Der findes hundredvis af støvsugere at vælge imellem, og ifølge producenterne er de allesammen bedst. Så hvilken skal du vælge, og hvad skal du egentlig kigge efter?

I denne guide gennemgår vi de mest populære støvsugertyper, og så giver vi et par råd til hvad du skal gå efter.

Vi gennemgår følgende støvsugertyper herunder:

  • Almindelige støvsugere med pose
  • Poseløse støvsugere
  • Ledningsfrie støvsugere
  • Håndstøvsugere
  • Robotstøvsugere

Støvsuger guide – find din type

Vi har samlet de mest almindelige typer af støvsugere herunder, så du kan blive klogere på hvad de kan og hvad deres fordele og ulemper er.

Almindelige støvsugere med pose

Den almindelige støvsuger, som opsamler støvet i en pose, er det mest populære valg for de fleste. Det er der flere gode grunde til, men de overvejende grunde er at støvsugere med pose normalt er meget effektive, støjsvage og nemme at anvende. Når posen er fuld tages den blot ud, hvorefter ny pose sættes i. Flere støvsugerposer er endda udstyret med et lille låg, så posen kan forsegles helt eller delvist før den tages ud af støvsugeren. Dermed undgår du at støv hvirvler op ad åbningen.

Ulempen ved denne type støvsugere er først og fremmest behovet for poser, som for visse husstande kan gå hen og blive dyrt. Har du eksempelvis kat eller hund, vil en pose måske meget hurtigt blive fyldt op. Visse katte- og hunderacer kan nemlig fælde meget, og det stiller nogle meget høje krav til støvsugerens kapacitet.

Læs også: Støvsuger test

Typiske fordele:

  • Effektiv
  • Støjsvag
  • Nem at anvende

Typiske ulemper:

  • Poser har begrænset kapacitet
  • Støvsugerposer kan være dyre

Poseløse støvsugere

De poseløse støvsugere er velegnede til hjem med husdyr, eksempelvis katte eller hunde. Visse katte- og hunderacer har nemlig længere hår end andre, og det betyder selvfølgelig også at de fælder mere. Da den ikke har nogen pose, men derimod en beholder som kan tømmes, skal du aldrig bekymre dig om indkøb af støvsugerposer. Flere af de poseløse støvsugere er tilmed ganske effektive.

Den største udfordring ved poseløse støvsugere er først og fremmest at der er stor forskel på kvaliteten af dem. De er ofte mere støjende end støvsugere med pose, og sugestyrken er heller ikke altid helt så høj. En god poseløs støvsuger er desuden ofte dyrere end andre typer, så de anbefales primært til hjem med større behov for støvsugning, eksempelvis på grund af husdyr.

Læs også: Poseløs støvsuger test

Typiske fordele:

  • Kræver ingen poser
  • God til hjem med husdyr

Typiske ulemper:

  • Støjer mere end andre typer
  • Ikke helt så effektiv som andre typer

Ledningsfrie støvsugere

De ledningsfrie støvsugere er med tiden blevet yderst populære, og batterierne på flere modeller er nu så gode at de kan erstatte den almindelige støvsuger med ledning. Ledningsfrie støvsugere er lette og kompakte, og de kan således nemt tages med rundt i hele boligen. De kan også bruges i bilen, i campingvognen, på båden eller på husets førstesal, så de er med andre ord særdeles alsidige.

Ulempen med de ledningsfrie støvsugere er selvfølgelig også batteriet, som hurtigt drænes under brug. Det sætter en naturlig begrænsning for hvor meget den kan bruges, og af den grund anbefales den primært til mindre boliger.

Læs også: Bedste ledningsfrie støvsugere

Typiske fordele:

  • Meget alsidig
  • Let at anvende
  • Bruger ikke pose

Typiske ulemper:

  • Batteriet drænes hurtigt
  • Ikke helt så effektiv som andre typer

Håndstøvsugere

Håndstøvsugere kan ikke erstatte en almindelig støvsuger, men de er til gengæld perfekte til den hurtige forefaldende støvsugning. Det kan eksempelvis være at du har spildt lidt jord fra en potteplante, tabt lidt havregryn på køkkenbordet, eller lignende. Her kan håndstøvsugeren nemt tages frem, og det spildte er hurtigt opsamlet i den lille beholder. Håndstøvsugeren er desuden brugbar til bilen, og den kan ligeledes fint bruges til støvsugning i vindueskarme og langs fodpanelerne.

Håndstøvsugeren begrænses naturligt af batterikapaciteten, samt en sugestyrke der normalt er markant lavere end andre typer. Den vil således ikke kunne erstatte den normale støvsuger, og ej heller bruges til dybdegående rengøring af møbler og lignende.

Læs også: Håndstøvsuger test

Typiske fordele:

  • Let at anvende
  • God til små opgaver
  • Ideel til børnefamilien

Typiske ulemper:

  • Batteriet drænes hurtigt
  • Ikke helt så effektiv som andre typer
  • Lav sugestyrke

Robotstøvsugere

Robothjælpere er generelt mere populære end førhen, hvilket er en naturlig konsekvens af stadigt bedre teknologier på området. Robotstøvsugere er selvfølgelig ingen undtagelse, og de bliver stadig mere effektive i takt med at der udvikles nye modeller.

Selvom robotstøvsugere ikke kan erstatte en almindelig støvsuger fuldt ud, vil den sagtens kunne bruges til den daglige lette støvsugning. Den kan indstilles til at støvsuge mens huset alligevel står tomt, og således kan du hver dag komme hjem til rene gulve. Den er således et særdeles godt valg til børnefamilien eller hjemmet med husdyr, da den så vil kunne køre rundt og opsamle støv og snavs dagligt. Mange robotstøvsugere kan desuden bruges til spotrengøring, hvis du eksempelvis har spildt noget i køkkenet eller børnene er kommet hjem med snavsede sko. Den vil så kunne tilkaldes til et bestemt område i boligen, hvor den så vil støvsuge i det ønskede område.

Robotstøvsugerens naturlige begrænsning sidder i batteriet, men også i dens ringe størrelse. Den er jo konstrueret til at kunne køre under møbler, og den skal ligeledes kunne manøvrere rundt omkring hjørner og stoleben. I den kompakte størrelse er der normalt ikke plads til en stor motor eller støvbeholder, hvilket nedsætter effektiviteten. Flere robotstøvsugere opleves også som værende støjende af køberne, hvilket er en ulempe fordi de ofte kører i lang tid ad gangen.

Læs også: Robotstøvsuger test

Typiske fordele:

  • Automatiseret rengøring
  • God til let rengøring
  • Kan også spotrengøre

Typiske ulemper:

  • Begrænset effektivitet
  • Begrænset kapacitet
  • Støjende under drift

Værd at overveje før køb

Før du vælger støvsuger, kan det også være værd at overveje et par ting. Du bør nemlig ikke lade prisen eller anmeldelser bestemme, men også gøre dig klart hvad du ønsker dig af din nye støvsuger.

Herunder kan du derfor læse mere om en række punkter, som er gode at overveje før du vælger din nye støvsuger:

Kapacitet

Der er stor forskel på kapaciteten i støvsugerne, og vælger du en model med pose kan posestørrelsen for almindelige støvsugere til private variere fra cirka 2 liter og op til 5 liter. Du bør dog være opmærksom på at en angivet posestørrelse ikke er det samme som posens maksimale kapacitet, da liter-angivelsen svarer til posens totale kapacitet. Poserne kræver stadig en vis mængde tomrum, for at luftstrømmen fortsat kan passere.

For poseløse støvsugere anbefales det også at vælge en model med en stor beholder, men da de fleste modeller er nemme at tømme, er det sjældent nødvendigt at lade beholderens størrelse veje tungest i dine overvejelser.

Herunder kan du se, hvilken posestørrelse vi anbefaler til en given størrelse bolig:

  • Små boliger (op til 50 kvm.): 2,5 – 3,5 liter
  • Mellemstore boliger (op til 100 kvm.): 3,5 – 4 liter
  • Store boliger (op til 200 kvm.): 4 – 5 liter

Til større boliger kan det muligvis anbefales at anvende mere end én støvsuger, eller vælge en industristøvsuger.

Design

Støvsugere ligner meget hinanden, men der er alligevel små ting til forskel mellem modellerne. Designet af din nye støvsuger er ikke helt ligegyldig, og det gælder for flere af dens elementer.

Det er eksempelvis en rigtig god idé at have et par gode håndtag i støvsugeren hvis du ofte skal bære den rundt, men også at der er holdere til teleskoprør og mundstykke i flere sider. Det letter nemlig den daglige rengøring betragteligt.

En anden vigtig detalje er at se på betjeningsknapperne, da især sugestyrkeregulatoren på nogle modeller kan være udformet som en drejeknap. Det burde jo ikke være et problem i sig selv, men drejeknappen kræver at du bøjer dig ned hver gang du skal ændre sugestyrke. I et hjem med mange forskellige gulvtyper vil dette besværliggøre støvsugningen, i forhold til hvis det blot var en skydeknap der kunne indstilles med foden.

Du kan også med fordel se efter en støvsuger med fjernbetjening i håndtaget, hvis du støvsuger ofte. Fjernbetjeningen i håndtaget vil eksempelvis gøre det muligt at skifte sugestyrke uden at skulle hen til støvsugeren først, hvilket er fantastisk til støvsugning af rum med både hårde gulve og tæpper.

Støjniveau

De mest støjsvage støvsugere larmer ikke mere end en normal samtale mellem to mennesker, mens de mest støjende modeller kan larme som en jetjager.

Det er derfor en rigtig god idé at overveje hvor meget du og andre i husstanden kan leve med, da en støjende støvsuger kan sætte en alvorlig stopper for rengøringsglæden.

Det samme gælder hvis du bor i en etagebolig, da især underboer vil kunne høre en larmende støvsuger meget tydeligt.

Støvsugernes støjniveau kan opdeles på følgende måde:

  • Op til 60 dB: Meget støjsvag
  • Op til 65 dB:  Støjsvag
  • Op til 70 dB: Acceptabelt
  • Op til 80 dB: Meget støjende

I forhold til ovenstående, skal du dog være opmærksom på at forskellige støvsugeres støjniveau kan opfattes forskelligt fra person til person. Nogle synes eksempelvis at høje toner er mere generende end dybere toner, mens andre har det omvendt.

Men hvis du specifikt går efter en støjsvag støvsuger, anbefales det at vælge en model med et støjniveau under 65 decibel. Er du derimod ligeglad, kan du ofte spare penge ved at vælge en støvsuger med et lidt højere støjniveau.

Læs også: Støjsvage støvsugere

Vægt

Støvsugere kan være temmelig tunge, så hvis du ofte skal bære støvsugeren op og ned af trapper, kan det være en god idé at vælge en af de lettere modeller med en vægt under 5 kilo.

Det er dog også værd at bemærke at ydeevne og kapacitet ofte er lavere end hos de lidt tungere modeller, så hvis du skal støvsuge på to etager er det måske værd at overveje at købe en støvsuger til hver etage. På den måde slipper du også helt for at bære den op og ned ad trapper.

Tilbehør

Normalt medfølger der et lille børstemundstykke, fugemundstykke og møbelmundstykke. For nogle støvsugermodeller er dette et kombineret stykke tilbehør, mens det for andre modeller er særskilte stykker tilbehør.

Generelt set er særskilte stykker tilbehør bedst, men det afhænger naturligvis af dit behov. Hvis du har behov for ofte at støvsuge i små hjørner og afkroge, bør du sikre dig at de små mundstykker er af en god kvalitet.

Overvej også hvad du synes fungerer bedst mht. opbevaring: Integreret i støvsugeren, eller hængende på håndtaget?

Når tilbehøret er integreret i støvsugeren, hænger det ikke i vejen på håndtaget. Til gengæld er det ikke lige så tilgængeligt som hvis det hang på håndtaget.

Mange watt giver ikke bedre sugeevne

Ifølge Energistyrelsen er mange watt ikke ensbetydende med en god og effektiv støvsuger. Et højt antal watt fortæller udelukkende noget om motorens effektoptag, hvilket kan overføres direkte til støvsugerens strømforbrug. I mange år har det dog været et godt brugt marketingtrick, at nævne antallet af watt som betegnelse for støvsugerens effektivitet.

Støvsugerens generelle design har således en større betydning for effektiviteten, og det er således afgørende at den er tæt, at luftstrømmen kan passere gennem systemet optimalt, samt at mundstykkerne er udformet korrekt.

For at sikre dig at du vælger en effektiv støvsuger, skal du således kigge på rengøringsevnen på energimærket. De fleste støvsugere har rengøringsevne A på hårde gulve, mens det for tæpper kan svinge en del.

Støvsuger guide – find den bedste til dit behov
5 (100%) 1 vote

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hjemmet, haven og husholdningen. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar