En komplet guide til beskyttelse af dit smart home

En komplet guide til beskyttelse af dit smart home

Vi lever i dag i en så teknologisk udviklet verden, hvor selv noget så almindeligt som en kaffemaskine kan være koblet til dit hjemmenetværk. Mange af hjemmets redskaber er nu online, og smart homes kan på den måde integrere alle hjemmets enheder på en effektiv og optimal facon. IoT gør hverdagen nemmere, men i hele det digitale online setup lurer også faren for cyberkriminalitet. Vi giver i denne artikel en komplet guide til, hvordan du beskytter dit smart home mod hacking eller andre cyberkriminelle handlinger.

Beskyttelse af hjemmenetværket er altafgørende

Et smart home er ofte et større netværk af mindre enheder, som er koblet på en samlet smart home-løsning. Der kan være tale om alt lige fra smart TV, smartlåse, smarthøjtalere og sikkerhedsudstyr som for eksempel webkameraer og lignende.

Du kan som bruger vælge at sikre alle de forskellige smart home-enheder hver for sig via forskellige sikkerhedstiltag, men en nemmere og mere effektiv løsning er at sikre dit netværk som helhed.

Hele dit smart home-system kører på samme netværk, som er drevet af hjemmets router. Så i stedet for at beskytte de respektive enheder hver for sig, kan du lave en målrettet indsats for at beskytte netværket og routeren, hvormed du samler netværkssikkerheden under en samlet paraply.

Der er flere forskellige måder, hvorpå man kan øge sin netværkssikkerhed og dermed beskytte sit smart home. Vi kigger på de vigtigste her.

Benyt en VPN på din router

En af de mest effektive løsninger for at sikre dine smart home-enheder under en samlet beskyttelse er ved at benytte en VPN på din router. En online VPN vil sørge for at sende al datatrafik til og fra samtlige enheder på dit hjemmenetværk via en krypteret tunnel. Eftersom du her vælger at benytte en VPN på routeren fremfor en VPN på en specifik enhed, vil du beskytte samtlige internetforbundne enheder på dit netværk.

Opdater routeren med den nyeste firewall

Selvom routere selv har indbyggede firewalls, så er de ofte ikke altid tilstrækkelige, når det handler om at undgå alle de nye forskellige cyberangreb, der huserer. Man kan derfor med fordel investere i en ny opdateret firewall til sin router, så man er opdateret på de aktuelle malware-trusler og lignende.

Brug MAC-filtrering på routeren

Alle internetforbundne enheder har en såkaldt MAC-adresse, som de benytter til at kunne blive identificeret på netværket, når de eksempelvis ‘taler’ med en router. I den forbindelse kan man konfigurere sin router til kun at acceptere særligt udvalgte MAC-adresser, der kun er håndplukket af dig.

Dette kaldes også for MAC-filtrering og er en effektiv måde at undgå udefrakommende enheders tilstedeværelse på dit netværk. Med en MAC-filtrering har du forhånd instrueret routeren i hvilke enheder, den må acceptere.

Skab et stærkt og komplekst password til din router

Din router kommer ikke nødvendigvis med et standard password fra fabrikanten. Når du har sat din nye router op, skal du selv sørge for at oprette en adgangskode til routeren og netværket.

Det er først og fremmest altafgørende, at man får oprettet en adgangskode til at begynde med, og det er i sidste ende lige så vigtigt, at det pågældende password er komplekst og unikt.

Gå ikke i den klassiske fælde, hvor du, af mangel på tid eller inspiration, ender med at oprette et alt for nemt og gennemskueligt password. I det tilfælde kan du i stedet vælge at benytte en password generator.

Skjul dit netværksnavn på listen over tilgængelige netværk

Dit netværksnavn (SSID) vil som standard poppe frem på listen over tilgængelige netværk, når nogen indenfor rækkevidde åbner denne funktion på deres enhed. Men sådan behøver det ikke være.

Du kan faktisk vælge at skjule dit netværk for andre, så ingen andre end dig selv kan se det. Det er i sig selv ikke en decideret beskyttelse af dit netværk som sådan, men det er en manøvre, der kan medvirke til at skabe øget anonymitet.

Ønsker du at bevare dit netværksnavn synligt, så kan du vælge at ændre navnet. Oftest kommer routernavne med et standardnavn, som de fleste vælger at bevare. Eksempelvis Netgear123, HUAWEI eller lignende.

At vælge at bevare standard-routernavnet kan godt signalere, at man er typen, der ikke rigtigt går op i sikkerhedsindstillinger. Ændrer du dit routernavn til noget mere personligt, vil det derimod skabe et indtryk af, at du har gjort dig anstrengelser for at personliggøre dit netværk.

I den forbindelse vil de fleste dermed også antage, at du har sørget for at sikre det med stærke adgangskoder og lignende.

Opdater software og firmware løbende

Det er vigtigt at holde trit med det omkringværende online trusselsbillede. Hackere udvikler hele tiden nye metoder for at bryde ind i netværkssystemer, men på samme tid bliver der løbende udviklet sikkerhedsopdateringer fra producenterne.

Man kan derfor gøre sig en kæmpe tjeneste ved hele tiden at sørge for at holde sit system og sin router opdateret med det seneste nye software og firmware. På den måde sikrer man, at man er i besiddelse af de seneste nye sikkerhedsopdateringer.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme