Træer til haven og indkørslen: Guide og anbefalinger (+ gode råd)
Små træer er både oplagte til mindre og større haver, hvor der ønskes dekorative passager eller hyggekroge med læ og fred. Små træer hjælper også dyr og insekter, der naturligt lever i og omkring træerne.
Vi har fundet frem til en række små træer, som i størrelse og med hensyn til vedligeholdelse er ideelle til parcelhushaven, forhaven eller indkørslen.
Hvilke små træer findes der?
Der findes et utal af små træer, som er velegnede til hvert sit formål. Nogen træer har en mere bred og busket form, mens andre bliver høje og søjleformede. De fås desuden med både store og blade, duftene og ikke-duftene, med eller uden frugter og meget mere. Derudover kan du få små træer til krukker, som du kan sætte udenfor. Hos plantetorvet kan du se oversigter over de mest populære små træer, og på nettet kan du bestille dem direkte til din adresse.
Se alle små træer hos Plantetorvet
Hvis du kunne tænke dig at plante nogle lidt større træer eller buske i din have, så kan du læse vores artikel om magnolia træer.
Sådan planter du nemmest et lille træ - 6 tips
Det er ikke helt lige meget, hvordan du planter små træer, hvis du vil have de bedste chancer for succes. Herunder har vi stykket en miniguide sammen med et par gode råd til plantningen af små træer.
Husk også at forhøre din gartner eller planteskole om, hvordan du bedst passer og plejer netop dét træ, du har valgt.
- Sørg for at løsne hård jord godt og grundigt, inden træet plantes.
- Grav plantehullet tilstrækkeligt stort, så alle rødderne kan være der uden at bøje.
- Plant aldrig træet dybere, end det har stået før. Hvis jorden kommer op omkring barken, risikerer du, at der går råd i træet.
- Lav en cirkel i jorden omkring træet de første par år, som du holder fri for græs og ukrudt.
- Pas på du ikke laver mærker i stammen – det kan medføre sår, der kan udløse svampe.
- Vand grundigt lige efter plantning, og lav gerne en jordvold med lidt afstand ind til stammen, så regnvand ledes ned til rødderne. Vand også jævnligt det første stykke tid efter du har plantet.
Se eventuelt videoen herunder for at få instruktioner i hvordan du planter træer med potte:


