Indholdsfortegnelse
- Sådan udvælger vi produkter på Bomagasinet
- Morsø Forno Piccolo – lille gasgrill til altan
- Napoleon TravelQ 285 – kompakt gasgrill i sammenklappeligt design
- Napoleon TravelQ Pro285 – lille gasgrill til camping
- Weber Q3200 gasgrill – bedst i test hos PriceRunner
- Eva Solo Box – lille designergrill til altanen
- Dangrill Urban – lille rund gasgrill til bordet
- Dangrill Odin 200 CS – lille gasgrill med sidebord
- Outdoorchef 420 G Minichef – lille rund terrassegrill
- COBB Premier Gas – smart mini gasgrill til camping
- Nexgrill Fortress – kompakt gasgrill til bordet
- Få et rigtigt grillkursus hos Weber Grill Academy
- FAQ
I denne artikel kigger vi nærmere på 9 små gasgriller, som både er smarte og nemme at finde plads til. Se dem alle herunder:
Sådan udvælger vi produkter på Bomagasinet
I denne artikel gennemgår vi en række populære produkter, som vi har fundet ved hjælp af dybdegående research og analysearbejde. Vores Product Research Team analyserer markedet og finder nogle af de bedste produkter og forhandlere. Vi har partnerskaber med hundredvis af små som store webshops, og selvom disse partnerskaber kan influere udvalget af produkter, beror vores anbefalinger på redaktionens egen professionelle vurdering af produktet.
Vi vurderer og sammenligner produkter i artiklen på baggrund af:
- Officielle og upartiske produkttests
- Kundernes anmeldelser og meninger om produktet
- Produktets specifikationer, egenskaber samt fordele og ulemper
- Data og viden om vores læsers præferencer
- Garantier, service og omdømme hos forhandleren
Disse parametre holder vi op imod pris og kvalitet og kommer med vores subjektive vurdering og anbefalinger til dig som læser. Det er vigtigt at notere, at artiklen ikke er en rangering af produkterne, men en gennemgang af markedets bedste produkter til brugernes behov.
Morsø Forno Piccolo – lille gasgrill til altan
Det internationale teknologimagasin Stuff.tv har udnævnt gasgrillen Morsø Forno Gasgrill Piccolo til at være anbefalingsværdig i en større test. Eksperterne skriver, at her er tale om den fineste gasgrill fra Morsøs sortiment, som er meget flot i et minimalistisk design. Den indbyder ligefrem til at finde æbleskivepanden frem.
Om Morsø Forno Gasgrill Piccolo
Den lille gasgrill Morsø Forno Piccolo hører til de mindre gasgrille på markedet, og passer perfekt til altanen eller den lille terrasse. Den er flot og stilren i designet og minder mere om en skulptur end om en klassisk gasgrill. Modellen tilbyder alle de basale grillfunktioner og er skabt i materialer, der holder – det drejer sig om låg og gryde i formstøbt aluminium samt en grillrist i støbejern med emaljebelægning. Disse materialer både øger holdbarheden og giver en god grill-oplevelse, og så bidrager de til en lettere rengøring.
Grillen er placeret på et firbenet understel, som både giver et stabilt fundament, men som også slutter op om det minimalistiske design, og så er stellet skabt således, at det giver forbrugeren en let adgang til betjeningen af grillen. Betjeningen er desuden fremstillet til at være brugervenligt med en drejeknap, der kontrollerer antændingssystemet, og i tillæg medfølger et integreret termometer, som gør madlavningen mere overskuelig.
Udvalgte specifikationer
- Flot minimalistisk design
- Perfekt til altanen
- Holdbare materialer
- Let rengøring
- Lav vægt på 12,1 kilo
Napoleon TravelQ 285 – kompakt gasgrill i sammenklappeligt design
Napoleon TravelQ 285 er en smart lille gasgrill, som både kan bruges på udflugten og terrassen. Den står på et sammenklappeligt metalstativ der samtidig fungerer som en trolley, hvor grillen kan hæftes på når den skal medbringes i bilen eller opmagasineres om vinteren.
På nettet får denne lille gasgrill gode anmeldelser, og den roses blandt andet for at være robust og effektiv, hvilket betyder at den holder længe og hurtigt bliver meget varm. Der er også god beskyttelse mod vindpust, så du kan grille uden problemer på en varm dag. Risten har et areal på 54 x 37 centimeter og er lavet af støbejern, der som bekendt har en høj massefylde og giver flotte grillstriber på kødet. Der kan i en snæver vending grilles ved indirekte varme da gasgrillen har 2 brændere, men den er dog bedst til tilberedning ved direkte varme.
Den lille TravelQ 285 gasgrill har en samlet vægt på kun 19 kilo, og der er termometer i låget. Under det ene sidebord finder du et udtag til små gasflasker, men du kan også tilkøbe et regulatorsæt og påsætte en gasflaske på mellem 5 og 10 kilo.
Specifikationer:
- Antal brændere: 2
- Grillareal: 54 x 37 cm.
- Grillrist: Støbejern
- Tænding: Elektronisk
- Regulering: Trinløs
- Vægt: 19 kg.
Napoleon TravelQ Pro285 – lille gasgrill til camping
Napoleon TravelQ Pro285 adskiller sig fra den billigere TravelQ 285, ved at have et højere låg. Det betyder at du eksempelvis kan grille en hel steg eller kylling, uden at opleve problemer med at det støder mod låget.
TravelQ Pro285 leveres med et sammenklappeligt stativ med hjul, der gør det muligt at klappe hele grillen sammen og transportere den som en trolley. Dermed kan du nemt flytte grillen rundt, og den kan ligeledes nemt opbevares i et depotrum eller i garagen når den ikke bruges.
Napoleon får generelt gode anmeldelser af køberne, og denne gasgrill er ingen undtagelse. Generelt er køberne glade for at den kan klappes sammen, og så vurderer de fleste at den bliver meget varm og er nem at tænde op. Grillarealet er på 54 x 37 centimeter, og risten er af rent støbejern. Dermed er den nem at vedligeholde, og støbejernet holder rigtig godt på varmen så du får flotte grillstriber på kødet.
Vægten på denne lille gasgrill er på 19,5 kilo, hvilket er ganske fornuftigt.
Specifikationer:
- Antal brændere: 2
- Grillareal: 54 x 37 cm.
- Grillrist: Støbejern
- Tænding: Elektronisk
- Regulering: Trinløs
- Vægt: 19,5 kg.
Weber Q3200 gasgrill – bedst i test hos PriceRunner
Testresultater
PriceRunner har kåret denne grill som bedst i test. Testen er foretaget af eksperter på området, som har bedømt forskellige grill på baggrund af en lang række faktorer. De giver i alt grillen 4,5 stjerner ud af 5 mulige og har altså kåret denne grill som den bedste.
Om Weber Q3200 gasgrill
Denne skønne gasgrill er fra det populære grillmærke Weber. Den er super energieffektiv og har god plads til alskens lækker grillmad. Grillen kan placeres i haven, på terrassen eller endda på altanen, da den ikke kræver særligt meget plads på trods af dens store indvendige kapacitet. Grillen har et utroligt praktisk design med sideborde, der kan slås ned for at skabe bedre plads omkring grillen. Grillen har hurtig opvarmningstid. Den varmer op til 150 grader på blot 2 minutter og 15 sekunder. Den har et elektronisk tændingssystem, som er let at styre og indstille. Disse indstillinger giver dig mulighed for både direkte og indirekte grillstegning. Derudover bliver denne skønne gasgrill rost for fordelingen af varmen, som er jævn udover hele overfladen. Grillen er samtidig utrolig nem at rengøre. Den giver let slip på kødrester, fedt og saft. De overskydende madrester samles i en beholder i bunden af grillen, som er nem at tømme og rengøre.
Udvalgte specifikationer
- Hurtig opvarmning
- Grillflade på 65×45 cm
- 2 brændere
- Nem at rengøre
Eva Solo Box – lille designergrill til altanen
Eva Solo Box er en smart lille gasgrill, der er lavet til at stå på et bord. Den kan således med fordel bruges på den lille altan, på tagterrassen eller blot medbringes når I skal på tur.
De fleste kender Eva Solo for det stilrene og eksklusive design, der også går igen i denne lille gasgrill. Som navnet antyder er den designet som en kasse på ben, der fremstår simpel i sit udtryk. Den har desuden håndtag og termometer i siden, samt to individuelle brændere der kan reguleres trinløst.
Risten på denne lille gasgrill er af rustfrit stål, hvilket letter den løbende vedligeholdelse. Rustfrit stål er et taknemmeligt materiale, der samtidig er robust og tåler at blive renset med en stålbørste. Grillarealet er desuden på 37 x 31 centimeter, og det høje låg gør det muligt at grille en hel kylling eller steg.
Den udvendige kasse er fremstillet af pulverlakeret stål, og der kan blandt andet tilkøbes betræk til selve grillen og gasflasken.
Specifikationer:
- Antal brændere: 2
- Grillareal: 37 x 31 cm.
- Grillrist: Rustfrit stål
- Tænding: Elektronisk
- Regulering: Trinløs
- Vægt: 11 kg.
Dangrill Urban – lille rund gasgrill til bordet
Dangrill Urban er perfekt til udflugten, da låget kan låses fast og har et bærehåndtag i toppen. Dermed kan du nemt tage denne lille gasgrill i hånden når I skal en tur på stranden eller ud i skoven, men også hvis der blot skal grilles på den lille altan eller på tagterrassen. Dangrill Urban er egnet til det meste, og dens kompakte ydre gør det nemt at finde plads til den.
Den lille gasgrill er lavet til at blive brugt på bordet, hvilket betyder at man kan samles omkring grillen og anvende den som raclette. Den har et ydre af emaljeret stål, og indvendigt har den en rist af rustfrit stål. Denne har en diameter på 31 centimeter, hvilket passer fint til 2-3 personer. Da risten er af rustfrit stål er denne lille gasgrill nem at holde ved lige, da den ikke kræver nævneværdige former for pleje. Sørg blot for at holde den ren og tør, så den ikke ruster.
Gasgrillen leveres med en regulator til dåser med 7/16 gevind, men den har til gengæld kun en enkelt brænder så forbruget er ikke særlig højt.
Specifikationer:
- Antal brændere: 1
- Grillareal: Ø31 cm.
- Grillrist: Rustfrit stål
- Tænding: Elektronisk
- Regulering: Trinløs
- Vægt: 8,75 kg.
Dangrill Odin 200 CS – lille gasgrill med sidebord
Dangrill Odin 200 CS er en fornuftig lille gasgrill med 2 brændere, et par robuste sideborde og et højt låg. Dermed fungerer den på nøjagtigt samme måde som større gasgriller, dog her i et mere pladsbesparende design.
Denne lille gasgrill er perfekt til den lille familie, der ikke ønsker at have en kæmpestor gasgrill stående på terrassen. Den har hjul så den nemt kan flyttes rundt, og det er muligt at opbevare forskellige redskaber i skabet under gasgrillen. Du kan også opbevare gasflasken her, det er dog ikke alle størrelser der er plads til i skabet og generelt frarådes det også at opbevare gasflasken under grillen af sikkerhedsmæssige årsager.
Den lille Odin gasgrill har en rist af støbejern og en varmehylde i rustfrit stål. Støbejern kræver en lille smule løbende pleje med olie, men den kan til gengæld blive meget varm og sætter nogle særdeles flotte grillstriber på kødet. På denne lille gasgrill har du et grillareal på hele 45 x 45 centimeter, hvilket er optimalt når der skal grilles til mellem 4 og 6 personer.
Af nyttige finnesser kan blandt andet nævnes plads til redskabskroge i sidebordene og indbygget øloplukker.
Specifikationer:
- Antal brændere: 2
- Grillareal: 45 x 45 cm.
- Grillrist: Støbejern
- Tænding: Elektronisk
- Regulering: Trinløs
- Vægt: Ukendt
Se priser og tilbud på Dangrill Odin 200 CS her:
Outdoorchef 420 G Minichef – lille rund terrassegrill
Outdoorchef bliver generelt anpriset for at fremstille gasgriller i en god kvalitet, og ifølge anmeldelserne er denne lille gasgrill et særdeles godt køb. Den er rundt og har kun en enkelt brænder, men til gengæld er den robust og i en ganske god byggekvalitet.
Den lille 420 G Minichef gasgrill har et rundt grillareal med en diameter på 39,5 centimeter, og risten har fået en porcelænsemalje så den er nem at rengøre. Den har desuden et par praktiske små sideborde, som gør det nemt at lægge redskaber og krydderier fra sig under tilberedningen. I det høje låg findes et termometer, så du kan følge temperaturen under tilberedningen.
På gasgrillen har du en enkelt brænder til direkte grillning, samt elektronisk tænding der gør det nemt at tænde gasgrillen. Ifølge producenten bliver den 200 grader varm på kun et par minutter, hvilket er en fordel hvis du vil hurtigt igang. Den samlede vægt for denne lille gasgrill er på 12 kilo.
Specifikationer:
- Antal brændere: 1
- Grillareal: Ø39,5 cm.
- Grillrist: Porcelænsemaljeret stål
- Tænding: Elektronisk
- Regulering: Trinløs
- Vægt: 12 kg.
COBB Premier Gas – smart mini gasgrill til camping
Den lille COBB Premier gasgrill er uundværlig til campingvognen, båden, altanen eller turen til stranden. Den har et smart rundt design med et højt låg, som gør at du kan grille en hel steg uden problemer. Det kan blandt andet også lade sig gøre, fordi varmekilden er isoleret i midten hvorfra den fordeles ud over en varmeplade. Der er også isolering i siderne, så gasgrillen ikke bliver varm udenpå.
COBB Premier gasgrillen kan kombineres med en masse tilbehør, som kan købes efter behov. Eksempelvis en stander, bæretaske, stegepande, lågforhøjer med kyllingeholder, et cover, lågholder og mange andre ting.
Alle aftagelige dele i rustfri stål kan gå i opvaskemaskinen. Det letter rengøringen og sikrer dig en ren grill hver gang, og så bliver det endnu nemmere at bruge den lille gasgrill i hverdagen.
Den lille COBB Premier gasgrill kan bruges med små gasdåser, som giver op til 3 timers tilberedningstid. Du kan dog også købe et regulatorsæt og montere en stor gasflaske, hvis du vil have endnu længere drifttid. Det kan eksempelvis være praktisk hvis du skal bruge gasgrillen på campingferien eller lignende.
Specifikationer:
- Antal brændere: 1
- Grillareal: Ø30 cm.
- Grillrist: Rustfrit stål
- Tænding: Elektronisk
- Regulering: Trinløs
- Vægt: 3,5 kg.
Se vores artikel om: Lille transportabel grill – 7 smarte modeller til turen i det fri
Nexgrill Fortress – kompakt gasgrill til bordet
Den lille Nexgrill Fortress gasgrill er yderst populær blandt køberne. Den får mange positive anmeldelser, og generelt roses den for at være effektiv og nem at anvende. Det er en lille og kompakt gasgrill uden for mange finesser, men den er til gengæld god til det grundlæggende: At grille.
Gasgrillen fra Nexgrill ligner til forveksling de dyrere modeller fra Weber, og her får du da også en solid grillrist af støbejern og et grillareal på 47,2 x 36,6 centimeter og to brændere. Dermed kan du grille både direkte og indirekte, men den lille gasgrill er dog bedst til direkte grillning.
Denne lille gasgrill har et låg i støbt aluminium, som holder godt på varmen. Hele gasgrillen vejer 13 kilo, og håndtagene i siden gør det nemt at transportere den med rundt.
Specifikationer:
- Antal brændere: 2
- Grillareal: 47,2 x 36,6 cm.
- Grillrist: Støbejern
- Tænding: Elektronisk
- Regulering: Trinløs
- Vægt: 13 kg.
Få et rigtigt grillkursus hos Weber Grill Academy

Uanset om du er novice eller entusiast, så er der inspiration og nyttige tricks at hente med dette grillkursus. Du får således fuld glæde af den lille gasgrill, når du lærer eksperternes tricks til veltilberedt grillmad.
På kurset lærer du blandt andet at grille følgende:
- Tigerrejer
- Stegt flæsk
- Revelsben
- Æbletærte
Når maden er færdigtilberedt, spises den i selskab med de andre kursister på stedet. Weber Grill Academy giver desuden vand og sodavand, samt 2 genstande til deltagerne.
Udover tilberedning af ovennævnte retter, er der også sat tid af til at lære om optimal optændning, eksperternes grillteknikker, varmrøgning og valg af den rette grill. Du får således en masse ny viden med dig i bagagen, som du kan tage med hjem og finpudse ved din egen grill.
Find mere info og priser om kurset hos DuGlemmerDetAldrig
Læs også vores artikel om: Gasgrill test – her er de 12 bedste til store og små behov
Tidligere anmeldte produkter – nu udgået
Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.
Campingaz Xpert 200L
Hvis du ikke ønsker at ofre mange penge på en lille gasgrill, så er Campingaz Xpert 200L et fint valg. Det er sandsynligvis en af de billigste gasgriller på markedet, og hvis du kun skal grille få gange i løbet af året er den ganske fin.
Xpert 200L er fremstillet i et let og simpelt sort design med små foldbare sideborde i rustfrit stål, så du har lidt afsætningsplads ved siden af risten. Den har 2 brændere og et par store hjul i den ene side, så den nemt kan flyttes rundt på din terrasse. Grillristen er lavet af emaljeret stål, og den har et grillareal på 54,5 x 34,5 centimeter.
Denne lille gasgrill vejer kun 21 kilo på trods af størrelsen, og den har en smart opbevaringshylde foran til salt, peber og andre småting, som er gode at have ved hånden når der grilles.
Specifikationer:
- Antal brændere: 2
- Grillareal: 54,5 x 34,5 cm.
- Grillrist: Emaljeret stål
- Tænding: Elektronisk
- Regulering: Trinløs
- Vægt: 21 kg.
Beskrivelse af kilder og tests
Stuff er verdens bedst sælgende gadgetmagasin – Stuff.tv er online udgaven af magasinet. Hos Stuff.tv kan du læse alt fra tekniske nyheder til pålidelige tests og anmeldelser af gadgets og andet udstyr.
Stuff.tv har i en anmeldelse udnævnt Morsø Forno Piccolo som ”miniature minimalisten”. De mener, at der nu er én københavnsk ting udover Carlsberg, som kan gøre madlavningen på altanen lidt bedre.
Testen er udført den: 2. juli 2019
Læs hele testen her
Pejsen.com er en del af Hjørring Pejsecenter, som er en specialforretning, der altid prøver at skille sig ud fra konkurrenterne. Det gør de ved at lægge stor vægt på sit koncept og ved at prøve at følge med i de mange nye trends og ideer, der opstår hele tiden.
Hos Pejsen.com har vi fundet anmeldelser af Morsø Forno Piccolo, som er skrevet af forbrugerne. Her modtager grillen en topkarakter og får mange rosende ord.
Anmeldelserne opdateres løbende
Du kan se alle anmeldelserne her