En toiletspand er uundværlig på ethvert badeværelse eller toilet. De fås eksempelvis med låg, som åbnes med en pedal, eller med et simpelt vippelåg.

Til denne artikel har vi fundet 12 smarte og praktiske toiletspande, som alle er holdt i et neutralt og diskret design, der passer godt ind i ethvert badeværelse. Se modellerne herunder og bliv inspireret:

Menu toiletspand – minimalistisk design til badeværelset

Menu-Pedalspand

Er du til superminimalisme, så er denne toiletspand det bedste valg. Den har pedal, og fremstår utrolig stilren med låget sænket ned i selve cylinderen.

Menu toiletspandens cylinderformede design er lavet i rustfrit stål, som efterfølgende har fået en glansfuld pulverlakering. Den fås både i hvid som set på billedet eller i et flot sort design. På selve pedalen er en behagelig belægning, som gør den nem at træde ned.

Denne toiletspand har plads til 7 liter i beholderen, og dermed fylder den ikke meget. Den kan således anbefales til mindre rum, eksempelvis det lille badeværelse eller kontoret.

Detaljer:

  • Mål: H34 x Ø23,5 cm
  • Materialer: Pulverlakeret stål

Se pris på Menu toiletspanden hos TrendyLiving

Leifheit toiletspand – plads til 30 liter og låg med soft-close

Leifheit-30-liter-pedalspand

Denne toiletspand har god kapacitet og dæmpet lukning, der sikrer lydløs og nem lukning af spanden. Toiletspanden er cylinderformet og lavet i rustfrit stål med en særlig overfladebehandling, der modvirker fedtfingre.

Bag denne spand står tyske Leifheit, som producerer en lang række produkter til husholdningen. Inde bag cylinderet i rustfrit stål findes en inderspand, som kan udtages. Inderspanden er lavet i polypropylen og er derfor let at bære og hurtig at rengøre. Du kan derfor med fordel spare skraldeposerne væk, og blot fylde skrald direkte i inderspanden.

Til det hygiejniske og rummelige badeværelse er denne toiletspand et rigtig godt køb, men den kan også bruges i andre rum – eksempelvis køkkenet, på kontoret eller i bryggerset.

Detaljer:

  • Mål: H63,5 x Ø29 cm
  • Materialer: Rustfrit stål og inderspand i plast
  • Soft-close låg

Se pris på Leifheit toiletspanden hos Boxdelux

Brabantia Platinum – grå toiletspand med soft-close

Brabantia-Platinum-Toiletspand

Denne toiletspand har et flot gråt design, som giver den et stilrent udseende. Den har kapacitet til 12 liter, og med en slidstærk pedal i stål er den velegnet til hyppig brug.

Brabantia Platinum er lavet i rust- og korrosionsbestandige materialer, og indvendigt er en udtagelig spand i plastik. Denne indvendige spand er både vandtæt og hygiejnisk, da den nemt kan rengøres efter behov.

Toiletspanden er lugtfri, hvilket skyldes et tætsluttende låg. I låget er der desuden indbygget soft-close, som gør at du blot kan slippe pedalen hvorefter det lukker ned langsomt. Der er 10 års garanti fra producenten.

Denne toiletspand er en del af en større serie fra Brabantia. Du kan se alle modellerne hos forhandleren.

Detaljer:

  • Mål: H40 x Ø25,1 cm
  • Materialer: Stål og plast

Se pris på Brabantia Platinum toiletspanden hos hw-homeware

Zone Nova – sort toiletspand i stilrent design

Zone-Nova-Toiletspand

Nova toiletspanden er en stilren model i slidstærkt ABS plast. Den laves af Zone, og den har soft-close i låget. I kombination med materialevalget er denne toiletspand et rigtig godt valg hvis du ønsker en støjsvag spand til badeværelset. Den er desuden velegnet til brug i den moderne nordiske indretning, hvor formerne skal være simple og minimalistiske.

Denne toiletspand er en lille model med kapacitet til 5 liter. Den er således perfekt til badeværelset eller ved makeup-bordet, hvor den kan stå flot og diskret.

I samme serie findes blandt andet et hvidt alternativsamt toiletbørster og sæbedispensere. Du kan se dem alle hos forhandleren.

Detaljer:

  • Mål: H29 x Ø23 cm
  • Materialer: ABS plast

Se pris på Zone Nova toiletspanden hos Boxdelux

Nordal toiletspand – stor model på 30 liter

Nordal-Pedalspand-30-liter

Nordal er en dansk virksomhed, som blev grundlagt i 1991. Idag beskæftiger den 25 medarbejdere, og sælger sine varer i både Europa og USA. Dens rå og rustikke look passer perfekt ind i den romantiske indretning, men også i den moderne og nordiske indretningsstil.

Toiletspanden er lavet af et rillet cylinder af jern, som herefter har fået en holdbar pulverlakering. Denne lakering er ganske ridsefast, og spanden vil fremstå ren og flot i mange år. Den er desuden nem at holde ren, da den hvide overflade ikke er modtagelig overfor støv eller kalkpletter.

Dens høje og slanke design er oplagt til både køkken og badeværelse, hvor der ønskes højere kapacitet end normalt. Der er nemlig plads til 30 liter i den store inderspand.

Detaljer:

  • Mål: H66 x Ø30 cm
  • Materialer: Pulverlakeret jern

Se pris på Nordal toiletspanden hos Boxdelux

Nordal toiletspand – lille model på 20 liter

Nordal-Pedalspand-20-liter

Denne Nordal toiletspand er mindre, og passer derfor perfekt ind på badeværelset. Den er fremstillet i det vanlige rustikke design, men her vist i en sort variant.

Den 20 liter store beholder gør at spanden er lavere end storebroren på 30 liter, og derfor står den mere diskret. Den passer således fint ind i flere forskellige rum, blandt andet kontoret, på børneværelset, eller selvfølgelig badeværelset.

Cylinderen er 30 centimeter bred og fremstillet i jern, som efterfølgende har fået en sort pulverlakering. Den kan derfor sagtens tåle at stå i vådrum, hvor den holdbare overflade vil modvirke rust og slitage.

Detaljer:

  • Mål: H46 x Ø30 cm
  • Materialer: Pulverlakeret jern

Se pris på Nordal toiletspanden hos Boxdelux

Wesco Single Boy – flot lille spand i retro design

Wesco-Single-Boy-Pedalspand

Wesco er en sammentrækning af M. Westermann & Co., der holder til i Tyskland. Producenten står bag en række supertrendy produkter i et særligt retrodesign, der fås i flere forskellige farver og designs.

Denne toiletspand fremstår moderne og stilren, samtidig med at de bløde former er bibeholdt. Den har en række fede detaljer, såsom en fod i plast, en pedal med kromlook og en tætnet lukning. Også på denne model er der soft-close i låget, så det ikke larmer hvis du slipper pedalen for hurtigt.

Wesco Single Boy er en lille toiletspand med plads til 13 liter, og den er således nem at placere i mindre rum. Den kan fint bruges i både badeværelset, køkkenet eller kontoret, hvor pladsen er lille. Udvendigt er den lavet i pulverlakeret stål, mens inderspanden er lavet i metal.

Detaljer:

  • Mål: H41,5 x B29,5 x D20,5 cm
  • Materialer: Pulverlakeret stål med inderspand af plast
  • Soft-close låg

Se pris på Wesco Single Boy toiletspanden hos Dubuy

Wesco Baseboy – trendy toiletspand til badeværelset

Wesco-Baseboy-Pedalspand

Her er det en klassisk cylinderformet toiletspand fra Wesco med pedal. Dens industrielle design tager sig fedt ud i det nordisk indrettede hjem, hvor der sættes pris på rå og naturlige materialer.

Overalt på spanden er der fede detaljer, blandt andet det karakteristiske røde logo og flere små elementer udvendigt.

Wesco Baseboy er en lille toiletspand, der har plads til 8 liter i inderspanden. Den har en god, stor pedal, som sidder i en god højde og er nem at betjene. Der er ikke noget soft-close på dette låg, men til gengæld er en plastring monteret om åbningen, hvilket gør lukningen dæmpet. Toiletspanden er udført i pulverlakeret stål, hvilket er en holdbar kombination. Den hvide overflade er desuden nem at renholde. Inderspanden er på denne model af plast.

Detaljer:

  • Mål: H37,5 x Ø31,2 cm
  • Materialer: Pulverlakeret stål med inderspand af plast

Se pris på Wesco Baseboy toiletspanden hos Dubuy

Wesco Single Master – fed toiletspand med speciel lukkefunktion

Wesco-Pedalspand

Her er vi ovre i et mere futuristisk design, som er relativt usædvanligt for den tyske fabrikant. Den har en sofistikeret to-delt åbning, som betjenes med en pedal i krom. Single Master toiletspanden har plads til 9 liter i inderspanden, og passer derfor rigtig godt ind i mindre rum.

Designet er holdt i hvid med en skånsom sort plastbund og låg samt pedal i krom look. Låget har desuden en indbygget dæmpemekanisme, så det ikke larmer når det lukkes. Inderpanden er af plast, og dermed nem at holde ren. Udvendigt er toiletspanden lavet i pulverlakeret stål, og vælger du den hvide model, er den meget nem at holde ren selvom den står i vådrum.

Detaljer:

  • Mål: H40 x Ø30 cm
  • Materialer: Pulverlakeret stål og inderspand i plast

Se pris på Wesco Single Master toiletspanden hos Dubuy

Alessi Birillo – diskret toiletspand med vippelåg

Birillo-ToiletspandDenne toiletspand er perfekt til det lille badeværelse. Den måler kun 19 centimeter i diameter og 21 centimeter i højden, og så er den udstyret med et smart vippelåg, der gør den diskret og neutral i udseendet.

Birillo skraldespanden er oprindeligt tegnet af Piero Lissoni, som har søgt at skabe en fin balance mellem det minimalistiske og de hygiejniske materialer. Men selvom toiletspanden er minimalistisk i sit udtryk, så sikrer de bløde runde former at den skaber en hjemlig og rar atmosfære i det rum, den placeres i.

Toiletspanden er lavet i PMMA (polymethylmethacrylat), som er et hårdført materiale bedre kendt som akryl eller plexiglas. Den fås også i en sort udgave.

Detaljer:

  • Mål: H21 x Ø19 cm
  • Materialer: PMMA (akryl)
  • Med vippelåg

Se pris på Alessi Birillo toiletspanden hos TrendyLiving

Vipp 14 – flot retro toiletspand i hvid eller sort

Vipp-14-Pedalspand

Vipp 14 toiletspanden er lavet i et smukt design, der så dagens lys helt tilbage i 1939. Den fås i både hvid og sort, og både materialevalg og kvalitet er helt i top. Låget er holdt i rent rustfrit stål, og på denne model er der indbygget soft-close, så du blot kan slippe pedalen med foden og lade låget lukke stille og roligt. Dermed skal du ikke stå og fifle med foden for at lukke låget langsomt, men du kan bare slippe og undgå larmen.

Vipp 14 er den lille model i serien, og der er plads til 8 liter i beholderen. Den har flere fine detaljer udvendigt, blandt andet et flot Vipp logo foran og en god, stor pedal, der nemt betjenes med foden. Den har desuden en sort gummifod, så den står godt og skånsomt på klinkegulvet.

Detaljer:

  • Mål: H37 x Ø30 cm
  • Materialer: Stål med gummifod
  • Soft-close låg

Se pris på Vipp 14 toiletspanden hos Livingshop

Vipp 15 – rummelig toiletspand i sort eller hvid

Vipp-15-Pedalspand

Vipp 15 er lige en tand større end Vipp 14, og rummer i alt 14 liter i den indvendige beholder. På billedet ses spanden i sort, så du også får indtryk af hvordan den tager sig ud i denne variant.

Også på denne model er der monteret et låg med soft-close, så du blot kan slippe pedalen og lade den lukke stille og roligt. Også på denne variant er låget holdt i blankpoleret rustfrit stål, som vil tage sig godt ud i ethvert rum.

Vipp 15 toiletspanden er perfekt til både badeværelset, køkkenet eller børneværelset, da den har en lidt større beholder. Dens tidløse look passer desuden ind i stort set alle former for indretning – fra moderne til klassisk.

Detaljer:

  • Mål: H52 x Ø30 cm
  • Materialer: Stål med gummifod
  • Soft-close låg

Se pris på Vipp 15 toiletspanden hos Livingshop

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar