Pæretræ i haven: af de flotteste: Guide og gode råd
Pærer er rige på fibre og pektin, smager super godt og er generelt bare lækre, især hvis de har et sprødt knæk — og præcis af de grunde er pæren en populær frugt blandt mange i Danmark. Netop derfor er pæretræet også blandt de mere populære frugttræer herhjemme.
I vores guide kan du læse mere om hvordan, du vælger den rette pæresort, hvordan du planter et pæretræ samt, hvad det kræver af løbende pasning og pleje.
Bestøvning af pæretræer
For at bestøve et pæretræ kræves der et andet pæretræ i nærheden. De to forskellige pæretræer skal så bestøve hinanden for, at de senere skal kunne bære frugt.
Det er således en god idé at gøre dig klart hvilke pæresorter, der kan bestøve hinanden, hvilket du blandt andet kan undersøge ved at kigge i en bestøvningsoversigt. Enkelte pæresorter er ikke gode til bestøvning, heriblandt Grev Moltke og gråpære, og der kræves således mindst 3 sorter i nærheden af hinanden, hvis du ønsker en af disse sorter i haven.
En anden mulighed er naturligvis at vælge et familietræ, hvor du har op til 4 pæresorter samlet på ét træ. Dermed behøver du ikke at bekymre dig om bestøvningen, og træet kan stå alene.
Sådan plantes pæretræet
Det er en rigtig god idé at måle op og sikre, at pæretræet kan stå med en fornuftig afstand til andre ting i haven, hvis du optimere dets vækst. Herunder kan du se en videoguide af, hvordan træet plantes fra opmåling til færdigt resultat. Guiden kan i øvrigt bruges til alle frugttræer:
Sådan plejes pæretræet
En del af den løbende pleje af pæretræet består i regelmæssig beskæring af grenene for at forme det, tynde ud og give plads til, at sollyset kan trænge ind til alle de modnende frugter. Ethvert frugttræ har desuden en øvre grænse for hvor stor en mængde frugt, de kan lægge grene til, så det er en god idé løbende at tynde ud i dem (især hvis de hænger oven i hinanden). Det vil give bedre vækstbetingelser for de resterende frugter og samtidig minimere risikoen for svampesygdomme.
En god tommelfingerregel er, at der skal være omtrent en håndsbredde mellem hver modnende frugt. Gør du det rigtigt, vokser pærerne sig til en rigtig god størrelse.
Se vores artikel om: Frugttræer – få skønhed i haven og lækre frugter til sommer
Se vores artikel om: Æbletræ i haven – 7 af de bedste sorter
Andre overvejelser til haven
Et pæretræ er en populær og givende tilføjelse til enhver have. Udover at tilføre skønhed med sine blomstrende blomster om foråret, producerer pæretræer også lækre og saftige frugter. Men der findes også andre relaterede træer, der kan berige din have.
Stedsegrønne træer til krukker er ideelle til dem, der ønsker at tilføje grønt og liv til deres terrasser, altaner eller andre begrænsede pladsområder. Disse træer er specielt udvalgt for deres evne til at trives i krukker og opretholde deres grønne løv året rundt. Mens pæretræet er et løvfældende træ, kan du supplere det med stedsegrønne træer til krukker for at skabe en varieret og interessant sammensætning af planter i din have.
Valnøddetræer er også et populært valg for dem, der ønsker at tilføje en ekstra dimension af skønhed og nytte til deres have. Udover at give skygge producerer valnøddetræer også velsmagende valnødder, der kan bruges i madlavning eller spises direkte. Ved at plante et valnøddetræ sammen med dit pæretræ kan du skabe en varieret frugthave og nyde glæden ved at høste forskellige frugter og nødder.
Du kan også få stedsegrønne træer, der ikke skal i en krukke, som tilføjer en kontinuerlig grøn farve og struktur til din have året rundt. Mens pæretræet er løvfældende og mister sit løv om efteråret, kan stedsegrønne træer som nåletræer eller laurbærtræer bevare deres løv hele året. Ved at kombinere pæretræet med stedsegrønne træer kan du opnå et varieret og interessant landskab, der er attraktivt i alle sæsoner.



