Roser til haven - 5 sorter og hvordan du passer dem

De fleste roser trives fint i en krukke, så længe jorden er af høj kvalitet og der vandes og gødes regelmæssigt. Du kan derfor sagtens plante din foretrukne rose i en krukke, hvis den vel at mærke ikke hører til en af de større sorter.

Der er rigtig mange fordele ved at plante roser i krukker:

• De løftes op i øjenhøjde
• Krukkerne kan flyttes efter behov
• Du skal ikke tænke på ukrudt
• De kan placeres ved hoveddøren eller på en altan
• Beskæringsarbejdet lettes, da du kan komme til fra alle sider
• De kan flyttes i læ ved hård frost

Det er især de hårdføre engelske roser, der egner sig til plantning i krukke. Du kan dog finde masser af andre typer roser, der ligeledes trives i krukker. Eksempelvis buketroser, som sagtens kan stå fint i selv mindre krukker. Generelt er krukkens størrelse den afgørende faktor, men du kan også finde små finde rosenplanter, der trives i mindre krukker i en årrække.

Find roser til krukker hos Plantetorvet

Generelt skal du sørge for at købe krukken så stor som muligt. En stor krukke gør det muligt at have rosen stående i flere år, mens de i en mindre krukke på et tidspunkt vil få det for trangt. Der er også det særlige ved roser, at de ikke må plantes i jord, hvor der tidligere har stået roser indenfor de sidste 3-4 år. Derfor skal jorden skiftes sammen med roserne.

Der er delte meninger omkring dette, men en god 60-70 centimeters dyb krukke, der er mindst lige så bred er velegnet til de mere pladskrævende typer.

Husk også at vælge en krukke i en god kvalitet med store huller i bunden, som sikrer et godt dræn og ikke sprænger i frostvejr. Et godt alternativ kan være krukker i metal eller plantekasser på hjul, der er nemme at flytte rundt på.

Roser i krukker stiller større krav til vanding og gødning. I varme perioder med tørke skal de gerne vandes hver dag, og flydende gødning skal tilføres en gang om ugen. Krukkerne holder heller ikke lige så godt på vandet og næringsstofferne sammenlignet med havens jord, hvorfor det er nødvendigt at være ekstra opmærksom.

Ved hård frost skal krukkerne med roser enten rykkes i læ, så de ikke fryser til, eller dækkes med halmmåtter eller fiberdug. Det modvirker nedkøling og holder temperaturen på et lidt højere niveau, så roserne kan klare sig. I de koldeste måneder kan det være en god idé at lade roserne overvintre i en udestue eller i et drivhus dækket af termoplader.

Roser kræver generelt en lille smule mere pasning end andre blomster, men det varierer fra type til type, hvad du skal gøre. Nogle kræver eksempelvis mere beskæring end andre, og klatreroser skal ligeledes bindes op løbende. Nogle sorter kræver desuden understøttelse, fordi blomsterne bliver så store og tunge, at stænglerne knækker.

De fleste roser kræver en solrig placering for at trives. De behøver ikke stå i fuld sol, men som minimum bør de have en placering hvor de får sol i halvdelen af døgnets lyse timer.

Vær også opmærksom på at roserne ikke bør placeres under træer, da de ved regnvejr helst skal kunne tørre hurtigt efterfølgende. Træer står normalt og drypper længe efter regnvejret er overstået, og det bevirker, at rosenbladene er længere tid om at blive tørre. Det vil medføre en større risiko for meldug og svampesygdomme.

Der er forskel på roser, og det er eksempelvis ikke alle sorter, der tåler at stå i en tung og leret jord. De fleste roser har det dog bedst i netop denne slags jord, mens andre skal stå i en lettere jord. Den tunge og lerede jord holder godt på vand og næringsstoffer, og da roser er storforbrugere af begge dele, er det en ideel placering.

Hvis din jord ikke er velegnet til de roser, du måtte ønske, eksempelvis fordi den er er for let, kan du tilføje lergranulat eller rosenjord til dit bed.

Hvis dine roser er døde, skal du enten skifte jorden eller vente i op til 4 år, før du planter roser samme sted igen. Roser har det nemlig med at suge al næringen ud af jorden, så den drænes for det, nyplantede roser har brug for. Det kaldes også for rosentræthed, og beskriver konsekvensen af at have roser stående for længe i samme bed: Faldende jordkvalitet.

Du skal derfor skifte jorden ud eller plante en blomst, der kan rense jorden – eksempelvis tagetes. En anden løsning er naturligvis at plante andet end roser i en periode.

Det er ikke helt ligegyldigt, om du planter mange eller få roser i samme bed. Nogle roser, eksempelvis buskroser, har godt af at stå med lidt afstand til andre roser, mens teroser gerne må stå 2-3 per kvadratmeter så de kan støtte hinanden. Du kan med fordel plante et højere antal roser i samme bed, da de således vil tage sig bedre ud som helhed. Du vil heller ikke bemærke det lige så meget, hvis en enkelt blomst går ud før de andre.

Roser har et stort forbrug af vand, primært fordi de trives bedst på en solrig placering og generelt bare er tørstige planter. Leret jord er derfor ideelt, fordi det, som beskrevet ovenfor, holder bedre på vandet. Alt slags jord kan dog tørre ud efter længere tid uden nedbør, og det kan ske meget hurtigt, hvis der samtidig er plantet et stort rosenbed.

Ved at stikke en finger i jorden, kan du finde ud af om dine roser skal vandes. Er jorden let fugtig, behøver du ikke at vande. Men hvis jorden er tør når du stikker fingeren i den, skal der vandes.

I en tør periode er det en god idé at give cirka 10 liter vand om ugen per plante. Og giv hellere for meget end for lidt, hvis du er i tvivl. Sørg desuden for kun at vande om aftenen, så vandet ikke fordamper i varmen, og vand kun helt nede ved jorden så bladene ikke bliver våde. Det vil øge risikoen for meldug.

Roser har brug for gode mængder gødning, for at kunne trives. De storforbruger jordens næringsstoffer, så det er nødvendigt at tilføre ekstra. Læg et 6-8 centimeter tykt lag god kompost i bedet hvert år så jorden generelt holder sig godt gødet, og den må gerne indeholde dyregødning da denne er særligt rig på næring.

I vækstsæsonen, der spænder fra juni til september, skal der tilføres mineralsk gødning 3 gange. Første gang i juni, anden gang i juli og sidste gang i september. En håndfuld gødning per plante skulle kunne række. En NPK-gødning fungerer fint til dette formål, men vælg en der indeholder mikronæringsstoffer, da roserne har brug for dette.

Roser har brug for regelmæssig beskæring for at forebygge sygdomme. Det handler om at få lys og luft ind til selve planten, hvorfor det er vigtigt at sørge for at tynde ud i plantens vækst.

Roserne skal beskæres tidligt i foråret, så snart frosten er væk. Beskærer du på det rette tidspunkt, giver du rosen de bedste betingelser for en god vækst.

Beskæring handler i korte træk om at flytte væksten fra midten af planten og ud til siderne, så den bliver bredere og holder sig luftig. Lad derfor grenene være, hvis de er ved at vokse sig væk fra midten af planten.

Husk at klippe blomsterne af, når de er afblomstrede. Dermed får rosen mere energi til at kunne fokusere på nye knopper, ligesom det gør den mere modstandsdygtig overfor sygdomme.

Roser kan nemt blive syge, hvis ikke de placeres eller passes rigtigt. Selv de sundeste roser kan dog blive ramt af sygdom, og herunder kan du læse lidt om de mest normalt sygdomme hos roser:

Meldug

Meldug er en svampesygdom, der kan gå i forskellige planter. Hvis den angriber roser, kaldes den for rosenmeldug. Ligeledes findes der tilsvarende navne til meldug for blandt andet æbletræer.

Meldug kendetegnes ved at det ligner støvede belægninger på både blade, skud og knopper. Det kan hæmme rosens vækst og give dårlige skud.

Sørg derfor for at holde øje med denne svampesygdom, og fjern de dele der er angrebet. Sørg for at destruere plantedelene, så svampesporerne ikke overlever og sætter sig på andre planter i haven.

Du kan bedst forebygge meldug ved at sørge for at roserne ikke tørrer ud, og at de generelt er sunde.

Rosenrust

Dette er også en svampesygdom, der sætter sig på plantens blade. Det ligner små rustpletter, hvilket er årsagen til navnet.

Behandlingen består simpelthen af at fjerne de angrebne blade og f.eks. brænde dem. Smider du dem blot på jorden eller i kompostbunken, kan svampesporerne overleve og sprede sig.

Nogle sorter er mere modstandsdygtige over for denne sygdom end andre, så du kan med fordel gå efter en af de mere hårdføre sorter hvis du ønsker at sikre dig bedst muligt mod denne sygdom.

Rosenstråleplet

Dette er ligeledes en svampesygdom, som sætter sig på rosenplanter. Den ses som mørke pletter på bladene, der efterfølgende bliver gule og falder af. Sygdommen kan sprede sig ved regnvejr eller overvanding af planten, da det får svampesporerne til at sprede sig. Af samme grund er sygdommen mest udbredt i våde perioder.

Det gælder også her, at de ramte blade skal fjernes og brændes. Smider du dem et sted i haven, kan svampesporerne nemlig overleve. Du bør også fjerne alle nedfaldne blade fra en syg plante, og du kan med fordel vande om morgenen hvor eventuel fugt fordamper hurtigere end ved vanding om aftenen.

Bladlus

Bladlus er ikke en decideret sygdom, men de kan være en plage hvis du ønsker pæne roser. De æder bladene og kan ligeledes ødelægge planternes knopper, så væksten over tid hæmmes. Deres efterladenskaber kan desuden danne svamp.

Angreb fra bladlus ses normalt fra juni måned, når det begynder at blive varmere i vejret. Du kan behandle med insektsæbe, men du kan også forsøge at tiltrække bladlusenes naturlige fjender – heriblandt mariehøns, svirrefluer og snyltehvepse. De lever blandt andet af bladlus, og kan netop købes for at bekæmpe dem på en naturlig måde.