Der findes næsten ikke noget, der er mere hyggeligt end at krølle sig sammen i sofaen en kold vinteraften og kigge på flammernes knitren i pejsen.

Mange af os har på et tidspunkt haft brændeovn eller pejs i vores hjem, men det er ikke altid, man gider bøvle med at holde ilden ved lige med nye trækævler. Det kan også være rimeligt besværligt at vedligeholde og rengøre en traditionel pejs.

En gaspejs er et rigtig godt alternativ til den klassiske brændeovn eller pejs. Det er en renere varmekilde, der ikke sender røg og os ud i din stue. Den er også nemmere at sætte ind i huset, hvis du ikke allerede har brændeovn eller pejs, da den ikke skal bruge en skorsten. 

Vi har samlet otte gaspejse, som vi er vilde med. De er udvalgt, fordi de har et fedt design, et flot flammebillede, kan tilpasses dine ønsker og har et godt energiforbrug.

Sådan vælger du den rigtige pejs: 

  • Type: Overvej, hvor gaspejsen skal placeres. Skal den stå frit, sættes ind i væggen. eller hænges op fra loftet? Skal den være gennemgående, så den kan ses i to rum?
  • Gastype: Skal den kunne tilsluttes naturgas, citygas, LPG eller biogas?
  • Design: Hvor mange vinduer skal den have? Hvordan skal den se ud? Hvilken farve skal den have?
  • Betjening og vedligehold: Hvor nemt er det at betjene den og gøre den rent? Nogle gaspejse kan betjenes via en app, der også kan fortælle dig om vedligehold og service. 

RAIS Visio 70 RV Gaspejs

Bomagasinets favorit


RAIS Visio 70 RV Gaspejs

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Gaspejsen fra RAIS er en indbygget hjørnepejs, der lader dig se det gyldne skær fra to sider. Den har et stilrent og diskret design, der også er flot uden tændte flammer.

Flere vinkler og flot flammebillede
Gaspejsen har glas fortil og til højre side, så den passer perfekt til dit hjem, hvis du har et hjørne, du ikke bruger til noget. Fordi gaspejsen har to sider med vinduer, kan den samle rummet og give flere pladser foran ilden.

Den har et flot og autentisk flammebillede, der virker utroligt naturtro. Flammebilledet kan styres med den medfølgende fjernbetjening eller via din telefon eller tablet. 

Mange valgmuligheder for gas og design
Med gaspejsen fra RAIS er der ikke kun én mulighed at vælge imellem. Du kan få modellen i to farver: sort eller rustfrit stål. Så kan du vælge den udgave, der passer bedst ind i din indretning.

Der følger pyntegenstande med pejsen, der giver den et naturligt bål-look. Der medfølger keramiske træstykker, glødetråd, grå og sorte glødestykker samt afrundede og skarpe glasstykker. Det giver dig stor frihed til at designe flammebilledet præcis, som du ønsker det.

Udover de forskellige designmuligheder kan du vælge mellem flere gastilslutninger som naturgas, citygas, LPG eller biogas. 

Fordele

  • Vinklet gaspejs med godt udsyn
  • Flere designmuligheder
  • Der medfølger pyntegenstande
  • Mulighed for forskellige gastilslutninger
Ulemper

  • Skal sættes på et hjørne

Udvalgte specifikationer:

  • Hjørnepejs
  • Medfølgende pyntegenstande
  • Effekt naturgas: 1,9-8,8 kW
  • Effekt propangas: 1,8-8 kW
  • H: 684 mm x B: 826 mm x D: 538 mm

Spartherm Mini 2LRh-4S Pejseindsats

Det mest prisvenlige valg 


Spartherm Mini 2LRh-4S Pejseindsats

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL



Pejsindsatsen fra Spartherm er en stilren vinklet gaspejs, der har glas på to sider. Den kan bruges som åben eller lukket pejs og kan skrue op for hyggen på et øjeblik.

Godt udsyn til flammerne
Den lille gaspejs er vinklet i 90 grader, så der er udsyn fra to vinkler. Det giver flere gode siddepladser om varmen, når familien skal tilbringe kvalitetstid sammen. 

Glasset giver et godt udsyn til flammerne, og fordi glasset er lavet i ét stykke, er der ingen akavede metalsamlinger, der kan tage en del af glæden. Glasset er anti-reflektivt, så lyset fra lamper eller fjernsynet kan ikke ses i glasset og ødelægge det nydelige syn. 

Åben eller lukket gaspejs
Den har en indvending hæve/sænkelåge, som gør at du kan bruge den som åben eller lukket pejs. Det giver dig gode valgmuligheder, så du ikke skal bestemme dig for enten en åben eller lukket udgave, men kan få det bedste af to verdener i én pejs. Hævedøren åbnes nemt med to kølige håndtag i rustfrit stål.

Fordele

  • Kan bruges åben eller lukket
  • Vinduet er ét stykke glas
  • God energieffektivitet
Ulemper

  • Virker bedst i rum fra 70-140 kvm

Udvalgte specifikationer:

  • Anti-reflektivt glas
  • Kan bruges åben eller lukket
  • Drifteffekt: 4,9-9,1 kW
  • Energieffektivitet: A
  • H: 1400 mm x B: 515 mm x D: 561 mm


DRU Metro 100XT Gennemgående Gaspejs

Til den kvalitetsbevidste 


DRU Metro 100XT Gennemgående Gaspejs

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Gaspejsen fra DRU er en stilren gennemgående gaspejs, der giver dig udsigt til flammerne fra begge sider af væggen. Den kan forvandle to rum på hyggelig vis, og fordi du kan se igennem glasset, giver den et dejligt sammenhængende opholdsrum.

Se flammerne fra alle sider
Gaspejsen er en nyfortolkning af den klassiske pejs, der kun kan ses fra én side. Den er går igennem væggen og har vinduer på begge sider af pejsen. På den måde kan du se flammernes gyldne skær på begge sider af væggen.

Derfor er den særdeles egnet til dig, der har et alrum i forbindelse med stuen, da den kan skabe hygge på begge sider af væggen samtidig med, at vinduet åbner op for rummet og giver gennemsyn til andre dele af hjemmet. 

Det store glasvindue giver et klart og naturligt flammebillede, som du kan sidde og kigge på i timevis uden at blive træt af det. 

Spar på gasforbruget
Den indbyggede gaspejs kan stå på mål med en indbygget biopejs i forbrug, da den har DRUs unikke Eco Wave system. 

Med systemet sparer du op til 50 % på gasforbruget og kan have pejsen tændt i mange timer uden at tænke på omkostningerne. 

Styr pejsen med din smartphone
Gaspejsen kan styres via den medfølgende fjernbetjening, men giver dig også ekstra stor frihed til at styre den med en app hvor end i hjemmet du er.

Med DRU Control appen kan du betjene ilden og indstille et valgfrit flammebillede fra din smartphone eller tablet. Du kan vælge mellem fire niveauer og kan også definere dit eget flammebillede, så du får præcis det udtryk, som du gerne vil have.

Appen giver dig også nyttige informationer omkring rengøring og servicering af pejsen, så du ikke skal huske på det selv.

Fordele

  • Flammerne kan ses fra flere vinkler
  • Spar op til 50 % på gasforbruget
  • Kan styres med fjernbetjening eller app
Ulemper

  • Høj pris

Udvalgte specifikationer:

  • Indbygget, gennemgående gaspejs
  • Eco Wave system der sparer på gasforbruget
  • Tilsluttes med DRU Control App
  • Gasforbrug pr./t mac 0,4-1,2 kg
  • H: 818/868 mm x B: 1247 mm x D: 419 mm


RAIS Visio 160 3S Gaspejs – stort udsyn til flammerne


RAIS Visio 160 3S Gaspejs

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

RAIS Visio 160 3S er en fritstående gaspejs med glas til tre sider. Du har mange muligheder for at tilpasse den til dine ønsker for design og gastilslutning.

Se masser af ild
En af de helt store fordele ved gaspejsen fra RAIS er, at den har glas på tre sider. Det gør, at du kan se flammerne, hvor end du er i rummet. Så behøver I ikke længere skændes om de gode pladser foran ilden. 

Frontglasset er 160 cm, og det hele er indrammet i sort eller rustfrit stål alt efter hvad du foretrækker designmæssigt. Den har et autentisk flammebillede, der kan styres med den medfølgende fjernbetjening eller med en app på telefon eller tablet. Du kan også tilpasse varmen med fjernbetjeningen.

Derudover er der tænkt over detaljerne med denne gaspejs. Der medfølger en række pyntegenstande såsom keramiske træstykker, glødetråd, glødestykker og glasstykker. På den måde kan du bygge ilden op og få et så naturtro flammebillede som muligt.

Vælg selv gastilslutning
Det er ikke alle huse, der har mulighed for alle slags gastilslutninger. Det er der taget højde for med gaspejsen fra RAIS. Du kan selv vælge, hvilken gasform du gerne vil have tilsluttet og kan vælge mellem naturgas, citygas, LPG eller biogas.

Fordele

  • Der medfølger pyntegenstande
  • Udsyn fra tre sider
  • Frit valg af gastilslutning
  • Kan styres af fjernbetjening eller app
Ulemper

  • I den høje prisklasse

Udvalgte specifikationer:

  • Pyntegenstande medfølger
  • Kan styres via fjernbetjening eller app
  • Kan tilsluttes flere gastyper
  • Effekt naturgas: 3,-17,2 kW
  • Effekt propangas: 2,7-16,5 kW
  • H: 704 mm x B: 1736 mm x D: 468 mm

RAIS Viva L 100 Gaspejs m. sideglas – den helt klassiske brændeovn


RAIS Viva L 100 Gaspejs m. sideglas

Viva L 100 gaspejsen fra RAIS leder tankerne hen på den traditionelle brændeovn med et rundt, fritstående design.  Den har gode tilpasningsmuligheder i forhold til design og gastype, så den passer ind i dit hjem.

Design som en klassisk brændeovn
Gaspejsen har hentet designinspiration fra den klassiske brændeovn. Den har et rundt design med bløde vinkler og udsyn til flammerne fra flere vinkler. 

De runde vinduer giver udsyn til et smukt og roligt flammebillede. Du kan justere flammernes størrelse med den fjernbetjening, der følger med, men du kan også downloade appen og justere det ved hjælp af din telefon eller tablet. Det giver dig stor frihed til at tilpasse udseendet. 

Tilpas gaspejsen til dine ønsker
I forhold til at tilpasse udseendet har du også en række muligheder. Når du køber Viva L 100, kan du vælge farven på gaspejsen, sideglas, lågen og toppladen. Du kan vælge mellem 6 farver, så du kan få en pejs, der passer perfekt ind i din indretning. 

Du kan også vælge mellem to røgafgange. Pejsen er fritstående og tilsluttes via bagsiden eller toppen alt efter hvad du foretrækker og hvad der giver mening i dit hjem. 

Gaspejsen kan tilsluttes flaskegas, naturgas og citygas. Pejsen har rigtig mange tilpasningsmuligheder, så derfor vil den passe ind i ethvert hjem og ethvert rum.

Fordele

  • Tilpas farver og gastilslutning
  • Udsyn fra flere sider
  • God pris
Ulemper

  • Fritstående model tager plads fra rummet

Udvalgte specifikationer:

  • Flere designmuligheder
  • Effekt: 1,2-6,4 kW
  • Kan tilsluttes flaskegas, naturgas eller bygas.
  • H: 1000 mm x B: 470 mm x D: 470 mm


RAIS Nexo 160 Brændeovn – til dig, der elsker rene linjer


RAIS Nexo 160 Brændeovn

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Brændeovnen fra RAIS er en strømlinet tilføjelse til dit hjem. Den har rene linjer og en stor glasrude, så den falder fint ind i omgivelserne og giver opmærksomheden til flammerne i stedet for pejsen.

Mange muligheder
Med denne model har du mulighed for at vælge den som traditionel brændeovn eller gaspejs. 

Du kan vælge mellem seks forskellige farver på pejsen, så du kan tilpasse udseendet til at passe bedst muligt ind i din stue. Derudover kan du tilpasse sideglasset, håndtag og topplade til at matche dine ønsker. 

Stilrent design
Pejsen er designet med rene linjer i tankerne. Der er ingen skæve vinkler eller bløde kanter, der tager fokus fra flammebilledet indeni. 

Den firkantede form er også en fremtidssikret løsning, fordi designet er så stilrent. Derfor er det en tidløs udgave, der ikke går af mode og som passer ind i dit hjem i rigtig mange år.

Udvalgte specifikationer:

  • Fås som gaspejs eller almindelig brændeovn
  • Drifteffekt: 3-7 kW
  • H: 1600 x B: 446 x D: 398


Cosiloft 100 Sort/teak – til dig, der vil nyde de lyse timer i haven


Cosiloft 100 Sortteak

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Cosiloft 100 er et stilrent bålsted, du kan stille på terrassen eller i haven og varme dig ved flammerne. Bålstedet fås i sort og teak og har et industrielt og moderne udseende.

Tilbring de lune sommeraftener på terassen
Drømmer du om lyse sommeraftener omkring havepejsen eller bålstedet? Modellen fra Cosiloft er kvadratisk og har et indbygget bålsted i midten. 

Rammen kan fås i sort eller hvid aluminium, mens pladen omkring bålstedet fås i tre udgaver i grå, sort eller lyst teaktræ. 

Bordet kommer med en dækplade til brænderenheden. Det betyder, at hele bordet kan benyttes til at stille mad og drikkevarer på, hvis bålet ikke er tændt. Så kan møblet bruges til flere formål.

Bålstedet er 47 cm højt, men selvom det har en lav højde, kan du placere en gasflaske med 5 kg under bordet. Gasflasken placeres i et rum i kanten af rammen, så det er en diskret løsning, der giver plads til det stilrene og gemmer det grimme væk.

Fordele

  • Kan bruges til flere formål
  • Diskret placering af glasflaske
  • Stilrent design
Ulemper

  • Udgaven i teaktræ kan være lidt sart i forhold til vejret og kan ikke tildækkes

Udvalgte specifikationer:

  • Brænderenhed kan tildækkes, så det kan bruges som bord. 
  • Effekt: 9 kW
  • Plads til 5 kg gasflaske
  • Fås i to farver med tre bordplader
  • L: 100 cm x B: 100 cm x H: 47 cm


Cosidrum 70 Grå – perfekt til den lille have


Cosidrum 70 Grå

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Cosidrum er en klassisk udendørs gaspejs, der er formet som et bålsted. Bålet sidder i en lysegrå krukke, der ikke tager fokus fra flammerne. 

Klassisk udendørs gaspejs
Gaspejsen fra Cosidrum er et klassisk bålsted til haven, hvor I kan samle jer på de lyse sommeraftener og nyde varmen lidt længere. 

Den er fritstående og tager ikke meget plads, men har en god størrelse til at alle kan nyde godt af varmen. Pejsen kompakte størrelse gør det muligt at placere den mange steder, så selvom du har en lidt mindre have eller terrasse, så behøver du ikke være foruden ildens flammer. 

Hele pakken følger med
Med den lille gaspejs er du dækket ind på alle fronter. Der medfølger foruden selve bålstedet en gasregulator med slange, topplade og beskyttelsescover. Derudover får du også keramisk brænde og lavasten med, så du kan skabe et naturtro bål.

Der er plads til en gasflaske på 5 kg i bålstedet, så du kan sidde længe rundt om pejsen uden at bekymre dig om at løbe tør for gas.

Fordele

  • Fuldendt udendørs bålsted
  • Plads til meget gas
  • Enkelt og stilrent design
Ulemper

  • Lille størrelse

Udvalgte specifikationer:

  • Plads til 5 kg gasflaske
  • Effekt: 9 kW
  • Ø: 56 cm x H: 70 cm

Gode råd til valg af gaspejs

Træ eller gas
Inden du går på udkig efter en gaspejs, er det godt at kende forskellen på traditionelle pejse og gaspejse. 

Gaspejse er et godt alternativ til den klassiske brændeovn eller pejs, der tændes med træ. Gassen er en renere varmekilde, der ikke afgiver røg, men i stedet ventilerer affaldsstoffer gennem et rør i væggen i stedet for gennem en skorsten.

I en gaspejs lægger du ikke træstykker, men i stedet keramiske stykker, der ikke antænder, men som kan dække gastilslutnigen. På den måde kan du arrangere keramisk brænde og glasstykker inde i pejsen, så det ligner et almindeligt bål, uden du behøver at fylde nyt brænde på. 

Forbrug
Hvis du har en gaspejs i hjemmet, kan det hjælpe med at reducere din varmeregning. Pejsen opvarmer det rum, du sidder i, mens du kan holde temperaturen på termostaten nede i resten af huset. 

Når du skal købe gaspejs, er det en god idé at holde øje med forbruget. Her er der både tale om energieffektiviteten, der gerne skal være så høj som muligt, men der er også tale om driftseffekten og i hvor stor grad pejsen er en varmekilde.

Gaspejsens placering
En gaspejs er en god løsning, hvis du ønsker ekstra varme i et allerede bygget hus. Sætter du en gaspejs ind i huset, behøver du ikke lave en skorsten, men kan nemt sætte den ind i stuen. 

Hvis du har en gammeldags pejs, kan du få en pejseindsats, der kan fylde hullet ud og gøre varmekilde mere energieffektiv. 

Gaspejsens placering i dit hjem kan også spille ind i forhold til, hvilken type gaspejs du skal vælge. Skal pejsen sættes ind i væggen, skal den være fritstående eller skal den hænge fra loftet?

Type af gaspejs
Du kan få gaspejse i alverdens afskygninger og designs. Nogle har et enkelt frontvindue, mens andre er gennemgående. Du kan typisk vælge det antal vinduer, som passer til det rum, den skal stå i. 

Har du nogle helt specifikke designønsker, kan det være en fordel at vælge en udgave, hvor du kan tilpasse farver, glas, håndtag m.m. Så får du den pejs, der passer bedst ind i din indretning. 

Derudover kan du få gaspejse, der virker med forskellige typer af gas. Derfor er det en god idé at undersøge, hvad mulighederne er, der hvor du bor. Skal den tilsluttes naturgas, citygas eller måske en gasflaske? 

Betjening og vedligehold
Gaspejse er super nemme at bruge og har ikke lige så stort vedligehold som traditionelle pejse. De fleste fås med en fjernbetjening eller app, der lader dig styre flammerne. Derfor kan du med fordel overveje, hvilke ekstra funktioner, du gerne vil have med din nye pejs.

Læs mere her: Burning Log

Derfor har du brug for en gaspejs

Det kan være svært at beslutte, om du skal have en almindelig pejs, en gaspejs eller en biopejs. Er du i tvivl om, hvilken type du skal vælge, men kraftigt overvejer en gaspejs, så er der mange fordele ved at vælge en denne type.

Nem daglig drift
En gaspejs er nem i daglig drift. Du slipper for at slæbe træ og for at rengøre røg og os omkring pejsen, som du oplever med en traditionel pejs. Med en gaspejs tænder du for flammerne via en fjernbetjening eller en app og kan læne dig tilbage og nyde varmen og det gyldne skær.

Når det kommer til rengøringen, er en gaspejs også det nemmeste valg. Den udgiver ikke noget røg eller os, som kan sætte sig på gulvet og væggene i stuen. Du slipper også for en skorsten, der skal fejes ofte. En gaspejs skal også rengøres med jævne mellemrum, men du vil opleve, at det er en renere oplevelse generelt end med en traditionel pejs. 

Reducér varmeregningen
Du placerer typisk pejsen i det rum i hjemmet, hvor du opholder dig mest. Når du har gaspejsen tændt, varmer den rummet op, så du kan skrue ned for temperaturen på termostaterne. På den måde er dit opholdsrum dejligt varmt og rart at være i, mens du sparer på den årlige varmeregning. Varmen fra en gaspejs er også særdeles hjælpsom i mellem sæsonerne, hvor du ikke helt kan regulere, hvor meget varme der skal være tændt.

Øg værdien af dit hus
Rigtig mange danskere nyder at slænge sig i varmen fra pejsen i de kolde måneder. Det er enormt hyggeligt at sidde foran de gyldne flammer og nyde den gode stemning. Derfor kan en gaspejs gøre dit hus mere attraktivt for nye købere, den dag det skal sættes til salg. 

Hvis du har en gammeldags pejs, som du skifter ud med en gaspejs, gør du varmekilden mere interessant for nye ejere, fordi den lover effektiv opvarmning uden det store rengøringsarbejde. 

Skab hygge i et koldt rum
En gaspejs forvandler dine rum og skaber masser af stemning og hygge. Hvis du har en stue, der primært består af kedelige, hvide vægge, kan du bringe liv ind i rummet med en gaspejs. 

En gennemgående gaspejs kan også skabe sammenhæng mellem to separate rum. Hvis du har en væg mellem stuen og køkkenet for eksempel, kan du sætte en gennemgående pejs ind i væggen, som kan ses fra begge sider af væggen. Så får du dobbelt op på hygge på én gang. Fordi den gennemgående pejs har glas på begge sider, åbner det også rummene op, fordi du kan se igennem den. 

Æstetisk flot
Med mange gaspejse er der fra producentens side lagt meget tid i at skabe æstetisk flotte pejse, der ikke kun er pæne, når de er tændt, men som også kan pynte i rummet, mens den er slukket. 

Mange pejse bruger keramisk brænde, glasstykker og lignende for at skabe et realistisk flammebillede, der ser flot ud som pynt. 

Læs mere her: Heatnglo


Sådan virker en gaspejs

Gaspejsen er et rent alternativ til den klassiske brændeovn eller pejs, der tændes med træ. Det er en renere varmekilde, som ventilerer affaldsstoffer gennem et rør i væggen i stedet for gennem en skorsten. Derfor er det en nemmere løsning at sætte ind i et eksisterende hus end en traditionel brændeovn. 

En gaspejs er tilsluttet en gaskilde, der antænder, når du tænder for gassen. De fleste gaspejse har forseglet forbrænding. Med denne type forbrænding får pejsen luftcirkulation via et rør i ydervæggen. Samtidig er lågen forseglet, så der ikke slipper luft hverken ind eller ud af pejsen. På den måde skal den ikke bruge den varme luft fra opholdsrummet til at forbrænde gassen og der slipper ikke luft fra ildstedet ud i rummet.

I en gaspejs lægger du keramiske stykker over gastilslutningen. De antænder ikke, men giver en fed effekt til flammebillede. På den måde kan du arrangere keramisk brænde og glasstykker inde i pejsen, så det ligner et almindeligt bål.

Læs mere her: Howstuffworks


FAQ

Hvilken gaspejs skal jeg vælge?
DRU Metro 100XT Gennemgående Gaspejs er vores favorit her på redaktionen. Den vinder bonuspoint på at flammerne kan ses fra flere vinkler og binde to rum sammen. Derudover kan du spare op til 50 % på gasforbruget i forhold til andre pejse. Den får også point for at være nem at betjene med en fjernbetjening eller en app.
Hvad er en gaspejs?
En gaspejs er en varmekilde, der varmer op ved hjælp af gas og bruger derfor ikke brænde. Gassen antændes, når du tænder for pejsen og slukkes lige så nemt igen. Gaspejse fås i et væld af modeller såsom fritstående, sat ind i væggen og ophængt i loftet.
Hvordan virker en gaspejs?
En gaspejs er tilsluttet en gaskilde, der antænder, når du tænder for gassen. Den ventilerer affaldsstoffer gennem et rør i væggen i stedet for gennem en skorsten og er derfor en renere varmekilde. De fleste gaspejse har forseglet forbrænding og cirkulerer luft ind udefra, så den ikke tager varmen fra opholdsrummet.
Hvad koster en gaspejs?
Gaspejse findes i mange forskellige prisklasser. Den billigste her på listen koster omkring 5.000 kr, mens den dyreste koster omkring 45.000 kr. Prisen på gaspejsen afhænger af pejsens type, størrelse og udseende, men den gennemsnitlige pris er cirka 20-40.000 kr.

Denne side er anmeldt af: Line R. Toft Rating 5/5

Forfatter

Redaktionen for Bomagasinet har ét simpelt formål: At skabe verdens bedste forbrugermagasin til formål at hjælpe de danske forbrugere med vejledning om forbrugsgoder. Artiklerne er baseret på omfattende og grundige research-processer, hvor vi samler alt relevant information og data på de respektive produkter og ydelser, så du som læser vejledes på bedst mulig vis. Læs mere omkring os under ’om Bomagasinet’.

Skriv en kommentar