Fliserensning pris – Alt du skal vide om rensning af fliser (+ tilbud fra fagfolk)
Hvis du har fliser et sted i boligen, enten på badeværelset, i køkkenet, i entréen eller ude på terrassen, er det indimellem nødvendigt at rense dem. Fliserensning kan virke langtrukkent og som kedeligt, ensformigt arbejde, men det er nødvendigt af flere grunde.
Alger, mos og andet utøj kan finde sin vej til dine udendørs fliser, mens fuger og farver indenfor kan falme og skabe et misvedligeholdt udtryk. Det kan virke som en uoverskuelig og langtrukken opgave, men fliserensning er faktisk ikke så slemt, som du måske tror.
Få den bedste intro til rensning af fliser her. Fra gode råd til at rense dem selv til tips om, hvordan du finder et godt og pålideligt firma til at påtage sig arbejdet for dig.
Fliserens pris – Hvad koster fliserens?
Hvis du ikke ønsker at rense dine fliser selv, af den ene eller den anden årsag, kan du hyre professionel fliserens. Men hvad koster dét?
Pris på fliserens kan variere fra firma til firma, og prisen udregnes ofte i forhold til kvadratmeter af fliser, ligesom hvis du skulle udskifte tag. Mange firmaer, der tilbyder fliserensning, har desuden også ekstra ydelser, du kan medkøbe.
Vi har her samlet de typiske priser pr. kvadratmeter fra nogle af de største leverandører
Fliserens priser kan virke høje, men husk på, at du betaler dig fra hårdt, fysisk arbejde, og at den professionelle hjælp kommer med egne maskiner og sørger for at udføre et stykke kvalitetsarbejde.
Du kan få en god fliserensning pris ved at skrive direkte til en virksomhed og høre, om de kan komme med et tilbud. Du kan også overveje at tilvælge nogle ekstra tjenester – selvom prisen stiger, vil du få mere for pengene.
Hvis du vælger at spare penge og begynde rens af fliser selv, skal du sikre dig, du har de nødvendige redskaber. Det er bedre at bruge penge på gode hjælpemidler af en ordentlig kvalitet, frem for at skulle arbejde endnu hårdere eller måske helt spilde pengene.
Fliserens prisliste
Dansk Fliserens – fra 30 kr
Dansk HusogHave Service – fra 119 kr
Nanostone – fra 30,6 kr
Algenord – fra 36 kr
Algeteknik – fra 39 kr
Du kan her se priserne på fliserens hos nogle af de største udbydere i Danmark. De tilbyder fliserens både med og uden imprægnering, hvilket er en lille detalje som er vigtig at tage stilling til, da imprægnering har stor indflydelse på hvor længe behandlingen holder fliserne rene. Imprægnering er dermed med til at forlænge levetiden samt det at holde rene fliser lang tid frem.
Bemærk, at priserne på fliserens er vejledende og kan variere afhængigt af en række faktorer, såsom flisens kvalitet, størrelse, finish og design, samt om der skal lægges et underlag, om der er skæve vægge eller andre udfordringer, der kræver ekstra arbejde. Det anbefales derfor at indhente tilbud fra flere leverandører, inden du træffer et valg. Det er også en god idé at spørge om eventuelle rabatter, tilbud eller andre fordele, der kan være tilgængelige.
Basisviden om fliserensning
Fliserensning er nødvendigt, både for at holde fliserne pæne og rene, men også for at holde dem algefri og sunde, hvis de udsættes for vand og fugt med jævne mellemrum. Selvom du vasker dine fliser eller klinker, vil de blive mærkede af tiden. Det betyder ikke, de har ændret farve fuldstændig, men at de har behov for en grundig rensning.
Alger, svamp og andet utøj kan let finde sig tilrette i fugerne, og det er dit ansvar som boligejer at få renset fliser. Det er noget, du skal være klar over, når du lægger fliser til at begynde med.
Rengøring af fliser er ikke noget, du behøver at kaste dig ud i hver måned, og heller ikke engang hvert år. Du kan ofte se det på flisens overflade når det er tid til næste rengøring. Andre ting du bør kigge efter er glatte fliser eller misfarvninger.
Hvis du vælger at rense fliser selv, og der ikke er tale om meget udsatte steder, kan du sagtens nøjes med at rense dem med nogle års mellemrum. Det bør ofte kun tage fra et par timer til en weekend afhængig af om du har flisepest eller store problemer med alger. I visse tilfælde kan algebehandling kræve ekstra stærke kemikalier, hvor du her får brug for hjælp fra professionelle.
Sørg for at få det hele overstået med en komplet rens af fliser, når det endelig bliver gjort – uanset om du selv står for det, eller om du ansætter nogen. Hvis der er tale om et virkelig slemt tilfælde, kan en højtryksrenser være nødvendig: Her er du nødt til at konsultere professionelle fagfolk, for at få arbejdet gjort. Det er nemlig ikke alle fliser som kan holde til at få tur med en højtryksrenser, men derimod skal have en tur med professionelt udstyr. Det er derfor vigtigt at du snakker med en professionel, hvis du er i tvivl.
Fliserensning og rensning af fugerne
Fliser er gode at have i forskellige rum i hjemmet, og de kan også være fine udenfor. Men de kræver pasning og pleje ligesom resten af huset. Hvis noget er helt håbløst, bliver det udskiftet, men modsat montering af vinduer, er det ikke en helt nem sag sådan bare at lægge nye fliser.
Dine fliser vil ikke gå i stykker, hvis de ikke bliver rensede, men de kommer til at se mørkere og mere slidte ud. Det er derfor vigtigt, at du sørger for både at rense mellem dem og fugerne.
Der er forskel på, om du har fliser indenfor eller udenfor, og om de er i et vådrum eller ej. Du kan finde rigtig mange gode råd fra boligejere på nettet, der har været i samme situation som dig. Husk den sunde fornuft, så du ikke kommer til at ødelægge noget.
Hvis du lægger fliser, er det godt at huske på, at de også skal renses på et tidspunkt. Det er værdifuldt at have i mente, når du kigger på dem allerede inden, de bliver lagt, så du kan finde nogen, der også er til at håndtere rengøringsmæssigt.
Gode råd til at rense fuger
Du kan nemt fjerne snavs fra flise-fugerne. Det er vigtigt at vide, at fuger ikke kan tåle afkalkningsmidler, der er sure, medmindre der er tale om epoxy-fuger, som er vandtætte, og selv her skal du sørge for at mætte dem med vand kort efter afsyringen.
Den bedste tilgang til fuger er med knofedt, men du kan også finde smarte løsninger på nettet – fx kan du købe en specialbørste til boremaskinen, som klarer meget af arbejdet for sig. Alt, du ellers skal bruge, er universalrengøringsmiddel og en helt almindelig skuresvamp.
Hvordan fungerer fliserensning?
Fliserensning kan fungere på flere forskellige måder. Det afhænger meget af, hvor stort et omfang, der er tale om, og hvor lang tid, der er gået, siden sidste rensning. En god, effektiv rens af fliser sørger for, at snavs og skidt, der har bygget sig op på fliserne, skrubbes væk, så den oprindelige farve kommer til syne igen.
Fliser er oftest lavet af sten, og derfor kan det virke mærkeligt, at de skifter farve, selvom du vasker gulvet og ikke sviner. Men mange små mængder kan mærkes over tid, og derfor er du nødt til indimellem at rengøre med fliserne i fokus.
Selve fliserensningen kan fungere på flere måder; du kan enten gøre det selv, eller du kan hyre nogen til at klare arbejdet. Du kan tage forskellige tilgange med begge valgmuligheder, og det vigtigste er, at du passer godt på dig selv og din krop.
Lagene af snavs skrubbes, vaskes eller spules væk, så de oprindelige sten kan ses igen. Det bliver næsten helt som at få nye gulve, og du kommer ikke til at fortryde arbejdet eller udgifterne! Dit hjem bliver pænere, og du kan stille dig selv tilfreds med et veludført stykke arbejde.
Gør-det-selv fliserens
Hvis du vælger gøre det selv fliserens, er den eneste tilgang, du videre kan tage, med knofedt og hårdt arbejdet. Rensning af fliser er hårdt arbejde, men det kan betale sig!
Alt efter omfanget af de fliser, du skal tage dig af, kan du undersøge forskellige rensemuligheder. Der findes hoveder, du kan sætte på skruemaskiner, så du ikke skal anstrenge din arm så meget, og der er flere forskellige rensemidler på markedet, du kan overveje.
Det er ikke spor svært at rense fliser selv, og alt, du egentlig skal sørge for, er de rette redskaber og en god arbejdsstilling. Brun sæbe er også en mulighed, når du renser fliser – bare vær forsigtig med, hvad du bruger, hvis du renser fliser udenfor.
Gå videre til afsnittet ”Forskel på rensning af fliser indenfor og udenfor”, for at få en vejledning til, hvordan du renser dine fliser.
Dét skal du vide, inden du vælger "gør-det-selv" fliserens
Når du renser fliser selv, skal du først og fremmest passe på din krop. Det er nemt at falde ind i dårlige vaner, når vi arbejder på ting i huset, og mange kommer ind i en mentalitet om, at det kun tager et kort øjeblik.
Fliserensning er hårdt for knæene og ryggen. Du sidder på fliserne og arbejder foroverbøjet, og dét kan skade dig i længere tid. Sørg derfor for, at du har et siddeunderlag, så du kan skåne dine knæ. Skift stillinger og pas godt på din ryg, og husk at holde mange pauser, mens du arbejder.
Det kan også være en rigtig god idé at arbejde med handsker. Uanset om din valgte form for fliserens er brun sæbe, kemikalier eller noget helt tredje, skal du passer på din hud. Gode gummi- eller rengøringshandsker må ikke undervurderes, når du går i gang med fliserensning.
Vær opmærksom på, at ikke alle fliser er lige modtagelige overfor forskellige rengøringsmidler. Du skal vide, hvilken type flise, du har, for at være sikker på, at du ikke ødelægger dem.
Sådan finder du professionel fliserens
Hjælp til fliserensning kan være nødvendigt af mange forskellige årsager. Det kan være, du bare ikke har tiden, eller at din krop ikke kan holde til det forholdsvis hårde arbejde, rensning af fliser indimellem kan være.
Men hvordan finder du en troværdig og god fliserensningsservice? Det nemmeste er selvfølgelig at spørge familie og naboer i området, hvem de har god erfaring med. Førstehåndsanmeldelser er altid de bedste!
Du kan også tage rundt på nettet og se, hvilken firmaer tager ud i nærheden af dig. Hvis der er mere end ét, kan du med fordel sammenligne deres anmeldelser på sider som TrustPilot eller Facebook. Du kan skrive til et firma på forhånd og få et uforpligtende tilbud eller høre mere om deres ydelser, inden du beslutter dig helt.
Fliserens virksomheder specialiserer sig i at tage hånd om dine fliser. De fleste virksomheder har fokus på udendørs fliser, da det er dem, der kan give den største hovedpine for privatpersoner. Mange tilbyder ekstra ydelser, såsom rensning af fuger, du også kan overveje, når du alligevel betaler dem for at komme ud og hjælpe dig.
Hvis du skal have renset fliser i løbet af foråret, er det godt at være ude i god tid, da nogle fliserensningsfirmaer får meget travlt i visse perioder.
Forskel på fliserens udendørs og indendørs
Der er stor forskel på, om du skal i gang med fliserensning på inden- eller udendørs fliser. Udendørs fliser er ofte i værre stand og kræver en hårdere hånd, mens indendørs fliser kan være mere skrøbelige. Find ud af, hvilken type fliser, du har, så du ikke ødelægger dem.
Sådan renser du fliser indendørs
For at rense fliser indendørs skal du bruge:
- Vand tilsat et sæbebaseret rengøringsmiddel (for matte og porøse fliser)
- Vand med opvaskemiddel (højglanspolerede og blanke fliser)
- Du kan sæbebehandle eller oliere uglaserede fliser med linolie eller et specialmiddel
Sådan bærer du dig ad:
- Støvsug og vask flisegulvet, så det er så rent som muligt, inden du går i gang med dyb rengøring
- Sørg for, at du har et godt siddeunderlag, så du ikke skader din krop, og evt. handsker
- Gå i gang med at rense fliserne med et redskab, der er velegnet til det. Det kan være en klud, en vaskesvamp, en børste beregnet til formålet, eller en helt fjerde mulighed. Vær sikker på, at du forstår, hvilken type flise, der er tale om, så du ikke ødelægger din imprægnering, overflade eller glasering.
- Sådan renser du fliser udendørs
Det kan være lidt mere drilskt at rengøre udendørs fliser. Formålet er oftest at komme af med alger og skidt, så terrassen eller stien ser pæn ud igen. Hvis fliserne aldrig er blevet rensede, og de er i dårlig stand, kan du med fordel kontakte en professionel.
For at rense fliser udendørs skal du bruge:
- En stiv kost
- Middel mod alger
- En patio cleaner med forbindelse til vand
- Imprægnering
Sådan bærer du dig ad:
- Sørg for, at området er ryddet og frit for krukker og eventuelle havemøbler. Fjern også ukrudt mellem fliserne, så du ikke skal døje med det.
- Begynd at rense området med din patio cleaner. Husk at være tålmodig, for det kan godt tage et stykke tid. Sørg for løbende at skylle stenene af, så du bedre kan se, om du har fået det hele med!
- Rens området af, både eventuelle ting, du har ramt under rengøringen, men også fliserne selv, da du kan have overset striber eller pletter
- Sprøjt algebehandlingen ud, så du kan få bugt med de overskydende vækster
- Imprægner området med et kvalitetsprodukt. Når det er tørret, kan det være godt at feje fliserne med sand –fugerne kan nemlig godt være blevet taget med op, når du renser sten udenfor!
Ud over regelmæssig rengøring kan højtryksrengøring med højtryksrenser være en effektiv måde at fjerne genstridigt snavs fra dine fliseflader på. Denne metode er især nyttig til udendørs områder som terrasser og indkørsler, hvor snavs og snavs hurtigt kan samle sig. En højtryksrenser kan lejes eller købes, afhængigt af dine behov og dit budget.
Er en fliserensning dét værd?
Det kan være, du undrer dig over, om fliserensning overhovedet er besværet og pengene værd. Hvis fliserne trods alt ikke er hjem for svamp eller utøj, hvad er så pointen?
Stolthed er en stor faktor. Et pænt hjem er ikke nødvendigvis pletfrit og altid ryddeligt, men det behandles og rengøres med omsorg. Måske lægger du ikke selv mærke til, hvordan dine fliser ser ud, men efter en fliserensning vil du se, hvad dine gæster og besøgende i hjemmet ser.
Som du kan se på billederne ovenfor, er der en kæmpe forskel fra før og efter, fliserne er blevet rensede. Det er altid overraskende og se fliserens før og efter rengørings billeder, men det kan også virke motiverende – og mens du er i gang med at rengøre, kan det ligefrem være tilfredsstillende at se, hvordan din fremgang er synlig.
Du behøver ikke rense dine fliser ofte, så længe du stadig støvsuger og vasker gulv. Men det er godt at få det gjort indimellem, om ikke andet, så for at holde dit hjem i god stand. Når alt kommer til alt, er det ikke noget, der tager så forfærdelig lang tid. Brug lidt tid eller penge og få det overstået, så du ikke skal tænke på det videre.
Bør man tilvælge imprægnering ved rens af fliser?
Ja, imprægnering er vigtig for fliser, da det kan hjælpe med at forhindre fugtige områder og alger. Det er især vigtigt for udendørs fliser, som kan blive udsat for mere fugt eller hårdere vejrforhold.
Hvis du imprægnerer dine fliser, bliver de lettere at rengøre i fremtiden og hjælper med at beskytte dem mod eventuelle skader. En professionel fliserenser bør kunne påfører dine fliser vandtæt imprægnering og giver ekspertrådgivning om, hvordan du bedst sørger for at undgå nye algeangreb i fremtiden.
Hvis du ikke er sikker på, om du har brug for imprægnering eller ej, er det altid bedst at konsultere en ekspert i fliserensning, før du træffer nogen beslutninger. De vil være i stand til at anbefale den bedste fremgangsmåde i netop din situation.
Selvom det ofte kan være dyrt at få lavet imprægnering af fliser på større arealer, så er det en god investering i fremtiden, da fliserne også vil holde længere. Mange oplever frostsprængninger i deres fliser, hvilket imprægneringen kan modvirke, da den skaber en hinde ovenpå fliserne.
Du bør også overveje at tilkøbe fugesand, da sandet mellem fliserne ofte forsvinder når der foretages en fliserens. I de fleste tilfælde medfølger dette når du booker en professionel til at gøre det, men du bør dog spørge ved booking om det medfølger.
Er flisepest svært at bekæmpe?
Flisepest kan være vanskelig at bekæmpe, da de kan gemme sig i fugerne mellem fliserne og være svære at opdage. De kan også sprede sig hurtigt, hvis de ikke bliver bekæmpet hurtigt. Den bedste måde at forebygge flisepest på er ved at rengøre fliserne regelmæssigt og sørge for at bruge et godt rengøringsmiddel, der er beregnet til fliseoverflader. De professionelle ved præcis hvilken fliserens mod flisepest de skal bruge, hvilket gør at de kan udføre fliserens mere effektivt end den almene forbruger. På grund af at de kan bruge stærkere kemikalier end den almene forbruger, så kan de ofte gøre flisernes overflade helt som ny. Flisepest er derfor svært at bekæmpe, men bestemt muligt med det rette professionelle udstyr.
Forhandler | Pris pr. m2 uden imprægnering | Pris pr. m2 med imprægnering |
---|---|---|
Danskfliserens | fra 30 DKK | fra 42,5 DKK |
Danskhusoghaveservice | N/A | fra 119 DKK |
Nanostone | fra 30,6 DKK | fra 51,6 DKK |
Algenord | fra 36 DKK | fra 56 DKK |
Algeteknik | fra 39 DKK | fra 69 DKK |