En god vaskemaskine skal selvfølgelig vaske tøjet rent, men det er ikke helt nok. Den skal nemlig også kunne skylle vaskemidlerne ordentligt ud af tøjet, og så skal slutcentrifugeringen være effektiv og efterlade tøjet med så lavt fugtindhold som muligt. Derudover er det vigtigt at maskinen er nem at bruge, da tøjvask for mange er et dagligt gøremål.

Vi har undersøgt de nyeste testresultater og anmeldelser, og til denne artikel har vi udvalgt de 8 vaskemaskiner, vi mener er bedst lige nu.

Herunder er vores top 3 over de bedste vaskemaskiner:

Siemens WM14W447DN – billig testvinder med gode egenskaber

Siemens-WM14W447DN-Vaskemaskine
Bedst i test. Siemens WM14W447DN bliver bedst i test hos Tænk, hvor den får testens højeste bedømmelse. Den klarer sig godt på alle parametre.
Bedste pris: 3.731,00 (Wupti)

  • Testvinder – Tænk
  • Topscorer – Råd & Rön
  • Gode anmeldelser

Siemens WM14W447DN vurderes at være blandt de bedste modeller fra den populære tyske hvidevareproducent. Det konkluderes ud fra testen hos Tænk og svenske Råd & Rön, hvor vaskemaskinen får den højeste samlede bedømmelse og vurderes til at være et rigtig godt køb.

Ud fra testresultaterne kan vi udlede at maskinen har en god vaskeevne uanset materiale, ligesom den klarer sig godt ved centrifugering og betjening.

Denne Siemens vaskemaskine har en tromle med kulfri motor og kapacitet til 7 kg vasketøj. Den har et relativt lavt forbrug af både vand og el, og så centrifugerer den ved 1.400 omdrejninger i minuttet, hvilket ifølge producenten efterlader tøjet med en restfugtighed på ca. 53 %.

På denne model er det desuden muligt at tilvælge varioPerfect til alle programmer, hvilket automatisk optimerer tids- eller energiforbruget ved det valgte program. Det er desuden muligt at indstille timeren til at udskyde programstart med op til 24 timer.

Specifikationer:

  • Energiklasse A+++
  • Energiforbrug årligt: 122 kWh
  • Vandforbrug årligt: 8800 liter
  • Vaskeevne: A
  • Centrifugeringsevne: B
  • Omdrejninger: 1.400/min.
  • Restfugtighed: 53 %
  • Vaskekapacitet: 7 kg
  • Lydniveau vask: 49 dB
  • Lydniveau centrifugering: 71 dB
  • Mængdeautomatik
  • Kulfri motor
ButikPrisFragtTotalLæs mere
3.731,00 kr. 0,00 kr. 3.731,00 kr. Til butik »
Skousen 4.499,00 kr. 0,00 kr. 3.733,00 kr. Til butik »
Whiteaway 4.535,00 kr. 0,00 kr. 3.733,00 kr. Til butik »

Bosch WAT283L8SN – billig topscorer med god centrifugeringsevne

bosch-wat283l8sn-vaskemaskine
Godt køb. Bosch WAT283L8SN klarer sig rigtig godt i test, og anbefales som et godt køb hos Råd & Rön. Den har god vaskeevne og centrifugerer dit tøj effektivt.
Bedste pris: 3.432,00 (Wupti)

  • Topscorer – Tænk
  • Topscorer – Råd & Rön
  • Gode anmeldelser

Denne Bosch vaskemaskine klarer sig samlet set rigtig godt i test, og er i øjeblikket den Bosch-model der har den bedste samlede bedømmelse. Vaskemaskinen får også mange positive kommentarer fra køberne, og den vurderes blandt andet at have en god vaskeevne, effektiv centrifugering og et meget lavt energiforbrug (energiklasse A+++). På trods af den lave pris har Bosch WAT283L8SN kapacitet til at vaske op til 8 kilo tøj ad gangen, hvilket er perfekt til familien på 4-5 personer.

Udover de gode egenskaber er denne vaskemaskine også støjsvag under drift. Ved almindelig vask er lydniveauet på 49 decibel, mens det ved centrifugering kan snige sig op på 74 decibel. Under centrifugering når vaskemaskinen desuden op på 1.400 omdrejninger i minuttet, hvilket er fornuftigt.

Bosch WAT283L8SN har også en timerfunktion samt mange forskellige programmer, der gør det muligt at vaske mange forskellige typer tøj. I betjeningspanelet finder du desuden en indikator, der advarer dig hvis du har påfyldt for meget sæbe. Den har også mængdeautomatik, forstået på den måde at den selv justerer vandmængden efter hvor meget tøj du har fyldt i tromlen.

Specifikationer:

  • Energiklasse A+++
  • Energiforbrug årligt: 137 kWh
  • Vandforbrug årligt: 9900 liter
  • Vaskeevne: A
  • Centrifugeringsevne: B
  • Omdrejninger: 1.400/min.
  • Vaskekapacitet: 8 kg
  • Lydniveau vask: 49 dB
  • Lydniveau centrifugering: 74 dB
  • Mængdeautomatik
  • Kulfri motor
ButikPrisFragtTotalLæs mere
3.432,00 kr. 0,00 kr. 3.432,00 kr. Til butik »
Skousen 3.432,00 kr. 0,00 kr. 3.433,00 kr. Til butik »
Whiteaway 3.699,00 kr. 0,00 kr. 3.433,00 kr. Til butik »

LG F1496TDA3 – populær topscorer til god pris

LG-f1496tda3-vaskemaskine
Topscorer. LG F1496TDA3 har høj vaskeevne og god centrifugering. Motoren er kulfri og direkte monteret på tromlen – det giver mindre slid og bedre holdbarhed.
Bedste pris: 6.999,00 (Skousen)
  • Topscorer – Tænk
  • Gode anmeldelser

Hos Tænk roses LG for at udvikle vaskemaskiner med meget høj vaskeevne og rigtig god centrifugering. Det betyder at tøjet vaskes renere og tørrer hurtigere, fordi vaskemaskinen fra LG har en god tromle, der giver en lavere restfugtighed i tøjet ved endt vask.

Når det kommer til teknologi, er LG’s vaskemaskiner meget langt fremme. Du kan eksempelvis hente en applikation til din smartphone ved navn LG Smart Laundry. Herfra kan du eksempelvis selv diagnosticere vaskemaskinen ved fejl, og sende disse oplysninger direkte til LG’s servicecenter.

LG F1496TDA3 er desuden udstyret med LED display, hvor du blandt andet kan aflæse resttid og indstille en programforsinkelse på op til 19 timer, hvis du ønsker at tøjet skal vaskes på et bestemt tidspunkt. Der er desuden indbygget børnelås i lågen.

Motoren er kulfri og sidder direkte på tromlen, hvilket betyder mindre slid og en højere holdbarhed. Dette kaldes hos LG for Directdrive, og er idag standarden på de fleste nye vaskemaskiner. Hos LG har du som udgangspunkt 10 års garanti på motoren.

Tromlen har vægtregistrering, så vandtilførslen m.m. tilpasses vægten af tøjet. Derudover er der 13 programmer og 8 tilvalgsfunktioner.

Specifikationer:

  • Energiklasse A+++
  • Energiforbrug årligt: 175 kWh
  • Vandforbrug årligt: 11.000 liter
  • Vaskeevne: A
  • Centrifugeringsevne: A
  • Omdrejninger: 1.400/min.
  • Restfugtighed: 44 %
  • Vaskekapacitet: 8 kg
  • Lydniveau vask: 54 dB
  • Lydniveau centrifugering: 75 dB
  • Mængdeautomatik
  • Kulfri motor
ButikPrisFragtTotalLæs mere
Skousen 6.999,00 kr. 0,00 kr. 6.999,00 kr. Til butik »
Whiteaway 6.999,00 kr. 0,00 kr. 6.999,00 kr. Til butik »

Miele WKB 120 – testvindende luksusmodel med fremragende vaskeevne

Miele-wkb120nds-vaskemaskine
Bedst i test. Miele WKB 120 placeres øverst i Tænks og Råd & Röns samlede testresultat, hvor den klarer sig formidabelt på vaskeevne og centrifugering.
Bedste pris: 9.476,00 (Skousen)

  • Testvinder – Tænk
  • Topscorer – Råd & Rön
  • Gode anmeldelser

Når kun det bedste er godt nok og du gerne vil give lidt ekstra for den høje kvalitet, så er Miele WKB 120 et godt valg. Modellen får den højeste placering i test hos både Tænk og Råd & Rön, og den meget positive bedømmelse udløses af en formidabel vaske- og centrifugeringsevne, ligesom betjeningen fungerer let og enkelt.

WKB 120 er tyskproduceret og testet af Miele til op mod 20 års brug, og betjeningen foregår nemt og enkelt ved kombinationen af touch-panel og traditionelle knapper med danske forklaringer ved alle funktionerne.

SoftCare-tromlen er koblet på en traditionel Miele-motor, som giver op til 1.600 omdrejninger ved centrifugering. Denne kombination giver en effektiv tøjvask med en meget lav mængde restfugtighed.

Der kan vælges mellem 9 forskellige programmer og 7 tilvalg, ligesom der kan vaskes koldt eller ned til 20 grader, hvis du vil skåne miljøet og elregningen. Maskinen har desuden indbygget mængdeautomatik, så maskinen selv tilpasser programmet efter hvor meget tøj der er fyldt i maskinen.

Specifikationer:

  • Energiklasse A+++
  • Energiforbrug årligt: 176 kWh
  • Vandforbrug årligt: 9900 liter
  • Vaskeevne: A
  • Centrifugeringsevne: A
  • Omdrejninger: 1.600/min.
  • Vaskekapacitet: 8 kg
  • Lydniveau vask: 48 dB
  • Lydniveau centrifugering: 73 dB
  • Kulfri motor
ButikPrisFragtTotalLæs mere
Skousen 9.476,00 kr. 0,00 kr. 9.476,00 kr. Til butik »
Whiteaway 9.476,00 kr. 0,00 kr. 9.476,00 kr. Til butik »
9.476,00 kr. 0,00 kr. 9.476,00 kr. Til butik »

Miele WDA101 – billig topscorer med gode egenskaber

Miele-WDA100-Vaskemaskine
Topscorer. I Tænks vaskemaskine test blev Miele WDA101 topscorer. Det skyldes især den høje vaskeevne og et lavt vandforbrug.
Bedste pris: 5.444,00 (Wupti)

  • Topscorer – Tænk
  • Gode anmeldelser

OBS: Denne model erstattes nu af den nye Miele WDB020NDS, som har de samme specifikationer og bedre energimærkning.

Flere af Mieles vaskemaskiner bliver bedst i test eller topscorere. Hos både Tænk, Råd & Rön og tyske Stiftung Warentest er flere Miele modeller således vurderet at være blandt de bedste på markedet.

Miele WDA101 er blandt de billigere modeller fra den tyske hvidevareproducent, men alligevel formår den at blive topscorer på grund af en god vaskeevne og et relativt lavt vandforbrug. På trods af den lave pris har tromle en god kapacitet, og du kan derfor vaske op til 7 kg tøj ad gangen. Miele tester desuden deres vaskemaskiner ud fra 20 års simuleret brug, hvilket svarer til 10.000 timer. Det betyder, at du er sikker på at få en vaskemaskine med god holdbarhed.

Af funktioner er det værd at nævne at Miele WDA101 er udstyret med afbalanceret centrifugering. Hvis du vasker store tekstiler, og disse ikke er fordelt jævnt i tromlen, så sørger maskinen for en mere jævn fordeling, så centrifugeringen foregår så effektivt som muligt. Du kan derudover vælge at vaske koldt for at spare energi, og dermed sænkes vasketemperaturen til 20 grader. Det eliminerer behovet for at maskin-opvarme vandet, og dermed bliver vasken så skånsom og energivenlig som overhovedet muligt. Denne funktion kan tilvælges i de fleste af maskinens programmer.

Specifikationer:

  • Energiklasse A++
  • Energiforbrug årligt: 171 kWh
  • Vandforbrug årligt: 10.560 liter
  • Vaskeevne: A
  • Centrifugeringsevne: B
  • Omdrejninger: 1.400/min.
  • Restfugtighed: 52 %
  • Vaskekapacitet: 7 kg
  • Lydniveau vask: 52 dB
  • Lydniveau centrifugering: 76 dB
  • Traditionel motor
ButikPrisFragtTotalLæs mere
5.444,00 kr. 0,00 kr. 5.444,00 kr. Til butik »

Bosch WAT324L7SN – billig topscorer med gode egenskaber

bosch-wat324l7sn-vaskemaskine
Topscorer. Bosch WAT324L7SN får en god samlet bedømmelse hos Tænk. Den fås til en rigtig god pris på nettet, og den er således et godt alternativ til dyrere modeller.
Bedste pris: 4.299,00 (Skousen)

  • Topscorer – Tænk
  • Gode anmeldelser

Bosch WAT324L7SN er en billig og funktionel vaskemaskine. Den får gode anmeldelser og klarer sig godt i Tænks vaskemaskine test, hvilket betyder at vi anbefaler den som et fornuftigt alternativ til dyrere modeller. På trods af den lave pris har vaskemaskinen plads til 7 kilo tøj, som kan centrifugeres ved op til 1.600 omdrejninger i minuttet. WAT324L7SN har både vaskeevne A og centrifugeringsevne A.

Der kan på denne vaskemaskine vælges mellem 2 normalprogrammer til bomuld, hvor temperaturen enten kan indstilles til 60 og 40 grader, samt hel eller halv fyldning. Derudover er der 8 specialprogrammer, som blandt andet omfatter hurtigprogrammer og forskelige skånemuligheder. Der kan til flere af programmerne tilvælges VarioPerfect, som øger vand- og energiforbruget mod hurtigere vasketider.

Specifikationer:

  • Energiklasse A+++
  • Energiforbrug årligt: 122 kWh
  • Vandforbrug årligt: 8.800 liter
  • Vaskeevne: A
  • Centrifugeringsevne: A
  • Omdrejninger: 1.600/min.
  • Restfugtighed: 44 %
  • Vaskekapacitet: 7 kg
  • Lydniveau vask: 50 dB
  • Lydniveau centrifugering: 74 dB
  • Kulfri motor
ButikPrisFragtTotalLæs mere
Skousen 3.999,00 kr. 0,00 kr. 4.299,00 kr. Til butik »
Whiteaway 3.999,00 kr. 0,00 kr. 4.299,00 kr. Til butik »

LG FH495BDS2 – rummelig A+++ vaskemaskine med plads til 12 kg

Topscorer. LG FH495BDS2 har plads til hele 12 kg vasketøj ad gangen og et stort antal funktioner. Den klarer sig rigtig godt i test hos Råd & Rön, og så er den meget energivenlig.
Bedste pris: 6.855,00 (Wupti)

  • Topscorer – Råd & Rön
  • Gode anmeldelser

Med denne LG vaskemaskine kan du vaske op til 12 kg tøj ad gangen. Du undgår således at skulle vaske mange maskiner efter hinanden, og maskinen er især velegnet til familien med 2-3 børn.

LG FH495BDS2 klarer sig rigtig godt i test hos Råd & Rön, hvor den får testens bedste bedømmelse. Den udmærker sig især på dens gode vaskeevne, centrifugeringsevne, tidsforbrug og energiforbrug. Støjniveauet er også fornuftigt, og alt i alt klarer den sig godt på alle kriterier. Vaskemaskinen har desuden mange forskellige programmer, som gør det muligt at tilpasse maskinen præcist efter de tekstiler du skal vaske.

Vaskemaskinen er naturligvis udstyret med en langtidsholdbar kulfri Direct Drive motor, som er monteret direkte på tromlen. Det hurtigste program køres igennem på 30 minutter, og der kan vælges et stort antal tillægsfunktioner. Maskinen har desuden dampfunktion, som modvirker krølning af tøjet under vask. Der kan også indstilles en timerfunktion med forsinkelse op til 19 timer, hvis du ønsker at maskinen skal vaske tøjet færdigt til et bestemt tidspunkt. Vaskemaskine har i alt 14 programmer og 12 tilvalgsfunktioner.

Specifikationer:

  • Energiklasse A+++
  • Energiforbrug årligt: 222 kWh
  • Vandforbrug årligt: 11.700 liter
  • Vaskeevne: A
  • Centrifugeringsevne: A
  • Omdrejninger: 1.400/min.
  • Restfugtighed: 44 %
  • Vaskekapacitet: 12 kg
  • Lydniveau vask: 55 dB
  • Lydniveau centrifugering: 70 dB
  • Kulfri motor
ButikPrisFragtTotalLæs mere
6.855,00 kr. 0,00 kr. 6.855,00 kr. Til butik »
Whiteaway 8.498,00 kr. 0,00 kr. 8.498,00 kr. Til butik »
Skousen 8.498,00 kr. 0,00 kr. 9.799,00 kr. Til butik »

Miele W5825 – pålidelig vaskemaskine med gode testresultater

Vaskemaskine-Miele-W5825
Bedst i test. I Tænks vaskemaskine test fra 2011 blev Miele W5825 bedst i test, og roses for at være lydsvag og effektiv.
Bedste pris: 8.790,00 (Wupti)

  • Testvinder – Tænk
  • Gode anmeldelser

Tilbage i år 2011 blev denne Miele vaskemaskine bedst i test hos Tænk – maskinen er dog stadig aktuel og særdeles populær blandt køberne. Den skyller tøjet godt og grundigt og vasker også rigtig godt. Tænk bemærker, at lydniveauet under centrifugering ved højeste antal omdrejninger godt kan være en smule højt, men ellers er den meget stille under almindelig vask.

Miele W5825 er en stærk vaskemaskine der er testet til 20 års brug, og du er derfor sikker på at den både holder længe og vasker perfekt. Desuden er det en ganske økonomisk vaskemaskine med A+++ energimærkning, og så får den gode karakterer i test for dens vaskeevne, centrifugering, tidsforbrug, strømforbrug og vandforbrug.

Flere kunder påpeger at den er ekstremt lydsvag, hvilket er et stort plus hvis vaskemaskinen ikke er placeret i et selvstændigt bryggers men eksempelvis på et badeværelse tæt ved værelser.

Specifikationer:

  • Energiklasse A+++
  • Energiforbrug årligt: 168 kWh
  • Vandforbrug årligt: 10.560 liter
  • Vaskeevne: A
  • Centrifugeringsevne: A
  • Omdrejninger: 1.600/min.
  • Restfugtighed: 44 %
  • Vaskekapacitet: 7 kg
  • Lydniveau vask: 49 dB
  • Lydniveau centrifugering: 74 dB
  • Kulfri motor
ButikPrisFragtTotalLæs mere
8.790,00 kr. 0,00 kr. 8.790,00 kr. Til butik »

Sådan vælger du den rigtige vaskemaskine

Der findes mange gode vaskemaskiner på markedet, som alle vasker dit tøj mere eller mindre rent. Her er det selvfølgelig en rigtig god idé at følge med i de nyeste testresultater for at finde ud af hvordan de enkelte modeller klarer sig i praksis, hvilket især kan være nyttigt hvis butikkerne lokker med meget billige tilbudspriser.

Udover testresultaterne kan det også være en god idé at se på en række andre faktorer, som også er gode at have med i overvejelserne. Herunder får du et par råd til hvad du skal kigge efter på din nye vaskemaskine:

Centrifugering – helst 1.600 omdrejninger

Centrifugeringen er en vigtig del af vaskeprocessen, da vandet på denne måde slynges ud af tøjet. Og jo bedre din vaskemaskine er til at centrifugere, jo mindre restfugt er der i tøjet. Det er blandt andet nyttigt hvis du ofte tørrer tøj i tørretumbleren, eller hvis du bare gerne vil undgå alt for lang tørretid.

Timerfunktion – så kan du planlægge tøjvasken

Det er en rigtig god idé at tage tøjet ud af maskinen lige efter det er blevet vasket, da det ellers kan begynde at lugte og/eller krølle. Hvis du vælger en vaskemaskine med indbygget timerfunktion, kan du således vælge at udskyde starten, så du kan sætte en maskine over om morgenen og indstille den til at have vasket færdigt når du kommer hjem om eftermiddagen. På den måde kan du udnytte din tid mere effektivt, og du behøver ikke sidde og vente på at maskinen får vasket færdigt.

Støjniveau – vigtigt ved central placering

I de fleste hjem har man vaskemaskinen placeret på badeværelset eller i bryggerset, hvor døren kan lukkes. Dermed er støjniveauet som regel uaktuelt, men for dig der bor i lejlighed eller sommerhus og har vaskemaskinen placeret i køkkenet med åben forbindelse til stuen og andre opholdsrum, kan det være en rigtig god idé at vælge en model som er så stillegående som muligt. Når maskinen vasker, kan vandindtaget og skylningen larme mere eller mindre, og det er altså her du kan gøre en forskel ved at vælge en vaskemaskine med et lavt støjniveau. Ved centrifugering larmer de fleste vaskemaskiner mere eller mindre lige meget.

Brugervenlighed – en stor låge er en fordel

Jo større lågen er, jo nemmere bliver det at få tøjet ind og ud af vaskemaskinen. Dermed kan du spare tid og besvær, når tøjet nemt kan tages ind og ud.

Testkilder

Til vores vurdering af hvilke vaskemaskiner der er bedst, har vi sammenholdt hundredvis af kundeanmeldelser fra en række danske netbutikker, ligesom vi har kigget på anerkendte skandinaviske testresultater, og sammenholdt vurderinger af vaskemaskinerne. Herunder ser du de mest relevante kilder i vores research:

Tænk (23. marts 2017)

Forbrugerrådet Tænk får løbende opdateret deres vaskemaskine test med nye modeller, og den er senest blevet opdateret i marts 2017. Her klarede 4 ud af 62 vaskemaskiner klarer sig så godt at de blev bedst i test.

I Tænks test vurderes vaskemaskinerne ud fra følgende kriterier:

  • Vaskeevne 45 %
  • Strømforbrug 12 %
  • Skylleevne 10 %
  • Brugervenlighed 10 %
  • Centrifugering 10 %
  • Tidsforbrug 5 %
  • Vandforbrug 3 %
  • Støj 5 %

I Tænks test vægtes vaskeevne meget højt. Det er nemlig vigtigt at tøjet kan vaskes helt rent og sæben vaskes helt ud, da du ellers vil stå tilbage med risiko for beskidt tøj og/eller gener fra sæberesterne i tøjet. Flere af vaskemaskinerne klarer sig dog rigtig godt, og mange modeller bliver bedst i test.

Højdespringerne i testen er Miele WKB130, Miele WKB120, Siemens WM14W447DN og Miele WMH122WPS. Siemens-vaskemaskinen er dog markant billigere end testvinderne fra Miele, og selvom den rent prismæssigt placerer sig i mellemklassen, så vasker den godt og bliver bedst i test.

I Tænks vaskemaskine test kan du også læse om smalle og topbetjente vaskemaskiner, som dog generelt bedømmes lavere end almindelige frontbetjente modeller med en større dybde.

Du kan læse hele testen ved at oprette betalt medlemsskab hos Tænk.

Råd & Rön (23. februar 2017)

Hos det svenske Råd & Rön er vaskemaskine testen blevet opdateret i februar 2017. Testen rummer nu 105 forskellige vaskemaskiner, og der er tale om frontbetjente, integrerede, kompakte og topbetjente modeller.

I testen er der taget udgangspunkt i disse kriterier:

  • Vaskeevne 45 %
  • Skylning 10 %
  • Centrifugering 10 %
  • Vasketid 5 %
  • Miljø 15 %
  • Støjniveau 5 %
  • Brugervenlighed 10 %

Selvom det er vaskeevnen, skylningen og centrifugeringen der vægter absolut højest i deres test af vaskemaskiner, så er det også vigtigt at have i baghovedet at der også testes på hvor energi- og miljøvenlige de forskellige vaskemaskiner er, hvilket vægter i det samlede testresultatet.

I testen ender LG FH495BDS2 øverst med bedste samlede bedømmelse, men Miele WKB120 og Siemens WM14W447DN er kun ét procentpoint fra førstepladsen. Både Siemens WM14W447DN, Whirlpool FSCR 80421 og Bosch WAT283L8SN anbefales som gode køb af det svenske forbrugerråd, og en stor andel af de testede vaskemaskiner klarede sig godt.

Testen hos Råd & Rön kan læses mod oprettelse af et betalt medlemsskab.

Stiftung Warentest (11. november 2014)

Den store og anerkendte tyske testportal Stiftung Warentest (test.de) har testet 78 vaskemaskiner og samlet dem i en test-oversigt, som løbende er blevet opdateret siden testen første gang blev udgivet i år 2010.

Alle vaskemaskinerne i deres vaskemaskine test er blevet testet efter deres evne til at vaske, skylle og centrifugere, ligesom byggekvaliteten, brugervenligheden og energiforbruget er blevet vurderet og målt. Desuden er det undersøgt, hvorvidt der findes sikkerhedsanordninger, som kan forebygge en slem vandskade i hjemmet.

En tysk Bosch vaskemaskine-model vinder testen. Mere præcist er det Bosch WAY28742, men også en Miele- og en Siemens-vaskemaskine særligt produceret til det tyske marked er i toppen af testskemaet.

Hele testen kan læses for engangsbetaling på 5€ hos test.de.

Trusted Reviews (20. juni 2014)

Her er det et engelsk magasin, der har testet vaskemaskiner. Artiklen er gratis at læse, og selvom testen er foretaget i udlandet, er det Miele der løber med topscoren på 10/10 stjerner, da den simpelthen vaskede tøjet bedst.

Trusted Reviews foretager løbende små tests af forskelligt elektronik, hvidevarer m.m.

Råd & Rön (11. september 2013)

Det svenske forbrugermagasin Råd & Rön testede tilbage i september 2013 hele 77 vaskemaskiner for at finde den absolut bedste.

Testen er baseret på de samme kriterier som i deres 2014-test, og der ligger 3 vaskemaskiner i top 3, som distancerer sig fra resten.

Testens vinder bliver LG F1495BD, som er bedst til at vaske, skylle og centrifugere.

I testen indgår der både almindelige vaskemaskiner med frontbetjening, topbetjente vaskemaskiner og kompakte vaskemaskiner.

Smartson (2012)

Det svenske forbrugermagasin Smartson udgiver løbende en række gratis tests og guides, og her er der tale om en guide, hvor 8 vaskemaskiner gennemgås. Det kunne lige så godt have været en test, men her har de valgt at fokusere på hvilke fordele og ulemper der er ved de 8 populære vaskemaskiner de gennemgår i artiklen. Du kan læse om en længere række vaskemaskiner fra blandt andet LG, Bosch, Miele og Samsung.

*Kunde-anmeldelserne er indsamlet fra en række netbutikker, heriblandt Bilka, Elgiganten, Wupti, Whiteaway og Skousen m.fl.

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer, med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar