En rundsav er genial til groft arbejde med plader og lægter. Den er nem at tage med rundt, og du er hurtigt igang når der skal saves frihånd. De nyeste testresultater peger på akku rundsaven som afløser for den klassiske model med ledning, hvilket skyldes at batterier og motorer nu er blevet bedre og kraftigere end tidligere. Prisen på de gode batteridrevne rundsave er desuden faldet markant de seneste år, og på nettet fås de til meget fornuftige priser.

Akku rundsaven gør det muligt at arbejde overalt, uden at du skal bekymre dig om ledninger og stikkontakter. Af samme grund anbefaler vi flere af disse batteridrevne rundsave, og du kan læse mere om de specifikke modeller i denne artikel.

Herunder er vores top 3 over bedste rundsave lige nu:

Dewalt DCS391N – testvindende kraftkarl med god komfort

Dewalt-DCS391N-rundsav
Dewalt DCS391N klarer sig rigtig godt i test. Akku rundsaven bliver således testvinder hos Gør Det Selv, der roser den for at være kraftfuld og komfortabel.
Bedste pris: 1.249,00 (10-4 Byggemarked)
  • Testvinder – Gør Det Selv
  • Topscorer – Klikk.no

Derfor anbefaler vi denne rundsav: Dewalt er sandsynligvis det mærke, som flest professionelle fagfolk sværger til. Således finder du typisk de gul-sorte redskaber rundt omkring på byggepladserne, og det er der en god grund til. Dewalt klarer sig nemlig rigtig godt i test, og DCS391N er ingen undtagelse. Her er der tale om en akku rundsav, som ifølge testpanelet hos Gør Det Selv og Klikk.no er både kraftfuld, solidt bygget og komfortabel at arbejde med. Det er med andre ord en gedigen rundsav, som især er god til dig der skal bruge den til groft arbejde med frihånd.

Om: Dewalt DCS391N er en akku rundsav, og dermed batteridrevet. Den kan erhverves billigt som en løs enhed, hvilket er fordelagtigt for dig der i forvejen har akku værktøj fra Dewalt og dermed allerede ejer flere 18V batterier af XR-typen. Til Dewalt rundsaven kan du tilkøbe batterier med kapacitet op til 5 Ah, hvilket giver en god lang drifttid.

Rundsaven arbejder med op til 3.700 omdrejninger i minuttet, og der medfølger en klinge med diameter på 165 millimeter og 24 tænder.  Den kan save til en dybde på 55 millimeter ved 90 graders hældning og 42,1 millimeter ved 45 grader. Derudover har rundsaven en vægt på 3,2 kg, et gummibeklædt håndtag for godt greb og en nøglefri justering af både gering og dybde. Spindellåsen gør det ligeledes muligt at skifte klinge hurtigt og uproblematisk.

Specifikationer:

  • Batteri: 18V XR Li-Ion
  • Batteri inkluderet: Nej
  • Omdrejninger: Op til 3.700/min.
  • Klinge/tænder: 165 mm./24
  • Dybde 90/45 grader: 55/42,1 mm.
  • Vægt: 3,2 kg. (inkl. batteri)
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
1.200,00 kr. 49,00 kr. 1.249,00 kr. Til butik »

Metabo KSA 18 LTX – god akku rundsav til fornuftig pris

metabo-ksa-18-ltx-rundsav
Metabo KSA 18 LTX er et godt køb for dig der ønsker en god akku rundsav til en fornuftig pris. Den er desuden støjsvag og robust at arbejde med, vurderer testpanelet hos Gør Det Selv.
Bedste pris: 1.269,00 (10-4 Byggemarked)
  • Topscorer – Gør Det Selv

Derfor anbefaler vi denne rundsav: Metabo KSA 18 LTX er en god og støjsvag rundsav, der tåler lidt af hvert. Den fås til en fornuftig pris online, og batterier med høj kapacitet kan ligeledes tilkøbes hvis ikke du i forvejen har disse til andre Metabo redskaber. Denne rundsav er primært velegnet til dig der skal bruge den hjemme og i perioder. Den har masser af krafter, og samtidig er den støjsvag og let at arbejde med. Det skyldes primært at saven kører med et lavere antal omdrejninger end eksempelvis Dewalt, men den kører alligevel upåklageligt igennem de materialer, som testpanelet har afprøvet den på. Alt i alt et rigtig godt køb til hjemmehåndværkeren.

Om: Metabo værktøj laves af tyske Metabowerke Gmbh., og kvaliteten er generelt i den bedre ende. Værktøjet kan bedst sammenlignes med den grønne serie fra Bosch, der primært henvender sig til gør det selv folket.

Metabo KSA 18 LTX er en batteridrevet rundsav med indbygget LED-arbejdslys, som oplyser skærestedet umiddelbart foran klingen. Rundsaven er i stand til at foretage skrå snit med en justerbar gering op til 50 grader, og der er mulighed for at tilkøbe blandt andet styreskinne og adapter, hvis du ønsker at foretage mere præcise snit.

Rundsaven har en klinge med en diameter på 165 millimeter med 18 tænder, og den kan save i dybder op til 53,5 millimeter ved 90 graders hældning og 42 millimeter ved 45 graders hældning. Den har en totalvægt på 4,3 kg, hvilket er en tand mere end eksempelvis Dewalt DCS391N

Specifikationer:

  • Batteri: 18V Li-Ion
  • Batteri inkluderet: Nej
  • Omdrejninger: Op til 2.700/min.
  • Klinge/tænder: 165 mm./18
  • Dybde 90/45 grader: 53,5/42 mm.
  • Vægt: 4,3 kg. (inkl. batteri)
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
1.220,00 kr. 49,00 kr. 1.269,00 kr. Til butik »
1.400,00 kr. 49,00 kr. 1.449,00 kr. Til butik »
4.199,00 kr. 0,00 kr. 4.199,00 kr. Til butik »

Makita DHS680Z – stærk og brugervenlig akku rundsav

Makita-DHS680Z-Rundsav
Makita DHS680Z får ros for at være stærk og brugervenlig, samtidig med at den leverer fine og præcise snit. Den er topscorer hos Gør Det Selv.
Bedste pris: 1.387,00 (10-4 Byggemarked)
  • Topscorer – Gør Det Selv

Derfor anbefaler vi denne rundsav: Makita DHS680Z klarer sig rigtig godt i test hos Gør Det Selv, hvor den roses for at være stærk, handy og præcis. Den klarer uden problemer at save i forskellige plader, og samtidig er den både lille og let. Den leverer desuden fine og præcise snit, uanset om du saver i 90 eller 45 graders vinkel. Makita ligger kvalitets- og prismæssigt på niveau med Dewalt, og henvender sig såvel til gør det selv folk og professionelle. Alt i alt er denne rundsav derfor et rigtig godt køb til dig, der ønsker en god rundsav til en overkommelig pris.

Om: Japanske Makita foretrækkes af mange, grundet den generelt høje kvalitet, funktioner og brugervenlighed. Produkterne henvender sig både til gør det selv folk og professionelle, og der er således noget for enhver smag.

DHS680Z er en akku rundsav, og den kan både købes med eller uden batterier. Måske har du allerede 18V akku værktøj fra Makita, og dermed kan du bruge batteripakkerne herfra til rundsaven. På den måde kan du spare mange penge, da batterier i denne størrelse er meget dyre.

Rundsaven har som andre modeller et indbygge LED lys, der hjælper dig med at skære mere præcist. Den kører ved 5.000 omdrejninger, hvilket er forholdsvist højt, men det er blandt andet også med til at sikre et fint og præcist snit. Klingen er som standard på 165 millimeter med 24 tænder, og den skærer med en dybde på op til 57 millimeter ved hældning på 90 grader og 41 millimeter ved hældning på 45 grader.

Specifikationer:

  • Batteri: 18V Li-Ion
  • Batteri inkluderet: Nej
  • Omdrejninger: Op til 5.000/min.
  • Klinge/tænder: 165 mm./24
  • Dybde 90/45 grader: 57/41 mm.
  • Vægt: 3,3 kg. (inkl. batteri)
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
1.338,00 kr. 49,00 kr. 1.387,00 kr. Til butik »

Bosch GKS 18 V-Li – professionel akku rundsav med god ydeevne

bosch-gks-18-v-li-solo-rundsav
Denne akku rundsav hører til den professionelle blå serie fra Bosch. Den vurderes af Klikk.no og Gør Det Selv at være både let at bruge, kraftfuld og robust.
Bedste pris: 2.821,50 (Globaltools)
  • Topscorer – Gør Det Selv
  • Topscorer – Klikk.no

Derfor anbefaler vi denne rundsav: Bosch GKS 18 V-Li hører til den professionelle blå serie fra Bosch. Det betyder at den henvender sig til seriøst gør det selv folk og professionelle, som ønsker et alsidigt redskab med et robust ydre. GKS 18 V-Li får ros hos både Klikk.no og Gør Det Selv, da den er brugervenlig, kraftfuld og robust bygget. Den er med andre ord en fornøjelse at arbejde med, og som noget særligt for Bosch’ blå serie kan der købes batterier med trådløs opladning.

Om: Bosch GKS 18 V-Li er en akku rundsav i den dyrere blå serie fra Bosch. Ved køb af et 4,0 Ah batteri kan du, ifølge Bosch, afkorte op til 50 spånplader på 900 x 19 millimeter på en enkelt opladning. Du får med andre ord en lang arbejdstid, og har du to af disse batterier kan du arbejde hele dagen uden at holde uønskede pauser.

Skæredybden justeres trinløst, og kan ved 90 grader komme ned til 51 millimeter. Ved 45 graders hældning kan skæredybden justeres ned til 40 millimeter. Den elektroniske cellebeskyttelse sikrer desuden batteriet mod overbelastning, overophedning og dybafladning, så du skal ikke bekymre dig om dette mens du arbejder.

Bosch GKS 18 V-Li har en vægt på 4,1 kg når batteriet er isat, hvilket placerer rundsaven i den lidt tungere ende.

Specifikationer:

  • Batteri: 18V Li-Ion
  • Batteri inkluderet: Nej
  • Omdrejninger: Op til 3.900/min.
  • Klinge/tænder: 165 mm./20
  • Dybde 90/45 grader: 51/40 mm.
  • Vægt: 4,1 kg. (inkl. batteri)
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
2.772,50 kr. 49,00 kr. 2.821,50 kr. Til butik »

Makita 5704R – godt køb til groft arbejde

Makita-5704R-Rundsav
Makita 5704R fås til under 1.000 kroner og roses af Råd & Rön for en høj nøjagtighed og god ydeevne.
Bedste pris: 1.094,00 (10-4 Byggemarked)
  • Topscorer – Råd & Rön

Derfor anbefaler vi denne rundsav: Makita 5704R bliver topscorer hos Råd & Rön, hvor den især klarer sig godt på ydeevne og nøjagtighed. Det er en stærk rundsav, som leverer præcise snit på få sekunder. Den har dog tendens til at flosse kanterne en smule, men skal du primært bruge rundsaven til groft savearbejde, eksempelvis afkortning af spånplader og lignende, så er den et rigtig godt køb.

Om: Makita 5704R er en billig rundsav med ledning. Den er lidt større end akku rundsavene, og har således en større klinge, skæredybde og en lidt højere vægt.

Rundsaven kan bruges allround, og på højre side kan der tilsluttes en støvsuger hvis du arbejder indendørs og gerne vil begrænse mængden af støv på værkstedet eller arbejdsrummet. Skæredybden kan indstilles trinløst, og ved 90 grader kan der skæres ned til en dybde på 66 millimeter. Ved en hældning på 45 grader kan den skære ned til 46 millimeter. Det er en smule mere end de batteridrevne rundsave.

5704R vejer 4,6 kg. uden ledning, hvilket placerer den i den tunge ende. Den er således bedst egnet til arbejde i en stationær position, eksempelvis ved et arbejdsbord eller lignende.

Specifikationer:

  • Optaget effekt: 1.200 Watt
  • Omdrejninger: Op til 4.900/min.
  • Klinge/tænder: 190 mm./12
  • Dybde 90/45 grader: 66/46 mm.
  • Vægt: 4,6 kg. (uden ledning)
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
1.045,00 kr. 49,00 kr. 1.094,00 kr. Til butik »

Metabo KSE 55 Vario – kombineret rundsav og dyksav i én

metabo-kse-55-vario-rundsav
Metabo KSE 55 Vario kombinerer det bedste fra rundsaven og dyksaven i én maskine. Den er således et godt køb for dig med alsidige behov.
Bedste pris: 2.639,00 (Homeshop)

Derfor anbefaler vi denne rundsav: Metabo KSE 55 Vario er det oplagte valg til dig, der ønsker en håndrundsav, som også kan dykke. Det giver nemlig mulighed for at benytte saven på flere områder, da dyksav-funktionen giver mulighed for at starte midt på en plade. Du kan også montere en føringsskinne, hvorved du kan lave lange præcise snit. KSE 55 Vario er velegnet til dig, der ønsker en god og alsidig kombination af den klassiske rundsav og dyksav.

Om: Metabo KSE 55 Vario er en multifunktionel rundsav fremstillet af tyske Metabowerke Gmbh. Den har en motor på 1.200 Watt, elektronisk styring som holder omdrejningstallet på et konstant niveau, overbelastningssikring og mulighed for at vælge om du vil dykke eller save frihånd.

Rundsaven har en vægt på 3,7 kg. uden ledning, hvilket placerer den blandt de lettere modeller. Den kører med op til 5.200 omdrejninger i minuttet, og ved 90 grader har den en skæredybde på 55 millimeter. Ved en hældning på 45 grader kan du skære ned til 40 millimeter.

Der kan desuden tilkobles en støvsuger hvis du finder det nødvendigt, og dermed kan du undgå at støve hele værkstedet til. Det er især gavnligt hvis du vil bruge den som dyksav til lange snit, da der dannes en markant mængde savspåner.

Specifikationer:

  • Omdrejninger: Op til 5.200/min.
  • Klinge/tænder: 160 mm./42
  • Dybde 90/45 grader: 55/40 mm.
  • Vægt: 3,7 kg. (uden ledning)
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
2.590,00 kr. 49,00 kr. 2.639,00 kr. Til butik »
3.099,00 kr. 0,00 kr. 3.099,00 kr. Til butik »

Rundsav eller dyksav – hvad skal du vælge?

En rundsav er typisk billigere end en dyksav, og mange rundsave fås idag med batteri. De små håndholdte rundsave er således perfekte til dig der skal have den med rundt i huset, i haven eller til forskellige byggepladser. Den klarer det grove arbejde hurtigt og effektivt, og flere modeller har trinløs indstilling af klingens hældning og skæredybde.

Hvad den til gengæld ikke er god til, er lange lige snit. Den er heller ikke i stand til at save huller i en plade med, da klingen ikke dykker ned som på en dyksav. Overvej derfor hvilke behov du har, og beslut derefter om en rundsav er det rette køb.

En rundsav er velegnet til:

  • Afkortning af plader og lægter
  • Groft skærearbejde
  • Mobilt brug

Rundsaven er ikke nær så tung og avanceret som dyksaven, og derfor er den fin at tage med rundt. En tømrer kan eksempelvis bruge rundsaven når han arbejder på husets tag, eller når der skal skæres plader til en bestemt længde.

Er der tale om ensformigt arbejde med afkortning af hundredvis af lægter, kan en kap/geringssav også være værd at overveje. Den kræver en stationær position, men efter at den er justeret kan du let og hurtigt afkorte eksempelvis lægter til en bestemt længde og med snit i bestemte hældninger.

Testkilder

Får at finde de bedste rundsave har vi undersøgt testresultater fra Danmark og udland. Herunder får du overblik over alle de testresultater, som har haft indflydelse på vores anbefalinger i denne artikel:

Gør Det Selv (2/2016)

Akku rundsavene er for alvor trådt ind på markedet, og fås nu til en fornuftig pris sammenlignet med tidligere. Det har blandt andet noget at gøre med, at du kan købe rundsavene som såkaldte solo-modeller, da batterierne fra andre enheder af samme producent kan bruges til flere forskellige maskiner.

I testen er lagt vægt på følgende kriterier:

  • Styrke 40 %
  • Funktioner 30 %
  • Betjening 30 %

Milwaukee M18 CCS55-502C klarer sig bedst og bliver testvinder. Den vinder på høj stærke og en generelt god byggekvalitet, men taber en smule på dens høje vægt og støjniveau. Metabo KSA 18 LTX anbefales desuden som et godt køb, da den er både robust og støjsvag. Bosch GKS 18 V-Li og Makita DHS680Z bliver begge topscorere, da de begge er stærke og robuste.

Du kan læse hele testen mod oprettelse af betalt medlemsskab hos Gør Det Selv.

Gør Det Selv (5/2015)

I femte udgave af magasinet Gør Det Selv fra år 2015 er 8 forskellige små rundsave blevet testet. Der er i denne test lagt stor vægt på at saven ligger godt i hånden, om den har kræfter nok, og om den er godt bygget.

I testen indgår følgende kriterier:

  • Styrke 40 %
  • Funktion 30 %
  • Betjening 30 %

Makita HS 6101 klarer sig samlet set bedst, og bliver derfor testvinder. Den er dog også meget dyr, sammenlignet med testens øvrige deltagere. På andenpladsen og lige under Makita finder vi Einhell RT-CS 165, som også får en god bedømmelse. Den koster under det halve, og klarer sig ligeledes godt på alle tre parametre.

Du kan læse hele testen mod oprettelse af betalt medlemsskab hos Gør Det Selv.

Gør Det Selv (5/2014)

I femte udgave af magasinet Gør Det Selv fra 2014 er 8 forskellige akku rundsave blevet testet. Grunden til at der fra 2014 har været fokus på akku rundsave, er at de endelig er begyndt at kunne hamle op med de større modeller med ledning.

I denne test indgår følgende kriterier:

  • Styrke 50 %
  • Betjening 30 %
  • Ergonomi 20 %

Udover ovennævnte kriterier er prisen også vurderet, for at finde ud af om rundsavene er pengene værd. Der er desuden lagt ekstra vægt på styrken i denne test, hvilket også ses på testresultatet. Således bliver Dewalt DCS391 bedst i test, da den har høj styrke og godt greb. Den er derfor god at arbejde med, og får en meget høj samlet bedømmelse. Bosch GKS 18 V-Li ender desuden som topscorer sammen med Metabo KSA 18 LTX, og begge maskiner har god styrke og klarer sig godt på alle tre testkriterier.

Du kan læse hele testen mod oprettelse af betalt medlemsskab hos Gør Det Selv.

Klikk.no (18. marts 2014)

Hos norske Klikk.no Bolig har de testet 9 forskellige akku rundsave. Der er testet både dyre og billige modeller, og ikke overraskende følger pris også kvalitet.

I testen indgår følgende kriterier:

  • Brugervenlighed
  • Byggekvalitet
  • Kapacitet

Rundsavene er testet på forskellige materialer, og testpanelet har blandt andet skåret plader og lægter i forskellige vinkler. Batteriets levetid er også blevet testet, hvilket er gjort ved at save plader i skiver og regnet sammen hvor mange meter hver sav kan klare på en opladning. Bag testpanelet står en fagudlært tømrer, som har afprøvet rundsavene i praksis.

I testen klarer Milwaukee HD18 CS, AEG BKS 18 og Makita BHS630 sig bedst. De får alle tre 5/6 point. Derudover placerer Bosch GKS 18 V-Li og Dewalt DCS391M2 sig i toppen med 4/6 point, da de også klarer sig godt. I bunden af testen finder vi derimod Ryobi RWSL 1801M og Bosch PKS 18 Li, som begge skuffer og ender med 2/6 point.

Du kan læse hele testen gratis hos Klikk.no, hvor du kan gå i dybden med hver enkelt rundsav.

Råd & Rön (16. maj 2013)

Den sveske forbrugerorganisation, Råd & Rön, har i maj 2013 testet 7 forskellige rundsave. I holdbarhedstesten konstateres det, at beskyttelseskappen på fire ud af syv modeller ikke holder i længden.

Der er lagt vægt på følgende kriterier i den samlede bedømmelse:

  • Ydeevne 50 %
  • Holdbarhed 20 %
  • Sikkerhed 5 %
  • Brugsanvisning 5 %

Aeg KS 66 C ender med at blive bedst i test, da den samlet set klarer sig godt på alle parametre. Bosch PKS 66 A ender på andenpladsen og anbefales som et godt køb, da den fås til en lav pris sammenlignet med de andre modeller. Derudover klarer Makita 5704 RK sig også godt, og ender med en god samlet bedømmelse.

Du kan gå i detaljer med denne test ved oprettelse af betalt medlemsskab hos Råd & Rön.

Gør Det Selv (12/2012)

(Testen er ikke længere online.)

I 12. udgave af magasinet Gør Det Selv fra 2012 er 6 forskellige rundsave med ledning blevet testet. Rundsavene vurderes at være hurtige og præcise at arbejde med, og velegnede til det grove arbejde med store plader og lignende.

I testen er der fokus på følgende kriterier:

  • Styrke 40 %
  • Betjening 20 %
  • Ergonomi 20 %
  • Præcision 20 %

Derudover er hver rundsav også blevet vurderet ud fra prisen, for at finde ud af om modellerne er pengene værd.

I testen klarer Black & Decker KS 1400 L sig bedst og bliver derfor vinder. Den vinder blandt andet på styrke og på dens smarte funktioner, som blandt andet sørger for at blæse spånerne væk fra feltet hvor der skæres. På en fin andenplads finder vi desuden Bosch PKS 55 A, som er en billig håndholdt rundsav med god styrke. Den har en fin klinge, som skærer nemt og ubesværet igennem flere forskellige materialer som var det smør.

Du kan læse hele testen ved at oprette betalt medlemsskab hos Gør Det Selv.

Stiftung Warentest (21. oktober 2010)

Tyske Stiftung Warentest har i oktober 2010 testet 7 forskellige håndholdte rundsave. De er alle testet med ydeeve som hovedkriterie, men en række andre egenskaber er også blevet testet og vurderet.

I testen er følgende kriterier vurderet:

  • Ydeevne 45 %
  • Betjening 35 %
  • Holdbarhed 10 %
  • Miljø og komfort 10 %
  • Sikkerhed 0 %*

*Sikkerhed er ikke en del af den samlede bedømmelse, men er der elementer, som ikke overholder en europæiske EN 60745 standard, trækker det ned i den samlede bedømmelse.

I testen klarer Makita 5017RKB, Metabo KS 66 og Bosch PKS 66 AF sig lige godt. De får alle tre en god samlet bedømmelse, og det er især ydeevne, brugervenlighed og holdbarhed der trækker op.

I bunden finder vi ICS E-HKS 1200L, som er lavet af Einhell. Den dumper på ydeevne og holdbarhed, da klingen er dårlig og rundsaven helt holder op med at virke under udholdenhedsprøven.

Du kan læse hele testen mod oprettelse af betalt medlemsskab hos Stiftung Warentest.

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hjemmet, haven og husholdningen. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar