Med en ismaskine kan du fremstille din egen is, og dermed selv vælge alle råvarerne. Du kan desuden fremstille alt fra cremet flødeis til frisk sorbet eller yoghurtis, hvilket betyder at ismaskinen er perfekt for børnefamilien der ofte har gæster på besøg til fødselsdage og hyggestunder.

De bedste ismaskiner har kompressorer, men disse fylder naturligvis en smule mere i køkkenskabet. Et godt alternativ er således en ismaskine uden kompressor, men her skal der gøres lidt mere forarbejde og anvendelsesmulighederne er begrænsede.

Til denne artikel har vi fundet de bedste ismaskiner med og uden kompressor, og vi gennemgår både fordele og ulemper for de enkelte modeller. Vi anbefaler i alt 9 forskellige ismaskiner.

Opsummering – her er de bedste ismaskiner lige nu

Herunder kan du se de ismaskiner, som vi vurderer er særligt gode til hver deres formål.

Sådan udvælger vi produkter på Bomagasinet

I denne artikel gennemgår vi en række populære produkter, som vi har fundet ved hjælp af dybdegående research og analysearbejde. Vores Product Research Team analyserer markedet og finder nogle af de bedste produkter og forhandlere. Vi har partnerskaber med hundredvis af små som store webshops, og selvom disse partnerskaber kan influere udvalget af produkter, beror vores anbefalinger på redaktionens egen professionelle vurdering af produktet.

Vi vurderer og sammenligner produkter i artiklen på baggrund af:

    1
  • Officielle og upartiske produkttests
  • 2
  • Kundernes anmeldelser og meninger om produktet
  • 3
  • Produktets specifikationer, egenskaber samt fordele og ulemper
  • 4
  • Data og viden om vores læsers præferencer
  • 5
  • Garantier, service og omdømme hos forhandleren

Disse parametre holder vi op imod pris og kvalitet og kommer med vores subjektive vurdering og anbefalinger til dig som læser. Det er vigtigt at notere, at artiklen ikke er en rangering af produkterne, men en gennemgang af markedets bedste produkter til brugernes behov.

Wilfa ICM-C15

Bedste billige ismaskine med kompressor

  • Testvinder – Klikk.no
  • Topscorer – Dinside.no
  • Topscorer – Tænk
  • Topscorer – Råd & Rön

Bedste pris: 1.592,00

Køb hos KitchenOne

Wilfa ICM-2SB XL

Bedste store ismaskine med kompressor

  • Topscorer – Tænk

Bedste pris: (Produktet er udgået)

Køb hos (Produktet er udgået)

Nemox Dolce Vita

Bedste ismaskine uden kompressor

  • Topscorer – Tænk
  • Topscorer – Råd & Rön

Bedste pris: 700 Kr.

Køb hos KitchenOne.dk

Wilfa ICM-C15 – brugervenlig testvinder med kompressor og display

Ismaskine-Wilfa-ICM-C15Bedste pris: 1.592,00 (KitchenOne)

  • Testvinder – Klikk.no
  • Topscorer – Dinside.no
  • Topscorer – Tænk
  • Topscorer – Råd & Rön

Denne ismaskine med kompressor er både rummelig, smart og brugervenlig. Af den grund bliver den bedst i test hos Klikk.no, og derudover er den topscorer i flere uafhængige tests. Det er således en rigtig god ismaskine til dig, der ønsker god funktionalitet til en beskeden pris.

Hold-kold funktionen er en nyttig ekstrafunktion, som sikrer at isen holdes ved optimal temperatur indtil den skal serveres. Ifølge testpanelet vil funktionen da også falde i god jord hos brugeren, i kraft af at denne ismaskine godt kan være en smule støjende når isfremstillingen er igang. Hold-kold funktionen betyder at du ikke behøver have ismaskinen kørende mens du skal spise aftensmad eller have gæster i samme rum. Du kan i stedet sætte den igang om eftermiddagen, og så have færdigfremstillet is klar til servering inden dine gæster ankommer.

Udover at være en smule støjende, producerer denne ismaskine med kompressor både en rigtig god vaniljeis, citronsorbet og yoghurtis, som alle ender med at være lækkert cremede og godt blandet sammen. Ismaskinen vurderes desuden at være meget brugervenlig, hvilket er et plus på dage hvor det skal gå lidt hurtigt. Den har en god kapacitet på 1,5 liter i den aftagelige skål, hvilket er nok til fremstilling af cirka 0,9 liter is ad gangen.

Specifikationer:

  • Skålkapacitet: 1,5 liter (ca. 0,9 liter is pr. gang)
  • Aftagelig skål: Ja
  • Hold-kold funktion: Ja
  • Tilbehør: Ingen
  • Vægt: 10,35 kg.

Wilfa ICM-2SB XL – god ismaskine med høj kapacitet

Bedste pris: (Produktet er udgået) ((Produktet er udgået))

  • Topscorer – Tænk

Wilfa ICM-2SB XL er en opgraderet version af den meget populære ICM-C15. Denne model har, som navnet antyder, højere kapacitet. Det betyder at du kan blande op til 1,2 liter ad gangen, og på cirka én time have lækker is klar til venner og familie. Modellen klarer sig rigtig godt i test, og er yderst populær blandt køberne. De mange positive køberanmeldelser omhandler blandt andet kapaciteten, brugervenligheden og effektiviteten, hvilket størstedelen af køberne er yderst tilfredse med.

Ismaskinen har et udvendigt design af børstet stål, hvilket betyder at den nemt kan rengøres med en varm fugtig klud. Den har desuden et display og et simpelt betjeningspanel, som gør det nemt at vælge den rette type is og sætte nedfrysningen igang. Totalvægten er på 12,3 kilo, så her har vi at gøre med en af de lidt tungere modeller.

Skålen som isen laves i har en total kapacitet på 2 liter, og denne kan nemt tages op når isen skal i fryseren eller skålen skal rengøres. Under fremstillingen af isen påsættes et låg, hvorpå der er en lille indgang til ekstra ingredienser. Det kan eksempelvis være kiks, hakkede nødder eller chokolade, som er nemmest at tilføje efter isen er frosset en smule.

Når isen er færdig, kan maskinen holde den kold i op til en time.

Specifikationer:

  • Skålkapacitet: 2 liter (ca. 1,2 liter is pr. gang)
  • Aftagelig skål: Ja
  • Hold-kold funktion: Ja
  • Vægt: 12,3 kg.

Nemox Pro 1700 ismaskine – effektiv og professionel ismaskine

Nemox Pro 1700 ismaskine - effektiv og professionel ismaskine

Bedste pris: 8.499 Kr. (KitchenOne.dk)

Denne ismaskine med kompressor er fra det italienske firma Nemox. Den er en effektiv ismaskine til privatforbrug og udstyret med intelligent teknologi. Ismaskinen kan rumme op til 1,7 liter, hvilket svarer til 1,5 liter færdiglavet is. Det tager kun 20 – 30 minutter at lave en lækker portion is, så du kan nemt lave den, lige når du har lyst og imponere dine gæster ved at vise dem processen.

Ismaskinen har en termoføler, der holder øje med, om isen er ved at smelte i maskinen. Hvis dette sker, går maskinen automatisk i gang med at køle. Det betyder også, at du kan lade isen være i maskinen, helt indtil den skal serveres, uden at bekymre dig om temperaturen.

Til denne ismaskine medfølger en skål, en dejskraber og et målebæger. Skålen er lavet af aluminium og kan tages ud af maskinen, så den er nem at rengøre, inden du går i gang med din næste portion is.

Specifikationer

  • Mål (H x B x D): 22 x 38 x 27 cm
  • Vægt: 16 kg
  • Kompressorstørrelse: 4,3 CC
  • Kapacitet: 1,7 liter (1,5 liter per produktion)
  • Hold kold funktion: Ja

DeLonghi ICK-5000 – testvindende ismaskine med kompressor

Ismaskine-Delonghi-ICK-5000Bedste pris: 1.749,00 (KitchenOne)

  • Testvinder – Tænk
  • Testvinder – Råd & Rön

DeLonghi ICK-5000 er en rigtig god ismaskine med kompressor. Det bekræftes i både Tænks og Råd & Röns ismaskine test, hvor den bliver testvinder blandt mange testede modeller. Derudover kan den købes til en fornuftig pris på nettet, så alt i alt får du meget for pengene med denne ismaskine.

Ismaskinen fra DeLonghi har en rigtig god ydeevne, og klarer fremstillingen af al slags is og sorbet rigtig godt. Til gengæld er den lidt længere tid om at fryse isen end andre maskiner, hvilket kan være en ulempe når du har travlt. Dog er den ikke støjende, så selvom den er lidt længere tid om at fryse isen, er støjniveauet ikke nødvendigvis så generende som hos andre modeller. Kigger man udelukkende på den fremstillede is eller sorbet, hører denne ismaskine til blandt de bedste – isen bliver nemlig blød, lækker og cremet. Det bekræftes ligeledes hos køberne, der generelt er glade for DeLonghi ICK-5000. Når isen er færdiglavet kan du desuden aktivere hold-kold funktionen, så den holdes på en optimal temperatur indtil servering. Dermed behøver du ikke at tømme ismaskinen, men kan blot lade den stå på bordet og servere isen når du er klar.

Vi anbefaler denne ismaskine med kompressor til dig der nyder at lave lækker hjemmelavet is, og som ønsker en ismaskine til en fornuftig pris uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten. Den har en række brugbare funktioner, eksempelvis hold-kold funktion, og den lille beholder gør den især velegnet til fremstilling af mindre isportioner. Vægten er dog et lille minus ved denne model, da den er en smule høj.

Specifikationer:

  • Skålkapacitet: 1,2 liter (ca. 0,7 liter is pr. gang)
  • Aftagelig skål: Ja
  • Hold-kold funktion: Ja
  • Tilbehør: Isske, opskriftsbog
  • Vægt: 14,5 kg.

Wilfa ICM-2SB XL – god ismaskine med høj kapacitet

Bedste pris: (Produktet er udgået) ((Produktet er udgået))

  • Topscorer – Tænk

Wilfa ICM-2SB XL er en opgraderet version af den meget populære ICM-C15. Denne model har, som navnet antyder, højere kapacitet. Det betyder at du kan blande op til 1,2 liter ad gangen, og på cirka én time have lækker is klar til venner og familie. Modellen klarer sig rigtig godt i test, og er yderst populær blandt køberne. De mange positive køberanmeldelser omhandler blandt andet kapaciteten, brugervenligheden og effektiviteten, hvilket størstedelen af køberne er yderst tilfredse med.

Ismaskinen har et udvendigt design af børstet stål, hvilket betyder at den nemt kan rengøres med en varm fugtig klud. Den har desuden et display og et simpelt betjeningspanel, som gør det nemt at vælge den rette type is og sætte nedfrysningen igang. Totalvægten er på 12,3 kilo, så her har vi at gøre med en af de lidt tungere modeller.

Skålen som isen laves i har en total kapacitet på 2 liter, og denne kan nemt tages op når isen skal i fryseren eller skålen skal rengøres. Under fremstillingen af isen påsættes et låg, hvorpå der er en lille indgang til ekstra ingredienser. Det kan eksempelvis være kiks, hakkede nødder eller chokolade, som er nemmest at tilføje efter isen er frosset en smule.

Når isen er færdig, kan maskinen holde den kold i op til en time.

Specifikationer:

  • Skålkapacitet: 2 liter (ca. 1,2 liter is pr. gang)
  • Aftagelig skål: Ja
  • Hold-kold funktion: Ja
  • Vægt: 12,3 kg.

Domo DO23091 – Nem at bruge !!

Bedste pris: (Produktet er udgået) ((Produktet er udgået))

  • Nr. 5 i sin kategori på #? Domo-DO2309I
  • Nr. 4 i sin kategori hos Computersalg.dk 
  • 8,3/10 med 50+ anmeldelser hos Coolblue.nl
  • Anbefalet hos Forbrugerrådet Tænk

Denne ismaskine kommer med et fryseelement, som gør den nem og brugervenlig. Når du skal lave is, skal du blot sørge for, at fryseelementet er frossent inden. Det betyder, at den er nem at gøre klar til at røre is, hvilket er en stor fordel for mange. Det betyder dog også, at maskinen skal bruge en del tid på at fryse ned, inden den kan lave is. Det betyder også, at der er en stor pause, hvis du skal lave flere portioner is. 

Ismaskinen har en effektiv omrører, hvilket gør, at den laver blød og lækker is. Den scorer god i vaniljeis og meget god i yoghurtis hos Forbrugerrådet Tænk, hvor den leverer en blød is med dejlig tekstur. Den scorer dog kun middel ved citronsorbet. Dette skyldes, at isen godt kan blive en smule for blød i midten af maskinen. 

Når du bruger ismaskinen til at lave is, så kan du nemt tilføje ingredienser undervejs. Det er perfekt, hvis du gerne vil lave en is med mere skrøbelige ingredienser. Det kan blandt andet være kikse, som du ikke vil have bliver knust undervejs. Selve maskinen er lydsvag, når den er i brug. Derudover har den også kun én enkelt funktion. Denne ene funktion kan dog bruges til langt de fleste istyper. Fordi maskinen kun har denne ene funktion, er den nem og overskuelig, hvilket øger dens brugervenlighed. Dette har blandt andet være med til at gøre den til et populært produkt hos computersalg.dk. 

Skålen på ismaskinen er stor, så du kan lave op til 1 liter ad gangen med maskinen. Du skal dog være opmærksom på, at du skal kunne have plads til hele skålen i fryseren. Selve skålen kan også være tung, når den er fyldt med is, men den er heldigvis nem at tømme med en ske. 

Når du er færdig med at bruge maskinen til at lave is, så skal den selvfølgelig gøres ren. Det er kun rørbladene som kan gå opvaskeren, så du skal gøre selve skålen ren i hånden. Dog gør skålens størrelse, at det er nemt at nå hele skålen under rengøring. 

Specifikationer:

  • Skålkapacitet: 1 L
  • Aftagelig skål: Ja 
  • Hold-kold funktion: Nej
  • Tilbehør: Ingen
  • Vægt: 2,5 kg

Nemo Gelato Chef 2200 – støjsvag ismaskine med kompressor

Ismaskine-Nemox-Gelato-Chef-2200Bedste pris: 2.799,00 (KitchenOne)

  • Topscorer – Tænk
  • Topscorer – Råd & Rön

Denne ismaskine er med i feltet af topscorende ismaskiner hos både Tænk og Råd & Rön. Den laver både rigtig god is og sorbet, som den dog er lidt længere om end hos konkurrenterne. Ifølge producenten tager isfremstillingen mellem 20 og 40 minutter, men det er nok et spørgsmål om ønsket konsistens der afgør tidsforbruget.

Ismaskinen hører til blandt de mere støjsvage modeller, hvilket er en fordel for dig der har køkken og spisestue i åben forbindelse med hinanden. Den fremstiller ifølge testpanelerne og køberne en lækker, cremet og godt blandet is, hvilket er det vigtigste kriterie for en succesfuld hjemmelavet is og sorbet. Gelato Chef 2200 er på billedet vist i en rød farve, men den fås også i en mere neutral hvid farve hvis man ønsker dette.

Specifikationer:

  • Skålkapacitet: 1,5 liter (ca. 0,9 liter is pr. gang)
  • Aftagelig skål: Ja
  • Hold-kold funktion: Nej
  • Tilbehør: Isske, opskriftsbog
  • Vægt: 10 kg.

Nemox Dolce Vita – rummelig ismaskine uden kompressor

Bedste pris: 700 Kr. (KitchenOne.dk)

  • Topscorer – Tænk
  • Topscorer – Råd & Rön

Nemox Dolce Vita er en ny version af den tidligere Nemox Trendy, der klarede sig godt i test hos Tænk og Råd & Rön. Generelt klarer Nemox-ismaskinerne sig godt i test, og fordelen ved Nemox er at de er specialiseret i ismaskiner og dette er deres eneste fokus.

Denne ismaskine er god til både klassisk flødeis, sorbet og yoghurtis, som den kan fremstille cirka 0,9 liter af i den medfølgende skål. Konstruktionen vurderes at være bedst egnet til lejlighedsvis brug, og brugsanvisningen kan være lidt svær at tyde. Men alt i alt er det en rigtig god ismaskine, som fås til en fornuftig pris på nettet.

Ifølge producenten kan ismaskinen fremstille en portion is på 20 til 30 minutter, men vi vurderer at det er tættest på 30 minutter og måske over, hvis du ønsker en mere fast konsistens i din is.

Specifikationer:

  • Skålkapacitet: 1,5 liter (ca. 0,9 liter is pr. gang)
  • Aftagelig skål: Ja
  • Hold-kold funktion: Nej
  • Tilbehør: Ingen
  • Vægt: 2,8 kg.

KitchenAid KICA – lav is med din røremaskine

Bedste pris: 899,00 (KitchenOne)

  • Topscorer – Tænk
  • Topscorer – Råd & Rön

Denne skål forvandler din KitchenAid-køkkenmaskine til en ismaskine med en meget høj kapacitet. Lignende aggregater fås også til blandt andet Kenwood-køkkenmaskiner, og således behøver du ikke købe en hel ismaskine for at lave din egen is eller sorbet.

Skålen har en kapacitet på 1,9 liter, og kan derfor lave op til 1,1 liter is eller sorbet ad gangen. Du kan derfor forvandle din KitchenAid køkkenmaskine til en stor ismaskine, hvor du kan fremstille store portioner is ad gangen. Ifølge producenten kan du fremstille is på mellem 20 og 30 minutter, når du bruger KitchenAid køkkenmaskinen som ismaskine.

En praktisk fordel ved denne form for ismaskine, er at der ikke er låg på. Derfor kan du frit hælde ingredienser i isen mens den blandes, uden at begrænse dig til små besværlige åbninger.

Specifikationer:

  • Skålkapacitet: 1,9 liter (ca. 1,1 liter is pr. gang)
  • Aftagelig skål: Ja
  • Hold-kold funktion: Nej
  • Tilbehør: Ingen
  • Vægt: 3,3 kg.

DeLonghi ICK 6000 – Kunderne anbefaler denne

Bedste pris: (Produktet er udgået) ((Produktet er udgået))

Denne ismaskine fra DeLonghi er perfekt til dig som gerne vil have en luksusmaskine. Denne maskine har fået hele 4,8/5 stjerner gennem anmeldelser hos kitchenone.dk, hvilket tyder på, at kunderne har været tilfredse med deres køb. Én glad kunde skriver: ”Godt produkt til en skarp pris, har aldrig spist så meget is før”. En anden kunde giver 5 stjerner og skriver: ”Fantastisk maskine og utrolig nem at bruge”.

Selve maskine har et flot og stilrent design som kan passe ind i de fleste hjem. Selve maskinen er dog rimelig stor og rimelig tung, så det er ikke en man kan flytte så meget rundt med. Det betyder også, at du skal være villig til at ofre en del opbevaringsplads på at have maskinen derhjemme. Skålkapaciteten er på hele 1,2 L, så du kan lave en god portion ad gangen, men du kan også sagtens bruge maskinen til at lave flere portioner med. Når du bruger DeLonghi ICK 6000, så kan du have en færdig is klar på helt ned til 20 minutter. Maskinen kommer med sin egen selvstændige kompressor som gør den effektiv i brug. Når isen er færdig med at blive omrørt i maskinen, skal du heller ikke selv tænke på at komme den på frys, da maskinens kompressor sørger for at fryse isen ned, imens den bliver rørt rundt. Det betyder, at du får en lækker is med lækker konsistens, da der ikke formes særlig mange iskrystaller. Maskinen har dog ikke en hold-kold funktion, så hvis isen ikke skal spises med det samme, så skal den helst ind i fryseren. 

Dog gør den hurtige nedfrysningstid, at du nemt kan lave isen lige op til, at den skal serveres. Det giver også folk mulighed for at have indflydelse på, hvad der skal i isen. Hvis du har nogle helt simple ismasser klar, så kan folk selv komme forskelligt fyld i. Hvis du mangler inspiration til is, så kan du kigge i den medfølgende opskriftbog fra DeLonghi, som er fyldt med de klassiske is-opskrifter. 

Fordi maskinen kommer med sin egen selvstændige kompressor, er det nemt at lave flere portioner lige efter hinanden. Ved andre ismaskiner kan man opleve, at man skal fryse selve skålen ned for at kunne lave is. Dette har blandt andet gjort denne ismaskine populær blandt kunderne hos både proshop.dk og shooping.coop.dk. 

Specifikationer:

  •  Skålkapacitet: 1,2 L
  • Aftagelig skål: Ja 
  • Hold-kold funktion: Nej
  • Tilbehør: Isske og opskriftsbog 
  • Vægt: 14,5 kg

Sage BCI600 The Smart Scoop – Bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk

Bedste pris: 2.999 Kr. (KitchenOne.dk)

  • Nr. 4 i sin kategori med hele 4,3/5 stjerner baseret på 280 anmeldelser hos #? Sage-The-Smart-Scoop
  • 4,5/5 stjerner hos trustedreviews.com 
  • 4,4/5 stjerner med 100+ anmeldelser hos amazon.co.uk 
  • 4,6/5 stjerner fra anmeldelser hos Johnlewis.com 
  • Bedste i test med en score på hele 82/100% hos forbrugerrådet Tænk

Denne ismaskine fra Sage har imponeret både trustedreviwes.com og Forbrugerrådet Tænk. Det er både dens effektive kompressor som har imponeret eksperterne men også dens høje brugervenlighed.

Hos Forbrugerrådet Tænk blev maskinen sat til at lave almindelig flødeis, citronsorbet og yoghurtis, hvor maskinen klarede sig fremragende ved alle de forskellige test. Ismaskinen kommer med en kraftig kompressor som gør, at isen blev nedkølet hurtigt. Det betyder dog ikke, at isen bliver hård og krystalliseret, da maskinen også sørger for at der er konstant omrøring i maskinen. Dette giver dig en færdig is som er tyk og cremet. Maskinen har en sensor, så den stopper med at fryse isen ned, når den når den helt rette konsistent. Det betyder, at din is hverken bliver for hård eller for blød, uden du skal stå og våge over den. Det gør denne ismaskine perfekt til dig som gerne vil servere is til dine gæster direkte fra maskinen. Når maskinen er færdig, vil den give en lille alarm, så du ikke glemmer at tjekke den. Ismaskinen kommer også med en Hold-kold funktion, som sørger for at isen ikke når at tø op, inden den bliver serveret. Med Sage The Smart Scoop får du en kvalitetsmaskine som leverer god is, hver gang du bruger den. 

Det store display gør det nemt for dig at indstille maskine rigtigt, hvilket øger brugervenligheden på maskinen. Her kan du vælge i mellem flere forskellige istyper. Du kan også følge med i temperaturen på isen ved at kigge på displayet. 

Hvis du har børn i hjemmet, så vil de sikkert elske at have en ismaskine. Denne maskine kommer med en børnelås, så ens børn ikke kan stikke hånden ned til røremaskinen, inden isen er færdig. Når isen er færdig, er det nemt at tage skålen ud og overføre isen til en ny beholder. Maskinen er nem at rengøre, da både skålen og rørebladene kan tåle at komme i opvaskemaskinen. Dog skal selve maskinen rengøres i hånden. 

Specifikationer:

  •  Skålkapacitet: 1 L
  • Aftagelig skål: Ja 
  • Hold-kold funktion: Ja
  • Tilbehør: Ingen  
  • Vægt: 13,5 Kg

Nemox Gelatissimo Exclusive – luksuriøs og rummelig ismaskine med kompressor

Nemox-Gelatissimo-Exclusive-Ismaskine

  • Testvinder – Aftonbladet

Italienske Nemox står bag nogle af de bedste og mest rummelige ismaskiner med kompressor. Her er det modellen Gelatissimo Exclusive, vi kigger nærmere på. Denne model er velegnet til feinschmeckeren, der godt kan leve med at kvalitet og kapacitet koster lidt ekstra i forhold til andre modeller.

Nemox Gelatissimo Exclusive klarer sig rigtig godt i test hos Aftonbladet, hvor den får testens bedste samlede bedømmelse. Den vurderes at være god til både is, frozen yoghurt og sorbet, som den kan fremstille på mellem 20 og 30 minutter afhængigt af typen. Eneste anke er at ismaskinen med sin kompressor fylder en del, og med en vægt på cirka 12 kilo er den tung at danse med. Men hvis du har pladsen og kræfterne til at bakse rundt med maskinen, er den et særdeles godt valg.

Ismaskinen har en stor skål på 1,7 liter, og vi vurderer at der kan fremstilles cirka 1 liter is ad gangen. Den medfølgende skål er lavet i aluminium og kan tages ud af maskinen, så den nemt kan rengøres. Der medfølger også en opskriftsbog, som hjælper dig godt igang med fremstillingen af is og sorbet.

Specifikationer:

  • Skålkapacitet: 1,7 liter (ca. 1 liter is pr. gang)
  • Aftagelig skål: Ja
  • Hold-kold funktion: Ja
  • Tilbehør: Isske, opskriftsbog
  • Vægt: 12 kg.

 


Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.

I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:

Tænk (4. juli 2018)

Hos Tænk er 16 ismaskiner blevet testet, og resultaterne offentliggjort i juli 2018. Ismaskiner er opdelt efter om de har kompressor eller fryseelement, og der er blevet testet ismaskiner fra mange forskellige producenter. I testen er der blevet produceret både vaniljeis, citronsorbet og yoghurtis. Herefter er hver slags is blevet vurderet ud fra konsistens, udseende og smag.

Brugervenligheden af hver enkelt ismaskine er også blevet vurderet nøje. Her er Tænk gået i dybden med at teste vejledningen, monteringen af ismaskinen, programmering af maskinen, samt hvordan den er i brug generelt og hvor nem den er at rengøre.

Desuden tæller det også med i den samlede bedømmelse hvor støjende ismaskinerne er, ligesom energiforbruget og bygningskvaliteten også har en lille indflydelse.

Herunder kan du se hvilke kriterier Tænk vurderer ismaskinerne ud fra:

  • Fremstilling af is 55 %
  • Brugervenlighed 30 %
  • Støj 5 %
  • Konstruktion 5 %
  • Energiforbrug 5 %

Der er altså i denne test primært lagt vægt på det endelige resultat af selve isen, mens brugervenlighed også har været en afgørende faktor.

Hele testen kan læses hos Tænk, hvor du kan få indblik i mere specifikke resultater fra hver enkelt ismaskine. Adgang købes ved oprettelse af medlemsskab hos Tænk.

Aftonbladet (28. juni 2016)

Det koster penge at lave en god hjemmelavet portion is.

Det synes at være konklusionen på testen hos Aftonbladet, hvor 7 ismaskiner med og uden kompressor er blevet testet og vurderet.

I testen er der fremstillet forskellige typer is, sorbet og frozen yoghurt, for at se hvad de er bedst til. Det bliver tydeligt i bedømmelserne at de dyreste ismaskiner med kompressor fungerer bedst. De er hurtigere end de billige modeller med fryseelement, og så er de nemme at betjene. Du får således den bedste is med en ismaskine med kompressor.

Testvinderen er også den dyreste maskine. Nemox Gelatissimo Exclusive klarer sig rigtig godt i testen, og roses for at være brugervenlig og hurtig. Den fremstiller en rigtig lækker is, men koster også en del. Sandstrøm S15ICE14E klarer sig også godt i testen, og sniger sig op på en andenplads.

Du kan læse hele testen mod oprettelse af betalt medlemsskab hos Aftonbladet.

Råd & Rön (21. maj 2014)

Hos svenske Råd & Rön benytter man sig ofte af de samme laboratorier som Tænk, hvorfor deres tests nogle gange godt kan være identiske. Her er der dog blevet testet en række andre ismaskiner, men der er også blevet kigget på nogle af de samme maskiner. I alt 19 modeller indgår i deres test.

Hos Råd & Rön har fokus også været på produktion af vaniljeis, citronsorbet og yoghurtis, ligesom både brugervenlighed, støjniveau og byggekvalitet har været afgørende kriterier i den endelige bedømmelse.

Du kan læse hele testen hos Råd & Rön for et engangsbeløb på 45 SEK, eller du kan oprette abonnement til en fast månedspris.

Louises Madblog (15. januar 2014)

“Test af Nemox Gelato Grand ismaskine”

Louise er madentusiast og ejer en Nemox ismaskine af modelnavnet Gelato Grand. Den har hun testet en række isopskrifter på og dokumenteret det med en række flotte billeder af resultaterne på hendes blog.

Ismaskinen har indgået i hendes private køkkenarsenal i en måneds tid da hun skrev testen, og der er blevet produceret en række forskellig slags is og sorbeter på den i mellemtiden.

Du får et godt indblik i ismaskinens egenskaber hos Louises Madblog.

Klikk Mat (17. oktober 2013)

Det norske magasin Klikk Mat testede 8 ismaskiner, og der indgik både ismaskiner med og uden kompressor i deres test.

Testen blev foretaget af Annemari Erlbeck, der til dagligt er konditor og derfor ekspert i vurdering af maskinerne og især det færdige resultat. For nylig vandt hun en 2.plads ved kokke-OL i Erfurt med det norske kokkelandshold.

I testen er der fuldt fokus på smagen og konsistensen af isen. Det bliver vurderet hvor luftig og cremet isen er, og hvor godt den er blandet sammen i ismaskinen. Desuden er der vurderet brugervenlighed af hver enkelt maskine, ligesom rengøringen også har været med i vurderingen.

Du kan læse hele testen gratis hos Klikk Mat.

Din Side (1. juni 2013)

Test af Wilfa ICM-C15 ismaskine

Hos det norske magasin Din Side har man foretaget en test af Wilfa ICM-C15 ismaskinen. Her er man gået meget i dybden med isproduktionen, og der er blevet testet produktion af flødeis, yoghurtis og sorbet.

Selve isen vurderes for konsistens, sammensætning og smag, ligesom brugervenligheden, håndteringen og rengøringen også kigges nærmere på.

Du kan desuden se en lille video af denne ismaskine, mens der produceres chokoladeflødeis i den.

Testen er gratis at læse, og du kan se en række billeder samt en video af ismaskinen.

Smartson (2. marts 2012)

Det svenske testmagasin Smartson har i 2012 testet 8 ismaskiner med og uden kompressorer. Man har vurderet dem på produktionen af sorbet, fløde- og yoghurtis.

Smartson er udover selve isens færdige kvalitet også gået i dybden med test af kapaciteten, funktionerne, design samt vurderet om ismaskinen er pengene værd.

Testen kan læses gratis hos Smartson.

ETM Testmagazin (1. juli 2011)

Hos det tyske ETM Testmagazin har man testet 8 ismaskiner med kompressor og 9 ismaskiner uden kompressor.

De tre isvarianter man har testet fremstillingen af, er sorbet, mælkeis og flødeis. Alle slags is er vurderet på smag og konsistens, ligesom hver enkelt maskine er blevet vurderet på funktioner og brugervenlighed.

For at læse tests hos ETM Testmagazin skal du normalt være abonnement, men da denne test er af ældre dato, kan du frit hente den (PDF dokument) og gå i dybden med testresultatet.

Familie Journal (1. juli 2011)

Familie Journal foretog en test af 4 billige ismaskiner. Testen er foretaget af en husholdningslærer samt to elever, der har testet maskinerne for deres brugervenlighed, funktionalitet og færdige isresultat.

Hastigheden af isproduktionen er desuden blevet målt og vurderet, og bedste ismaskine producerer is på kun 17 minutter.

Politiken (14. april 2009)

I Politikens Mad-sektion har man testet 5 ismaskiner. Bag testen står Levnedsmiddeltekniker og mejerist Lone Lysdal, som i testen har vurderet funktionalitet, brugervenlighed, indfrysningstid samt isens konsistens og smag.

Alle maskinerne er blevet testet i forhold til deres egen kapacitet, men ved test af indfrysningstiden har man hældt 700 ml i hver ismaskinie.

Der er i testen stor forskel på testvinderen og -taberen.

Se også denne artikel på forbrugsguiden.dk: Ismaskine test 2020 – Find de bedste ismaskiner – Testvinder Guide

 


Tidligere anmeldte produkter – nu udgået

Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.

 


Nemox Gelato Grand

Ismaskine-Nemox-Gelato-Grand

  • Høj karakter – ETM Testmagazin
  • Rost på Louises Madblog

Nemox Gelato Grand får en meget høj test-bedømmelse hos testmagasinet ETM Testmagazin, ligesom den roses og anbefales hos Louises Madblog for at være god og nem at bruge.

Hos både det tyske testmagasin og Louises Madblog konstateres det at maskinen producerer en rigtig god flødeis og sorbet. I begge tests efterlyser man dog samtidig et lidt større doseringshul i låget, da det kan være svært at hælde ekstra ingredienser gennem den lille åbning. Det er dog ikke umuligt, men blot en lille ulempe.

Ismaskinen vurderes at kunne klare højst 0,9 liter is ad gangen, på trods af kapaciteten på 1,5 liter – det skyldes at isen, når den fryser ind, godt kan hæve lidt op og dermed risikerer at løbe over kanten.

Vi anbefaler denne ismaskine med kompressor til dig der gerne vil kunne producere is hurtigt og nemt, og med et ensartet og flot resultat. Isen bliver cremet og godt blandet i denne maskine, og alle de aftagelige dele er nemme at rengøre.

Specifikationer:

  • Skålkapacitet: 1,5 liter (ca. 0,9 liter is pr. gang)
  • Aftagelig skål: Ja
  • Hold-kold funktion: Nej
  • Tilbehør: Isske, opskriftsbog
  • Vægt: 10 kg.

FAQ

Hvilke ismaskiner er de bedste?
Nogle af de bedste ismaskiner, som du kan købe lige nu, er blandt andre modellerne Wilfa ICM-15, Wilfa ICM-2SB XL og Nemox Dolce Vita. Ismaskinerne har scoret nogle flotte resultater i en række tests, hvor de blandt andet bliver rost for deres brugervenlighed og effektivitet.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg skal købe en ismaskine?
Når du skal købe en ismaskine, skal du være opmærksom på flere aspekter. Bl.a. er ismaskinens størrelse og pris relevante at overveje, da det formentlig ikke er en maskine, som skal bruges hver dag. Dermed kan det være spild af penge, hvis du køber en for stor og avanceret maskine.
Holder ismaskiner isen frossen?
Nej, ismaskiner holder ikke isen frossen. Lige så snart ismaskinen er færdig med at lave isen, så vil isen inde i maskinen begynde at smelte, hvormed det er bedst hurtigst muligt at flytte isen over i fryseren. Dog er ismaskinen termoisoleret, hvormed smeltningen foregår relativt langsomt.
Er en ismaskine pengene værd?
Ja, en ismaskine kan helt bestemt være pengene værd, hvis du elsker at eksperimentere med at lave is. Med en ismaskine får du muligheden for at lave dine helt egne smagsvarianter, hvilket er en mulighed, som kan være sjov for både børn og voksne at eksperimentere med.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Forfatter

Redaktionen for Bomagasinet har ét simpelt formål: At skabe verdens bedste forbrugermagasin til formål at hjælpe de danske forbrugere med vejledning om forbrugsgoder. Artiklerne er baseret på omfattende og grundige research-processer, hvor vi samler alt relevant information og data på de respektive produkter og ydelser, så du som læser vejledes på bedst mulig vis. Læs mere omkring os under ’om Bomagasinet’.

6 kommentarer

  1. Har selv en billig(900,-) ismaskine med kompressor som sådan set fungere fint, men 1liter skål er helt klart ikke nok. Så selv om sage/breville/gastroback har lavet en god maskine, så dumper den på kapacitet. Min anbefaling er gå efter mindst 1,5liter!

    • Hej Lasse
      Tak for de gode råd. Du har ret i at en skål på 1 liter ikke levner megen plads til isfremstilling, og der skal jo også helst være plads til lidt ekstra så man kan smage undervejs :-) :-)
      Min anbefaling vil også være at gå efter en ismaskine med skålkapacitet på mindst 1,5 liter, men nogen kan måske godt nøjes med lidt mindre. Dog kan det, som du også nævner, godt betale sig at gå efter en lidt højere kapacitet.

      Venlig hilsen
      Thomas, Bomagasinet.dk

  2. Finn Wilkens Svar

    Wilfas ismaskine kører ikke meget længere end højst 45 minutter, inden den går i stå, fordi spindelen ikke længere kan trække isen rundt. Er det normalt? Gør jeg noget forkert?

    • Bomagasinet Svar

      Hej Finn,

      Det er desværre ikke noget jeg personligt har kendskab til, men jeg vil anbefale dig at kontakte den butik du købte ismaskinen i. De har sandsynligvis en direkte kontakt hos levarandøren, og dermed mulighed for at undersøge din problemstilling til bunds.

      Venlig hilsen

      Thomas, Bomagasinet.dk

  3. pst… Bare lige et råd. Test is maskinen fra Sage by Heston Blumenthal næste gang i skal lave en test af is maskiner. Den er toppen af poppen!

    • Hej Jacob
      Tak for tippet – Sage BCI600 The Smart Scoop ismaskinen er føjet til listen over ismaskiner, vi undersøger næste gang artiklen opdateres (i nærmeste fremtid).

      For god ordens skyld skal nævnes, at vi ikke selv foretager test af ismaskiner – vi undersøger derimod testresultater fra bl.a. Skandinavien og Tyskland, for at give overblik over hvilke maskiner der generelt klarer sig bedst.

      Sage produkterne kan i øvrigt findes hos KitchenOne lige her.

      Mvh
      Thomas, Bomagasinet.dk

Skriv en kommentar