Klatreplante guide - smukke klatreplanter: En omfattende vejledning og inspiration
INDHOLD
Klatre- og slyngplanter er begreber, der typisk bruges til at beskrive det samme, men der er rent faktisk forskel på de to.
En klatreplante har hæfterødder og kan vokse op ad hvad som helst, mens en slyngplante skal have lidt hjælp og støtte, som den kan sno slyngtråde ind igennem, mens den vokser.
Klatre- og slyngplanter er begge kraftigt voksende planter, der med fordel kan bruges til f.eks. at skabe en grøn væg, hvad enten det er op af en husmur, et espalier eller en pergola.
Vi har derfor fundet flotte slyng- og klatreplanter, der kan give nyt liv i din have. Nederst i artiklen giver vi dig derudover også information om de forskellige typer, og hvor du skal placere dem i haven. Du får samtidig også gode råd til, hvordan du planter og passer dem bedst muligt.
Hvad er en klatreplante?
Klatreplanter er kendetegnet ved, at de kan vokse op af f.eks. mure, træstammer eller hegn af sig selv uden at kræve nogen form for opbinding, fordi de fra naturens side har hæfterødder langs grenene.
Det er en slags luftrødder, der kan skyde frem og som hæfter sig fast på overfladen af dét, som planten kravler op ad. Det er en ideel plante, hvis du har et murværk eller en overflade, som du gerne vil dække med frodigt løv for at skabe en grøn væg i haven.
Særligt efeu, klatrehortensia og rådhusvin er velkendte eksempler på klatreplanter i Danmark.
Hvad er en slyngplante?
En slyngplante danner ikke hæfterødder, så derfor skal de vokse op ad noget, som deres slyngtråde og blade kan vokse ind i og igennem. Derfor skal du give dem en form for støtte – det kan for eksempel være en plantesøjle, et espalier eller et rækværk.
Slyngplanter skal både have støtte til at vokse lodret, men det er også vigtigt at give den vandrette punkter at kravle opad.
Populære bud på slyngplanter, der gør sig godt i det danske klima, er klematis, blåregn og kaprifolie.
Læs mere her: Plantetorvet
Sådan beskærer du slyngplanter
Hvordan slyngplanterne skal beskæres afhænger af, hvilken sort det er. Generelt set gælder det dog, at planterne skal beskæres i det tidlige forår, men de kan også beskæres lige efter blomstring.
- Vinplanter skal beskæres i det tidligere forår og skal beskæres ind til nogle få store grene, så den kan danne nye sideskud.
- Klematis kræver ikke nødvendigvis beskæring for at blomstre. Hvis du derimod beskærer den forkert, vil den i værste fald springe en blomstring over og blomstre igen året efter.
Giv planterne gødning
Slyngplanter er gode til at vokse, hvilket de gør allerede fra det tidlige forår og hen over hele sommeren. De skal gerne gødes 2-3 gange med almindelig gødning fra marts til juni og gerne et par gange i august, så de kan vokse sig store og flotte.
Vanding af slyngplanter
De første par uger efter du har plantet slyngplanterne, skal de have godt med vand. Det er fordi, de ofte er placeret op af husmure eller ved roden af andre planter, der ofte er tørre områder.
Herefter afhænger vandingsintervallet af jorden i din have og hvor meget, det regner. Som hovedregel skal planterne gerne have rigeligt med vand én gang om ugen. Det er bedre at give dem én stor omgang end mange små, så du ikke risikerer, at vandet ikke kommer helt ned i jorden, så rødderne vil være nødt til at søge opad.
Undgå sygdomme
Hvis du giver dine planter rigeligt med næring, er der mindre risiko for, at de bliver ramt af sygdomme og skadedyr.
Slyngplanter er generelt set ikke særligt udsatte for sygdomme, men de kan alligevel angribes af meldug-svampe, der kan sprøjtes væk. Hvis planten bliver brun eller sort, kan det være tegn på visnesyge – her skal du hurtigt klippe de visne grene af, hvis planten skal overleve.
Læs mere her: Plantetorvet
FAQ
INDHOLD
