Det er næppe første gang, du er stødt på varmelamperne fra Solamagic. De er nemlig yderst populære blandt haveejere og andet godtfolk for deres stilrene design og gode kvalitet. Tysk grundighed, når det er allerbedst.

Men var du klar over, at Solamagic også producerer lamper, der er fritstående og transportable? En sådan model har vi set nærmere på i denne unboxing. Helt konkret vil vi dykke ned i alle afkroge af Solamagics FREE+ 1400-varmelampe og anmelde den her på siden. Vi vil se på, hvad du får i pakken, diskutere design og features, overveje fordele og ulemper og til sidst svare på spørgsmålet: er FREE+ 1400-varmelampe det hele værd?

FREE+ 1400-varmelampe – Hvad indeholder kassen?

En god unboxing er jo nødt til at forholde sig til det essentielle: Hvad er der i pakken? Helt konkret bliver du mødt at en kasse, der er lidt over en meter lang og cirka 25 cm bred. På kassen kan du læse lidt om selve produktet. Her har man anført informationer omkring anvendelse, garantier og sikkerhedsgodkendelser. Altså det helt basale, når det drejer sig om et elektrisk apparat.

I kassen finder du følgende produkter:

  • 1 FREE+ 1400-varmelampe i en given farve
  • 1 ledning med jordstik (schukostik)
  • 1 brugermanual.

Inde i kassen finder du jo som sagt først om fremmest FREE+ 1400-varmelampen, der er forsvarligt pakket ind. Det er for at sikre, at den ikke lider nogen form for skade under transport eller fragt. Uanset hvilken farve du har valgt, vil du blive mødt med synet af en flot varmelampe med en lækker, blank finish.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Dernæst er der ledningen til varmelampen. I dette tilfælde er der tale om en ledning på 1,8 meter, hvilket er standard for de fleste varmelamper fra Solamagic. Ønsker du en længere eller korte model, kan disse købes som ekstra tilbehør.

Ledningen er med jordstik – eller schukostik. Så vær lige opmærksom på, hvorvidt det passer til dine stikkontakter derhjemme. Det kræver nemlig kontakter med tre huller, hvilket ikke er givet i alle hjem.

Til sidst er der brugermanualen. Her bliver de informationer, der er beskrevet på kassen, uddybet yderligere. Og det er også her, du kan læse meget mere om sikkerhedsgodkendelserne og garantien på dit produkt. Ved FREE+ 1400-varmelampe fra Solamagic får du hele fem års garanti, hvilket må siges at være særdeles gavmildt. Men tyske Solamagic må jo fuldt ud stole på kvaliteten af deres produkter.

FREE+ 1400-varmelampe fra Solamagic – Nem og funktionel betjening

Noget af det, der er værd at hæfte sig ved omkring FREE+ 1400-varmelampen, er, at varmelampen er vanvittigt let at betjene. Det gøres nemlig let øverst på bagsiden af lampen, hvor der findes en knap, der tænder og slukker varmelampen. Lettere bliver det formentligt ikke?

Solamagic er det rigtige valg, hvis du tænker klimabevidst

Der er ingen tvivl om, at mange danskere i højere og højere grad vælger klimabevidste løsninger i deres hjem. Men mange terrassevarmere, der er drevet af gas, er ligefrem klimasyndere. Og det får ikke ligefrem en til at ønske at investere i en terrassevarmer.

Men med FREE+ 1400-varmelampen er det en helt anden sag. For modsat konkurrerende modeller, så er varmelampen fra Solamagic et klimavenligt valg, da den er eldreven. Så ønsker du varme på terrassen på de kølige sommeraftener uden at sætte store klimaaftryk? Så er FREE+ 1400-varmelampen det helt rigtige valg for dig.

Sikkerhed frem for alt

De fleste vil nok ikke være uenige i, at sikkerhed er noget af det vigtigste, når man beskæftiger sig med elektriske apparater. Visheden om, at man roligt kan tænde for et givent apparat uden at føle sig utryg, giver ro i hverdagen. Og også på dette punkt formår FREE+ 1400-varmelampen fra Solamagic at skille sig ud.

Lampen lever naturligvis op til alle sikkerhedsgodkendelser. Den er kvalitetskontrolleret og sikret af Tüv og har sikkerhedsklassen SK 1. Men også selve lampens funktioner hjælper til med at gøre hverdagen mere sikker.

Det skyldes ikke mindst den integrerede tilt-funktion. Denne funktion sørger ikke alene for, at varmelampen står solidt plantet på jorden. Funktionen sikrer nemlig også, at lampen automatisk slukkes, hvis placeringsforholdene ikke er optimale. Det betyder med andre ord, at lampen slukker, hvis den står på en hældning, der er over +/- 15°. Og det giver en virkelig god tryghed, at man ikke risikerer at foretage risikofyldte placeringer.

Lækkert design, der er værd at vise frem

En terrassevarmer lyder måske ikke som det mest sexede i verden. Ofte leder begrebet tankerne hen på forvoksede mastodonter med uklædelige gule gastanke under. Ikke ligefrem apparater, der vinder nogen skønhedskonkurrencer. Men anderledes forholder det sig for FREE+ 1400-varmelampe. For ærlig talt. Den er lidt af en perle at se på.

Man siger, at ”less is more”. Dette ordsprog har man virkelig formået at legemliggøre med FREE+ 1400-varmelampen, der deler samme stringente og stilrene design som tidligere modeller fra Solamagic. Forskellen er blot, at FREE+ 1400-varmelampen har en næsten skulpturel charme, i og med at den er skabt til at stå fremme og indtage en fremtrædende plads.

Designet er glat og snorlige. Og den lille, runde fod eller fundament, som bærer FREE+ 1400-varmelampen, er næsten usynlig. Dette smagfulde design gør, at det er let at integrere varmelampen med det øvrige interiør i uderummet. For varmelampen står ikke og kæmper om opmærksomheden fra staudebedet, frugttræerne eller det fine Marguerit-havesæt.

Samtidig findes FREE+ 1400-varmelampen i flere forskellige farver, således den ubesværet kan sættes ind i forskellige typer indretning. Det betyder, at du kan få en varmelampe, der passer perfekt ind i dine omgivelser i haven. Som standard leveres FREE+ 1400-varmelampen i tre farver, nemlig sort (antracit), grå (titanium) og hvid. Klassiske farver, der står godt sammen med alle andre farver.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

FREE+ 1400-varmelampen – En praktisk løsning for de fleste

Mange varmelamper skal monteres til vægge eller under loft. Og hvis der ikke er en håndværker gemt i en, kan det virke som en temmelig uoverkommelig opgave at forsøge at montere sådan et apparat. Men med FREE+ 1400-varmelampen er det ligegyldigt, om du har ti tommelfingre og et øjemål som et spædbarn. Den kan du nemlig placere på alle flader, der er plane.

Samtidig er det svært ikke at være et smule begejstret over fleksibiliteten ved varmelampen. Nemlig det faktum, at du kan flytte den præcis derhen, hvor det passer dig. Det er smart! Du er dermed ikke længere begrænset til et bestemt område i haven, men skabe flere rum i haven – helt uden at blive kold om fødderne.

Men samtidig er den ikke kun genial derhjemme. Grundet den beskedne størrelse og vægt, så er den let at have med i bilen. Du kan derfor tage den med i bilen, hvis I skal besøge venner eller familie, der ikke har en terrassevarmer, eller du kan bruge den i forteltet til campingvognen, i kolonihaven eller sommerhuset. Eller måske skal du rode lidt med bilen i din iskolde garage eller carport, hvorfor du dermed kan bruge lampen til at få lidt liv i de kolde fingre.

Findes der ulemper ved FREE+ 1400-varmelampen fra Solamagic?

Ja, vi kommer ikke uden om en lille smule grus i maskineriet. Selvom vores kritik måske virker ret ubetydelig. Men ikke desto mindre er det værd at hæfte sig ved den korte ledning. En ledning på 1,8 meter kan nemlig være noget af en udfordring, når varmelampen først og fremmest er beregnet til et udendørs rum.

Det er ikke, fordi ledningen er kort i forhold til mange andre produkter. Faktisk er det en helt gængs størrelse. Men med tanke på, at der netop er tale om en varmelampe til udendørs brug og som netop burde være fleksibel, så kan den hurtigt komme til kort med en ledning på 1,8 meter. Det er begrænset, hvor meget fleksibilitet den kan tilbyde. Jovist, det kan klares med en forlængerledning, men det havde givet god mening, hvis en længere ledning var en del af ”default-løsningen” til at begynde med.

FREE+ 1400-varmelampe – Er den værd at investere i?

Det er ingen tvivl om, at Solamagic har begået en lækker, lille sag med deres FREE+ 1400-varmelampe. Den forener nemlig det, som mange efterspørger: fleksibilitet, kvalitet og lækkert design. Og da den samtidig ikke kræver montering, vil den formentlig falde i rigtig mange brugeres smag, da man ikke er stavnsbundet til en bestemt location i haven.

Samtidig er det bestemt også nævneværdigt, at der er tænkt over sikkerheden og skabt løsninger, der minimerer risikoen for ulykker. Det er den slags, der gør, at man glædeligt inviterer et elektrisk apparat ind i hjemmet.

Endnu en ting, der vægter højt i vores bedømmelse, er det flotte og eksklusive design. FREE+ 1400-varmelampen adskiller sig virkelig fra andre modeller. På den gode måde. Samtidig giver muligheden for forskellige farver en ekstra dimension. Dermed kan man bedre skabe et uderum, der står som en samlet enhed i sit udtryk. 

Og som det sidste bærende argument, så er det bare skønt at se, hvordan virksomheder som Solamagic kommer op med miljøbevidste alternativer. Så man kan nyde det gode liv uden at sætte unødige aftryk i klimabudgettet.

Se også denne artikel på 10 FRAGEN AN SOLAMAGIC – SPEZIALGEBIET HEIZSTRAHLER

Læs også: Terrassevarmere – her er de bedste i test

Denne side er anmeldt af: Anton T. Villadsen 10/10

Dette indlæg har fået NAN stjerner baseret på 0 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm dette indlæg
Author

Redaktionen i Obsidian Media har ét simpelt formål: At skabe verdens bedste forbrugermagasin til formål at hjælpe de danske forbrugere med vejledning om forbrugsgoder. Alle vores artikler er udarbejdet af vores skribenter i samarbejde med vores research-team, som der har indsamlet data og udvalgt produkter. Artiklerne er derved baseret på omfattende og grundige research-processer, hvor vi samler alt relevant information og data på de respektive produkter og ydelser, så du som læser vejledes på bedst mulig vis.

Write A Comment