En god aftrækstørretumbler koster omkring det halve af de dyrere kondenstørretumblere, og så er den et godt valg hvis du vil undgå at afgive for meget fugt i rummet. Vi har besøgt en række butikker og fundet frem til de 4 aftrækstørretumblere, vi mener er bedst lige nu.

I artiklen kan du blandt andet læse om disse modeller:

Siemens WT34A101DN er bedste tørretumbler med aftræk

siemens-aftraekstoerretumbler-wt34a101dn
Siemens WT34A101DN er en billig tørretumbler med aftræk. Den har høstet et enormt antal positive anmeldelser af mere end 40 kunder.

Bedste pris: 1.956,00 (Wupti)

Derfor anbefaler vi Siemens WT34A101DN: Som rigtig mange kunder også påpeger, så er dette en af de billigste aftrækstørretumblere, der findes på markedet ligenu. Samtidig er den produceret i et samarbejde mellem Siemens og Bosch, og da denne model er en af de mest populære på markedet, så kan prisen holdes nede på trods af at kvaliteten er høj. Samtidig sluger den ikke særlig meget energi på trods af at den er med aftræk, og så er den nem at installere og bruge.

Om: Siemens WT34A101DN er mærket med energiklasse C, da det er en aftrækstørretumbler. Denne type tørretumbler skal opfylde en række strengere krav i forhold til den mere energibesparende kondenstørretumbler, for overhovedet at komme i betragtning til en højere energimærkning. Ved gennemsnitligt brug er det årlige energiforbrug på 427 kWh. Tromlen kan tørre op til 6 kg tøj ad gangen, og så er der indbygget en restfugtmåler, som måler den nøjagtige mængde af fugt i tøjet, så tørretumbleren automatisk stopper når tøjet er tørt. Der er mulighed for at montere aftræk bagtil og i venstre side. Højeste lydniveau i denne aftrækstørretumbler er 66 dB, hvilket svarer til en støvsuger der kører på lav styrke. Siemens WT34A101DN har desuden Antikrøl funktion, hvilket betyder at tromlen kører med jævne mellemrum efter endt program i op til 90 minutter, for at lufte og vende tøjet så det ikke ligger og krøller.

Specifikationer:

  • Energiklasse C
  • Årligt energiforbrug 427 kWh
  • 6 kg tørrekapacitet
  • Lydniveau 66 dB
  • Antikrøl funktion
  • Aftræk bagtil eller i venstre side
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
1.956,00 kr. 0,00 kr. 1.956,00 kr. Til butik »
2.009,00 kr. 0,00 kr. 2.009,00 kr. Til butik »
2.009,00 kr. 0,00 kr. 2.009,00 kr. Til butik »

Bosch WTA74101SN er produceret i samarbejde med Siemens

bosch-aftraekstoerretumbler-wta74101sn
Denne Bosch tørretumbler med aftræk er identisk med ovennævnte Siemens tørretumbler. Og med et stort antal positive anmeldelser er denne også anbefalet af Bomagasinet.

Bedste pris: 2.033,00 (Wupti)

Derfor anbefaler vi Bosch WTA74101SN: Med 25 positive kundeanmeldelser hos blandt andet Whiteaway, Bilka og Skousen vurderer vi at denne aftrækstørretumbler er fuldt på højde med den identiske Siemens-model øverst i artiklen. Prisen er ligeledes identisk, og da indmaden i de to tørretumblere er ens, så anbefaler vi at du vælger den billigste, medmindre du ønsker et bestemt af de to mærker. Både Bosch og Siemens placerer sig ofte i toppen af diverse tests, blandt andet en række tests af tørretumblere foretaget i Skandinavien.

Om: Bosch WTA74101SN er identisk med Siemens-tørretumbleren øverst i denne artikel og er derfor også mærket med energiklasse C og et årlig energiforbrug på 427 kWh. Fronten er til gengæld en smule anderledes, og betjeningspanelet er placeret mod højre, mens det på Siemens-modellen er centreret. Aftrækket er ligeledes at finde i både venstre side og bagtil, og tromlen rummer op til 6 kg tøj ad gangen. En restfugtmåler giver en nøjagtig indikation af hvornår tøjet er tørt, så du undgår at tørretumbleren står og kører selvom tøjet er tørt. Det er med til at spare energi, hvilket er godt for både miljøet og din elregning. Der er selvfølgelig også Antikrøl funktion i denne maskine, ligesom der er lysdioder som viser hvor tørt tøjet er, samt hvornår maskinen trænger til rengøring.

Specifikationer:

  • Energiklasse C
  • Årligt energiforbrug 427 kWh
  • 6 kg tørrekapacitet
  • Lydniveau 68 dB
  • Antikrøl funktion
  • Aftræk bagtil eller i venstre side
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
2.033,00 kr. 0,00 kr. 2.033,00 kr. Til butik »
2.064,00 kr. 0,00 kr. 2.239,00 kr. Til butik »
1.791,00 kr. 0,00 kr. 2.239,00 kr. Til butik »

AEG T75170AV tørretumbleren har større kapacitet

aeg-aftraekstoerretumbler-t75170av
Denne billige aftrækstørretumbler fra AEG har stor låge og lys i tromlen. Den høster et stort antal positive anmeldelser i flere netbutikker vi har besøgt.

Bedste pris: 2.622,00 (Skousen)

Derfor anbefaler vi AEG T75170AV: Med tromle-kapacitet på 7 kg, indbygget lys og digitalt display er denne aftrækstørretumbler både rummelig og nem at bruge, hvilket bekræftes af de mange positive kundetilbagemeldinger i de netbutikker, vi har besøgt. Hos blandt andet Whiteaway, Skousen og Lavpriskøkken bemærker flere kunder, at du får høj kvalitet og mange gode funktioner for pengene. Den er desuden meget behagelig at høre på, da den ikke er særligt støjende under tørringen. Og med mulighed for at montere aftræk i begge sider eller bagtil, så kan du placere denne aftrækstørretumbler stort set alle steder. 

Om: AEG T75170AV er en billig aftrækstørretumbler med kapacitet i tromlen til op til 7 kg tøj. Der er stor låge, som fra fabrikken er højrehængt. Denne kan dog vendes hvis du ønsker dette. Maskinen har et årligt energiforbrug på ca. 512 kWh eller hvad der svarer til 4,25 kWh for tørring af 7 kg. tøj. Der kan på denne model monteres aftræk i både højre og venstre side samt bagtil, hvilket giver flere muligheder for placering. I tromlen er der monteret lys, så det er nemt at få overblik over tøjet i maskinen.

Som på både Bosch og Siemens tørretumblerne er der Antikrøl funktion, som kan tilvælges så tøjet ikke krøller i tilfælde af at du ikke får tømt maskinen lige ved programslut. Der er desuden digitalt display i denne model, som viser resttid, ligesom der er indbygget restfugtmåler, så tørretumbleren automatisk stopper, når tøjet er tørt. Det betyder at tidsforbruger automatisk nedsættes, hvis du vasker mindre end 7 kg. tøj.

Specifikationer:

  • Energiklasse C
  • Årligt energiforbrug 512 kWh
  • 7 kg tørrekapacitet
  • Lydniveau 64 dB
  • Aftræksmuligheder: Venstre, højre eller bagtil
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
2.622,00 kr. 0,00 kr. 2.622,00 kr. Til butik »
2.622,00 kr. 0,00 kr. 2.622,00 kr. Til butik »
2.622,00 kr. 0,00 kr. 2.622,00 kr. Til butik »

Miele T8303 har et lavt støjniveau på kun 63 dB

Miele-Aftraekstoerretumbler-T8303
Miele T 8303 er artiklens mest støjsvage aftrækstørretumbler med et maks. lydniveau på kun 63 dB.

Bedste pris: 5.499,00 (Skousen)

Derfor anbefaler vi Miele T 8303: Miele hvidevarer er generelt i en meget høj kvalitet, og så står Miele selv for produktionen på egne fabrikker. Desuden er Miele det mærke, som forbrugerne er mest tilfredse med, viser undersøgelse hos Which.co.uk (se link). Dette underbygges desuden i en række testresultater hos blandt andet Forbrugerrådet Tænk og svenske Råd & Rön, hvor Miele generelt får rigtig gode bedømmelser. Hos bl.a. Whiteaway og Elgiganten får denne aftrækstørretumbler 5/5 stjerner af kunderne, som vurderer at den lever op til forventningerne og er fremstillet i sædvanlig Miele kvalitet. Som på AEG-tørretumbleren er der mulighed for at montere aftræk i både venstre og højre side, samt bagtil.

Om: Tyske Miele har ry for at fremstille hvidevarer i ekstra høj kvalitet, som holder i mange år frem. Det skyldes blandt andet at de producerer alle deres produkter på egne fabrikker, primært i Tyskland men også i andre EU-lande. Den lidt højere pris opvejes derfor af en længere holdbarhed og højere kvalitet. Som med resten af tørretumblerne med aftræk i denne artikel, er Miele T 8303 sensor-styret, hvilket betyder at en indbygget restfugtmåler sørger for at stoppe programmet så snart tøjet er tørt. Der kan tørres op til 6 kg tøj ad gangen, og maskinen har et meget lavt lydniveau på kun 63 dB.

Betjeningspanelet skråner opad, hvilket gør det nemmere at betjene tørretumbleren i oprejst position, ligesom den er konstrueret så den kan opstilles i vaske-tørresøjle eller, ved brug af ekstra-udstyr, kan indbygges.

Specifikationer:

  • Energiklasse C
  • Årligt energiforbrug 425 kWh
  • 6 kg tørrekapacitet
  • Lydniveau 63 dB
  • Aftræksmuligheder: Venstre, højre eller bagtil
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
5.499,00 kr. 0,00 kr. 5.499,00 kr. Til butik »
6.026,00 kr. 0,00 kr. 5.550,00 kr. Til butik »

Skal du vælge en aftrækstørretumbler?

En aftrækstørretumbler er billigere i anskaffelse end den dyrere kondenstørretumbler. Samtidig bliver der ikke ledt lige så meget restfugt ud i lokalet, ligesom du slipper for at skulle tømme en beholder med kondensvand løbende. Det betyder dog også, at bor du et sted hvor der ikke er mulighed for at lave aftræk, så kan du ikke anskaffe dig en aftrækstørretumbler, da denne kræver aftræk til det fri. Herunder har vi opstillet en række fordele og ulemper ved tørretumblere med aftræk:

Fordele:

  • Billig at anskaffe
  • Lav udledning af fugt i rummet
  • Nemme at bruge

Ulemper:

  • Kræver aftræk til det fri
  • Bruger mere energi

En aftrækstørretumbler er med andre ord et godt valg til dig der for det meste tørrer tøjet udendørs, men engang imellem ønsker at have mulighed for at tørre tøjet nemt og hurtigt. De bruger lidt mere energi end kondenstørretumblere, men til gengæld findes der gode modeller som koster under en tredjedel af hvad gode kondenstørretumblere gør.

Aftrækstørretumblere er altid billigst på nettet

Vi anbefaler dig at undersøge priserne grundigt, inden du beslutter dig. Konkurrencen på hvidevarer er høj, og du kan tit opnå yderligere rabatter hvis du henvender dig hos forhandleren, såfremt du finder tørretumbleren billigere andre steder. Whiteaway, Skousen og Elgiganten er blandt de forretninger, som gerne giver yderligere rabat såfremt du enten køber stort ind eller finder varen billigere andre steder.

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar