En multicutter er et nyttigt redskab til alverdens forskellige arbejdsopgaver, da der kan påsættes forskellige klinger og andet tilbehør efter behov. Det betyder at den kan bruges til et stort antal skære-, fræse- og slibeopgaver, og den kan endda bruges hvor pladsen ellers er for trang til andre redskaber.

Vi har til denne artikel gennemgået de nyeste testresultater og anmeldelser, for at finde de bedste multicuttere netop nu.

I alt har vi fundet frem til 6 modeller, hvoraf 3 er med batteri og 3 er med ledning. Du kan læse mere om de bedste multicuttere herunder.

Bedste akku multicuttere

En batteridrevet multicutter er det bedste og mest praktiske valg, når du skal have den med rundt til forskellige arbejdsopgaver i løbet af dagen. Du slipper for besværet med at trække en ledning efter dig, således at du hurtigere kan gå fra én opgave til en anden.

Flere af de store producenter, eksempelvis Dewalt og Bosch, har desuden universelle batterier der passer til flere maskiner i samme serie. Det er således muligt at spare penge, da du kan bruge ét eller to batterier til alt dit værktøj.

Dewalt DCS355NT – smart og brugervenlig testvinder

  • Testvinder – Ekstra Bladet
  • Gode anmeldelser

Dewalt DCS355NT klarer sig samlet set godt i test, og den er en populær multicutter med hundredvis af positive anmeldelser fra køberne.

Forhandlere Pris Fragt Pris Læs mere
1.349,00 kr. 0,00 kr. 1.349,00 kr. Til butik »

Derfor anbefaler vi Dewalt DCS355NT: Denne multicutter er formentlig en af de bedste på markedet, og det er der flere årsager til: Den er veldesignet og brugervenlig, ligesom prisen er holdt på et ganske fornuftigt niveau. Den er bygget således at den kan stå oprejst når den ikke bruges, og tilbehør kan udskiftes uden at du skal have fat i værktøj. Det er med andre ord nemt og enkelt at bruge denne multicutter, som vinder test foretaget af professionelle håndværkere for Ekstra Bladet.

Velegnet til: Små og store opgaver, der kræver en praktisk batteridrevet multicutter der er nem og enkel at anvende.

Om: Dewalt DCS355NT er en batteridrevet multicutter i et design, der ifølge producenten er skabt til at øge brugervenligheden.

Multicutteren har kulløs motor, som Dewalt skriver kan give op itl 57 % længere køretid end en traditionel motor med kul. Derudover er tilbehørssystemet designet således, at det er muligt at udskifte klinger og andet tilbehør uden brug af værktøj.

Denne multicutter benytter sig af Dewalt XR Li-Ion batteri serien på 18 Volt, og denne type batterier passer også til andre former for batteridrevet værktøj fra samme product. Du behøver derfor ikke købe batterier, hvis du i forvejen har disse.

Multicutteren fra Dewalt har en vægt på kun 1,06 kilo uden batteri, og der medfølger flere forskellige klinger, en slibeplade, slibepapir, klingeadapter, samt en kuffert.

Specifikationer:

  • Batteritype: Li-Ion (medfølger ikke)
  • Batterispænding: 18 Volt
  • Effekt: 300 Watt
  • Omdrejningstal: 0 – 20.000/min.
  • Værktøjsfrit skift af tilbehør: Ja
  • Støjniveau: 86 dB
  • Vægt: 1,06 kg. (uden batteri)

Milwaukee M18 BMT-421C – testvindende luksusmaskine

  • Testvinder – Gør Det Selv
  • Testvinder – Klikk.no
  • Topscorer – Ekstra Bladet

Milwaukee M18 BMT-421C er en fænomenal multicutter, der klarer sig fremragende i test og anbefales særligt til krævende brugere.

Forhandlere Pris Fragt Pris Læs mere
2.584,00 kr. 16,00 kr. 2.600,00 kr. Til butik »

Derfor anbefaler vi Milwaukee M18 BMT-421C: Denne multicutter klarer sig særdeles godt i test, og den er et godt valg til den mere krævende bruger. Prisen er i den høje ende, men her får du til gengæld også et stykke værktøj der kan bruges professionelt og intensivt. Også her er batteriet en del af et større system, som kan bruges til mange forskellige stykker værktøj fra Milwaukee. Det betyder at hvis du i forvejen har værktøj af dette mærke, som bruger M18 batterier, kan du spare penge ved at bruge de samme batterier.

Velegnet til: Den krævende bruger, som ønsker robust værktøj med god ergonomi og høj ydeevne.

Om: Milwaukee M18 BMT-421C er en komplet pakke bestående af multicutter og 2 Li-Ion batterier på henholdsvis 4,0 Ah og 2,0 Ah. Det hele leveres i en transportkuffert, således at den er klar til brug og medbringelse over alt.

Ifølge Milwaukee er denne multicutter op til 50 % hurtigere end førhen, og ydeevnen er på niveau med elektrisk værktøj. Den har desuden indbygget REDLINK overbelastningsbeskyttelse, som betyder at batteriet og værktøjet bliver slået fra hvis belastningen er for høj.

Hastigheden for denne maskine er på mellem 12.000 og 18.000 omdrejninger i minuttet, og det er muligt at skifte klinge og tilbehør uden brug af værktøj.

Der er i denne multicutter indbygget et LED lys, som oplyser arbejdsområdet.

Specifikationer:

  • Batteritype: Li-Ion (1 x 4,0 Ah + 1 x 2,0 Ah)
  • Batterispænding: 18 Volt
  • Omdrejningstal: 12.000 – 18.000/min.
  • Værktøjsfrit skift af tilbehør: Ja
  • Støjniveau: Ukendt
  • Vægt: 1,7 kg. (inkl. batteri)

Bosch GOP 18V-28 – professionel og kraftfuld multicutter

  • Topscorer – Klikk.no

Bosch GOP 18V-28 er det oplagte valg til den seriøse hjemmehåndværker, der ønsker solidt værktøj.

Forhandlere Pris Fragt Pris Læs mere
1.110,00 kr. 49,00 kr. 1.159,00 kr. Til butik »
1.314,95 kr. 0,00 kr. 1.314,95 kr. Til butik »
1.379,00 kr. 0,00 kr. 1.379,00 kr. Til butik »
1.755,00 kr. 16,00 kr. 1.771,00 kr. Til butik »

Derfor anbefaler vi Bosch GOP 18V-28: Med denne multicutter får du et godt og robust redskab, der passer perfekt til den seriøse hjemmehåndværker. Prisen er endda rimelig, og har du i forvejen passende batterier er den et særdeles godt køb. Bosch GOP 18V-28 klarer sig godt i test hos Klikk.no, og den blå værktøjsserie er generelt populær blandt brugerne. Det er en multicutter med en meget simpel brugerflade, der gør det let og enkelt at anvende den i hverdagen.

Velegnet til: Den seriøse hjemmehåndværker, der ønsker godt og solidt værktøj med en nem og enkel brugerflade.

Om: Bosch GOP 18V-28 er en multicutter med et standardiseret Starlock snap-in system, der gør det muligt at fastspænde klinger og andet tilbehør på en let og enkel måde. Tilbehøret passer ligeledes til maskiner af andre producenter, der benytter samme standard. Det er således ikke en unik Bosch-standard, men dermed et standardsystem brugt af flere producenter.

Multicutteren tilhører den blå serie fra Bosch, der er skabt og designet til brug af professionelle og seriøse hjemmehåndværkere. Redskaberne er typisk skabt til at være ekstra robuste og funktionelle, således at de holder længere selvom de bruges intensivt.

Der er også på denne maskine LED lys, som giver overblik over arbejdsområdet. Den leveres desuden i en kuffert, og den kan indstilles til mellem 8.000 og 20.000 omdrejninger i minuttet.

Med batteri monteret vejer denne multicutter 1,6 kilo, og batterierne kan benyttes til flere andre redskaber fra Bosch. Der medfølger ikke batterier til denne model.

Specifikationer:

  • Batteritype: Li-Ion (medfølger ikke)
  • Batterispænding: 18 Volt
  • Omdrejningstal: 8.000 – 20.000/min.
  • Værktøjsfrit skift af tilbehør: Ja
  • Støjniveau: 84 dB
  • Vægt: 1,6 kg. (inkl. batteri)

Bedste multicuttere med ledning

Multicuttere med ledning har den indlysende fordel, at der ikke kræves opladte batterier. Du sætter den blot i stikkontakten, hvorefter du kan bruge den hele dagen uden at bekymre dig om batteriniveauet. De er typisk også billigere og kraftigere end det batteridrevne alternativ, så hvis du ikke har noget imod at trække en ledning efter dig, er en multicutter med ledning et rigtig godt køb.

Makita TM3010CJ – robust og alsidig testvinder

  • Testvinder – Råd & Rön

Makita TM3010CJ banker konkurrenterne i svensk test, hvor den udnævnes som vinder. Den er både brugervenlig og stærk.

Forhandlere Pris Fragt Pris Læs mere
1.040,00 kr. 0,00 kr. 1.040,00 kr. Til butik »
1.085,00 kr. 0,00 kr. 1.085,00 kr. Til butik »
1.626,00 kr. 16,00 kr. 1.642,00 kr. Til butik »

Derfor anbefaler vi Makita TM3010CJ: Med denne multicutter får du masser af kræfter til en særligt attraktiv pris. Den klarer sig rigtig godt i test hos Råd & Rön, hvor den bliver bedst i test blandt 6 testede modeller. Den er desuden populær blandt køberne, og den roses generelt for at være brugervenlig, stærk og robust. Til den stationære arbejdsplads finder du således næppe et bedre stykke værktøj, og med det værktøjsfrie klingeskift kan du nemt skifte fra den ene opgave til den anden.

Velegnet til: Krævende opgaver, hvor der stilles høje krav til maskineriet. Særligt velegnet til brug på en stationær plads, eksempelvis ved et arbejdsbord eller lignende.

Om: Makita TM3010CJ er en multicutter med ledning, som således blot skal tilsluttes en stikkontakt for at kunne anvendes.

Særligt fremhævede funktioner tæller blandt andet udskiftning af klinger og tilbehør uden brug af værktøj, samt et gummibelagt greb der sikrer et højt niveau af ergonomi  under brug.

Multicutteren fra Makita er i stand til at nå et omdrejningstal på mellem 6.000 og 20.000 omdrejninger i minuttet, og ifølge producenten er den ideel til skære- og slibearbejde i alle materialer.

Der medfølger en MAKPAC transportkuffert til opbevaring af maskinen samt eventuelt tilbehør.

Multicutteren har en vægt på 1,6 kilo, samt et lydniveau på 78 decibel.

Specifikationer:

  • Effekt: 320 Watt
  • Omdrejningstal: 6.000 – 20.000/min.
  • Værktøjsfrit skift af tilbehør: Ja
  • Støjniveau: 78 dB
  • Vægt: 1,6 kg.

Bosch PMF 250 CES – topscorer til fornuftig pris

  • Godt køb – Råd & Rön

Bosch PMF 250 CES anbefales som et godt køb, da prisen er lav og du får masser af tilbehør med i købet.

Forhandlere Pris Fragt Pris Læs mere
811,00 kr. 0,00 kr. 811,00 kr. Til butik »

Derfor anbefaler vi Bosch PMF 250 CES: Denne alsidige multicutter klarer sig rigtig godt i test, og derudover er den populær blandt hundredvis af købere. Den roses blandt andet for at have masser af styrke, og derudover har den et højt niveau af brugervenlighed. Klinger og andet tilbehør skiftes nemt ved hjælp af det indbyggede AutoClic-system, og da den er designet efter Starlock-standarden er det nemt at finde klinger og andet tilbehør der passer til maskinen. Der medfølger desuden en støvsugerkobling, som gør det muligt at opsamle næsten alt støv mens der slibes/skæres.

Velegnet til: Gør-det-selv håndværkeren, som ønsker en alsidig og let multicutter til hjemmebrug.

Om: Bosch PMF 250 CES er den mellemstore multicutter i den grønne serie fra Bosch, der generelt anbefales til gør-det-selv håndværkere og hjemmebrug.

Multicutteren leveres i et komplet sæt med stor tilbehørspakke, der gør det muligt at anvende den til mange formål uden tilkøb af ekstra udstyr. Den er desuden designet til brug af tilbehør under Starlock standarden, som betyder at et større antal universelt tilbehør kan anvendes med multicutteren.

Det er muligt at skifte klinger og andet tilbehør uden brug af værktøj, da den har et AutoClic system indbygget til af- og påmontering. Under brug er den i stand til at opnå et omdrejningstal på mellem 15.000 og 20.000 omdrejninger per minut.

Udover et større udvalg af klinger og slibeblade, medfølger der også en transportkuffert og en støvsugerkobling.

Specifikationer:

  • Effekt: 250 Watt
  • Omdrejningstal: 15.000 – 20.000/min.
  • Værktøjsfrit skift af tilbehør: Ja
  • Støjniveau: 84 dB
  • Vægt: 1,2 kg.

Bosch PMF 350 CES – nyttig topscorer til overkommelig pris

  • Godt køb – Gør Det Selv

Bosch PMF 350 CES er en kraftfuld multicutter, der anbefales som godt køb hos Gør Det Selv.

Forhandlere Pris Fragt Pris Læs mere
1.160,00 kr. 0,00 kr. 1.160,00 kr. Til butik »

Derfor anbefaler vi Bosch PMF 350 CES: Denne multicutter anbefales som et godt køb, og den er både kraftfuld og brugervenlig. Dens mange nyttige funktioner og store tilbehørspakke gør den velegnet til brug på hjemmeværkstedet, hvor der typisk ønskes masser af anvendelsesmuligheder uden tilkøb af en masse ekstra udstyr. Udover at klare sig godt i test, er denne multicutter også populær blandt køberne. Blandt andet roses den for at være nem at anvende og kraftfuld nok til mange forskellige opgaver, hvilket er yderst værdsat.

Velegnet til: Hjemmehåndværkeren, der ønsker en maskine med lidt flere kræfter og masser af tilbehør.

Om: Bosch PMF 350 CES er den største model i den grønne serie fra Bosch, og således også den kraftigste. Med det indbyggede AutoClic system er det muligt at skifte klinger og andet tilbehør uden brug af værktøj, og da den hører under Starlock- og Starlock Plus standarderne er det muligt at finde masser af forskellige klinger og andet tilbehør.

I multicutteren er der i fronten indbygget et 180 graders LED lyspanel, som giver overblik over arbejdsområdet. Det er desuden muligt at indstille omdrejningstallet fra 15.000 til 20.000 omdrejninger i minuttet i ubelastet tilstand, og der medfølger et antivibrationshåndtag der kan være nyttigt at anvende i særlige situationer.

Udover håndtaget medfølger der også en række forskellige klinger og slibeblade, samt en støvsugerkobling så støv kan opsamles mens du arbejder.

Specifikationer:

  • Effekt: 350 Watt
  • Omdrejningstal: 15.000 – 20.000/min.
  • Værktøjsfrit skift af tilbehør: Ja
  • Støjniveau: 83 dB
  • Vægt: 1,6 kg.

Testkilder

Herunder kan du se hvilke kilder vi har benyttet som led af vores researcharbejde til denne artikel. Det er således muligt at gå i dybden med hver test, og se hvordan flere maskiner klarer sig i forhold til hinanden.

Gør Det Selv

Det skandinaviske magasin Gør Det Selv tester løbende et stort antal redskaber til brug i og omkring hjemmet, samt i forskellige kvaliteter og prisklasser.

Der er ad flere omgange blevet testet multicuttere med henholdsvis ledning og batteri, og herunder kan du finde nogle af de nyeste tests af multicuttere:

Ved oprettelse af betalt medlemsskab hos Gør Det Selv har du mulighed for at gå i dybden med de enkelte testresultater.

Råd & Rön (20. april 2017)

Svenske Råd & Rön har i april 2017 testet 6 forskellige multicuttere.

I testen indgår følgende kriterier som del af den samlede bedømmelse:

  • Savning/slibning/fræsning 60 %
  • Betjening 20 %
  • Manual 5 %
  • Støjniveau 5 %
  • Holdbarhed 5 %
  • Sikkerhed 5 %

I testen ender Makita som testvinder, mens Bosch kommer ind på en andenplads og anbefales som godt køb. Et par modeller dumper desuden testen med et brag.

Du kan læse hele testen ved at oprette betalt medlemsskab hos Råd & Rön.

Ekstra Bladet (6. november 2014)

Håndværker-sektion har fået testet 5 forskellige multicuttere på et værksted hos Rebeccabyg, hvor 4 svende har udført den praktiske del af testen.

I testen bliver det klart, at der er stor forskel på de forskellige maskiner og kvalitet heraf. Mens enkelte modeller falder igennem, ender Dewalt på en førsteplads med Milwaukee på en andenplads.

Du kan selv gå i dybden med testresultatet gratis, ved at klikke dig videre til Ekstra Bladets artikel.

Klikk.no (28. august 2014)

Norske Klikk.no har i deres Bolig-sektion udgivet en test af 5 akku multicuttere.

I testen indgår følgende kriterier som del af den samlede bedømmelse:

  • Brugervenlighed
  • Ydeevne
  • Balance

Milwaukee klarer sig samlet set bedst i denne test, og vinder således over de andre. Bosch får dog også en fin samlet bedømmelse, og kommer derfor ind på en andenplads. En maskine fra Makita er også med i top, mens de resterende modeller ikke klarer sig godt.

Du kan læse hele testen gratis, ved at klikke dig videre til Klikk.no.

Multicutter test – her er de 6 bedste multimaskiner
Hvad synes du om artiklen?

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hjemmet, haven og husholdningen. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar