Hvilket Vitavia drivhus skal du vælge og hvor er det billigst? Vi har taget et nærmere kig på 10 Vitavia drivhuse, som produceres af danske OPJ A/S i Odense. Kendetegnene på drivhusene er at de er fremstillet af stærke og vedligeholdelsesfri aluminiumsprofiler, og så kan de alle samles i løbet af en weekend med dansk samlevejledning.

Læs mere om alle modellerne og find de bedste priser i denne artikel:

Vitavia Ida – pladsbesparende vægdrivhus fra 0,9 kvm

Vitavia-Ida-Vaegdrivhus
Vitavia Ida er et billigt og pladsbesparende vægdrivhus, som fås helt ned til 0,9 kvm. (Klik på billedet og se størrelserne)

Et vægdrivhus fra Vitavia er et godt valg til dig med altan eller begrænset plads. Da det står op ad en væg eller husmur, optager det et mindre areal end et traditionelt drivhus, hvor der typisk skal påregnes plads hele vejen rundt. Vægdrivhuse er desuden mindre sårbare overfor kraftig blæst, da de står mere stabilt end fritstående drivhuse.

Vitavia Ida er et fint lille vægdrivhus, som fås med dyrkningsareal fra 0,9 kvm og op til 7,8 kvm. Der findes i alt 6 forskellige modeller, som alle har aluminiumskonstruktion. På nogle modeller kan der også vælges grønlakerede aluminiumsprofiler, ligesom der på de små modeller kan vælges mellem glas eller polycarbonat. Glas giver et bedre lysindfald, mens polycarbonat er mere slagfast. På de 3 store modeller er der glas i siderne og polycarbonat plader i taget. Disse har desuden nedløbsrør, hvilket er praktisk når det regner.

Egenskaber:

  • Antal størrelser: 6
  • Dyrkningsareal: Fra 0,9 til 7,8 kvm.
  • Dør: Enkelt- eller dobbelt skydedør
  • Konstruktion: Aluminium
  • Tagvinduer: 1-2 afhængigt af model
  • Nedløbsrør: Ja, på de 3 store modeller

Se priser på Vitavia Ida drivhuset hos Plantetorvet, som tilbyder gratis fragt.

Vitavia Venus – godt og billigt drivhus fra 3,8 kvm

Vitavia-Venus-Drivhus
Vitavia Venus er meget billigt og funktionelt. Det fås fra under 4.000 kroner. (Klik på billedet og se størrelserne)

Vitavia Venus drivhuset er et godt valg til den lille køkkenhave. Det kan købes til en meget fornuftig pris, og du har god plads til grøntsager, krydderurter og et lille plantebord. Det er konstrueret med aluminiumsprofiler hele vejen rundt, og afstivere i både tag og hjørnesektioner gør drivhuset modstandsdygtigt overfor blæst og snefald.

Vitavia Venus drivhuset har en sidehøjde på 1,24 meter og en totalhøjde på 1,97 meter. Det fås i 4 forskellige størrelser, og du kan frit vælge om du ønsker umalede eller grønlakerede aluminiumsprofiler. Den billigste udgave er monteret med 3 mm glas, men du kan også vælge en mere robust variant med polycarbonat plader i stedet for glas. Polycarbonat har den fordel at det er mere robust, hvilket er en fordel hvis der eksempelvis er legende børn i haven.

Egenskaber:

  • Antal størrelser: 4
  • Højde: 1,24 m i siderne, 1,97 m i midten
  • Dyrkningsareal: Fra 3,8 til 7,5 kvm.
  • Dør: Enkelt skydedør
  • Konstruktion: Aluminium
  • Tagvinduer: 1-2 afhængigt af model

Se priser på Vitavia Venus drivhuset hos Plantetorvet, som tilbyder gratis fragt.

Vitavia Orion – fint 5 kvm drivhus med ekstra højde

Vitavia-Orion-Drivhus
Vitavia Orion er et flot og billigt drivhus med runde skuldre. Det fås også med grønlakerede profiler. (Klik på billedet og se mere)

Dette fine Vitavia drivhus er både kompakt og ekstra højt. På trods af den lave pris er der alligevel blevet plads til et 5 kvadratmeter dyrkningsareal og en højde på hele 2,3 meter. Det betyder blandt andet at du kan stå fuldt oprejst, og du får bedre plads til høje planter. I både tag og sider er der monteret afstivere, som holder drivhuset stabilt selvom vinden rusker.

Vitavia Orion har en konstruktion af aluminium. Du kan vælge mellem en almindelig udgave som er billigst, eller en udgave med grønlakerede profiler. Mange vælger den grønlakerede udgave fordi den er pænest, men den koster til gengæld en smule mere. Dette Vitavia drivhus er udstyret med 3 mm glas hele vejen rundt, mens de afrundede dele af taget er fremstillet af solbestandige polycarbonat plader.

Egenskaber:

  • Antal størrelser: 1
  • Totalhøjde: 2,3 meter (i midten)
  • Dyrkningsareal: 5 kvm
  • Dør: Enkelt skydedør
  • Konstruktion: Aluminium
  • Tagvinduer: 1

Se priser på Vitavia Orion drivhuset hos Plantetorvet, som tilbyder gratis fragt.

Vitavia Merkur – rummeligt drivhus med mange finesser fra 6,7 kvm

Vitavia-Merkur-Drivhus
Vitavia Merkur er kraftigt og fås med profiler i aluminium eller med grøn lakering. (Klik på billedet og se størrelserne)

Vitavia Merkur drivhuset er udstyret med ekstra stærke aluminiumsprofiler, særlige 3-punkts hjørnesamlinger og afstivere hele vejen rundt, hvilket tilsammen gør dette drivhus ekstra robust. Merkur er konstrueret med ekstra sidehøjde og en totalhøjde på 2,3 meter, så du kan stå helt oprejst mens du passer og plejer dine planter.

Vitavia Merkur er et stærkt drivhus med en række gode funktioner. Det er konstrueret i aluminium, og kan fås i en almindelig eller grønlakeret udgave. Det fås desuden i 4 forskellige størrelser, fra 6,7 kvm og helt op til 11,5 kvm. Alle modellerne har to tagvinduer som standard, og du kan både vælge mellem almindeligt glas eller polycarbonat plader. Vitavia Merkur er derudover udstyret med en enkelt skydedør med lås, som eventuelt kan opgraderes til en dobbelt skydedør, hvis dette ønskes. Der er monteret tagrender langs siderne, så plænen ikke ødelægges under regnvejr.

Egenskaber:

  • Antal størrelser: 4
  • Højde: 1,35 m i siderne, 2,3 m i midten
  • Dyrkningsareal: Fra 6,7 til 11,5 kvm
  • Dør: Enkelt skydedør (kan opgraderes)
  • Konstruktion: Aluminium
  • Tagvinduer: 2
  • Tagrende: Ja

Se priser på Vitavia Merkur drivhuset hos Plantetorvet, som tilbyder gratis fragt.

Vitavia Uranus – ekstra højt og veludstyret drivhus fra 6,7 kvm

Vitavia-Uranus-Drivhus
Vitavia Uranus har stor dobbelt-skydedør og ekstra sidehøjde. Det fås i både sort, grøn og alu. (Klik på billedet og se størrelserne)

Vitavia Uranus ligner til forveksling Merkur-modellerne. Uranus-serien byder dog på ekstra sidehøjde på hele 1,51 meter og en totalhøjde på 2,46 meter. Der er altså god plads og rigelig højde at arbejde med, og så er alle modellerne udstyret med dobbelt skydedør, så du nemt kan komme ind og ud. Dette Vitavia drivhus henvender sig til hobbygartneren der sætter pris på et drivhus i høj kvalitet, som også er lækkert at bruge.

Vitavia Uranus fås i 4 størrelser, som har et dyrkningsareal fra 6,7 til 11,5 kvadratmeter. Konstruktionen er i aluminium hele vejen rundt, og der er monteret ekstra afstivere i både sider og tag. På den mindste størrelse er der monteret 2 tagvinduer, mens der på de tre store modeller er monteret hele 4 tagvinduer. Det gør det nemt at sørge for god udluftning. Der er som standard monteret tagrender på alle modeller, så din græsplæne ikke slides af vand, der plasker ned langs siderne. To af de store modeller fås med sortlakerede aluminiumsprofiler, mens der på alle modeller kan vælges mellem en ulakeret eller grønlakeret udgave. Der kan vælges mellem 3 mm glas eller polycarbonat plader i alle modellerne.

Egenskaber:

  • Antal størrelser: 4
  • Højde: 1,51 m i siderne, 2,46 m i midten
  • Dyrkningsareal: Fra 6,7 til 11,5 kvm
  • Dør: Dobbelt skydedør
  • Konstruktion: Aluminium
  • Tagvinduer: 2 – 4 afhængigt af model
  • Tagrende: Ja

Se priser på Vitavia Uranus hos Plantetorvet, som tilbyder gratis fragt.

Vitavia Diana – smukt drivhus fra 5 kvm med over 2,5 meters totalhøjde

Vitavia-Diana-Drivhus
Vitavia Diana ligner det billigere Merkur drivhus, men det er både højere og større. (Klik på billedet og se størrelserne)

Dette Vitavia drivhus ligner den billigere Orion model på det karakteristiske rundbuedesign. Vitavia Diana er dog et mere eksklusivt drivhus, som har en række særlige finesser, der gør det lækkert at arbejde med. De buede sider giver en ekstra god sidehøjde, og totalhøjden er på hele 2,54 meter. Det betyder at alle kan stå fuldt oprejst i drivhuset, der også giver plads til selv meget høje planter. Som standard er Diana drivhuset desuden udstyret med dobbelte skydedøre, som gør det let at gå ind og ud.

Vitavia Diana har en konstruktion af aluminium, og fås med både ulakerede og grønlakerede aluminiumsprofiler. Den mindste udgave på 5 kvadratmeter har et enkelt tagvindue, mens de større modeller har mellem 2 og 4 tagvinduer. Der er afstivere i både sider og tagkonstruktion, hvilket gør drivhuset ekstra modstandsdygtigt og stabilt i uvejr. Højden giver en stor rumfølelse, og Diana drivhuset er velegnet som en hyggelig udestue når vejret ikke er til ophold udendørs.

Egenskaber:

  • Antal størrelser: 4
  • Højde: 2,54 m (i midten)
  • Dyrkningsareal: Fra 6,7 til 11,5 kvm
  • Dør: Dobbelt skydedør
  • Konstruktion: Aluminium
  • Tagvinduer: 1 – 4 afhængigt af model
  • Tagrende: Ja

Se priser på Vitavia Diana drivhuset hos Plantetorvet, som tilbyder gratis fragt.

Vitavia Hera – højt sekskantet pavillon drivhus fra 4,5 kvm

Vitavia-Hera-Drivhus
Vitavia Hera er en smuk sekskantet drivhus-løsning, som kan bruges til flere formål. (Klik på billedet og se størrelserne)

Vitavia Hera er et utrolig flot og detaljeret pavillon drivhus, som kan bruges til mange formål. Uanset om du ønsker at bruge det som drivhus, udestue eller havepavillon, er der god plads. Den sekskantede konstruktion på over 2,5 meter giver god plads til høje planter, og alle er sikre på at kunne stå oprejst på hele arealet. Sidehøjden er nemlig hele 1,82 meter.

Både det store og det lille Hera drivhus leveres med 3 mm sikkerhedsglas i siderne og 6 mm polycarbonat plader i taget. Sikkerhedsglasset er velegnet til haver med legende børn, da det ikke splintrer i skarpe stykker. Den store model er monteret med dobbelt skydedør med håndtag og lås, mens den mindre model har en enkelt skydedør. På den store model er der monteret 3 tophængslede sidevinduer, som giver god udluftning og en følelse af en rigtig udestue. Den lille model er udstyret med 2 jalousivinduer.

Egenskaber:

  • Antal størrelser: 2
  • Højde: 2,57 eller 2,88 m (i midten)
  • Dyrkningsareal: Fra 4,5 til 9 kvm
  • Dør: Enkelt- eller dobbelt skydedør afhængigt af model
  • Konstruktion: Aluminium
  • Sidevinduer: 2 – 3 afhængigt af model

Se priser på Vitavia Hera drivhuset hos Plantetorvet, som tilbyder gratis fragt.

Vitavia Helena – eksklusivt og rummeligt vægdrivhus fra 8,88 kvm

Vitavia-Helena-Vaegdrivhus
Vitavia Helena er et større vægdrivhus med dobbelt skydedøre. Det findes i alu, sort eller antracitgrå. (Klik på billedet og se størrelserne)

Dette Vitavia vægdrivhus er til dig der ønsker et stort drivhus, som udnytter pladsen i haven optimalt. Det monteres nemlig op ad en væg, og tager derfor mindre plads. Samtidig fungerer væggen som en god støtte, og drivhuset står derfor mere stabilt end en fritstående model. Det store areal minimumshøjden på 1,87 meter gør desuden dette drivhus til et perfekt opholdssted, og du kan sagtens finde plads til både planter og et lille havebord med stole, så du kan nyde et velfortjent hvil i det lune miljø.

Vitavia Helena er konstrueret af aluminium hele vejen rundt. I siderne er monteret hele rækker med hærdet glas, og taget er udstyret med 10 mm kraftige polycarbonat plader, som er ekstra slagfaste og sikrer et minimalt varmetab. Alle modellerne leveres med en solid dobbelt skydedør med lås, som du valgfrit kan placere i fronten eller i en af gavlene, alt efter hvad der passer bedst i din have. Der er selvfølgelig også monteret nedløbsrør, så du slipper for at regnvand plasker ned og ødelægger din græsplæne.

Egenskaber:

  • Antal størrelser: 3
  • Højde: 1,87 m i front og 2,39 m ved mur
  • Dyrkningsareal: Fra 8,88 til 12,24 kvm
  • Dør: Dobbelt skydedør med lås
  • Konstruktion: Aluminium
  • Tagvinduer: 2-3 afhængigt af model
  • Tagrende: Ja

Se priser på Vitavia Helena drivhuset hos Plantetorvet, som tilbyder gratis fragt.

Vitavia Sirius – stort og flot orangeri i 3 varianter

Vitavia-Sirius-Drivhus
Vitavia Sirius er et flot drivhus i bedste orangeri-stil, med stort indgangsparti og flotte dekorationsmuligheder. (Klik på billedet og se størrelserne)

Dette drivhus er et såkaldt orangeri, hvilket i gamle dage var forbeholdt de adelige, som brugte det til overvintring af blandt andet citrus træer og stedsegrønne planter. Det leveres inklusiv stålsokkel, så du ikke behøver investere i dette ved siden af. Det samlede areal udgår ca. 13,1 kvadratmeter, så der er rigtig god plads til både planter og et lille havebord. Drivhuset fås med både grøn eller sort lakering, samt en ulakeret model.

Vitavia Sirius er et særligt eksklusivt drivhus, som har et flot stort indgangsparti på 2,57 x 1,26 meter. Det giver plads til en stor dobbelt skydedør, mens der i selve indgangspartiet kan placeres en plantekasse eller et bord i hver side. Inde i drivhuset er der god plads til både opholdsområde og planter, ligesom sidehøjden på 1,57 meter og totalhøjden på 2,52 meter giver god plads til at stå oprejst og arbejde med planterne. Glaspartierne består af hærdet glas med en tykkelse på 3 mm, hvilket er både splintefrit og stærkere end almindeligt glas. Der medfølger 4 tagvinduer og 3 nedløbsrør, og du kan selv vælge hvilken gavl den dobbelte skydedør skal placeres i.

Egenskaber:

  • Antal størrelser: 1
  • Højde: 1,57 m i siderne, 2,52 m i midten
  • Dyrkningsareal: 13,1 kvm
  • Dør: Dobbelt skydedør
  • Konstruktion: Aluminium
  • Tagvinduer: 4
  • Tagrende: Ja

Se priser på Vitavia Sirius drivhuset hos Plantetorvet, som tilbyder gratis fragt.

Vitavia Zeus – kraftigste drivhus fra 8,1 kvm til den passionerede gartner

Vitavia-Zeus-Drivhus
Vitavia Zeus er et stort og professionelt drivhus til den seriøse hobbygartner. Det er til dig, der i forvejen bruger mange timer i haven og nyder at være udenfor. (Klik på billedet og se størrelserne)

Dette lækre Vitavia drivhus er til dig der har brug for ekstra plads og materialer i allerhøjeste kvalitet og styrke. Vitavia Zeus er et godt valg til den store have, og selv i den mindste model på 8,1 kvadratmeter er der en sidehøjde på 1,89 meter, så du kan stå oprejst over alt. Det gør det nemt at arbejde med planterne, som også har ekstra højde at vokse på. En god, solid stalddør sikrer udluftningen sammen med tagvinduerne.

Vitavia Zeus er konstrueret af stærke aluminiumsprofiler og findes i 5 forskellige størrelser helt op til 15,7 kvadratmeter. De er alle monteret med 3 mm hærdet glas hele vejen rundt, og taget har 10 mm polycarbonat plader. Både det hærdede glas og polycarbonat pladerne er en god og sikker kombination til haven med dyr eller legende børn, da de er både robuste og solide. Hærdet glas er desuden splintefrit, så der ikke er risiko for at skære sig hvis det går i stykker.

Egenskaber:

  • Antal størrelser: 5
  • Højde: 1,89 m i siderne, 2,5 m i midten
  • Dyrkningsareal: Fra 8,1 til 15,7 kvm
  • Dør: Stalddør
  • Konstruktion: Aluminium
  • Tagvinduer: 2-3 afhængigt af type
  • Tagrende: Ja

Se priser på Vitavia Zeus drivhuset hos Plantetorvet, som tilbyder gratis fragt.

Sådan vælger du rigtigt – regler og materialevalg

Må jeg bygge hvad som helst uden at søge tilladelse? Hvilken størrelse skal jeg vælge? Skal jeg vælge glas eller polycarbonat? Enkelt- eller dobbelt dør? Behøver jeg købe en sokkel?

Må jeg bygge uden tilladelse?

Hvis du skal bygge om, bygge til eller bygge nyt, kan det være nødvendigt at indsende en anmeldelse eller ansøge om tilladelse hos din kommune. Drivhuse er omfattet af dette. Der gælder nogle fælles retningslinjer, som du skal sikre dig bliver overholdt. Eksempelvis må en parcelhusgrund ikke være bebygget med mere end 30 %, og så skal et byggeri anmeldes såfremt det er over en bestemt størrelse.

For parcelhuse og rækkehuse skal byggeriet anmeldes hvis det overstiger følgende areal:

  • Parcelhus: 35 kvadratmeter
  • Rækkehus: 20 kvadratmeter

Er byggeriet mere end 50 kvadratmeter, er det nødvendigt at ansøge om tilladelse inden byggeriet kan påbegyndes.

Du kan læse mere på bygningsreglementet.dk

Hvilken størrelse skal jeg vælge?

Som udgangspunkt bør du vælge et så stort drivhus som muligt. Vitavia drivhuse findes i mange forskellige størrelser og udformninger, og derfor findes der en størrelse til alle haver. Hvis du står midt imellem to størrelser, så vælg altid den største. I det lange løb vil du nemlig fortryde at du valgte for småt, da det sætter naturlige grænser for hvor meget du kan dyrke.

Drivhusets højde kan også have betydning, især hvis du har tendens til at få ondt i ryggen eller benene, hvis du står foroverbøjet i længere tid ad gangen. Husk på, at du forhåbentlig kommer til at bruge mange timer i dit nye drivhus.

Skal jeg vælge glas eller polycarbonat?

Vitavia-Venus-Drivhus-Polycarbonat
En polycarbonat-beklædning er slagfast og fleksibel, men tager også en del af lysindfaldet. Drivhuset på billedet er et Vitavia Venus med polycarbonat plader til 3.999,00 kroner.

De fleste vælger et drivhus med glas-sektioner, da det er billigt. Der kan dog være fordele ved at vælge polycarbonat plader. Polycarbonat er stærkere og mere slagfast, hvorfor det er velegnet til haver med legende børn og stærk blæst. Dette materiale giver desuden en mere jævn varme i drivhuset, og du behøver ikke sørge for ekstra skygge i sommervarmen.

Hvis du vælger et drivhus med glas, skal du være opmærksom på at det kan være nødvendigt at sørge for lidt skygge til dine planter i den hårde middagssol. Ellers risikerer du at de bliver svedne, og det er ikke godt for væksten. De fleste Vitavia drivhuse kan fås med både polycarbonat plader og glas. Enkelte modeller fås også med hærdet glas, som er splintefrit.

Skal jeg vælge enkelt- eller dobbelt dør?

Om du vælger et drivhus med enkelt- eller dobbelt dør er et spørgsmål om hvad du finder mest praktisk. Vitavia drivhuse leveres enten med det ene eller det andet, og du kan på de fleste modeller vælge at tilkøbe en dobbelt skydedør på et senere tidspunkt, hvis der opstår behov for dette.

En dobbelt skydedør er praktisk når du skal ind og ud af drivhuset, især hvis du har en trillebør med eller hvis der eksempelvis er kørestolsbrugere i familien. Vær dog opmærksom på at der på næsten alle drivhuse er et lille trin for at komme ind og ud, så her skal man konstruere en lille rampe, hvis man skal kunne køre ind og ud.

Behøver jeg købe en sokkel?

Vitavia-Drivhussokkel
Vitavia har præfabrikerede stålsokler til alle deres drivhusmodeller. De er lette at samle, og punktstøbes i frostfri dybde for god stabilitet.

En sokkel eller et fundament er en rigtig god idé, medmindre du placerer drivhuset på en fuldstændig plan og hård overflade. Vitavia drivhuse leveres som udgangspunkt uden sokkel, som dog kan tilkøbes hvis du har behov for det. De fleste vælger at tilkøbe en sokkel, da disse er tilpasset nøjagtigt til drivhusenes mål, og så er de nemme at arbejde med. Stålsokler samles med få bolte, punktstøbes derefter i jorden. Så er du sikker på at dit drivhus står stabilt, ligesom det ikke vrides ud af dets naturlige form.

Du kan finde drivhussokler til Vitavia drivhuse hos Plantetorvet her.

Montering af Vitavia drivhus – sådan gør du

Når du har bestilt dit nye drivhus, leveres det typisk med en vognmand. Som udgangspunkt leveres det på paller, hvor glas/polycarbonatplader og profiler er ombyggeligt pakket og beskyttet.

Det første du skal gøre ved modtagelsen, er at pakke det hele op og tjekke materialelisten efter. Det er nemlig en rigtig god idé at du sikrer dig at alt er i orden, inden du påbegynder monteringen. Det ville være kedeligt at være nået halvvejs, før du opdager at der mangler noget.

På nettet kan du finde nogle forskellige monteringsvejledninger, og vi har blandt andet fundet denne guide fra Coop, som beskriver monteringsarbejdet godt og detaljeret:

Succes kræver planlægning – og 4 hænder

For at få succes med montering af dit nye Vitavia drivhus, anbefales det at du allierer dig med din partner, din nabo eller en ven. Du bør som udgangspunkt afsætte en weekend til monteringsarbejdet, da der blandt andet skal nedstøbes fundament eller anden form for forankring i jorden. Til montering og rejsning af profilerne, anbefales det at i er to personer. Én til at holde og én til at fæstne.

Monteringen opdeles i 3 faser

Drivhuset monteres i 3 faser, og du kan med fordel dele arbejdet op i mindre bidder:

  1. Etablering af fundamentet
  2. Montage af profilerne
  3. Isætning af glas eller polycarbonat

Du kan læse mere om de 3 faser hos Coop. Hver fase er delt op i en række trin, som illustreres med billeder af forløbet.

Gå til Coop monteringsguide her

Købernes egne erfaringer

Flere drivhusejere anbefaler Vitavia drivhuse. Det er blandt andet på grund af materialekvaliteten og sidehøjden, som på de fleste af deres drivhuse er bedre end standard.

Herunder kan du læse lidt om hvorfor flere drivhusejere anbefaler Vitavias drivhuse:

Vi anbefaler også at du tager at kig på Vitavias officielle hjemmeside for mere inspiration.

Forhandlere – her kan du købe Vitavia drivhuse billigst

Vitavia forhandles i flere forskellige byggemarkeder, men der kan være penge at spare ved at købe det på nettet. Herunder har vi samlet et par af de forhandlere, vi mener er de bedste:

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar