Artiklen indeholder reklamelinks.

Langt de fleste danske huse er ikke bygget med aircondition eller klimaanlæg installeret. Netop derfor kan de mange og pludselige temperaturstigninger – særligt i løbet af sommerhalvåret – hurtigt blive en udfordring for mange mennesker. 

Hvis du også har svært ved at holde hovedet koldt på de varme dage, eller godt kunne tænke dig et bedre indeklima til dig og din familie, så bør du overveje at anskaffe en ventilator til hjemmet. Vi guider dig igennem junglen af de mange valgmuligheder, og hjælper dig til at vælge den bedste model i forhold til dine behov. Læs med her og bliv klogere, inden du køber. 

De bedste lydløse ventilatorer 

For at sikre et godt indeklima, er det særligt vigtigt at du overvejer støvniveauet. Et for højt støjniveau i løbet af en dag kan nemlig være til stor gene, særligt hvis du opholder dig mange timer i for meget larm. Højt støjniveau kan nemt ødelægge din koncentration, gøre dig træt og uoplagt og sågar resulterer i hovedpine. Netop derfor er det en god idé at kigge efter en lydløs ventilator, hvad end du er på udkig efter en til hjemmet, kontoret eller begge dele. Her har vi fremhævet nogle af de støjsvage modeller, som har klaret sig bedst i test. 

Dyson AM09 ventilator – bedste allround


Set til: 3.391,00

Køb hos Wupti

Testresultater 

Denne elegante ventilator fra Dyson imponerer eksperter gang på gang på grund af sit stilrene design og sin kraftfulde performance. Fordi den både kan blæse kold og varm luft og har mange funktioner, tildeles den 4/5 stjerner og kåres her som den bedste allround ventilator blandt de lydløse modeller. 

Om Dyson AM09 ventilator

Dette mesterværk fra Dyson er noget for sig. Her er der nemlig både kælet for de æstetiske detaljer og det flotte design, og samtidig er der ikke sparet på den moderne og intelligente teknologi, som blandt andet giver dig både varm og kold luft, samt mulighed for at skabe en kraftig luftstrøm med en lang rækkevidde. 

Som de andre maskiner fra Dyson, så har denne ventilator ingen vinger, og det gør både designet mere stilrent, men det gør også rengøringen usandsynlig overkommelig. Slip for at skulle ind med en klud mellem bladene – her er der kun en let overflade at tørre af. En anden lækker detalje ved denne ventilator er dens medfølgende fjernbetjening, som er designet til at ligge oven på maskinen. Det buede design og den magnetiske finesse gør, at den altid glider på plads og bliver hvor den skal, så du nemt kan finde den. Med fjernbetjeningen er det nemt at indstillet, hvilket niveau mellem et og ti, du ønsker. Desuden kan du nemt vælge her, om du vil have varm eller kold luft, og du kan desuden indstille en timer, hvis du ønsker dette. 

På grund af dens strømlinede kanaler, er AM09 75% mere støjsvag end sin forgænger AM05. Når denne model kører på sine maks. indstillinger, så udsender den et støjniveau på 53 dB, hvilket svarer til samtaleniveau i hjemmet. Du er altså med andre ord sikret en utrolig støjsvag oplevelse med denne lydløse ventilator. 

Derfor skal du vælge denne ventilator: 

    • Bedste allround blandt de lydløse
    • Smukt og uovertruffet elegant design 
    • Både kold og varm luft
    • Ti forskellige niveauer 
    • Fjernbetjening medfølger 
    • Timer-funktion 
    • Nem og intuitiv betjening 

 

 

Forhandler Pris Totalpris Læs mere
3.391,00 3.391,00 Til butik »

Læs også: De 9 bedste soundbars Test af Danmarks bedste bredbånd

Stadler Form Peter Tower ventilator– bedste store støjsvage


Set til: 1.499,00

Køb hos Wupti

Testresultater
bedste ventilator

Netop denne moderne gulvblæser fra Stadler Form har også klaret sig godt fordi eksperternes kritiske blik. Den bliver primært hyldet for sit lave støjniveau, sin drift sikkerhed, samt at du med netop denne model får utroligt meget for pengene. Også blandt forbrugerne scorer den højt, og den får i gennemsnit tildelt 4/5 stjerner og kåres således som bedste store støjsvage ventilator.  

Stadler Form Peter Tower ventilator

Den Schweiziske producent af elektronik har kreeret en helt særlig ventilator, som allerede er blevet utroligt populær. Hvis du ønsker en kraftfuld ventilator, som er effektiv og med stor overflade, men samtidig ikke ønsker at bruge for meget plads, så er denne model fra Stadler Form svaret på dine bønner. Den er høj og slank i sit design, men samtidig utroligt stabil, så du ikke behøver at være nervøs for, at den vælter eller står usikkert, mens den kører. 

Den har tre intuitive hastigheds niveauer, og desuden en god og funktionel timer, som kan indstilles til mellem en og syv timer. Desuden medfølger der er en fjernbetjening, så du nemt kan indstille din ventilator på afstand – for eksempel hvis du sidder i sofaen, eller sidder ved dit hjemmekontor. Aldrig har det været nemmere at sikre sig en behagelig brise uden for meget besvær. Fjernbetjeningen kan nemt placeres lige under tårnets top, så du aldrig mister den. 

Stadler Form Peter ventilatoren har en smart drejefunktion, så den selv kan køre rundt og lufte et givent rum på en afbalanceret måde. Det er både praktisk, hvis du ønsker den i stuen eller i soveværelset, så du er sikret, at temperaturen føles nogenlunde ensartet hele vejen rundt. Desuden slukker det brugervenlige lysdisplay, når du er færdig med at indstille den, så du behøver ikke være nervøs for at blive forstyrret af uønsket lys, hvis du vælger at stille den i soveværelset. 

Sidst men ikke mindst, så er denne model utroligt lydsvag. Faktisk udsender den kun op til 33 dB, hvilket svarer til det gennemsnitlige lydniveau i et stille, landligt område. 

Derfor skal du vælge denne ventilator: 

  • Bedste store lydløse ventilator 
  • Utroligt god til prisen 
  • Højt og slankt design – god pladsbesparende! 
  • Tre niveauer af hastighed 
  • Timer-funktioner 
  • Drejefunktion 
  • Fjernbetjening medfølger 
  • Kun 33 dB

 

Forhandler Pris Totalpris Læs mere
1.499,00 1.499,00 Til butik »

Læs også: Bedste klimaanlæg til hjemmet og 8 bedste routere på markedet

Delonghi EV250.WH ventilator – bedste mobile ventilator 


Set til: (AFP: Error loading price from price table)

Køb hos (AFP: Error loading reseller from price table)

Testresultater

Apparater fra DeLonghi har det med at klare sig rigtig godt i tests, fordi netop denne fabrikant producerer elegante produkter i høj kvalitet og med en lang holdbarhed. Den ligger lunt i svinget og får en flot score fra både eksperter og forbrugerne, som giver den 4/5 stjerner i gennemsnit. De smarte hjul nedenunder sikrer denne model en rangering som bedste større mobile ventilator. 

Om Delonghi EV250.WH ventilator

DeLonghi er allerede kendt for at lave utroligt lækre produkter inden for elektronik, og de laver oftest noget, som falder i forbrugerens smag. Denne model er bestemt ingen undtagelse, og særligt bør det fremhæves, at den fungerer som både ventilator, nedkøler og affugter. Du får altså en fantastisk tre i en maskine, som kan gøre underværker for dit indeklima. 

Den fungerer på den måde, at den suger varm luft ind, passerer denne forbi den kølige vandbeholder, hvorefter luften renses, køles ned og sendes ud i rummet igen. Faktisk er vandtanken hele 4,5 liter stor, og modsat andre ventilatorer får du altså her en maskine, som faktisk nedkøler luften og ikke kun cirkulerer den. 

En anden utrolig lækker detalje ved denne ventilator er, at den er udstyret med praktiske hjul, som gør den nem at flytte rundt på, selvom det er en af de større og mere robuste modeller. Dette gør det nemt at nyde et godt indeklima i forskellige rum i hjemmet, og du skal ikke besvære dig med at flytte rundt på den ved at løfte den, hvilket er tilfældet med langt de fleste andre af de større modeller inden for ventilatorer i dag. Denne model kan i øvrigt bruges både indenfor og udendørs, så du kan sagtens trille den med ud på terrassen på de varmeste sommerdage, hvor luften ellers står helt stille. 

Den har hele tre hastigheder i forhold til styrke og hastighed, hvilket gør det nemt at indstille den i forhold til dine behov. Det smarte display øverst på ventilatoren indikerer tydeligt, hvilket niveau, den er indstillet på. Desuden medfølger der er fjernbetjening, så du let kan indstille den, uanset hvor du befinder dig. Den er også udstyret med en timer, så du let kan sætte den til at passe sig selv, mens du ordner andre ærinder. Denne ventilator er en utroligt god løsning til dig, der ønsker en stor men mobil model, som også er lidt lækker at se på. 

Derfor skal du vælge denne ventilator: 

  • Bedste store mobile ventilator! 
  • Både ventilator, luftrenser og nedkøler i én
  • Praktisk hjul gør den nem at flytte rundt på 
  • Det intuitive display gør den nem at indstille 
  • Praktisk fjernbetjening medfølger 
  • Timer-funktion 
  • Kun 53 dB ved maks. styrke 

Forhandler Pris Totalpris Læs mere

Læs også: Test af Robotplæneklipper og Test af hovedtelefoner

De bedste tårnventilatorer  

En tårnventilator er en større model inden for ventilatorer, som ofte er karakteriseret ved deres form, som er høj og smal. Derudover er en tårnventilator designet på den måde, at hele eller størstedelen af ”tårnet” er en ventilator. På den måde adskiller de sig fra de gammeldags gulvblæsere, som blot var en lille blæser på et højt stativ. Med en tårnventilator får du altså utroligt meget ventilation, men de optager selvfølgelig også lidt mere plads end en bordventilator. En tårnventilator er ideel til dig, som ønsker kraftig ventilation i et større rum – for eksempel i stuen. Her er nogle af de bedste tårnventilatorer på markedet netop nu. 

Honeywell QuietSet tårnventilator – bedst til prisen 


Set til: 688,00

Køb hos Wupti

Testresultater 

Denne flotte ventilator fra Honeywell har mange fordele, og faktisk har den charmeret eksperter på en lang række sider allerede, og blandt andet kvitterer toptenreviews med en score på 4,5/5, hvilket blandt andet skyldes, at den både er lydløs og har mange gode funktioner. Bestreviewsguide kårer den desuden som den allerbedste af alle Honeywells ventilatorer netop nu, og giver den 9,8/10 point. På grund af sin prisvenlighed, kåres denne model derfor til den bedste tårnventilator til prisen. 

Om Honeywell QuietSet tårnventilator

Netop denne model er som skabt til at leve op til de forventninger, som de fleste mennesker har til en ventilator. For eksempel har den fine indstillinger som blandt andet indebærer en sovefunktion og en ultrastille funktion. Den har også en smart timer-funktion, som betyder, at du nemt kan indstille den til at køre i en, to, fire eller otte timer. Det er en stor fordel, hvis du gerne bare vil have at den passer sig selv og nedkøler et rum, mens du går og laver andre ting. 

Den er samtidig rigtig støjsvag generelt og udsender blot 53 dB, hvilket gør, at den ikke forstyrrer dig, selv hvis du sidder og arbejder eller slapper af tæt på, hvor den stor. Desuden følger der en smart fjernbetjening med, så du nemt og hurtigt kan skifte mellem de forskellige funktioner, og indstille den præcis som du vil, selvom du sidder på afstand.

Denne model har desuden et aftageligt gitter, som gør rengøring meget nemmere, og det er også et plus for mange, hvor en travl dagligdag kan kræve, at netop rengøring ikke må tage unødigt lang tid. 

Modellens top er udformet som et stort, gennemtænkt og intuitivt display, hvor du nemt og hurtigt kan indstille den ved hjælp af de simple knapper, som blandt andet kan styre støjniveauet. Displayet dæmpes til 50% efter 15 sekunder, og det er således også et diskret display, hvis du for eksempel ønsker, at ventilatoren skal stå i soveværelset. Den kan dreje op til 80 grader rundt om sin egen akse, og det betyder, at du nemt kan få ventileret luften på en ensartet og effektiv måde igennem hele rummet.

Derfor skal du vælge denne ventilator: 

  • Bedste tårnventilator til prisen 
  • Utrolig god værdi for pengene 
  • Smart og moderne design 
  • Lækkert og intuitivt display 
  • Støjsvag og behagelig 
  • Praktisk drejefunktion 
  • Timer-funktion op til otte timer 
  • Aftageligt gitter 
  • 53 dB

 

Forhandler Pris Totalpris Læs mere
688,00 688,00 Til butik »

Læs også: Fra badebassin til stor swimmingpool og 9 store familietelte

Honeywell HO-5500RE tårnventilator – bedst til hverdagen 


Set til: 1.141,00

Køb hos Wupti

Testresultater

Endnu en imponerende præstation fra Honeywell, som i denne omgang har kreeret en ventilator, som er utroligt stabil og virkelig god til hverdagens behov i hjemmet eller på kontoret. Særligt bliver den rost for sin gode drejefunktion, sit gode og slidstærke design, og det intuitive LED-display. 

Om Honeywell HO-5500RE tårnventilator

Denne skønne og flotte model fra Honeywell passer utroligt godt ind i det moderne, nordiske hjem på grund af sit stilrene design. Med sin højde på lidt over en meter, og sin bredde og dybde på 30 cm, er der her tale om en ventilator, der er høj, slank og elegant. 

Det er en roterende tårnventilator, som nemt får cirkuleret luft rundt i hele hjemmet, og med sine tre forskellige hastigheder, er det nemt at styre, hvor hurtigt og kraftigt denne cirkulation skal foregå. Trods sin effektive drejefunktion, er ventilatoren utroligt stabil, og dette skyldes særligt den stabile fod, som gør at maskinen forbliver på sin plads, og er ganske sikker at have stående. 

Der medfølger en praktisk fjernbetjening til denne ventilator, og fjernbetjeningen har sin egen plads øverst lige under toppen af tårnet, så du nemt kan gemme den væk og ligeledes altid let kan finde den igen, når du ønsker at justere på indstillingerne. Den praktiske timer-funktion giver dig mulighed for at lade ventilatoren køle af sig selv i op til fire timer. Så kan du nemt give dig til andre ting og blot nyde den automatiske nedkøling, som foregår. 

Lydniveauet i denne model er ganske lavt, hvilket gør at du ikke bliver unødigt belastet eller forstyrret, hvis du befinder dig tæt på ventilatoren i løbet af dagen. Maks. niveauet ligger på 53 dB, hvilket svarer til almindeligt samtaleniveau. På denne ventilator har du en god og stabil maskine, som kan opfylde dine hverdagsbehov – og desuden har du hele tre års garanti på den! 

Derfor skal du vælge denne ventilator: 

    • Bedste tårnventilator til hverdagen 
    • God drejefunktion, som cirkulerer luften effektivt 
    • Slidstærkt design og tre års garanti 
    • Stabil fod for sikker og kraftfuld performance uden problemer 
    • Praktisk fjernbetjening som også kan gemmes væk 
    • Timer-funktion i op til fire timer
    • Ganske lydløs – kun 53 dB! 

Forhandler Pris Totalpris Læs mere
1.141,00 1.141,00 Til butik »

Se også: Mest populære mandolinjern og Her er de 4 bedste blodtryksmålere

DYSON Pure Cool TP02 ventilator


Set til: 4.527,00

Køb hos Skousen

Testresultater

Dyson venilator
Ventilator

Der er igen tale om et brillant mesterværk fra britiske Dyson. Pure Cool TP02 ventilatoren charmerer sig hurtigt ind i de flestes hjerter, og hyldes særligt for sin evne til at rense luften omkring sig. Faktisk udnævner trustedreviews netop denne model, som den bedste luftrenser på markedet netop nu og kvitterer med 4,5/5 stjerner. Derfor kåres denne ventilator, som den bedste tårnventilator til luftrens. 

Om DYSON Pure Cool TP02 ventilator

Denne maskine er ikke bare en lækker detalje til boligen. Med sit flotte og stilrene design, ligner den nærmest mere et designmøbel eller en futuristisk højttaler end en ventilator. Som med alle Dysons produkter er der kræset for detaljer og smarte funktioner. 

Det helt banebrydende ved netop denne model er dog, at den både renser luften og køler luften på samme tid. Dette foregår på en absolut intelligent måde, og faktisk fjerner den automatisk 99,95% af alle allergener og forurenende stoffer fra luften på helt ned til 0,1 mikron. Det betyder, at netop denne model er skøn og et ideelt valg for dig, som er plaget af allergi i sommermånederne. Faktisk er den sågar blevet certificeret astma og allergivenligt™ af Allergy Standards Limited, hvilket er din garanti for, at den faktisk lever op til det, den lover. 

I maskinen sidder et granulatlag af aktivt kul, som er det, der går ind og fjerner både lugte og potentielle giftstoffer fra luften omkring dig. Et eksempel på dette kunne være dampe fra maling, hvis der for nyligt er blevet malet tæt på, hvor du sidder. Modellen er oscillerende, hvilket betyder at den kan dreje af sig selv og på den måde give en afbalanceret afrensning og gennemluftning af lokalet. Desuden har den en praktisk timer-funktion, og der medfølger også her en smart fjernbetjening, som kan sidde fast med magneter øverst på tårnet. 

Dens lydniveau er en smule højere end de andre ganske lydsvage modeller i denne artikel, og på sit højeste niveau udsender TP02 63 dB, som svarer til et normalt samtaleniveau på en almindelig restaurant for eksempel. Det er bestemt ikke alverden, men hvis du virkelig ønsker en støjsvag eller nærmest lydløs ventilator, bør du måske overveje en anden. Ønsker du derimod effektiv rensning af luften samtidig med, at du bliver nedkølet, så er der ingen anden model på markedet, der slår denne skønhed fra Dyson. 

Ligesom de andre ventilatorer fra Dyson, har den ingen blade der skal renses, hvilket gør rengøring utroligt nemt.

Derfor skal du vælge denne ventilator: 

  • Bedst til luftrens
  • Ingen blade, der skal renses – nem rengøring! 
  • Kan både køle og rense luften samtidig 
  • Astma- og allergivenlig  
  • Flot og stilrent design 
  • Oscillerende (drejefunktion) 
  • Timer-funktion 
  • Praktisk fjernbetjening medfølger 
  • Op til 63 dB 

Forhandler Pris Totalpris Læs mere
4.527,00 4.527,00 Til butik »

Læs også: Fodboldmål til haven og bedste Amerikaner køleskab

De bedste små ventilatorer

Der er mange fordele i at vælge en lille ventilator, når du ønsker nedkøling. For eksempel er disse ofte nemme at placere alle steder i hjemmet, da de kan stå på borde, hylder, kommoder, skænke, i en vindueskarm og mange andre steder. Derudover er de ofte nemme at flytte rundt på, så du altid kan opnå god ventilation, uanset om du sidder i sofaen, i lænestolen, ved skrivebordet eller ligger i sengen. Sidst men ikke mindst er de selvfølgelig også nemme at opbevare og gemme væk, når de ikke bruges. Vi guider dig her igennem nogle af de bedste modeller af små ventilatorer, som du kan få lige nu. 

DYSON AM06 Ventilator – bedst i forhold til funktioner  


Set til: 2.290,00

Køb hos KitchenOne

Testresultater 

Dyson veltilator AM06

Denne smarte og lille ventilator fra Dyson er god til at imponere på forskellige parametre. Særligt er det den lydmæssige opgradering, som gør den utroligt støjsvag, og den praktiske sleep timer, som gør den populær blandt eksperter. Både Expertreviews og Trustedreviews kvitterer med 4/5 stjerner og denne ventilator kåres som den bedste lille ventilator i forhold til funktioner.  

Om DYSON AM06 Ventilator

Den er bygget til at give dig en jævn luftstrøm, så du kan nyde effektiv afkøling, selv på den mest ulidelige lumre sommerdag. Samtidig er den udformet i et praktisk lille design, så du nemt kan have den stående på skrivebordet, i vindueskarmen eller på et lille bord i stuen, og på den måde nyde diskret, men kraftfuld nedkøling uanset hvor du befinder dig. 

Lige som de fleste andre modeller fra Dyson har den hele ti forskellige niveauer i forhold til hastighed og styrke. Det er nemt at indstille den, og du kan blot benytte den medfølgende fjernbetjening, som let giver dig mulighed for at tilpasse den dine behov løbende. Desuden har den en justerbar hældning, som giver dig endnu flere tilpasningsmuligheder. Fjernbetjening placeres nemt på toppen af ventilatoren, hvor den ved hjælp af det buede design og de indbyggede magneter altid bliver på sin plads. 

I forhold til sin forgænger, så er denne model en sand opgradering. Den er nemlig både blevet mere energieffektiv idet den har et lavere strømforbrug, og samtidig er den blevet endnu mere støjsvag. Faktisk udsender denne model nu kun 57,5 dB, hvilket er ganske acceptabelt. Måden Dyson har formået at gøre dette, er simpelthen ved at installere ekstra lydisolerende bomuld i selve maskinen. 

Lige som de andre modeller fra Dyson, slipper du her for blade eller vinger, og du er således sikret en ventilator, som er nem at rengøre, og hvor der ikke pludselig kommer en finger eller hårtot i klemme. Det gør den ekstra sikker og bekymringsfri, hvis du for eksempel har børn i hjemmet. 

Derfor skal du vælge denne ventilator: 

  • Bedste lille ventilator i forhold til funktioner! 
  • Hele ti forskellige hastigheds- og styrkeniveauer 
  • God og effektiv oscillerende funktion
  • Justerbar hældning  
  • Praktisk fjernbetjening medfølger 
  • Energibesparende 
  • Ganske støjsvag 
  • 57,5 dB

Forhandler Pris Totalpris Læs mere
2.099,00 2.290,00 Til butik »

Læs også: 5 bedste topbetjente vaskemaskiner og test af dampovne

Honeywell Chillout bordventilator – bedst til prisen 

Bedste bordventilator


Set til: 447,00

Køb hos Wupti

Testresultater 

Denne lille smarte og moderne ventilator fra Honeywell er allerede ganske populær i sommervarmen. Flere eksperter roser både det kompakte design og den kraftfulde, men støjsvage performance, foruden den utroligt gode pris.  Forbrugerne elsker den også og kvitterer med et gennemsnit på 4,3 stjerner ud af fem. Derfor kåres denne ventilator som bedst til prisen blandt de små modeller. 

Om Honeywell Chillout bordventilator

Denne lille ventilator er perfekt til det mest umiddelbare behov for nedkøling i sommervarmen. Den er simpel og nem at forstå og indstille, og du kan vælge mellem tre funktioner (slukket, lavt niveau, højt niveau). 

Samtidig er designet både kompakt og moderne, og denne model vil gøre sig utroligt godt på både skrivebordet, en bogreol, i køkkenet, på badeværelset, i soveværelset, eller hvor end du måtte have behov for hurtig og simpel nedkøling. Den er både lille og let, og gør den derfor også utroligt mobil at flytte rundt på efter behov, og er samtidig nem at pakke væk i de perioder, hvor du ikke ønsker at anvende den. 

Støjniveauet på denne model er ganske imponerende, og faktisk ligger det kun på 45-50 dB, hvilket er meget flot for en prisvenlig model som denne. Det betyder, at du ikke bliver forstyrret i løbet af dagen eller natten, og på den måde kan nyde effektiv afkøling uden irritation fra støjgener. På trods af den lille størrelse og det lave støjniveau, så er Honeywell Chillout ganske kraftfuld. Faktisk har den en effekt på blot31W, hvilket er ganske energibesparende, men til gengæld kan den nedkøle et rum på op til 750 m3 ganske effektivt. 

Denne model er ideel til dig, som gerne vil have en simpel ventilator, som samtidig leverer en kraftfuld performance til en imponerende lav pris. 

Derfor skal du vælge denne ventilator: 

  • Bedst til prisen af de små! 
  • Tre intuitive styrkeniveauer 
  • Lille og kompakt design 
  • Perfekt til køkkenbordet, skrivebordet og natbordet
  • Nem at flytte rundt på og nem at opbevare 
  • Smart og moderne design
  • Op til kun 50 dB 

Forhandler Pris Totalpris Læs mere
447,00 447,00 Til butik »

Læs også: bedste smalle opvaskemaskine og Soudbar test

Stadler Form Tim Red ventilator – bedste lille mobile ventilator


Set til: 499,00

Køb hos Skousen

Testresultater 

Denne lille lækre sag fra Stadler Form er både rigtig moderne og ret retro-agtig i sit design. Den har fået fine anmeldelser flere forskellige steder, og er særlig populær på grund af sin brugervenlighed og sin transportvenlighed. Derfor kåres denne fine lille sag som den bedste mobile ventilator. 

Om Stadler Form Tim Red ventilator

Endnu et flot stykke elektronik fra Schweiziske Stadler Form. Denne gang har de skabt en flot lille ventilator i en prangende rød farve med et flot og stilrent design, der passer perfekt ind i de moderne og trendy hjem som del af en nydelig indretning. 

Den er ganske simpel at anvende med enten let brise eller kraftigere vindfunktion. Samtidig har den også et utroligt lavt energiforbrug på kun 10 watt. Derudover er den overraskende støjsvag, og når kun op på omkring 25 dB. Det gør den samtidig til en de mest lydløse ventilatorer i denne artikel. 

Den helt store genistreg bag denne ventilator er, at du kan have den med overalt. På grund af den kompakte størrelse og den lave vægt, er den nem at tage med sig, uanset hvor du skal hen og behøver nedkøling. Faktisk vejer den kun et kilo, og diameteren måler 25 cm. Det betyder, at du sågar kan have den med i en taske uden de store udfordringer – og foden kan til og med afmonteres for endnu nemmere transport. Som en ekstra lille lækker feature, så tilsluttes den strøm via USB-stik. Det betyder, at du kan tage denne ventilator med dig på stranden og sætte den i en powerbank, eller du kan have den med i bilen, i campingvognen eller på båden helt uden problemer. 

Faktisk kan den rotere hele vejen rundt om sin akse – 360 grader – og kan også hældes, så du kan vende og dreje den fuldstændigt til dit behov. Alt i alt er dette en fleksibilitet som få andre ventilatorer giver dig. 

Derfor skal du vælge denne ventilator: 

  • Bedste mobile ventilator! 
  • Nem at have med overalt 
  • Aftagelig fod for let transport 
  • Praktisk USB-tilslutning
  • Lav vægt: 1 kg 
  • Smart og moderne design 
  • Lavt energiforbrug
  • Enormt støjsvag: 25 dB

Forhandler Pris Totalpris Læs mere
499,00 499,00 Til butik »

Læs også: Test af fladskærme og Test af hovedtelefoner

Har du overvejet et alternativ? De bedste solcelleventilatorer 

Som noget relativt nyt er der også kommet solcelleventilatorer på markedet. I disse modeller er der således tale om en teknologi, som anvender energi fra solen til at skabe ventilation. Solcelleventilatorer findes primært i to forskellige udgaver – små og mobile ventilatorer, og større ventilatorer, som er installeret direkte i husets tag eller på gavlen typisk. 

De små ventilatorer fungerer på samme måde som mange andre mindre elektroniske apparater, som indfanger solens energi og omdanner det til elektrisk energi. Dette har du sikkert allerede set på for eksempel nogle mobiltelefoners bagside eller på nogle typer af powerbanks. Den primære udfordring ved denne teknologi er, at solpanelerne endnu ikke er så effektive at ganske små eller få solpaneler kan omdanne tilstrækkelig mængder energi til at holde et elektrisk apparat kørende. Derfor vil der også være tale om ganske små og ikke kraftfulde mobile ventilatorer, som er drevet af solpaneler. 

De større modeller inden for solcelleventilatorer kaldes også for luftfangere eller luftsolfangere. En luftsolfanger fungerer på den måde, at den trækker frisk luft udefra, og ind i solfangeren. Helt konkret foregår det sådan, at luften bliver tilført gennem ventiler eller små huller. Når solen skinner på luftsolfangeren, så bliver luften varmet op, og så sikrer den soldrevne ventilator for, at der bliver blæst varm og tør luft ind i hjemmet. Det kan være en rigtig effektiv måde at sikre, at indeklimaet forbliver sundt og afbalanceret hele året rundt, og netop af denne årsag er denne type af luftfangere eller solcelleventilatorer blevet rigtigt populære i sommerhuse, som i Danmark ofte står tomme i løbet af vintermånederne. Her kan det være rigtig rart, at der stadig foregår en god mængde ventilation, således at der ikke bliver indelukket eller møbler og anden inventar tager skade af for eksempel fugt. 

Udover sommerhuse er denne teknologi også blevet populær i forhold til at sikre gennemstrømning af luft i kældre, skure og andre opbevaringsrum, som ellers ofte overses i forhold til luftkvalitet og indeklima. 

Der er flere gode forhandlere af solcelleventilatorer i dag, og faktisk er det også muligt at købe materialerne og selv fremstille din egen luftsolfanger til dit hjem. Det kræver dog, at du er fiks på fingrene og har en god idé om, hvordan de forskellige elementer skal hænge sammen. 

Derfor er en ventilator en god investering 

I Danmark skifter vejret ganske jævnligt, og noget af det, som særligt er påvirket af dette, er luften. Fugtigheden og temperaturen i luften omkring Danmark svinger nemlig meget og ofte – faktisk hele året rundt men særligt i løbet af sommerhalvåret. Måske har du bemærket i løbet af sommeren, at dit humør eller ve og vel forandrer sig med vejret, og mange oplever faktisk problemer i forhold til konstant at skulle tilpasse sig de skiftende vejrforhold. For eksempel kæmper flere med træthed og hovedpiner i de perioder, hvor vejret svinger allermest. 

Med en ventilator kan du hurtigt blive nedkølet og desuden sikre, at gennemstrømningen af luft i et rum er konstant. Stillestående luft kan nemlig virke meget tung, og kan gøre dig træt og uoplagt. Det kan derfor hurtigt blive en verden til forskel med en ventilator i hjemmet, og disse kan give dig mere komfort, bedre nattesøvn og bedre indeklima.

For eksempel vil du sikkert hurtigt kunne mærke, at du føler dig mere oplagt til at arbejde på dit hjemmekontor, hvis du har en behagelig brise gennem dit hjem på de varme eller mest lumre sommerdage. 

Hvorfor et godt indeklima er så vigtigt

Vi mennesker befinder os som udgangspunkt utroligt mange timer indendørs hver dag. Selvfølgelig benytter de fleste mennesker sig mere af udendørs muligheder om sommeren, men selv på denne tid af året, bruger langt de fleste danskere en stor del af døgnet indendørs. Dette stiller store krav til indeklimaet, som helst skal være både sundt og afbalanceret for, at vi har det bedst, og at vi holder os oplagte og raske i længere tid. 

Fordelen ved et ventilationssystem er, at det kan nedsætte niveauet af fugt, så der ikke opstår problematiske problemer i hjemmet som for eksempel skimmelsvamp. Det kan være svært for dig selv i løbet af dagen selv at vurdere, om luftfugtigheden i dit hjem er for højt. Derudover er niveauet af allergener og pollen, som enten kommer fra tøj, møbler, rengøringsmidler eller udefra, en trussel mod dit ve og vel i løbet af dagen – og disse kan kraftigt nedsættes også ved hjælp af god og effektiv ventilation. Et ventilationssystem i hjemmet sørger for at udskifte (og sommetider rense) den beskidte luft, så du kan nyde ny og frisk luft. Dette er altid bedre at indånde for helbredet og for din følelse af klarhed i hoved og sind. Hvis du færdes i beskidt luft over længere tid, kan du få problemer med lidelser og gener i dagligdagen såsom hovedpine, irritabilitet, dårligt velbefindende. I værste tilfælde kan du eller dine børn også udvikle allergier ved for meget tid brugt i for dårlig luft med for mange skadelige partikler eller giftstoffer. Netop derfor er et sundt indeklima utroligt vigtigt. 

Hvad er god ventilation?

En god ventilation er mere eller mindre konstant. Det betyder, at den gamle og brugte luft bliver kontinuerligt udskiftet med ny og frisk luft. God ventilation fjerner desuden forureninger i luften, og du kan opnå god ventilation på flere forskellige måder.

Den primære og mest almindelige form for ventilation er naturlig ventilation. Dette foregår simpelthen ved, at du åbner døre og vinduer i dit hjem. Faktisk anbefales det, at du lufter ud i særligt dit soveværelse to gange dagligt. Den naturlige udluftning bør du selvfølgelig fortsætte med, selvom du anskaffer dig en ventilator. Det er nemlig stadig vigtigt at få helt frisk luft ind i hjemmet, så det ikke blot er den gamle luft, som cirkuleres. 

Dog er det om sommeren sjældent tilfredsstillende at lufte ud i hjemmet på de dage, hvor luften står stille og er tung af fugt og varme. Her kommer den mekaniske ventilation ind i billedet, og det er her din anskaffede ventilator virkelig kommer til sin ret. Alt efter hvilke funktioner din ventilator har, kan den nemlig både sikre nedkøling, rensning og udskiftning af luft i et lokale. På den måde opnår du den bedste luftkvalitet i dit hjem, uanset hvad vejret eller byder på udendørs. 

Hvordan fungerer en ventilator? 

Måske har du før tænkt på, hvordan en ventilator egentlig fungerer. Det kan også være, at du aldrig har skænket det en tanke før nu. Men faktisk er der noget ganske paradoksalt i en ventilator, for faktisk så køler den ikke rummet ned som sådan, og dette skyldes, at ethvert elektrisk apparat omdanner elektricitet til varme omkring sig. Til gengæld får den luften til at føles koldere. 

En ventilator skaber det, som kaldes vindafkølingsfaktor (eller Wind Chill Factor). Dette fænomen er en indikator for den reelle nedkøling i temperatur, når vinden blæser varmen væk fra overfladen af din hud. Det en ventilator gør, er altså at den fjerner varmen fra din hud, hvilket opleves som en kølende fornemmelse. 

En ventilator fungerer på den måde, at den sætter fart i luften i et rum. Den øger altså hastigheden, hvormed luften bevæger sig, og dette opleves som kølende. Dette skyldes primært, at luft er ganske isolerende, og faktisk har vi – når vi er stillesiddende – et mere eller mindre konstant lag af stillestående luft omkring os, som virker isolerende på vores krop. Når en ventilator blæser luft i høj fart henover os, så brydes dette isolerende lag af varm luft – det vil sige, at varmen omkring os fjernes – og det føles derfor dejligt svalt og kølende. 

En ventilator uden vinger eller blade – såsom for eksempel Dysons modeller – fungerer på den måde, at de suger luft ind gennem små åbninger for neden, og så skabes et undertryk, hvilket hiver endnu mere luft ind, som så blæses ensartet ud gennem millimeter brede åbninger hele vejen rundt. 

Bliv klogere på dine egne behov for at finde den rette model 

Inden du køber den første og den bedste ventilator, du ser, kan det være en god idé at overveje nogle helt basale ting. På den måde sikrer du dig, at du kommer hjem med en ventilator, som du faktisk kan få glæde af i længere tid. 

Blandt andet bør du forsøge at stille dig selv de følgende spørgsmål og besvare dem: 

  • Hvor skal den bruges? Er du på udkig efter en ventilator til dit soveværelse, til stuen, til børneværelset, badeværelset eller et helt andet sted? Alt efter hvor stort et rum ventilatoren skal bruges i, bør du finde en der kan klare denne kapacitet. Desuden kan det være, at du har behov for en stærk ventilator i stuen og på hjemmekontoret, men måske blot en lille og diskret en af slagsen i køkkenet. Skal du for eksempel bruge den på din båd, mens du er på ferie, kan det være en fordel at købe en med USB-tilslutning, da de fleste sejlbåde ikke har 220volt i stikkontakterne, medmindre de ligger i en havn. 
  • Af hvem skal den bruges? Skal den primært benyttes af dig, eller måske et ældre eller yngre familiemedlem? Uanset hvem der skal benytte ventilatoren primært, bør den have et niveau af brugervenlighed, som passer hertil. For eksempel kan et stort og intuitivt display gøre betjening nemmere for børn, mens en fjernbetjent ventilator kan være en fordel for dårligt gående. 
  • Hvor ofte skal den bruges? Regner du med at skulle bruge den i døgndrift eller kun en gang imellem? Hvis du gerne vil have en ventilator, som skal køre ofte, bør du overveje at anskaffe en, som er lavet og udformet i et solidt design, så den er slidstærk og har en lang levetid.  
  • Hvornår på året skal den bruges? Hvis du kun ønsker at bruge den et par dage om sommeren, når det er allermest varmt, kan du nøjes med at købe en almindelig basis ventilator, som køler. Regner du med at bruge den hele året eller gennem en længere periode, kan det være en fordel at investere i en ventilator, som også kan rense luften og varme luften. 

Disse elementer kan du med fordel overveje, inden du køber

For at finde den rette model til dig, kan det være en fordel først og fremmest at overveje, hvilke forskellige specifikationer og typer, der kunne være mest interessante. Derfor kan du forsøge at stille dig selv og besvare disse følgende spørgsmål: 

    • Hvilken udformning/design tiltaler dig? For at finde den bedste model til dig, betyder designet selvfølgelig også noget. Hvis den skal stå fremme i stuen hele sommerhalvåret for eksempel, er det rart med en, som passer godt ind i dit hjem. Heldigvis fås mange modeller i forskellige farver, og de fleste ventilatorer fremstilles i moderne og diskrete farver som hvid, sort og sølv. 
    • Hvilken størrelse passer til det formål, du har i tankerne? Hvis du gerne vil have den stående et bestemt sted i hjemmet, kan det være en fordel at finde en størrelse, som både passer til den tiltænkte plads, men som også har kapacitet til at nedkøle netop dette rum. Mange ventilatorer er heldigvis både kraftfulde og pladsbesparende, men tjek altid målene på modellen, inden du køber, så du er sikker på, at den passer på natbordet, i hjørnet af stuen eller i vindueskarmen. 
    • Skal ventilatoren være mobil eller ej? Det kan være rart at have gjort sig disse tanker på forhånd. Hvis du har et lille hjem, kan det være, at du er mere interesseret i en mobil ventilator, som du kan tage med dig ind i det rum, du befinder dig. På den måde kan du også nøjes med en enkelt ventilator, som du bruger både i stuen og soveværelset. Skal du bruge den uden for hjemmet – for eksempel på stranden – er det desuden en stor fordel at købe en model med USB-kabel for let tilslutning til powerbank. Hvis du omvendt ved, at du er på udkig efter en stor model til stuen, så behøver den selvfølgelig ikke være mobil på samme måde. 
    • Skal ventilatoren have nogle særlige features eller funktioner? Hvis du drømmer om en særlig funktion, er der ingen grund til at gå ned på dette. For eksempel kan det for mange allergikere, som lider af høfeber eller pollenallergi, være rart med en ventilator, som samtidig renser luften og fjerner uønskede partikler. Desuden kan det være en stor fordel at købe en ventilator med en fjernbetjening, så du nemt kan indstille din ventilator på afstand. For at finde den bedste og billigste ventilator, bør du dog kun vælge de funktioner, som er vigtige for dig og spare resten væk. 

 

  • Hvilket støjniveau kan du acceptere? Støj i hverdagen er et større problem, end mange går og tror. Det er en af de primære kilder til sundhedsskade, som mennesker udsættes for i den civiliserede del af verden i dag. Faktisk er der flere studier, som i dag peger på, at støj kan øge risiko for både slagtilfælde og diabetes. Derfor bør du også overveje, hvor højt et støjniveau du selv kan klare, hvis ventilatoren skal stå tæt på dig og køre i mange timer hver dag. Det skal helst være sådan, at den er nem at overhøre og ikke bliver kilde til forstyrrelse eller gene. 

 

  • Hvad er dit budget? Sidst men ikke mindst skal du selvfølgelig overveje dit budget. Ventilatorer findes i et meget stort udvalg, og de fås lige fra et par hundrede kroner til flere tusinde kroner. En prisvenlig ventilator behøver ikke betyde lav kvalitet – for eksempel kan der være mange penge at spare, hvis du køber en model fra et mindre kendt mærke. 

 

 

Hold din ventilator ved lige for at forlænge levetiden og forbedre indeklimaet 

Du bør altid være ganske omhyggelig med rengøringen, når det kommer til dine ventilatorer. Dette skyldes, at støv og snavs kan forringe ventilatorens effektivitet. Det vil du for eksempel bemærke, hvis du har en loftsventilator, som ikke har været renset i et års tid. 

Men det er faktisk ikke kun ineffektivitet, du skal forsøge at undgå. I værste fald kan ventilatoren nemlig begynde at sende sundhedsskadelig luft ud i et rum, hvis den ikke har været renset længe, og så forsvinder hele den sundhedsmæssige fordel i at have en ventilator.

Hvis du har en mobil ventilator, kan det være en god idé at pakke den ind, når den ikke bruges i længere perioder. Giv den en aftørring med en fugtig klud, og sæt herefter for eksempel en plasticpose omkring, så den ikke står og samler unødige mængder af snavs og støv. På den måde er den god som ny, når du finder den frem igen næste gang. 

Find den rette model til den allerbedste pris 

Det er selvfølgelig altid rart at gøre en god handel, og hvis du er på udkig efter en ny ventilator, er der flere måder at gøre dette på. 

Først og fremmest bør du gøre dig det klart, hvilken model eller hvilke modeller, der er mest relevante for dig. Det gør hele processen med at finde den bedste pris meget lettere. Når du er klar over dette, kan du anvende nogle af de smarte hjemmesider på nettet i dag, som nemt og hurtigt sammenligner priser på specifikke modeller af produkter på tværs af forskellige butikker. Du indtaster blot navnet på den ønskede model, og i løbet af et sekund eller to har du en komplet oversigt over priser, butikker og eventuel leveringstid. 

Derudover kan du med fordel holde øje med tilbud, kampagner og udsalg. Ofte vil der være mange penge at spare, og særligt hvis du er på udkig efter en af de lidt dyrere modeller, kan der potentielt være flere tusinde kroner at spare. Så har du for eksempel råd til flere is i sommervarmen, som bestemt også er en behagelig måde at blive kølet ned på. 

Derfor bør du overveje at købe din ventilator på nettet

Hvis du gerne vil være sikker på at få den bedste pris på din nye ventilator, og desuden nyde andre fordele såsom et stort udvalg og levering af din vare, så bør du overveje at købe din foretrukne model på nettet. 

Det kan nemlig hurtigt blive uoverskueligt at skulle i en butik, og ofte er udvalget i hver butik begrænset, så du ofte vil skulle i flere forskellige butikker – og måske endda af flere omgange – for at kunne træffe den rigtige beslutning. På nettet derimod findes der et stort udvalg af brugervenlige og informerende netbutikker med et meget stort sortiment, som du nemt og hurtigt kan klikke dig igennem. Desuden får du et let overblik over alle specifikationer, og kan i mange tilfælde også lave en hurtig prissammenligning i forhold til egenskaberne på de forskellige modeller. 

Desuden finder mange forbrugere, at der ikke er et overvejende behov for at afprøve en ventilator inden køb, hvilket ellers kan være en præference for nogen ved andre vare, og du kan som udgangspunkt roligt regne med, at den fungerer, som der står beskrevet i en pågældende webshop.

Til gengæld har du på nettet adgang til et utal af anmeldelser fra andre forbrugere, som giver dig et dybdegående og bredt overblik over, hvordan ventilatoren fungerer i praksis. Det kan være med til at gøre din beslutning nemmere, eller være med til at gøre dig mere sikker i dit valg af en særlig model. 

For at opnå den største sikkerhed og den bedste garanti som forbruger, bør du udvælge en dansk netbutik. Her er du nemlig sikret, at de følger de danske love på området, og du kan i øvrigt ofte få gavn af høflig og venlig kundeservice og information, som foregår på dansk. Derudover tilbyder mange netbutikker i dag hurtig – og sommetider også gratis – levering til din bopæl eller tæt på din bopæl. På den måde skal du heller ikke tænke over hjemtransport, hvis du overvejer at købe en af de større ventilatorer til dit hjem. 

Testkilder

I denne artikel har vi samlet resultater fra forskellige testkilder, for at give dig et overblik over, hvordan nogle af de bedste ventilatorer på markedet har klaret sig ifølge vurderinger fra både eksperter og forbrugere. 

TechRadar: En international hjemmeside med speciale i teknologi og elektronik. De skriver om nyheder, trends, guides og tests af forskellige elektroniske produkter.

TrustedReviews: En international forbrugerguide, som foretager en lang række ekspertundersøgelser og -tests af forskellige nye elektroniske produkter og gadgets. Deres mål er, at give deres læsere ny og nyttig viden om produkterne og sikre, at de er godt informerede og kan tage den rette beslutning, når de skal købe. 

Bestreviewsguide: BRG er et datadrevet hjælpeværktøj til online shopping research. Deres mål er at samle og analysere alle data, så overblikket over både produktkategorier og specifikke produkter gøres nemmere. BRG gennemsøger store online markedspladser og detailhandlere i realtid og holder sig ajour med alle de nyeste produkter og eksperters og forbrugeres holdninger hertil. 

Toptenreviews: En amerikansk forbrugerguide side, som tilbyder en hjælpende hånd i forbrugernes dagligdag. Særligt når det kommer til valg af forskellige elektroniske produkter, som anvendes i hverdagen. En af de helt store fordele ved denne side er, at de forsker, tester og undersøger et stort antal af produkter i deres eget laboratorium. Det øger deres troværdighed og uvildighed betydeligt. 

Testmagasinet: En dansk forbrugerguide, som samler oversigter og information om forskellige varer og forbrugsprodukter. Siden er en del af Obsidian Media ApS og er reklamefinansieret. 

This post has a rating of NAN stars based on 0 reviews from our users.
Rate this post
Forfatter

Skriv en kommentar