herudover bør du finde en solrig plads til dem, hvor vindforholdene er rolige. Sørg for at vande dit kirsebærtræ hver dag i de første par måneder, hvis regnmængden er lav.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme