Ligusterhæk guide: Den komplette guide til en flot have
Ligusterhækken er særdeles populær, fordi den både er billig, hurtigvoksende, tæt, nem at passe og samtidig står pænt hele året. Derudover tiltrækker den fugle, giver læ og står smuk om sommeren, hvor den sætter hvide duftende blomster.
Vi tager i vores guide et nærmere kig på ligusterhækken og guider dig samtidig til både plantning og pasning.
Ligustrum vulgare ‘Liga’
robust og delvist stedsegrøn ligusterhæk
Dagens bedste priser og tilbud på Ligustrum vulgare ‘Liga’:
- Vokser fint under alle lysforhold
- Duftende, hvide til cremehvide blomster
- Meget modstandsdygtig plante
‘Liga’ hører under almindelig liguster og er særdeles hårdfør som hækplante. Den er vintergrøn, hvilket vil sige at den taber bladene delvist og beholder resten. På den måde vil hækken ikke fremstå pillet om vinteren, men stadig give god afskærmning.
Mere om Ligustrum vulgare ‘Liga’
Detaljer
- Bredde: 2-3 m.
- Højde: 2-4 m.
- Placering: Sol
- Blomsterfarve: Hvid
- Bladfarve: Grøn
Denne ligusterhæk anbefales til højder på mellem 1 og 2 meter, men den kan blive op til 4 meter under de rette forhold.
Denne ligusterhæk plante er meget billig i indkøb, og fås blandt andet med bar rod som er det nemmeste og billigste valg ved udplantning i efterår/forår, samt potte der i princippet kan plantes ud hele året så længe jorden er frostfri.
Ligustrum ovalifolium
storbladet stedsegrøn ligusterhæk
Dagens bedste priser og tilbud på Ligustrum ovalifolium:
- Rund til oval vækst
- Glansfulde grønne blade hele året rundt
- Rigt blomstrende med cremehvide blomster
Ligustrum ovalifolium kaldes også for bredbladet liguster, og som navnet antyder har den rigtigt nok bredere blade end den almindelige liguster. Den er velegnet som hæk og tåler klipning udmærket, dog er den mindre hårdfør og tåler ikke skygge lige så godt som de andre arter. Den anbefales primært til områder med knap så hård frost, da den er en anelse følsom overfor kulden.
Mere om Ligustrum ovalifolium
Detaljer
- Bredde: 1.2-1.5 m.
- Placering: Sol
- Højde: 2-4 m.
- Blomsterfarve: Creme
- Bladfarve: Grøn
Den bredbladede liguster er stedsegrøn, og som hækplante kan den blandt andet købes med bar rod som er det billigste valg, men den fås også med klump eller stående i potte. Sidstnævnte kan i princippet plantes hele året, mens barrods- og klumpplanterne er en sæsonvare der helst skal plantes i efteråret eller det tidlige forår, så snart frosten har sluppet sit tag i jorden.
Derfor er ligusterhæk et godt valg
Ligusterhækken er en robust og tætvoksende hæk med små lancetformede blade, der både fås i vintergrønne og stedsegrønne arter. På grund af dens tæthed fungerer den også som skjulested for små fugle.
Derudover er ligusterhækken modstandsdygtig overfor klipning og beskæring, og den kan stå i næsten alle typer jord. Den almindelige liguster er desuden fuldt hårdfør i det danske klima, og i løbet af sommeren får den velduftende blomster.
Formen på ligusterhækken holdes nemt og enkelt på grund af de fine små blade, hvorimod andre slags hækplanter kan være sværere at klippe.
Det er altså ikke ubegrundet, at netop ligusterhækken er en favorit hos mange danske grundejere.
Læs også: Bøgehæk – den komplette guide
Så hurtigt vokser ligusterhækken
Ligusterhækken er en hurtigt voksende hækplante, som under optimale forhold har en tilvækst på mellem 20 og 30 centimeter om året i højden. Den første sæson skal du dog forvente cirka 10 centimeters vækst.
Der findes hækplanter som vokser hurtigere, eksempelvis bøgehækken, men ligusterhækken bliver til gengæld hurtigere tæt med en meget fin grenstruktur.
Sådan planter du ligusterhæk
Ligusterhækken er særdeles nem at arbejde med, da den både er robust og nøjsom. Plantningen er derfor ganske let, hvis du forbereder dig godt og klargør haven først. Herunder får du et par gode råd, der kan være brugbare før, under og efter plantningen:
Grav en rende og sørg for at jorden er veldrænet
Du bør som minimum grave planterenden 30 centimeter bred og lidt dybere end roden, klumpen eller potten (alt efter, hvad du har valgt at købe). Løsn gerne jorden i bunden, og hvis den er leret, skal du helst grave et lag væk og lægge grus, så eventuelt regnvand løber væk. Undlad at pakke barrodsplanterne ud indtil de skal i jorden, da rødderne ellers kan tage skade.
Sørg for at rodhalsen er tildækket, og vær gerne to om opgaven
Ligusterhækken får det bedst, hvis rodhalsen kun lige akkurat dækkes til af jord. Sørg ligeledes for at kunne rette hver enkelt plante af imens der fyldes jord omkring den, og vær gerne to om opgaven. På den måde kan den ene rette af, mens den anden dækker til med jord omkring rødderne.
Tryk jorden omkring planten, så rødderne pakkes godt
Tryk med hele din kropsvægt omkring hver plante, så du sikrer dig, at jorden pakkes tæt omkring rødderne. De skal nemlig helst ikke have luft omkring sig. Sørg derefter for at vande grundigt, og gerne 20 til 30 liter per meter. Dermed sikres du, at jorden kommer helt ned mellem alle rødderne.
Støt planter over en meter
Er hækplanterne købt i en højde over 1 meter, er det en god idé at sikre dem mod blæst. Dette gøres bedst ved at sætte en pæl ved ca. hver 5. meter, hvorpå der fastgøres en line. Hver hækplante fæstnes så til denne line, hvorved de står bedre i al slags vejr. Det kan desuden være en god idé at sikre selv mindre planter, hvis hækken plantes i et udsat område, hvor vinden er kraftigere.
Undgå at ligusterhækken tørrer ud – især det første år
Det første år er det mest kritiske, da det er her, at ligusterhækken vænner sig til de nye omgivelser og etablerer et godt rodnet. Derfor skal du sørge for at vande regelmæssigt, især i tørre perioder. Udlæg gerne en siveslange til formålet, og vand kun om aftenen, så du undgår, at vandet fordamper inden, det trænger længere ned i jorden.
Se eventuelt også nedenstående video med nyttige tips til plantning af ligusterhæk:
Sådan får du succes med ligusterhæk
En ligusterhæk er nem at passe, da den er robust og nøjsom. Du kan dog gøre livet nemmere for dig selv og hækken ved at følge et par gode råd. På den måde sikrer du at ligusterhækken vokser optimalt og tager sig pænest ud, uden at du kommer på overarbejde.
Undlad at klippe toppen før ønsket højde er nået
Dette er der lidt delte meninger om, men et alment råd lyder, at ligusterhækken bør vokse til den ønskede højde, hvorefter der kan klippes i toppen. Du skal således kun klippe den langs siderne de første år, indtil den har nået ønsket højde. Ved at klippe langs siderne sætter hækken nye skud fra sidegrenene, så den med tiden bliver tæt.
Lad ligusterhækken vokse sig bredere forneden end foroven
Den optimale ligusterhæk har en pyramideform, hvor den er en smule bredere forneden end foroven. På den måde står den generelt bedre, uanset vejret.
Fjern ukrudt og hold græsset væk de første par år
Det er en god idé at holde området omkring hækplanterne frit for ukrudt og græs, da det ellers konkurrerer med ligusterhækken om vandet og næringen i jorden. Du bør også vande i de første par år for at opretholde en god tilvækst — især under lange tørre perioder i sommerhalvåret.
En anden god hæksort er laurbærkirsebærhæk. Læs vores fulde guide her.
Læs også: 13 flotte opstammede træer og buske