Sommerfuglebusk - ideel til store haver: Guide og rådgivning til valg af den bedste

Sommerfuglebusken er en stor og flot busk, der passer perfekt til et stort område uden at kræve en masse arbejde fra din side.

Store haver er flotte, men de kan hurtigt blive lidt kedelige, hvis ikke du har noget til at pynte – og det er her, at sommerfuglebusken er din bedste ven.

Vi har derfor undersøgt mere end 25 forskellige webshops for at finde de smukkeste sommerfuglebuske til din have.

Vi giver dig desuden alt den viden, du har brug for nederst i artiklen, så du kan vælge den helt rigtige.

Hvilke arter af sommerfuglebuske findes?

Sommerfuglebusken findes i mange farver og former. Der er en lang række forskellige arter, hvoraf nogle er mere almindelige end andre. Fælles for dem alle er dog, at de tiltrækker sommerfugle, hvilket er årsagen til navnet, der dækker over de mange forskellige variationer af den samme busk.

I alt findes der omtrent 150 forskellige arter af sommerfuglebuske, og de fleste er udbredt i troperne. Dog er der også mange forskellige arter, der passer ganske udmærket ind i det danske klima, da det er en hårdfør plante.

Nogle af de mest populære eller velkendte arter inkluderer:

  • Sommerfugleplanten ‘Dark Dynasty’
  • Sommerfugleplanten ‘Glass Slippers’
  • Sommerfugleplanten ‘Grand Cascade’
  • Sommerfugleplanten ‘Lavender Cascade’
  • Sommerfugleplanten ‘Pink Cascade’
  • Sommerfugleplanten ‘Prince Charming’
  • Sommerfugleplanten ‘Queen Of Hearts’
  • Sommerfugleplanten ‘Wisteria Lane’

Sommerfugleplanterne ovenfor er at typen, der kan klare det danske klima, og de har alle forskellige udseender, der varierer på den ene eller anden måde. Fælles for dem alle er dog den milde duft, som blomsterne giver, det store omfang, som planten fylder og den pragt, som planten altid bærer, uanset hvor den er placeret.

Sommerfugleplanten tiltrækker hurtigt opmærksomhed med den store størrelse og flotte blomster, og den passer perfekt til dig, der har en stor have, men hverken tid eller lyst til at benytte dine grønne evner på en masse små bede. Busken giver det ønskede udseende, kræver næsten ingen tid eller pleje og fylder så meget, at den taler for sig selv.

Alt afhængig af hvilken plante, du vælger, vil du også kunne bruge en sommerfuglebusk som hæk, og dermed give din ejendom den perfekte krans.

Beskæring af sommerfuglebusk: Sådan gør du

En sommerfuglebusk har godt af at blive beskåret en gang om året. Det er dog ikke noget, der kræver grønne fingre, så det ikke skal være det aspekt, der afholder dig fra at pryde din have med en busk fra sorten.

Beskæring af sommerfuglebusken giver en kompakt vækst og en rig blomstring, hvilket klart giver det bedste resultat. Derfor er det ikke kun for plantens skyld, men nærmere for havens, at du trimmer grenene og lader den stråle som aldrig før.

En beskæring af sommerfuglebusk er desuden også nødvendig, hvis frosten har været hård ved grenene. Selvom planten er modstandsdygtig overfor det danske klima, betyder det ikke, at den ikke kan tage skade.

Hvornår skal sommerfuglebuske beskæres?

Sommerfuglebusken skal beskæres når foråret melder sig. Det vil sige engang i april. Du skærer hele busken tilbage til omtrent 30 cm – hvis det er en dværg sommerfuglebusk eller blot en lavere variant, så helt ned til 15 cm – over jordoverfladen.

Beskæringen sikrer, at busken har plads til at danne nye og friske skud, så du får en storslået busk i sommerfuglebuskens blomstringstid.

I og med at det kun er en gang årligt, at beskæringen finder sted, er det noget, som alle bør kunne finde tid til.

Hvad er forskellen på syren og sommerfuglebusk?

Syrenen og sommerfuglebusken kan sammenlignes på mange måder. Udseendet er ikke så forskelligt, og begge bliver både store og flotte at se på i haven. Dog er de alligevel forskellige.

Blomstringstid

Først og fremmest blomstrer de to buske forskudt. Sommerfuglebusken blomstrer i perioden juli til september, mens syrenerne blomstrer først på foråret.

Størrelsen

Størrelsen på de to buske er også forskellige. Størrelsen på sommerfuglebusken varierer en del, men med undtagelse af de forskellige dværg sommerfuglebuske vil de ofte opnå en højde på mellem 2 meter og 3 meter. Syrenerne derimod ses ofte i en højde på omtrent 90 cm, hvilket er betydeligt mindre.

Dog kan både syrenerne og sommerfuglebusken bliver både større og mindre end den højde, som vi bedst kender dem i. Syrenerne kan for eksempel nå en højde på helt op til 4 meter, hvis du vælger den rette sort.

Beskæring

Beskæringen af de to planter er også forskellige. Faktisk er det den primære årsag til, at de to buske ikke kan stå sammen, hvilket ellers er en perfekt løsning på at undgå en tid i bedet, hvor det ser kedeligt ud.

Syrenerne vokser hurtigere end sommerfuglebusken, men jo oftere du klipper dem ned og beskærer dem, jo færre blomster får du. Det anbefales derfor, at du kun beskærer dem hvert 6 år og ellers lader dem være. Dog er det også en kraftig beskæring, som du har bedst af her.

Sommerfuglebusken har til gengæld bedst af at blive beskåret en gang om året. Blomsterne vokser tættere og flottere, hvis den beskæres lige inden blomstringsperioden, og derfor vil den få et bedre udseende i sin prime tid, hvis du vælger at gøre det.

Overvej i stedet at kombinere sommerfugleplanten med blomsterløg. Find en komplet guide om blomsterløg.

Vanding og gødning

Syrenerne har bedst af at stå vådt det første stykke tid. Du kan med fordel stille dem i vand inden plantning og sørge for at vande godt efter plantningen. Derudover skal du også fortsætte vandingen den første vækstsæson.

Det er modsat sommerfugleplanten, der gerne står lunt og tørt. Den har det bedst, hvis du stort set lader naturen stå for vandingen af planten.

I forhold til gødning er syrenerne også en smule mere krævende. De ser gerne, at du gøder dem 3 gange fra april til august, da det giver dem den optimale næring.

Sommerfuglebusken derimod trives bedst med en enkelt gødning lige inden blomsterne springer ud – altså engang i april, omtrent samme tidspunkt, som den ville gavne af at blive beskåret.

Hvornår blomstrer sommerfuglebusken?

Sommerfuglebuskens blomstringstid varierer en smule alt afhængig af hvilken art, som du har med at gøre. Fælles for de mange forskellige arter – og en stor fordel for dig som ejer – er dog, at sommerfuglebusken blomstrer i  lang en periode.

Perioden strækker sig helt fra juli til september og nogle gange længere end det – eller blot forskudt en smule.

I den lange periode vil du kunne nyde synet af de store, smukke og farverige blomster, der pryder og giver liv til haven – bogstaveligt talt. Du vil også kunne nyde synet af de mange sommerfugle, der tiltrækkes af den milde og behagelige duft, som blomsterne har at byde på.

Det herlige ved sommerfuglebusken er dog, at den ikke kun er smuk i blomstringsperioden. Den er også smuk i vintermånederne og i start forår, hvor bladene får lov at dominere looket på busken.

Derfor er det en god mulighed for dig, der er træt af visne planter og gerne vil have en have, der står knivskarpt til trods for vejret og temperaturen.

Hvilken jord skal du bruge til sommerfuglebuske?

Sommerfuglebusken er ikke sart, når det kommer til jorden, som du vælger at plante den i. Det varierer selvfølgelig en smule fra art til art, men som udgangspunkt er det ikke det, der skal være din største bekymring.

Ganske almindeligt havejord er udmærket, og busken trives fint her. Dog foretrækker den, at jorden er let tør frem for våd og tung. Derfor kan du med fordel undgå at vande den og blot lade den stå – også i sommerperioden, hvor solen har magt.

Hvis du har en meget tung jord i haven, så kan det være en god ide, at du blander den med enten lidt sand eller spagnum. Det er en nem løsning at kreere de absolut bedste forhold for din sommerfugleplante, og på den måde sikrer du også, at jorden er tilpas veldrænet.

Gødning til sommerfuglebusk: Sådan finder du den bedste

Ligesom at sommerfuglebusken ikke kræver alverden tanke angående den jord, som du vælger at placere den i, så bør det heller ikke være gødningen, der holder på dine tanker.

Dog kan du med fordel give den en omgang gødning i det sene forår – omkring maj – inden den skal til at danne blomster. Det kræver mere energi for planten at danne blomster, og du opnår et bedre resultat, hvis du vælger at benytte dig af muligheden.

En helt almindelig allround havegødning er ganske udmærket – som tidligere nævnt, er planten ikke sart, og du kan næsten ikke gå galt i byen.

I stedet for at gøde dine sommerfuglebuske kan du med fordel lægge kompost omkring planten i foråret og efteråret. Her fungerer komposten som en lun ”dyne” gennem vinterhalvåret, så rødderne ikke bliver kolde.

Sommerfugleplanten findes som sagt primært i de tropiske områder, så det kolde klima er ikke favorabelt – dog er det helt muligt at have dem stående i haven, selvom det danske klima kan blive koldt.

FAQ

Hvornår skal sommerfuglebuske beskæres?
Sommerfuglebusken skal beskæres inden blomstringsperiodens begyndelse.
Hvad er forskellen på syren og sommerfuglebusk?
Syrener og sommerfuglebuske er to forskellige planter, der ligner hinanden i udseende, men adskiller sig i mange andre forhold. Den største forskel ligger i, at syrenerne kræver mere pleje.
Hvornår blomstrer sommerfuglebusken?
Sommerfuglebusken blomstrer typisk i perioden juli til september.
SENESTE ÆNDRING: 17. februar 2026
Bemærk, artiklens årstal er er et udtryk for, hvornår artiklen sidst er opdateret og ikke et udtryk for, hvornår produkterne er testet.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme