I en tid hvor vores verden bliver mere digital, er der noget romantisk og nostalgisk over fotos på rigtigt papir. Følelsen af at bladre igennem en stak fremkaldte billeder med gode minder fra festlige lejligheder og hverdagen kan ikke slås af at klikke gennem det digitale galleri.

Den knap så romantiske del af processen er turen frem og tilbage til kopibutikken og ventetiden, før du kan se dine billeder på print. Du kan slippe for besværet ved selv at printe dine fotos ud på hjemmekontoret med en fotoprinter.

Gode overvejelser, når du skal købe ny fotoprinter:

  • Printteknologi: Der findes tre printteknologier: inkjet, laser og dye sublimation. Den bedste metode til fotoprints er inkjet, men dye sublimation kan også være en god løsning.
  • Printstørrelse: Hvilken størrelse skal dine fotos have? De fleste standard fotoprintere kan klare op til A4, nogle kan også printe i A3, A2 eller panorama.
  • Farveskala: Som standard vil de fleste printere have farvesystemet CMYK, men tilføjelsen af flere farver kan give endnu mere naturtro print.
  • Blæk: Skal det være billigt i drift kan du vælge genopfyldelige blæktanke. Skal du kun printe af og til, kan det være fint med blækpatroner.

Vi har fundet seks fotoprintere i forskellige prisklasser, så du kan vælge ud fra dit budget og ønsker til printeren. Vi guider dig gennem fordele og ulemper ved alle printerne og hvad eksperter og forbrugere mener. På den måde kan du sammenligne dem og vælge den rette til dit hjemmekontor.


Canon Pixma G650 fotoprinter

Vores anbefaling


Canon Pixma G650 fotoprinter

Canon Pixma G650 er blevet anmeldt til 4,5 stjerner af Digital Camera World og til 5 stjerner af Expert Reviews. Printeren roses for at spare dig på omkostningerne til blæk, da patronerne er genopfyldelige. I anmeldelserne fremhæver de også, at du får printede fotos i superhøj kvalitet, selvom den er lidt langsommere til at printe end andre modeller.

Genopfyldeligt blæk og levende fotoprint
Fotoprinteren fra Canon er oplagt til fotografen, der skal printe ofte. I stedet for traditionelle blækpatroner har den genopfyldelige blæktanke, så du kan købe større mængder ad gangen og skåne miljøet, fordi du ikke skal have ny patron hver gang.

Derudover har den seks individuelle farver, så du kun behøver genopfylde de farver, der løber tør. Direkte fra æsken får du nok blæk til at printe en del fotos, før tankene skal genopfyldes.  Derfor er printeren generelt set billigere i driftsomkostninger end andre tilsvarende modeller.

Du kan printe fotos i op til A4 og endda panoramabilleder på op til 1,2 meter i længden. De seks individuelle farver, der udover de klassiske CMYK også byder på grå og rød, giver en stor farvebredde, så dine print bliver levende og naturtro.

Printeren betjenes via knapper og et lille LCD-display, hvilket gør det dejligt simpelt at printe både i sort/hvid og farve, selvom der ikke er meget plads til tekst på displayet. Skal du scanne eller kopiere, kan du også gøre det med denne printer. Du kobler til via USB eller Wi-Fi, så du kan printe fra din PC, tablet eller smartphone.

Fordele

  • Fantastiske fotoprints
  • Lave driftsomkostninger
  • Printer tusindvis af fotos direkte fra æsken
  • Intuitivt genopfyldningssystem
Ulemper

  • Langsom print
  • Manuelt dobbeltsideprint
  • Ingen touchskærm

Specifikationer:

  • Multifunktionsprinter
  • LCD-display
  • Genopfyldelig blæktank m. 6 farver
  • Udskrivningsopløsning: Op til 4800 x 1200 dpi
  • Udskrivningshastighed: Op til 3,9 ipm


EPSON SureColor SC-P900 fotoprinter

Premiumvalg


EPSON SureColor SC-P900 fotoprinter

Fotoprinteren af EPSON er blevet anmeldt til 4,5 stjerner af Digital Camera World og 4,5 stjerner af PC Mag. Digital Camera World giver printeren bonuspoint for at lade dig udskifte hver farve enkeltvis efter behov og for at printe i superhøj kvalitet. Det samme roser PC Mag, der tilføjer fordelen ved at kunne printe på op til A2-størrelser, selvom du skal købe papirrulleadapteren til det formål separat.

Forbrugerne på Amazon anmelder EPSON SureColor SC-P900 til 4,4 stjerner. Her skriver flere anmeldere, at den printer i rigtig god kvalitet og at den er brugervenlig at sætte op og bruge. En anmelder skriver, at du skal huske at købe ekstra blækpatroner med det samme, da startsættet ikke rækker så langt.

Bred farveskala og højkvalitets prints
EPSON SureColor SC-P900 er premiumvalget på vores liste, fordi den ligger i den høje prisklasse, men du får rigtig god kvalitet for pengene. Den printer i en opløsning på op til 5760 x 1440 dpi både i sort/hvid og farve.

Den har to udskriftmuligheder: almindeligt papir og papirrulle. Du kan printe i en størrelse op til A2 og hvis du bruger en papirrulle, kan du udskrive panoramafotos. Papirrulleadapteren skal købes separat.

Der er tænkt på naturtro farver i valget af blæk, fordi der er tilføjet seks ekstra farvepatroner i forhold til de standard fire (CMYK). Det giver en bredere farveskala, så billederne kan få mere dybde og dimension. Det betyder også, at du kan udskifte de enkelte farver, som de løber tør, så du ikke spilder unødvendig blæk og penge, hvis én farve løber tør.

Fordi printeren printer i så god opløsning, betyder det, at printeren ikke er den hurtigste. Derfor er den mest oplagt at bruge til højkvalitetsprints og lejlighedsvise dokumentprint.

Fordele

  • Blækket giver en forbedret farveskala
  • Brugbart indvendigt lys
  • Intuitiv touchskærm
  • Udskriver på op til A2
Ulemper

  • Lav blækkapacitet
  • Papirrulleadapter købes separat

Specifikationer:

  • 4,3″ Touchskærm
  • 10 farver m. individuelle blækpatroner
  • Udskrivningsopløsning: Op til 5760 x 1440 dpi
  • Mediestørrelse: Op til A2
  • Printer på fotopapir eller fotorulle


EPSON Expression Premium XP-7100 fotoprinter

Bedst til prisen


EPSON Expression Premium XP-7100 fotoprinter

PC Mag giver printeren fra EPSON 4 stjerner i deres test, mens Rtings.com også giver den en god anmeldelse. Begge sider anbefaler fotoprinteren til hjemmekontoret eller til dig, der er hobbyfotograf. PC Mag roser den for at printe i super god kvalitet og for den store, brugervenlige touchskærm. Både Rtings og PcMag nævner, at den har relativt høje driftsomkostninger, men hvis du kun printer engang i mellem, er det ikke et stort problem.

Høj opløsning og mange tilkoblingsmuligheder
Epson Expression printer med en opløsning på 5760 x 1440 dpi, hvilket er højt i forhold til andre tilsvarende modeller. Printeren har frem blækpatroner, så udover CMYK får du også en fotosort farve, der fremhæver de sorte farver i billederne og gør dem rigere.

En af de store fordele ved printeren er, at den har et funktion til at vende papiret selv. Det gør det nemmere at scanne eller printe dobbeltsidet dokumenter og fotos, uden du behøver at gøre noget selv. Den kan printe op til A4 og har også en indbygget scanner, så du har mulighed for at kopiere, scanne og printe på samme enhed.

Du kan printe via den 4,3″ store touchskærm på enheden, men du har også fordelen af AirPrint, så du kan printe direkte fra din telefon. Det er en af de enheder på listen, der har flest tilkoblingsmuligheder.

Den har også en funktion til at designe og printe labels til CD’er og DVD’er, så derfor er det virkelig en multifunktionsprinter, der er særdeles velegnet til hjemmekontoret, hvor du ikke gider have for mange maskiner stående.

Fordele

  • Exceptionel printkvalitet
  • Automatisk dobbeltsidet print
  • Stort og brugervenligt kontrolpanel
  • Robust forbindelse
Ulemper

  • Høje driftsomkostninger
  • Lav papirkapacitet

Specifikationer:

  • 4,3″ touchskærm
  • AirPrint
  • Udskriftsopløsning: Op til 5760 x 1440 dpi
  • Max mediestørrelse: A4
  • 5 farver/patroner


HP Tango X fotoprinter

Bedste lille og trådløse printer


HP Tango X fotoprinter

HP Tango X får 4 stjerner af Expert Reviews i deres test. De fremhæver fotoprinterens kompakte størrelse og lydsvaghed samt at den printer billeder i høj kvalitet, selvom den ikke er den hurtigste model.

PC Mag giver den en god anmeldelse og kalder den en smart printer, som vil være svær at efterfølge for nye modeller. På Tom’s Guide får den en middel anmeldelse med 2,5 stjerner. Den får ros for at printe i høj kvalitet og med stor hastighed på specielt dokumenter, men kritiseres for udelukkende at kunne opereres med din telefon eller computer og ikke direkte på enheden.

Stilren og smart printer
Printeren fra HP er en stilren og flytbar printer, der kan gemmes væk, når du ikke bruger den. Den er omkranset af et stofcover, som du kan lægge hen over, når du ikke bruger den, så den ikke har så maskinelt et udtryk.

Den skal bruges sammen med HP-smart appen, og har derfor ikke noget display på selve enheden, hvilket typisk ikke er en udfordring for de fleste brugere. Til gengæld har du stor frihed til at printe fra flere forskellige enheder.

Det er en af de hurtigere printere her på listen, hvor den er specielt god til at printe tekst, men den klarer også grafikker og fotos i et hurtigt tempo. Den er knap så hurtig til kopiering, men så kan du med fordel udskrive flere papirer frem for at kopiere dem.

Den har en høj printkvalitet og har fire farver i paletten til at skabe naturtro prints. Blækpatronerne er delt op i en sort og en farvet patron, så du kan skifte dem separat efter behov. Du kan printe fotos og dokumenter i størrelser op til A4. Ifølge HP har den en månedlig driftscyklus på op til 500 sider, så du kan printe en del, før du behøver udskifte blækpatronerne.

Fordele

  • Høj printkvalitet
  • Hurtig print af grafikker og fotos
  • Print af tekst er hurtigere end gennemsnittet
  • Kompakt, stilrent design
Ulemper

  • Intet kontrolpanel til enkeltstående brug
  • Langsom kopiering

Specifikationer:

  •  4 farver
  • Max opløsning: 1200 x 1200 (sort/hvid) og 4800 x 1200 (farve)
  • Max mediestørrelse: A4
  • Månedlig driftscyklus: Op til 500 sider (anbefalet 100-300)


Canon PIXMA iX6850 fotoprinter

Bedste naturtro prints


Canon PIXMA iX6850 fotoprinter

Tech Radar giver fotoprinteren fra Canon et god anmeldelse i deres test. De fremhæver, at den printer utroligt naturtro farver og at du har mulighed for at printe på op til A3, så du kan lave større projekter. Du skal selv vende papiret, hvis du skal lavet dobbeltsidet print, men det er deres eneste kritikpunkt.

På Google får Canon PIXMA iX6850 en vurdering på 4,4 stjerner. Her skriver flere forbrugere, at den er god til dig, der vil printe på A3 eller lidt tykkere fotopapir, og som gerne vil have højkvalitetsprints derhjemme. Et par nævner, at opsætningen kan være lidt kringlet, men det er heldigvis kun én gang, det er aktuelt.

Store print i høj kvalitet
Fotoprinteren fra Canon giver dig mulighed for at printe større billeder ud til fx at hænge på væggen. Den understøtter print op til A3-størrelse og kan også printe på lidt tykkere fotopapir, så dine prints kommer ud i god og holdbar kvalitet. Selvom den printer på stort papir, er printeren i sig selv kompakt og stilren, så den ikke fylder meget på hjemmekontoret.

Den har én af de højeste printopløsninger på denne liste med 9600 x 2400 dpi. Den printer ud fra 5 forskellige blæktanke inklusiv en sort farve, der giver skarphed og dybde til dine print. Blækpatronerne er ekstra store, så du kan printe flere sider ud per patron og på den måde spare penge i længden.

Printeren er hurtigt til at printe dokumenterne og kan tilsluttes med både Wi-Fi og Ethernet. Derudover kan du printe direkte fra din telefon med den tilknyttede app eller Apple AirPrint og Google Cloud Print.

Fordele

  • Naturtro farvegengivelse
  • Store farveprint
  • XL blækpatroner
Ulemper

  •  Ingen automatisk dobbeltsidet print

Specifikationer:

  • 5 farver/individuelle blækpatroner
  • Max opløsning 9600 x 2400 dpi
  • Max mediestørrelse: A3 plus
  • Understøtter Apple AirPrint og Google Cloud Print


EPSON Expression Premium XP-970 fotoprinter

Den mest kompakte og flytbare model


EPSON Expression Premium XP-970 fotoprinter

EPSON Expression Premium XP-970 er testet og anmeldt af Expert Reviews og Digital Camera World, der begge giver den 4 stjerner. PC Magazine har også anmeldt fotoprinteren, hvor den får en rating på 3,5.

Epson printeren får ros for at udskrive billeder i super høj kvalitet og for fordelen ved at kunne printe direkte fra telefonen. Det er en A3 model, der giver dig god værdi for pengene, selvom de kommenterer, at det ikke er den hurtigste model på markedet.

Kompakt og alsidig fotoprinter
Expression Photo XP-970 fra er en kompakt og stilren fotoprinter, der ikke fylder meget på kontoret. Selvom den er kompakt og flytbar har du mulighed for at printe, scanne og kopiere, så du kun behøver den ene enhed.

Printeren er smart til dagligdags brug såvel som fotoprint. Den har to separate papirbakker til de forskellige typer papir, så den selv kan skifte mellem dem, alt efter hvad du ønsker at skrive ud.

Du kan udskrive på op til A3 i en opløsning på 5760 x 1440 dpi. Den printer med en levende farveskala, fordi den har seks farvepatroner, hvor den tilføjer lys cyan og lys magenta til den sædvanlige CMYK og sort-pallette.

Den har et stort display, hvor du kan styre enheden. Du kan udskrive fra en computer med Wi-Fi og Wi-Fi Direct, så du ikke nødvendigvis behøver at have en internetforbindelse tændt, for at den virker. Du kan også printe fra din smartphone eller tablet, så du ikke skal flytte billederne over på computeren, hvis de er taget på telefonen.

Fordele

  • Seks individuelle blækpatroner
  • Stor touchskærm
  • Levende A3 fotoprint
  • Indbygget scanner
Ulemper

  • Langsom printerhastighed
  • Begrænset papirkapacitet

Specifikationer:

  • 4,3″ touchskærm
  • Udskriftopløsning: 5760 x 1440 dpi
  • Max mediestørrelse: A3
  • 6 individuelle blækpatroner
  • Indbygget scanner


Sådan vælger du den rigtige fotoprinter

Printteknologi
Der findes tre printteknologier: inkjet, laser og dye sublimation. Laserprintere er ikke det bedste valg til en fotoprinter. De fleste printere bruger inkjet – altså blæk – fordi det er velfungerende til hjemmeprinteren, selvom blækket risikerer at tørre ud, hvis den ikke bruges ofte nok.

Dye sublimation har den fordel, at det er nemt at udregne driftsomkostningerne, fordi papir og blæk løber tør samtidig. Det har en okay billedkvalitet og printer hurtigt, men hvis du primært vægter printkvalitet højest, skal du gå efter inkjet.

Printstørrelse
Overvej, hvilken størrelses fotos, du ofte skal printe. De fleste standard fotoprintere kan klare op til A4, men hvis du ved, at du ofte skal printe i A3, A2 eller panorama, er det vigtigt at vælge en printer, der kan det.

Blæk og farveskala
Som standard vil de fleste printere have et farvesystem, der bruger cyan, magenta, gul og sort (CMYK). Det giver en bred farveskala, som er rigeligt fint til de flestes printbehov. Hvis du gerne vil have virkeligt naturtro fotos, kan du med fordel vælge en printer, som har flere farver. Så kan farverne orange, blå, grå, rød o.lign. være tilføjet, så farveskalaen kan blive endnu bredere.

Blæk fås også som patroner eller genopfyldelige tanke. Hvis du printer ofte, kan det være billigere i længden med den genopfyldelige version, mens patronerne er fine til dig, der ikke printer så ofte.

Læs mere her: BH Photo Video, PC Mag

Hvilken printer er den bedste til at printe fotos?

Canon, Epson og HP er de helt store spillere på markedet, når det kommer til fotoprintere til hjemmet. Selvom udvalget af brands er begrænset, er udvalget af modeller heldigvis bredt. Uanset hvad dit budget er, er det muligt at finde den model, der passer bedst til dine behov.

Der er ikke én model, der er den bedste for alle, fordi det afhænger meget af dine behov. Derfor skal du overveje, hvad der er vigtigst for dig i printeren.

Hvilken størrelse skal din fotos have? Nogle kan printe op til A4, mens andre også kan klare A2 og panoramabilleder. Til fotos af almindelig størrelse anbefaler vi Canon Pixma G650 og skal du printe store billeder kan EPSON SureColor SC-P900 være den rette printer for dig.

Dit valg af fotoprinter kan også være afhængigt at, hvor ofte du skal printe. Hvis du skal printe ofte, kan det være en fordel at vælge en printer med genopfyldelige blæktanke som Canon Pixma G650, så du kan spare penge i længden. Printer du ofte, kan det også være en fordel at vælge en hurtig printer.

Kvalitetsmæssigt varierer det også meget fra printer til printer. Alt efter hvad du skal bruge billederne til, kan det være her, din vigtigste beslutning ligger. Canon PIXMA iX6850 er et oplagt valg, hvis kvaliteten vægter højt på din prioriteringsliste, men alle printerne her på listen printer i god kvalitet og rigtig fint til billeder til fotoalbummet.

Læs mere her: Digital Camera World, TechRadar

Er det dyrere at printe fotos derhjemme?

Når du får printet dine billeder i en kopibutik, koster det et beløb per print. Det varierer fra sted til sted, men koster i omegnen af en krone per print alt efter kvalitet, størrelse og papirtype. Det er en super nem løsning, fordi du ikke selv skal bøvle med papir og blæk for at få et godt resultat.

Hvis du omvendt køber en fotoprinter til hjemmebrug, skal du indregne prisen på selve printeren, papiret og blæk løbende. Det er et større startbeløb, men nogle fotoprintere har blæk nok til rigtig mange prints direkte fra pakken. Du har stor kontrol over, hvordan du vil printe, når du gør det selv, hvorimod print ofte bliver dyrere, hvis papiret og størrelsen ændrer sig.

Derfor er det godt at overveje, hvor meget du forventer at printe derhjemme. Hvis du kun skal printe et par billeder om året, kan det være for dyrt i drift at have printeren stående på hjemmekontoret. Så risikerer du også, at blækket tørrer ud, så den bliver for dyr i drift. Er du derimod hobbyfotograf og ofte printer fotos, kan det være en god investering i længden og så slipper du også for turen ind til kopibutikken eller fragten fra en hjemmeside.

Læs mere her: How to Geek


Beskrivelse af kilder og tests

Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder. I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:
PC Magazine

PC Mag er et onlinemagasin, der fokuserer på computere, gaming og udstyr dertil. Med afdelinger i USA, Storbritannien, Australien, Grækenland, Indien, Israel, Mellemøsten og Sydøstasien spænder magasinet bredt, og penge indtjenes via links til diverse forhandlere. På den måde kan du være sikker på, at alle anmeldelser er uafhængige. PCmag har testet følgende produkter:

Du kan læse anmeldelsen af SureColor SC-P900 Fotoprinter her.
Anmeldelsen er udført: 10. marts 2021

Du kan læse anmeldelsen af Epson Expression Premium XP-7100  her.
Anmeldelsen er udført: 19. februar 2019

Du kan læse anmeldelsen af HP Tango X  her.
Anmeldelsen er udført: 25. september 2018

Du kan læse anmeldelsen af Epson Expression Photo XP-970  her.
Anmeldelsen er udført: 27. november 2019

Expert Reviews

Expert Reviews tester og anmelder produkter indenfor teknologi, hjemmet, sport, rejser m.m. Expert Reviews har anmeldt følgende produkter:

Du kan læse anmeldelsen af Canon Pixma G650 her.
Anmeldelsen er udført: 14. juni 2021

Du kan læse anmeldelsen af SureColor SC-P900 Fotoprinter her.
Anmeldelsen er udført: 12. februar 2021

Du kan læse anmeldelsen af HP Tango X  her.
Anmeldelsen er udført: 5. marts 2019

Du kan læse anmeldelsen af Epson Expression Photo XP-970  her.
Anmeldelsen er udført: 19. marts 2020

Digital Camera World

Digital Camera World beretter om nyheder indenfor kamera-verdenen og tester og anmelder produkter. De har anmeldt følgende produkter:

Du kan læse anmeldelsen af Canon Pixma G650 her.
Anmeldelsen er udført 20. maj 2021

Du kan læse anmeldelsen af Epson Expression Photo XP-970  her.
Anmeldelsen er udført: 18. oktober 2019

Amazon

Amazon er en af verdens største webshops på nettet, hvor du kan købe et væld af forskellige produkter fra hele verden. Amazon tilbyder forbrugerne, at de kan give produkterne på siden bedømmelser ud af 5 stjerner og knytte en kommentar til deres vurdering. Anmelderne opdateres løbende, som flere forbrugere giver deres mening til kende. Forbrugerne på Amazon har anmeldt følgende produkter:

Du kan læse anmeldelserne af SureColor SC-P900 Fotoprinter her.
Anmeldelsen er indhentet: oktober 2021

Rtings.com

Rtings.com tester produkter som elektronik og køkkenredskaber. Rtings har testet følgende produkter:

Du kan læse anmeldelsen af Epson Expression Premium XP-7100  her.
Anmeldelsen er udført: 20. maj 2020

Tom’s Guide

Tom’s Guide tester og anmelder teknologi og kommenterer på nyheder fra tech-verdenen. Tom’s Guide har anmeldt følgende produkter:

Du kan læse anmeldelsen af HP Tango X her.
Anmeldelsen er udført: 7. december 2018

TechRadar

TechRadar er Storbritanniens største websted, der fokuserer på tech-nyheder. Deres team består af erfarne skribenter, der arbejder over hele verden, og der er fokus på Futures principper for en redaktionel uafhængighed. TechRadar har anmeldt følgende produkter:

Du kan læse anmeldelsen af Canon PIXMA iX6850 her.
Anmeldelsen er udført: 12. august 2021

Google

Google er en af verdens mest anerkendte og benyttede søgemaskiner, der nu også har en række andre tilbud, services og produkter til brugerne. Google har et stort brugerunivers, hvor brugerne kan give anmeldelser til både produkter såvel som kulturtilbud, restauranter og øvrige services. Forbrugerne på Google har anmeldt følgende produkter:

Du kan læse anmeldelserne af Canon PIXMA iX6850 her.
Anmeldelserne er indhentet: oktober 2021

FAQ

Hvilken fotoprinter skal jeg vælge?
Vi anbefaler Canon Pixma G650 som den bedste fotoprinter. Den klarer sig godt i test, fordi den har lave driftsomkostninger, printer fantastiske fotos og har genopfyldelige blæktanke.
Hvor dyrt er det at bruge en fotoprinter derhjemme?
Hvis du køber en fotoprinter til hjemmebrug, skal du indregne prisen på selve printeren, papiret og blæk løbende. Det er et større startbeløb end hvis du får printet i en kopibutik, men nogle fotoprintere har blæk nok til rigtig mange prints direkte fra pakken, inden du skal købe mere blæk.
Behøver du en fotoprinter?
Hvis du kun skal printe et par billeder om året, kan det være for dyrt i drift at have printeren stående på hjemmekontoret, da blækket kan tørre ud. Printer du ofte fotos, kan det være en god investering i længden med en fotoprinter og så slipper du også for besværet ved at få andre til at printe for dig.
Hvor meget skal du betale for en fotoprinter?
Du kan få fotoprintere i forskellige prisklasser fra omkring 1000 kr. og op til 10.000 kr. Prisen er afhængig af printkvalitet, printhastighed, blæksystem og farveskala.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme

Forfatter

Redaktionen for Bomagasinet har ét simpelt formål: At skabe verdens bedste forbrugermagasin til formål at hjælpe de danske forbrugere med vejledning om forbrugsgoder. Artiklerne er baseret på omfattende og grundige research-processer, hvor vi samler alt relevant information og data på de respektive produkter og ydelser, så du som læser vejledes på bedst mulig vis. Læs mere omkring os under ’om Bomagasinet’.

Skriv en kommentar