Hårtrimmer Test – her er de 7 bedste hårtrimmere

En hårtrimmer skal være effektiv og præcis. Men hvilken hårtrimmer er egentlig den bedste og hvilke behov dækker den? Vi har undersøgt testresultater og anmeldelser, og fundet 6 af de bedste hårtrimmere netop nu.

Remington Indestrubtible HC5880

Remington-HC5880-haartrimmer

  • 95 % – Smartson
  • Gode anmeldelser

Velegnet til: Dig der ønsker en robust hårtrimmer, der kan lidt af hvert og både er stød- og vandafvisende.

Forhandlere Pris Fragt Total Læs mere
809,10 kr. 0,00 kr. 809,10 kr. Til butik »
899,00 kr. 0,00 kr. 899,00 kr. Til butik »

Derfor anbefaler vi Remington Indestructible HC5880:  Denne hårtrimmer er blevet testet af et panel på 84 deltagere hos Smartson. Ud af 84 deltagere ender 95 % med at anbefale den på grund af den robuste og holdbare konstruktion, ligesom den er både stærk og effektiv. Hos Amazon i England er flere kunder også enige i at denne hårtrimmer er rigtig god. Den leveres med en kraftig opbevaringskuffert, så Remington hårtrimmeren altid ligger sikkert og godt.

Remington Indestructible HC5880 er stødabsorberende, hvilket betyder at den kan tåle en tur på gulvet uden at gå i stykker. Efter producentens egne oplysninger er den i stand til at klippe 350 millimeter i sekundet, og det indbyggede Li-Ion-batteri giver 120 minutters klipning, lang afladningstid og kort opladningstid på cirka 4 timer. Skæresystemet er aftageligt og nemt at rense, ligesom hårtrimmeren er vaskbar.

Ydersiden er belagt med gummi, hvilket giver et bedre og mere sikkert greb om hårtrimmeren under brug.

Om Remington Indestructible HC5880:

  • Klippelængder: 1,5 – 25 mm.
  • Driftstid: 2 timer
  • Ladetid: 4 timer
  • Batteritype: Li-Ion
  • Inkl. 11 klipperkamme, olie og rensebørste

BabyLiss Pro 45 E951E

babyliss-e950e-haartrimmer

  • Anbefalet – Skäggbloggen
  • Gode anmeldelser

Velegnet til: Dig der ønsker en effektiv og alsidig hårtrimmer med et bredt skær, der kan klippe i 50 forskellige længder.

Forhandlere Pris Fragt Total Læs mere
460,00 kr. 0,00 kr. 460,00 kr. Til butik »
561,00 kr. 0,00 kr. 561,00 kr. Til butik »
499,00 kr. 35,00 kr. 570,50 kr. Til butik »
719,00 kr. 0,00 kr. 719,00 kr. Til butik »

Derfor anbefaler vi BabyLiss Pro 45 E951E: Især i udlandet har BabyLiss hårtrimmeren fået positive anmeldelser fra forbrugere, der har haft den hjemme til test i egen husholdning. Amazon i Tyskland har eksempelvis samlet mange positive anmeldelser, og hårtrimmeren fra BabyLiss roses især for at være effektiv og stærk, ligesom dens design er ergonomisk og nemt at arbejde med. Hårtrimmeren fra BabyLiss har desuden ekstra bredt skær på 45 millimeter, og kan indstilles til at klippe i 50 forskellige længder – så der er uanede muligheder med denne hårtrimmer, som vi vurderer til at være i semi-professionel kvalitet. Skägtrimmerbloggen, som er en svensk hjemmeside der specialiserer sig i styling af skæg og udstyr hertil, har også talt varmt om denne hårtrimmer i deres test (find link nederst i artiklen).

Denne hårtrimmer er velegnet til dig der har behov for at teste flere forskellige hårlængder af. Du undgår at gå på kompromis med kvalitet og ydeevne, hvis du vælger hårtrimmeren fra BabyLiss. Den er robust nok til at holde i flere år, og er velegnet til hyppigt brug. Den kan desuden benyttes til skægtrimning hvis dette måtte ønskes. Dog vurderer vi at en dedikeret skægtrimmer med et mindre skær er bedste valg hvis du har behov for at trimme skæg dagligt eller flere gange ugentligt.

Om BabyLiss Pro 45 E951E:

  • Klippelængder: 0,6 – 25 mm.
  • Inkl. 8 klipperkamme, olie, saks, kam og rensebørste

Panasonic Professional ER-1611

Panasonic-ER-1611-K-Haartrimmer

  • Gode anmeldelser

Velegnet til: Dig der ofte trimmer hår, eventuelt for andre, og som ønsker en effektiv hårtrimmer med tilhørende ladestation og holder til kamme.

Forhandlere Pris Fragt Total Læs mere
899,00 kr. 0,00 kr. 899,00 kr. Til butik »
998,00 kr. 0,00 kr. 998,00 kr. Til butik »
1.099,00 kr. 0,00 kr. 1.099,00 kr. Til butik »
1.499,00 kr. 0,00 kr. 1.499,00 kr. Til butik »

Derfor anbefaler vi Panasonic Professional ER-1611: Panasonic ER-1611 har fået mere end 1.000 positive anmeldelser hos henholdsvis Amazon og Nicehair. Det er en professionel hårtrimmer, og den er således bredt anvendt i både frisørsaloner og private hjem. Forbrugere og frisører har efter grundig test af hårtrimmeren vurderet den til at være en af de bedste på markedet, og derfor anbefaler vi denne hårtrimmer til dig der ønsker det bedste af det bedste.

Panasonic hårtrimmeren roses af forbrugerne for at være både pålidelig og stærk – en enkelt forbruger beretter blandt andet om problemfri klipning af 10 cm langt hår ned til 0,8 mm – hårtrimmeren kørte igennem håret som var det smør.

Hvis du ved med dig selv at du skal være korthåret i lang tid, eller blot ønsker dig den mest præcise og effektive hårtrimmer på markedet, så er Panasonic ER-1611 det bedste valg for dig. Den er en dyr investering, men sammenligner man den med de billige hårtrimmere, så bør den også holde længere – og så får du samtidig langt større arbejdsglæde ud af den.

Om Panasonic Professional ER-1611:

  • Klippelængder: 0,8 – 15 mm
  • Driftstid: 50 minutter
  • Ladetid: 1 time
  • Inkl. 3 klipperkamme, olie og rensebørste

Braun HC5030

Braun-HC5030-Haartrimmer

  • Gode anmeldelser

Velegnet til: Dig der kun skal trimme håret sjældent eller bare skal holde det kort i løbet af sommeren.

Forhandlere Pris Fragt Total Læs mere
332,00 kr. 0,00 kr. 332,00 kr. Til butik »
350,00 kr. 0,00 kr. 350,00 kr. Til butik »
349,95 kr. 50,00 kr. 399,95 kr. Til butik »

Derfor anbefaler vi Braun HC5030:  De fleste kender tyske Braun for deres gode og solide kvalitet. Denne hårtrimmer er ingen undtagelse. Vi har kigget på brugernes egne bedømmelser, og vurderet at denne hårtrimmer er velegnet til helt basale behov for trimning, eksempelvis hvis du ønsker at klippe dit hår kort et par gange i løbet af sommeren, eller blot skal bruge den enkelte gange. Den kan desuden tilsluttes alle stikkontakter med en spænding på mellem 100 og 240 Volt, hvilket betyder at du kan medbringe den på en ferie og bruge den uden ekstra rejseadapter.

Flere forbrugere roser Braun-hårtrimmeren, efter at have haft den til test i eget hjem. Det er primært kvaliteten, brugervenligheden og den lave pris, den roses for, og så leverer den et rigtig fint resultat. Den roses desuden for at være nem at rengøre, idet den kan skylles under rindende vand uden at tage skade. Læs anmeldelser af Brauns hårtrimmer hos Skousen.

Om Braun HC5030:

  • Klippelængder: 3 til 35 mm.
  • Driftstid: 40 minutter
  • Ladetid: 8 timer
  • Batteritype: NiMH
  • Inkl. 2 klipperkamme, olie og rensebørste

Philips Series 9000 HC9450/15

  • Gode anmeldelser

Velegnet til: Dig der ønsker en luksuriøs og alsidig hårtrimmer til hjemmebrug, som har præcis og motoriseret længdeindstilling.

Forhandlere Pris Fragt Total Læs mere
573,00 kr. 0,00 kr. 598,00 kr. Til butik »
573,00 kr. 0,00 kr. 598,00 kr. Til butik »
849,95 kr. 0,00 kr. 849,95 kr. Til butik »
849,00 kr. 39,00 kr. 888,00 kr. Til butik »

Derfor anbefaler vi Philips Series 9000 HC9450/15:  Hårtrimmeren i Philips’ Series 9000 er en topmodel, der har flere avancerede funktioner. En af de mest interessante funktioner er den motoriserede længdeindstilling, der via det digitale display gør det muligt at justere klippelængden i hele 400 forskellige længder. Det er langt over hvad lignende hårtrimmere kan, og det kan kun lade sig gøre fordi den kan indstilles i intervaller helt ned til 0,1 millimeter.

Ifølge køberne, som selv har testet hårtrimmeren hjemme, er den både effektiv og nem at anvende. Det skyldes ikke mindst den motoriserede længdeindstilling, men også at den klipper jævnt og hurtigt uden problemer. Den har desuden et godt design som gør at den er nem at holde på, hvilket er en fordel for dig der skal bruge den ofte.

Hårtrimmeren kan huske op til 3 længdeindstillinger for hver af de medfølgende kamme, og klipper i en bredde af 41 millimeter. Den har genopladeligt Li-Ion batteri som giver 1 times hårtrimning og er fuldt opladt på 2 timer.

Om Philips Series 9000 HC9450/15:

  • Klippelængde: 0,5 til 42 mm.
  • Arbejdstid: 1 time
  • Batteritype: Li-Ion
  • Inkl. 3 klipperkamme

Philips Series 5000 HC5440/80

  • Gode anmeldelser

Velegnet til: Dig der ønsker en billig og simpel hårtrimmer med tilhørende transportkasse, så den nemt kan gemmes væk eller medbringes.

Forhandlere Pris Fragt Total Læs mere
337,00 kr. 49,00 kr. 357,00 kr. Til butik »
410,00 kr. 29,00 kr. 439,00 kr. Til butik »

Derfor anbefaler vi Philips Series 5000 HC5440/80:  Denne hårtrimmer er en god og simpel model, der ikke koster alverden. Den anbefales af rigtig mange købere efter de selv har testet den i hjemmet, og roses især for at være effektiv og nem at bruge. De forskellige kamme klikkes nemt på ligesom afstanden er let at indstille, og grebet er desuden godt og ergonomisk.

Hårtrimmerens genopladelige NiMH-batteri giver hele 75 minutters driftstid per opladning, men kræver efterfølgende 8 timers opladning. For de flestes vedkommende er dette dog intet problem, da hårtrimmeren sandsynligvis kun bruges sjældent. Længden kan med de inkluderede kamme indstilles i 24 trin fra 0,5 til 23 millimeter, og når hårtrimmeren ikke bruges kan den pakkes ned i det medfølgende hårde etui. Dette gør det nemt at opbevare hårtrimmeren når den ikke bruges, eller bringe den med i kufferten på rejsen.

Om Philips Series 5000 HC5440/80:

  • Klippelængder: 0,5 til 23 mm.
  • Arbejdstid: 75 minutter
  • Batteritype: NiMH
  • Inkl. 2 klipperkamme og rejseetui

Købsanbefalinger og ressourcer

Der er ikke foretaget nogle større tests af hårtrimmere, hverken i Danmark eller udlandet. Derfor er denne artikel bygget op om forbrugernes egne anmeldelser, som er faldet efter forbrugerne har haft mulighed for at teste deres købte hårtrimmer i deres eget hjem.

Hvilket behov har du?

Inden du beslutter dig for hvilken hårtrimmer du vil købe, er det en god idé at overveje hvilket behov du har. Her er det især vigtigt at tage følgende med i dine overvejelser:

Hårvolumen: Hvor kraftigt er dit hår?

Mens en billig hårtrimmer som Braun-modellen i denne artikel sagtens kan tage de fleste hårtyper, så tager det længere tid jo kraftigere dit hår er. Har dit hår en meget kraftig volumen, så kan det være en god idé at investere i enten BabyLiss eller Panasonic hårtrimmeren, da du får lidt mere saft og kraft for pengene, og derfor får nemmere ved at trimme dit hår præcist og hurtigt.

Klippelængde: Semi-kort eller skaldet?

De fleste hårtrimmere kan klare en længde helt ned på under én milimeter. Til gengæld er der stor forskel på hvor mange forskellige længder de kan klippe i, og mens Panasonic hårtrimmeren primært er egnet til kortere klipninger og klipninger med brug af kam, så er henholdsvis BabyLiss og Braun hårtrimmerne udstyret med flere klippekamme, og især på BabyLiss har du god mulighed for at tilpasse til præcis den længde du ønsker at klippe dit hår i.

Dit behov: Kort hår permanent eller i en periode?

Hvis du ved med dig selv at du ønsker at være korthåret i længere tid, så er det en god idé at investere i en god hårtrimmer fra starten af. Her er Panasonic et oplagt valg, da du får et tæt og præcist resultat HVER gang. Ønsker du derimod blot at teste af hvordan kort hår ser ud til dig, så er den billige Braun hårtrimmer et oplagt valg. Den klipper ikke lige så hurtigt som Panasonic eller BabyLiss, men til gengæld er den langt billigere, og du slipper for at ærgre dig over en dyr investering, hvis du om et par måneder finder ud af at kort hår ikke lige er dig.

Ressourcer

Vi har samlet en række artikler herunder, som du kan klikke dig ind på hvis du ønsker at vide mere om valg af hårtrimmere:

  • Smartson: Test af Remington HC5880 Indestructible
    Det svenske testmagasin Smartson har i efteråret 2014 samlet et testpanel på i alt 84 deltagere. De har alle fået tildelt deres egen Remington HC5880 hårtrimmer, som de har testet for ydeevne, funktioner, kvalitet, design og holdbarhed. Du kan i testen læse en række udtalelser samt for og imod. 95 % af testpanelet ender med at anbefale denne hårtrimmer.
  • Skäggbloggen: Test af BabyLiss E955E
    Hårtrimmeren fra BabyLiss er hos Skäggbloggen blevet testet for dens egenskaber til også at trimme skæg. Det konkluderes i testen at kvaliteten virker høj, og mest af alt minder om et apparat man også ville kunne finde i en frisørsalon. Den vurderes til at være en super hårtrimmer grundet det brede skær, mens den kan være besværlig til præcisionstrimning af skæg.
  • MobilForum: Hjælp til køb af hårtrimmer
    En bruger af MobilForum ved navn Rene Hjørring spørger de andre medlemmer om deres personlige erfaringer med hårtrimmere, da han selv står og skal købe en. I forumtråden kan du læse om andre brugeres erfaringer, og få gode råd til hvilke hårtrimmere der er bedst til netop dit behov.
  • Bodybuilding Forum: Bedste hårtrimmer, hvilken?
    Endnu en forumtråd, hvor en bruger efterspørger den bedste hårtrimmer til omkring 5-600 kroner. Flere hårtrimmere anbefales i tråden, og du kan her få et fint indtryk af hvilke hårtrimmere der fungerer godt.

Om forfatteren

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hjemmet, haven og husholdningen. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar