I denne artikel gennemgår vi 8 forskellige syrener, der vil tage sig rigtig godt ud i din have. Hos Furnished synes vi, at buskene her på listen er nogle af de absolut flotteste på markedet. 

Ligesom stauder kommer syrenbuske i mange forskellige varianter, og i Danmark kan de vokse op til 6 meter. Du kan finde syrener i både haver og i vild natur. Blomsterne er en fryd for øjet, dufter herligt og kan også bruges som dekoration indendøre.

Syrener er hårdføre planter, og derfor er de et godt sted at starte, når du skal etableres en ny have. Hvis du ikke er ekspert i havearbejde, kan du sørge bedst muligt for din plante med spagnum og en masse øvelse.

Syren reflexa – til en velduftende sommer


Syren reflexa

Set på Plantetorvet

Hvis du leder efter en flot og velduftende plante til haven, så er syren reflexa et godt bud. Planten er velegnet til opretvoksende beplantning og kan pynte fint ved terrassehegn eller op ad en mur. Typisk bliver syren reflexa mellem 200 og 300 centimeter høj med en bredde på 90 til 120 centimeter. Blomsterne strækker sig mellem 10 til 25 centimeter og har en herlig duft!

Syrenen trives i sol eller halvskygge, men er en hårdfør plante, der kan klare sig helt fint i det danske vejr. Der kræves mellem gødning og ordentlig vedligeholdelse, og til gengæld får du en flot busk med mørkegrønne blade og ægformede, rosa blomster.

Blomsterne kommer frem i en kort periode, nemlig i juni måned. Selvom de hurtigt forsvinder igen, tilføjer de en masse farver og dufte til haven. De er en fryd for øjet og kan bidrage til både fugle- og insektlivet. Det ser også flot ud at klippe et par grene af og sætte dem i vase i huset – de lyserøde farver er rigtig fine til sommeren!

Vi synes af syren reflexa er en flot, traditionel blomst, der gør sig rigtig godt i mange haver. Den store busk skaber volumen, og takket være de mange blomster, er den også god til hjem med børn: så kan du nemlig altid plukke en fin buket blomster.

  • Syrenen blomstrer kun i juni
  • Busken er grøn, mens blomsterne er rosa
  • Blomsterne har duft
  • Planten bliver 2-3 meter høj
  • Lysforhold: fuld sol eller halvskygge

Se pris på Syren reflexa hos Plantetorvet

Syren ’Mme Lemoine’ – en kæmpe syren til haven


Syren ’Mme Lemoine’Set på Plantetorvet

Blandt de større syrener findes der ’Mme Lemoine’, der kan vokse op til mellem 400 til 600 centimeter og få sig en bredde på 2-300 cm – det er derfor vigtigt at være opmærksom, hvis du vil holde den lavere og mere overskuelig.

Planten bruges til opretvoksende beplantning og kan stå for sig selv i haven, eller være centrum for at større blomsterbed. Ligesom mange andre syrener klarer den sig allerbedst med sol eller halvskygge, så den kan sagtens stå blottet i haven. Som en hårdfør plante lader den sig ikke mærke af dansk vind og vejr, og det eneste, du skal bekymre dig om, er, at den vælter. Med god pleje er det dog usandsynligt, og du vil kunne nyde din syrenbusk i mange år.

Planten kræver mellem gødning. Den får smukke, hvide blomster på 10 til 25 centimeter, som spreder en dejlig duft i haven og omegnen. Blomsterne viser sig fra maj til juni, og de kan være rigtig smukke at tage med indenfor og placeres på et bord – grene kan evt. klippes af og dekorere i en gulvvase.

Vi synes at ’Mme Lemoine’ er en rigtig fin blomst til haven. Den er nem at have med at gøre, fordi den ikke er for stor, men giver stadig lidt fylde på en ellers bar græsplæne. Syrenen vil gøre sig godt nær en terrasse, så du kan sidde udenfor og nyde duften i sommervarmen.

  • Planten blomstrer i maj og juni
  • Busken er grøn med hvide blomster
  • Blomsterne har duft
  • Busken bliver 4-6 meter høj
  • Lysforhold: Sol eller halvskygge

Se pris på Syren ’Mme Lemoine’ hos Plantetorvet

Syren ’Sensation’ – en blomst, der lever op til sit navn


Syren ’Sensation’

Set på Plantetorvet

Et navn som ’Sensation’ sætter høje forventninger, og syrenen indfrier dem alene med sit udseende. De utrolig smukke og helt unikke blomster har to farver; lilla fra knoppen, men hvid i kanterne. De ligner noget fra et eventyr, og de er en sand fryd at have stående i haven.

Syrenen er, ligesom den foregående, én af de højere og vokser op mellem 4 og 6 meter med en anslået bredde på 200 til 300 centimeter. Ligesom mange andre syrener er den hårdføre plante velegnet til det danske miljø og fungerer ideelt i opretvoksende beplantning, men i modsætningen til andre syrener på listen, er ’Sensation’ også velegnet som enestående, solitær busk.

Planten har det bedst i sol eller halvskygge, men vokser til gengæld helt fint i almindelig havejord. Den kræver gødning, men er ellers nem at holde.

Blomsterne har de karakteristiske mål på 10 til 25 centimeter, og de springer ud med en kraftig, men god, duft i maj og juni. Buskens blade er mørkegrønne og ovalformede.

Syren ’Sensation’ er én af redaktionens yndlingsblomster, simpelthen bare fordi den er så flot og unik! Farvespillet giver den helt nye dybder, og vi elsker at se den forvandle sig fra en grøn busk til en sprudlende, vertikal blomsterhave!

  • Syrenen blomstrer i maj og juni
  • Bladene er mørkegrønne, men blomsterne er lilla og har hvide kanter
  • Blomsterne har duft
  • Busken bliver 4-6 meter høj
  • Lysforhold: Fuld sol eller halvskygge

Se pris på Syren ’Sensation’ hos Plantetorvet

Syren ’Superba’ – syrenfamiliens mindste medlem


Syren ’Superba’Set på Plantetorvet

Syren ’Superba’ kaldes også dværgsyren, da den kun bliver en tredjedel så stor som sine største søskende. Det er den perfekte syren til en mindre have, når den ikke skal virke for overvældende, da den under normale forhold bliver mellem 100 og 200 centimeter høj og 120 til 150 cm bred. Det er stadig en god størrelse på en busk, men ikke noget i nærheden af de større syrener, der kan strække sig op til 6 meter.

Også buskens blomster er markant mindre end dens fæller: De fine, rosafarvede kronblade bliver ikke større end 1-5 centimeter, men har til gengæld en dejlig duft. Hvad syrenen mangler i højde, har den i energi. Blomsterne bliver nemlig helt fra juli til september, og kan således sammensættes med andre syrener for at strække farverne så lang tid som muligt. Blomsterne er små, men sammen med de mørkegrønne, ægformede blade i resten af busken er det en diskret og elegant haveplante.

Planten er langsomt voksende, men er som andre syrener god til opretvoksende beplantning. Den skal placeres i sol eller halvskygge og kræver mellem gødning, men som sine familiemedlemmer er den sej og hårdfør, også i det uforudsigelige danske vejr.

Hos Furnished er dværgsyrenen højtelsket af flere grunde: Den sarte, feminine farve er en skøn balance til alle de blomster, der kan være mere kraftige. Takket være den lave højde er den nem at passe, og den giver en flot base til en nydelig buket.

  • Planten blomstrer i juli, august og september og holder altså mange måneder længere end andre syrener
  • Busken har mørkegrønne blade og får rosa blomster 
  • Blomsterne har duft
  • Planten bliver op til 2 meter høj
  • Lysforhold: Fuld sol eller halvskygge

Se pris på Syren ’Superba’ hos Plantetorvet

Syren ’Beauty of Moscow’ – en hårdfør skønhed til din have


Syren ’Beauty of Moscow’Set på Plantetorvet

Syren ’Beauty of Moscow’ er en utrolig flot syren i mellemstørrelsen. Med sine flotte blomster og knopper vil den med sikkerhed skille sig ud i din have, og du vil kunne nyde det smukke syn og den behagelige duft fra din terrasse.

Planten gror til mellem 200 og 400 centimeter i højden og 120 til 150 i bredden, og ligger dermed fint i mellemklassen, når det kommer til syrener. Den kan holdes nede med jævnlig klipning, eller få lov til at vokse til sit fulde potentiale med kun små justeringer, hvis der er plads til det i haven. Blomsterne blomstrer kun i maj.

Busken skiller sig ud fra sine slægtninge med de flotte, sartrosa blomster og matchende knopper. Kronbladene bliver typisk 10 til 25 centimeter og har en duft, der er ganske behagelig for næsen. Men lad dig ikke narre af udseende – der er en grund til, at planten kaldes Beauty of Moscow. For på trods af de ellers sart udseende blomster, er der ingen forskel på hårdheden mellem denne syren og de andre på vores liste. Den kan klare det danske klima med oprejste blade, og du vil kunne nyde godt af den år efter år.

Vi synes, at ’Beauty of Moscow’ lever op til sit navn, og at farvespillet mellem de blege blomster og de sarte knopper giver noget helt unikt til haven!

  • Syrenen blomstrer udelukkende i maj
  • Ganske typisk for syrener har busken mørkegrønne blade, men blomsterne er hvide og sartrosa, hvilket giver et flot samspil
  • Blomsterne har en fin duft
  • Busken vokser op mellem 2 og 4 meter
  • Lysforhold: Fuld sol eller halvskygge

Se pris på Syren ’Beauty of Moscow’ hos Plantetorvet

Syren ’Charles Joly’ – helt unik og fremtrædende havebusk


Syren ’Charles Joly’Set på Plantetorvet

Allerede ved første øjekast er syrenen ’Charles Joly’ noget helt for sig selv. Den gør sig ikke i sarthed som andre medlemmer af familien, men kaster sig frem med kraftige blomster i markante farver.

Men syrenen er faktisk én af de mindre typer, du kan få. Den vokser ofte mellem 200 til 300 centimeter, men ligesom andre syrener er den god til opretvoksende beplantning og er stærk, selv i det danske vejr.

Planten kræver mellem gødning og skiller sig heller ikke ud med blomsternes størrelse, der er på de typiske 10 til 25 centimeter: Det er deres farve, der er unik! Mørkrosa gør sig rigtig flot i haven, og med blomstring fra maj til juni skal den også konkurrere om opmærksomhed med havens andre beboere. Den har en dejlig behagelig duft, og den vil med sikkerhed stå flot og imponere i dit hjem.

Hvis du skal have noget farve ind i hjemmet, er det desuden et smukt syn at klippe nogle grene af som dekoration, når der kommer gæster.

Redaktionen elsker bare ’Charles Joly’ – det er en flot og unik syren, perfekt til dig, der elsker det, når der er knald på farverne!

  • Syrenen blomstrer i maj og juni
  • Buskens ovalformede blade er mørkegrønne, men blomsterne er markant mørkrosa
  • Blomsterne har en meget behagelig duft
  • Planten er i den lavere ende af skalaen og vokser mellem 2 til 3 meter
  • Lysforhold: Fuld sol eller halvskygge

Se pris på Syren ’Charles Joly’ hos Plantetorvet

Kinesisk syren – smuk og unik pynt til haven


Kinesisk syrenSet på Plantetorvet

Kinesisk syren, eller syringa x chinensis ’Saugeana’, hvis det skal være helt korrekt, er syrenens østlige slægtning. Busken er meget anderledes end de andre syrener på listen, men ikke spor mindre flot! Kinesisk syren har noget næsten magisk over sig, og med de lyse blade og blomsterne, der næsten hænger i klaser, ligner den noget fra et østasiatisk eventyr.

Den store, overhængende busk har lilla-røde blomster med en dejlig duft, der blomstrer i maj og juni. Syrenen er både bi- og insektvenlig og er perfekt til afskæring og buketter, takket være de smukke blomster.

På trods af navnet kræver syrenen ikke noget særligt for at vokse – den gør sig ganske fint i helt almindelig havejord og er lige så robust som de andre syrener på vores liste. Den vokser i sol eller halvskygge og kan blive op til 3 meter høj, så den er nem at have med at gøre! Busken kan også stå lidt for sig selv, hvis den ikke er for høj, eller i en klynge af andre syrener.

Hos Furnished er vi enige om, at den kinesiske syren er super flot, og blomsterklaserne ser kun bedre ud i haven, jo flere, der er.

  • Kinesisk syren blomstrer i maj og juni
  • Modsat andre syrener har kinesisk syren lysere blade – blomsterklaserne har en flot, lyserød farve
  • Blomsterne har en dejlig duft
  • Busken kan blive op til 3 meter høj og er velegnet til at plukke grene fra
  • Lysforhold: Fuld sol eller halvskygge

Se pris på Kinesisk syren hos Plantetorvet

Syren ’Primrose’ – en stilren klassiker


Syren ’Primrose’Den smukke syren ’primrose’, også kendt som syringa vulgaris ’Primrose’, er med sine flotte blomster en fryd for øjet. Den simple sommerbusk egner sig perfekt til haver i helårshuse såvel som sommerhuse og kolonihaver, og i skæret fra den nedstigende sommersol emmer planten af den danske sommer.

Syrenen vokser typisk til mellem 200 og 400 centimeter, og får ofte en bredde på 120 til 150 cm. Da den typisk bruges til opretvoksende beplantning, kan syren ’Primrose’ fungere helt perfekt til at lukke huller i hækken eller skabe et levende hegn for en smule privatliv. Planten vokser bedst med sol eller halvskygge, men som en typisk syren er den stærk og kan sagtens klare sig i det danske klima.

Med ’Primrose’ skal du ikke bekymre dig om særlig muldjord, for syrenen klarer sig bedst i helt almindelig havejord.

Plantens blomster ser hvide ud, men ved nærmere inspektion er de faktisk cremegule. Sammen med de mørkegrønne, ægformede blade kan synet dog bedrage, og farven kan ligge i beskuerens øje. Blomsterne springer ud i maj og har typisk en størrelse på 10 til 25 centimeter, og de spreder en dejlig duft omkring sig!

Hos Furnished er vi helt vilde med syren ’Primrose’, simpelthen fordi den bare skriger Danmark. Det er en blomst, der gør sig godt i haven og på spisebordet. Hvis der er bryllup eller konfirmation i farvandet, er det desuden den perfekte vej at se, når der skal laves nem og billig borddekoration!

  • Blomstrer i maj og juni
  • Farverne er grøn og cremegul – kan dog se hvid ud i sollys
  • Blomsterne har duft
  • Busken bliver 2-4 meter høj
  • Lysforhold: fuld sol eller halvskygge

Det skal du vide om syrener – beskæring og blomstringsperiode

Syrener kommer i mange forskellige farver og typer, som du også kan se på vores liste. De er helt utrolig smukke, og uanset om de er i haven eller indenfor i en vase, så spreder de en herlig duft af sommer! Du kan arrangere dem så fint i en buket, der lysner på bordet, eller tage hele grene ind til en gulvvase – så længe der ikke er nysgerrige kæledyr i nærheden! 

Syrener har en relativ lang blomstringsperiode og kan være smukke hele sommeren, især hvis du har flere forskellige sorter.  De springer ud i forlængelse af hinanden, så du hele tiden har lidt farve i haven. Det er en rigtig sommerblomst. 

Syrenbuske bliver hurtigt ens fryd og pragt, og de er slet ikke så svære at holde. Hvis du vil lære, hvordan du skal beskære syrener eller plante dem fra starten af, så læs i næste afsnit, hvor du kan få svar på oftest stillede spørgsmål.

Syrener vokser godt i Danmark, og med omsorg og pleje er vi hos Furnished sikre på, at du nok skal kunne fremavle nogle vidunderlige, velduftende og smukke buske!

Sådan planter du syrener

Syrenen er ret let at finde en plads til. Den kan både tåle sol og halvskygge, vind og frost. Du skal heller ikke være nervøs for jordkvaliteten. Syrenen har ikke fine fornemmelser. Derfor kan du placere den i lerjord, sandjord og almindelig havejord. Du skal dog være opmærksom på at syrenen ikke kan tåle for meget fugt. 

Vælg et sted, hvor der er sol i et par timer hver dag. Jo mere lys den får, jo flere blomster giver den.

Syrenens historie

Den almindelige syren vokser både i haver og vildt i naturen, og plantens forskellige grene kommer oprindeligt fra Sydøsteuropa og Østasien. I dag er den spredt ud over hele verden.

Men vidste du, at syrenen faktisk er i familie med oliven? Der er mange forskellige arter af den smukke blomst, og i Danmark begynder historien omkring 1800-tallet. Deres imponerende vækstegenskaber gjorde dem til ideelle kandidater for læhegn, og i dag kan du helt særligt se dem i den sydfynske natur, hvor de står stærkt og smukt. Det kommer vel ikke som en overraskelse, at syrenen også har sneget sig ind i kunst og litteratur, blandt andet hos H. C. Andersen.

FAQ

😎 Hvornår skal jeg plante syren?

Syrener skal helst plantes, når temperaturen er lige omkring 10 grader – så kan planten bruge tid på at slå rødder og blive sund. Plant dem gerne i fuld sol, de mindre må også gerne stå i lidt skygge.

🤩 Hvornår skal syrener beskæres?

Syrener skal helst beskæres lige efter afblomstring – så får du de flotteste blomster året efter.

🤔 Hvad er forskellen på syren og sommerfuglebusk?

Syrener er hurtigere voksende end sommerfuglebuske. Selvom de to ligner hinanden, er de i to forskellige plantefamilier.

🧐 Hvornår er der sæson for syrener?

Du vil opleve, at syrenen blomstrer i omkring tre uger fra slutningen af maj og ind i starten af juni måned.

Denne side er anmeldt af: Emile D. Andresen Rating 10/10

Forfatter

Redaktionen for Bomagasinet har ét simpelt formål: At skabe verdens bedste forbrugermagasin til formål at hjælpe de danske forbrugere med vejledning om forbrugsgoder. Artiklerne er baseret på omfattende og grundige research-processer, hvor vi samler alt relevant information og data på de respektive produkter og ydelser, så du som læser vejledes på bedst mulig vis. Læs mere omkring os under ’om Bomagasinet’.

Skriv en kommentar