Hvis din græsplæne af den ene eller den anden grund mistrives, kan en topdressing være en god løsning. Plænedress er en blanding af god muldjord og sand, der tilsammen tilfører jorden næring og giver dit græs optimale vækstbetingelser. En topdressing kan spredes i vækstsæsonen, hvilket er i foråret og efteråret. Det er således i disse to sæsoner din græsplæne for alvor skal plejes, så den kan holde sig sund og stærk i løbet af sommeren og vinteren.

Her kan du købe plænedress

Du kan med fordel købe en god plænedress på nettet, hvor den ofte fås billigere end i butikkerne. Ofte er det også det samme produkt der sælges i såvel butikker som på nettet, og du kan derfor spare dig selv for køreturen og se den tidligst mulige leveringsdato med det samme.

Se pris på plænedress hos Plantetorvet

Så meget plænedress skal du bruge

Ifølge Champost, som sælger plænedress igennem en lang række butikker, skal du bruge én bigbag (900 liter) til 200 kvadratmeter plæne. Dette giver dig et godt lag over hele plænen, og sikrer at græsset får de bedste vækstbetingelser. Har du en meget ujævn plæne eller er der blot flere store huller, skal du muligvis bruge lidt ekstra plænedress.

Kilde: Champost og Havehandel.dk

Tip: Hvis du senere opdager at du mangler en smule plænedress, kan dette ofte købes i dit lokale byggemarked. Her kan det købes i mindre sække, så du ikke skal købe en stor bigbag for at fylde det sidste lille hul op.

Det består plænedress af

Plænedress er en god og næringsrig topdressing bestående af kompostmuld og sand, som med fordel kan bruges når græsplænen og jorden skal forbedres.

En god plænedress indeholder typisk en god muldjord, som er tilsat organisk gødning. Det kan eksempelvis være hestemøg, som tilfører næring og gør det muligt for græsset at optage den langsomt. Den holder således længe, hvilket giver gode vækstbetingelser for din græsplæne.

Udover en god muldjord består en plænedress også af sand, som giver en plan overflade der lettere holder sig tør. Dette modvirker blandt andet dannelsen af mos, som ellers hurtigt kan brede sig i fugtige og skyggefulde områder af haven.

Sådan redder du en græsplæne efter tørke

Græs er normalt meget sejlivet, men lange perioder med sol og tørke kan efterlade din have med store gule og bare pletter, der hurtigt indtages af uønsket ukrudt. De fleste græsplæner genvinder hurtigt terrænet så snart regnen kommer og plænen igen kan klippes kort, da det meste ukrudt trives dårligt ved regelmæssig klipning. Ofte kan det dog være en fordel at hjælpe processen lidt på vej, da græsplænen ellers vil være lang tid om at komme sig helt.

Luft plænen og fjern gule pletter

Græs har brug for luft og lys, hvis det skal vokse. Efter en varm og tør periode kan der dannes et lag gult og dødt græs, som det kan være en fordel at fjerne. Brug eksempelvis en rive til at få løsnet det døde lag græs, og fjern det efterfølgende. Det er nemmest at gøre når plænen er våd.

Udlæg topdressing og så nyt græs

Når det slidte og døde græs er fjernet, kan du fordele et lag græsfrø over plænen samme med 1 til 2 centimeter plænedress.

Tip: Brug en palle til at udjævne den plænedress, du netop har fordelt over plænen. Vend den på hovedet, bind et reb til den og træk den så over hele plæne. Dermed trykkes din plænedress godt ned, og overfladen bliver jævn og pæn.

Sådan får du en pæn græsplæne med plænedress

Et ordsprog lyder at græsset altid er grønnere på den anden side, men med den rette pleje og vedligeholdelse behøver det ikke nødvendigvis at holde vand. En ujævn, knoldet og træt græsplæne kan få nyt liv med et lag plænedress, der både giver ny næring og udjævner plænen på samme tid.

Start med at lufte plænen

Dette kan du både gøre med en vertikalskærer eller en god havegreb. Vertikalskæreren køres over hele plænen og løsner det øverste jordlag, hvorved græsset får luft og ukrudt rives i stykker. En havegreb stikkes i jorden for hver 20-30 centimeter og vrikkes rundt, hvorved det øverste jordlag løsnes.

Udlæg topdressing og så nyt græs

Herefter kan du begynde at fordele et godt lag plænedress over hele plænen, hvori du tilsætter nye græsfrø så der kommer godt gang i væksten efterfølgende. Har du større huller der skal udjævnes, kan du blot fylde dem op og efterlade dem med en lille top på – jorden vil med tiden komprimeres en smule, hvorved den ender med at jævne sig helt ud.

Sådan laver du din egen plænedress

Selvom plænedress kan købes billigt hos Plantetorvet, kan du sagtens lave det selv. Det kræver selvfølgelig at du har en god kompost muld og sand til rådighed, det disse to elementer udgør din hjemmelavede plænedress.

Sådan blander du din egen topdressing:

  • Bland 2 dele kompostmuld med 1 del sand.
  • Er din jord lerholdig, kan du blande 1 del muld med 1 del sand.
  • Er din jord sandet, kan du blande op til 5 dele muld med 1 del sang.

Kilde: Bolius.

Se også denne lignende artikel på vores side: Højbede – find de bedste kasserammer til bede i haven, på terrassen eller altanen

Læs også vores artikel om: Hvilket spagnum jord skal jeg vælge for det bedste resultat?

Se også denne lignende artikel på vores side: Færdighæk inspiration – find den bedste færdighæk til haven

Se også denne lignende artikel på vores side: Vertikalskærer test – her er de 6 bedste til hjemmebrug

Forfatter

Redaktionen for Bomagasinet har ét simpelt formål: At skabe verdens bedste forbrugermagasin til formål at hjælpe de danske forbrugere med vejledning om forbrugsgoder. Artiklerne er baseret på omfattende og grundige research-processer, hvor vi samler alt relevant information og data på de respektive produkter og ydelser, så du som læser vejledes på bedst mulig vis. Læs mere omkring os under ’om Bomagasinet’.

Skriv en kommentar