Træningsudstyr til hjemmet behøver ikke være dyrt, hvis du blot køber det rigtige første gang. Der er nemlig ingen grund til at investere i store maskiner og stativer, da du i stort omfang sagtens kan nøjes med mere simple redskaber og samtidig få en rigtig god træning ud af det.

Til denne artikel har vi samlet fire uundværlige træningsredskaber til dig der eksempelvis kører et 2-split træningsprogram og gerne vil fokusere på at balancere styrketræningen af hele kroppen.

1. Håndvægte – uundværlige og multifunktionelle

Omni-Select-Haandvaegte
Omni Select håndvægtene fås med stander og hver håndvægt kan gå helt op til 32,5 kg. i 2,5 kg. intervaller. Klik på billedet for at se priser.

Når du har besluttet dig for at investere i træningsudstyr til hjemmet, kommer du ikke udenom at skulle have et sæt gode håndvægte. De er nøglen til en succesfuld træning, og de kan bruges til rigtig mange forskellige øvelser. Håndvægte er med andre ord et af de absolut vigtigste træningsredskaber, og her må du ikke spare.

Der findes i grove træk to slags håndvægte: Faste og justerbare. De faste håndvægte er selvfølgelig nemmest og hurtigst at bruge, men de er til gengæld dyre  indkøb og meget pladskrævende, da du får brug for et sæt håndvægte for hver vægtklasse du ønsker at træne i. Justerbare håndvægte er det billige og pladsbesparende alternativ, da du har mulighed for at sætte den mængde skiver på, som du ønsker at træne med. Det kan så til gengæld være en tidskrævende affære, at skulle af- og påmontere vægtskiver imellem hver øvelse.

Som en god mellemvej findes der en række håndvægtsæt, som giver mulighed for lynhurtig justering af vægten ved hjælp af et sofistikeret system. Dermed undgår du at skulle skrue ekstra vægtskiver af og på mellem sættene, og du kan blot klikke ekstra skiver på efter behov.

Omni Select håndvægtsættet er genialt til dig der gerne vil træne seriøst og effektivt, uden at skulle spilde unødigt meget tid på at af- og påmontere vægtskiver. De er tilmed pladsbesparende, og fås med en smart stander, så de altid ligger klar til brug.

Find de bedste håndvægte her

2. Træningsbænk – her må du ikke gå på kompromis

Traeningsbaenk
Træningsbænken er omdrejningspunktet i alle liggende og siddende øvelser, og derfor bør du købe en robust model med gode justeringsmuligheder.

Træningsbænken er omdrejningspunktet for alle liggende og siddende øvelser. Den skal helst være justerbar i både sædet og ryggen, så du kan benytte den til flere formål. Enkelte modeller har også bøjler til benene, så du kan bruge den til mavetræning.

Uanset hvilken træningsbænk du ender med at vælge, så er det vigtigt at du kigger på hvor høj kapacitet bænken har. Hvis du ønsker at løfte meget tungt, skal du muligvis investere i en kraftig bænk, så du er sikker på at den kan holde til belastningen. De billige bænke er i øvrigt ofte ustabile, og dermed risikerer du at miste balancen eller ligge forkert under en øvelse. Og det kan øge skadespotentialet og ødelægge effekten ved din træning. Vælg derfor altid en træningsbænk i en ordentlig kvalitet med kraftig konstruktion og slidstærkt sæde og ryglæn.

Du kan med fordel kombinere træningsbænken med et stativ til bænkpres/squat, og hos flere forhandlere kan du få en samlet pakkeløsning så du kan spare penge.

Find de bedste træningsbænke her

3. Pull up og dip bars – til de lettere øvede

Chin up bars
Chin ups, pull ups og dips kræver god styrke, men de er vitale øvelser for dig der ønsker høj styrke og balance i kroppen. Klik på billedet og se mulighederne.

Pull ups, chin ups og dips kan enten udføres ved en gulv- eller vægmonteret station, alt efter hvor meget plads du har til træningsudstyr i hjemmet.

Mens chin ups og pull ups styrker rygmuskulaturen, bruges dips til at styrke bryst og triceps. Det er gode basisøvelser, som giver fænomenal styrke og balance i kroppen.

Som en bonus kan du med chin up og dip bars også lave hanging leg raises

Find de bedste pull up og dip bars her

4. Træningsmåtter er gode til gulvøvelser og beskyttelse

Træningsmåtte
Træningsmåtten er uundværlig til øvelser på gulvet. Det anbefales at vælge en træningsmåtte i en god, tung og robust kvalitet. Klik og se flere typer.

En træningsmåtte er uundværligt træningsudstyr når du skal strække ud og lave øvelser, som kræver at du sidder eller ligger på gulvet. Træningsmåtten giver nemlig et skridsikkert og komfortabelt underlag, som isolerer på et koldt og hårdt gulv. Du undgår med andre ord at glide frem og tilbage når du laver planken eller sit ups, og så kan du med fordel bruge en måtte som underlag når du skal løfte tungt. Den beskytter nemlig ikke kun dig, men også gulvet nedenunder.

En god træningsmåtte skal være tykkere end de klassiske liggeunderlag og i en tung kvalitet, der gør dem robuste og nemme at folde ud.

Træningsmåtter fås i flere størrelser, og det anbefales at købe den så stor som muligt så du har god plads at folde dig ud på. Man kan også få træningsmåtter i brikform, som kan samles til et fast underlag i et helt rum.

Find de bedste træningsmåtter her

Opvarmning – 3 geniale måder at få pulsen op

Før du går igang med styrketræningen er det vigtigt at kroppen er varmet godt op. Du kan læse om alle fordelene ved korrekt opvarmning lige her.

Opvarmningen bør være intens og kortvarig, så du får sved på panden og pulsen op at ringe. Herunder vil vi komme med tre gode idéer til hvordan du kan varme hele kroppen op på en god måde:

Romaskine – høj intensitet og god til flere ting

Peak-Fitness-RomaskineEn romaskine kan både bruges til opvarmning og til konditionstræning, alt efter hvad du ønsker at træne. Maskinen er lavet så den simulerer bevægelserne fra en robåd, hvilket betyder at flere store muskelgrupper aktiveres under brug – fra benene over ryggen til armene. Romaskinen kan indstilles til flere forskellige sværhedsgrader, så trækket enten bliver lettere eller tungere.

Fordelene ved en romaskine er at den holder i mange år og giver mulighed for både opvarmning og konditionstræning. Den er til gengæld relativt dyr hvis den blot skal bruges til opvarmning, og så kræver den lidt øvelse at bruge korrekt.

Se eksempler på gode romaskiner her

Crosstrainer – sjov opvarmning og let at komme igang med

CrosstrainerEn crosstrainer er især populær hos kvinder, men også mænd har taget den til sig. Den er nemlig utroligt let og sjov at gå til, og så kan du både bruge den til opvarmning eller konditionstræning. Det kræver intet kendskab eller specielle bevægelser at bruge maskinen, og derfor er den et godt træningsredskab til hjemmet. Stil dig blot op på fodplatformene og sæt maskinen igang, hvorefter du kører i det ønskede tidsrum. De fleste crosstrainere har desuden flere forskellige programmer indbygget, så du kan træne intensivt eller let alt efter om du ønsker at varme op eller træne kondition.

Fordelene ved crosstraineren er at den er let at gå til og sjov at bruge. Skal du have en ordentlig crosstrainer kommer du dog til at punge ud, men så får du til gengæld en crosstrainer der holder i rigtig mange år.

Se eksempler på gode crosstrainere her

Opvarmnings 8’eren – en af mange gratis opvarmningsmetoder

OpvarmningHvis du ønsker at varme op uden brug af maskiner og du eksempelvis gerne vil varme op i haven eller på vejen, så findes der en masse gode opvarmnings sæt, som du kan gennemføre på 10-15 minutter inden du går igang med styrketræningen. Det er både sjovt og nemt at lave øvelserne, og du får samtidig en bedre balance og smidighed i kroppen.

Opvarmnings 8’eren består af 8 gode øvelser, der forbedrer din mobilitet og gør kroppen klar til styrketræningen. De forklares i video og skrift af Jacob Beermann, der blandt andet arbejder som personlig træner og står bag en af landets største og mest troværdige fitnessblogs Maxer.dk.

De indlysende fordele ved denne form for opvarmning er at den er gratis og meget fleksibel. Du kan desuden variere øvelserne løbende. Ulempen er til gengæld at du er nødt til at investere i et par gode løbesko, og så skal du muligvis gennemføre nogle af øvelserne udendørs hvis der ikke er plads indenfor.

Se video og instruktioner i Opvarmnings 8’eren her

Derfor skal du ikke købe billigt træningsudstyr

Du har sikkert set at man kan købe billigt træningsudstyr i Harald Nyborg og andre store varehuse, og det er udmærket hvis du godt kan nøjes med let træning i korte perioder. Men til dig der gerne vil træne mere seriøst, duer det billige hjemmetræningsudstyr simpelthen ikke.

Det billige træningsudstyr er nemlig lavet i en kvalitet, der ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarlig hvis du ønsker at træne hyppigt og tungt. Det mærkes primært ved at polstringen på bænke føles tynd og plastikagtig, ligesom stativerne er lavet i tynde materialer, der hurtigt bliver ustabilt eller knirker under træning. Og det er ikke kun farligt, men også potentielt ødelæggende for din træning. Det kan nemlig være svært at opretholde motivationen og lysten til at træne, hvis ikke udstyret er i top. Hvis du ikke kan sidde eller ligge ordentligt når du bruger dit træningsudstyr, så risikerer du desuden at lave forkerte løft eller påføre dig selv skader.

Det kan med andre ord bedre betale sig at finde et billigt fitnesscenter, hvis du ikke har plads eller råd til godt træningsudstyr. Fitnesscenteret har typisk investeret flere hundrede tusinde kroner på professionelt udstyr, så her kan du træne let og sikkert.

Derfor bør du undgå billigt træningsudstyr

  • Kvalitet og komfort er for lav
  • Træningsbænke kan være ustabile
  • Stativer kan være ustabile
  • Motivationen kan ødelægges

Hvis du ønsker at indrette hjemmet med godt træningsudstyr, må du forvente at det kommer til at koste ca. 15.000 kroner i alt. Det kan selvfølgelig sagtens gøres billigere, hvis du eksempelvis finder udstyr på DBA.dk eller andre steder. Brugt træningsudstyr i høj kvalitet holder nemlig mange år endnu, såfremt de er i god stand når du overtager dem. Sørg blot for at tjekke bænke og stativer grundigt igennem for slitage inden køb.

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer, med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar