Planter i stuen skaber en helt særlig stemning og store stueplanter har en evne til at give dit hjem en ekstra kant og særpræget karakter. De kan nemlig både komplementere eksisterende indretning eller være med til at skabe nye kontraster. Derudover kan en stor plante være en slags levende skulptur i hjemmet og kan agere en bid af naturen indenfor. Det vil måske særligt være attraktivt for dig, som ikke har egen have. 

Læs med her og bliv inspireret til, hvilke store stueplanter der kunne passe ind i dit hjem. Vi runder både de blomstrende, de grønne og de nemme, så der er noget for en hver smag. Kig med og bliv klogere, inden du køber. 

Gul mini bambus – gør boligen mere eksotisk


Set på Plantetorvet

Gul mini bambus

I de seneste år har mange danskere ladet sig inspirere af indretningstræk fra asiatiske lande. Særligt har det været trends som minimalisme og Feng Shui, der har populære, men også deciderede planter. For eksempel er både bonsai og bambus for alvor flyttet ind i de skandinaviske hjem. 

Særligt er bambus et populært valg, da det er en utroligt nem plante at holde. Denne type bliver omkring 100 cm høj og ca. 30 til 50 cm bred, hvilket gør den oplagt at have i en krukke i stuen eller i udestuen. Den er karakteriseret ved sine akseformede blade, der har en dejlig lysegrøn farve. Denne mini bambus vil gå godt til både lyse og mørkere indretningsstile, og vil være et friskt og eksotisk pust i mange hjem. Plant den for eksempel i en jadegrøn eller matsort krukke og nyd den fine kontrast. 

Denne mini bambus trives bedst i sollys og halvskygge, hvilket betyder, at du skal finde et sted i din bolig, hvor planten får direkte sollys en del af dagen. Den er fuldt hårdfør til det danske klima og kan derfor sagtens stå i en ikke-isoleret udestue eller på din altan dele af året, hvis du ønsker dette. 

Derfor skal du vælge denne store stueplante: 

  • Eksotisk at se på 
  • Nem at holde 
  • Bliver ca. 1 meter høj 
  • Flotte lysegrønne blade 
  • Skab nye kontraster i din indretning

Se pris på Gul mini bambus hos Plantetorvet

Storblomstrende rose ‘Black Baccara’– nyd smukke roser i dit hjem


Set på Plantetorvet

Storblomstrende rose 'Black Baccara'

Hvis du er mere til blomstrende planter, så kunne du for eksempel overveje at anskaffe en rosenplante til dit hjem. Den vil typisk skulle plantes i en større potte eller for eksempel en blomsterkasse i din udestue. Denne type storblomstrende rose får usandsynligt flotte mørke, dybrøde blomster i løbet af sommer og efterår. Blomsternes røde nuancer vil stå i meget flot kontrast til plantens øvrige grønne blade. Denne rosenplante har den karakteristiske behagelige duft af roser, som vil gøre dit hjem endnu mere indbydende. 

Planten tåler meget sol, hvilket betyder, at du med fordel kan stille den et sted, hvor middagssolen står direkte ind. De fleste planter af denne art kan blive meget store og faktisk helt op til 185 cm høj. Den egner sig heldigvis til afskæring, hvilket du kan gøre, hvis du finder det nødvendigt. Ønsker du at afskære dine roser, bør du gøre det enten om vinteren eller i det tidlige forår.

Derfor skal du vælge denne store stueplante: 

  • Klassisk smuk rosenplante 
  • Dybrøde, mørke blomster 
  • Blomstrer sommer og efterår 
  • Kan blive meget stor, men kan også beskæres

Se pris på Storblomstrende rose ‘Black Baccara’ hos Plantetorvet

Broget Japansk Pil – perfekt til udestuen


Set på Plantetorvet

Broget Japansk Pil

I hele sommerhalvåret kan de fleste danskere godt lide at opholde sig i deres udestuer. Hvis du er en af de heldige ejer af en udestue, så kunne du for eksempel overveje at plante en Broget Japansk Pil her. Den bliver ganske stor og passer derfor bedst til de større udestuer, hvor der er masser af plads. Faktisk kan en Broget Japansk Pil blive helt op til 2 – 3 meter høj, hvilket altså stiller krav til pladsen. Til gengæld kan du beskære den løbende, så den ikke bliver helt så stor. 

Den er karakteriseret ved sin elegante kugleformede beplantning, hvilket gør den både charmerende og anderledes. For eksempel vil den være et godt alternativ til en guldpalme, hvis du ikke bryder dig så meget om det klassiske eksotiske look, og hellere ønsker en mere traditionelt elegant stor stueplante. 

Planten trives bedst i sol og halvskygge, og det betyder, at du bør finde et sted til den, hvor den ikke får for meget direkte sol i løbet af dagen. Til gengæld er den fuldt hårdfør til det danske klima og kan derfor godt tåle frost, hvis din udestue ikke er isoleret. 

Derfor skal du vælge denne store stueplante: 

  • En anderledes og stor plante 
  • Perfekt til udestuen 
  • Kan blive helt op til tre meter 
  • Kan beskæres løbende

Se pris på Broget Japansk Pil hos Plantetorvet

Hydrangea Macrophylla ‘Bella’ – pryd hjemmet med rosa-røde blomster 


Set på Plantetorvet

Hydrangea Macrophylla 'Bella'

Hydrangea Macrophylla ‘Bella’ er endnu et godt bud på en skøn plante til udestuen. Faktisk er det en af de store stueplanter, som for alvor giver en følelse af at have egen have indendørs. Den bliver typisk omkring 50 til 100 cm høj og kan også blive helt op til 120 cm i bredden. Derfor er den primært egnet til en større krukke eller blomsterkasse med god plads i. 

Den trives allerbedst i halvskygge og sol, så du skal finde et sted, hvor den får noget sollys, men ikke hele dagen. Hydrangea Macrophylla ‘Bella’ tåler både kulde og frost og kan således også stilles ud på din altan, hvis du ønsker dette. Planten er karakteriseret ved sine flotte rosa-røde blomster med hvide aftegninger, som du kan nyde i sensommeren. Typisk blomstrer den mellem juli og september. 

Planten har et meget naturligt udseende, hvilket gør den ideel til stuen eller udestuen, som måske i forvejen er præget af naturlige elementer. Det kunne for eksempel være hvidmalede havemøbler i træ eller fine krukker med andre farverige blomster i. 

Derfor skal du vælge denne store stueplante: 

  • Gør sig godt i både stuen og udestuen 
  • Bliver 50 til 100 cm i højden 
  • Den trives i halvskygge og sol 
  • Den er fuldt hårdfør til den danske vinter 
  • Fine rosa-røde blomster omkring juli og september

Se pris på Hydrangea Macrophylla ‘Bella’ hos Plantetorvet

Japansk Star – stedsegrønt græs i stuen 


Set på Plantetorvet

Japansk Star

Japansk Star er en hårdfør plante med overhængende vækst. Den passer perfekt til krukker og vil være et godt supplement til mange forskellige typer af indretningsstile. Japansk Star er en planteart, som egentlig er en form for stedsegrønt græs, hvilket betyder, at du kan nyde godt af de flotte nuancer hele året. 

Den bliver omkring 50 cm i højden og vil være velegnet til at stille på en reol eller til at hænge i en krukke ned fra loftet. På den måde kan du skabe flere dimensioner i din indretning og lege med elementer på flere forskellige niveauer. 

Denne plante vil for eksempel være perfekt at kombinere med mindre planter – for eksempel sukkulenter – hvis du ønsker en koordineret dekoration af din stue. De to typer planter vil komplementere hinanden godt både i forhold til nuancer, struktur og udformning. Japansk Star skal helst plantes i næringsrig jord og vandes efter behov. 

Derfor skal du vælge denne store stueplante: 

  • Spændende og let eksotisk plante
  • En art af stedsegrønt græs, du kan nyde hele året 
  • Passer perfekt til krukker 
  • Velegnet til at kombinere med for eksempel sukkulenter 

Se pris på Japansk Star hos Plantetorvet

Sådan finder du de rette store stueplanter til dit hjem

Store stueplanter er for alvor populære i disse år, og selvom det kan være fristende at gå ud og købe den første og den bedste variant, du ser, så bør du alligevel tænke dig godt om. En stor stueplante kan være et stort ansvar, og derfor kan du med fordele overveje følgende, inden du køber: 

Stor, større, bedst? Mange store stueplanter ser prægtige ud, men det hænger ikke nødvendigvis sådan sammen, at de største også er de bedste. Prøv at finde ud af med dig selv, hvilket behov de store stueplanter skal opfylde. Skal de blot være store for størrelsens skyld eller er det fordi, du synes at store blade eller store blomster er charmerende? Når du bliver mere klar over dine præferencer, kan du nemmere finde den rette plante til dit hjem. 

Vær opmærksom på pladsbehov og vækst Selvom store stueplanter er utroligt flotte, så er det vigtigt at tænke over, at de fortsat vokser. Det betyder også, at deres pladsbehov kan skifte med tiden. Hvis du køber store stueplanter med kraftig vækst, skal du således enten forberede dig på at beskære dem løbende eller finde et sted i dit hjem, hvor der er meget højt til loftet. 

Store stueplanter kan være dyre – sådan sparer du. Desværre hænger det ofte sådan sammen, at store stueplanter også er ganske dyre. Det betyder først og fremmest, at du selvfølgelig bør overveje, hvilke planter du helst vil have, men samtidig bør du også tænke over, hvor du kan få dem billigst. I langt de fleste tilfælde kan det bedst svare sig at købe store stueplanter online. Her er typisk et stort udvalg, og du kan samtidig læse om de særlige krav eller den type vækst, du kan forvente ved den enkelte plante. Samtidig vil der ofte være gode tilbud at indhente, hvilket betyder, at du potentielt kan spare mange penge i forhold til den vejledende salgspris.

Store stueplanter er både herlige rent æstetiske og kan også bringe en naturlig friskhed ind i hjemmet. Vi håber, at du med denne oversigtsguide har fundet inspiration til, hvordan store stueplanter kan passe ind i dit hjem.

Se også denne artikel på houzz.dk: De store stueplanter hitter – men hvilken skal du vælge?10 nemme planter til stuen

Denne side er anmeldt af: Lea M. Jakobsen Rating 5/5

Dette indlæg har fået NAN stjerner baseret på 0 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm dette indlæg
Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hjemmet, haven og husholdningen. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.