Philips brødristere scorer sædvanligvis høje bedømmelser. I vores artikel omhandlende test af brødristere anbefaler vi da også et par stykker fra Philips, da de er kåret som Bedst i Test over flere omgange.

Vi har testet en af Philips’ absolut billigste brødristere og undersøgt om den lever op til den vanlige standard på trods af den meget lave pris. I denne artikel fokuserer vi på kriterierne:

  • Brødristning
  • Brugervenlighed
  • Kvalitet

Om Philips HD2595 brødristeren

Philips-HD2595-Broedrister
Philips HD2595 brødristeren i den nye hvid/beige farve. Vi har dog testet den sorte udgave, som også kan købes på nettet.

Pris: 210,00

Forhandler: KitchenOne

Philips HD2595 er en del af Philips’ Daily Collection, som består af en række billigt køkkenudstyr rettet mod blandt andet førstegangskøbere og dem med et lille behov.

Brødristeren har følgende specifikationer:

  • 7-trins varmeregulering
  • Plads til 2 store skiver brød
  • Optøning og genopvarmning
  • Udtagelig krummebakke
  • Stop-knap
  • 800 Watt

Læs mere om Philips HD2595 hos KitchenOne

Det første indtryk

Philips-HD2595-Fedtfingre
Der kan allerede efter få minutters brug anes fedtfingre og små ridser i overfladen, som er flot men sart.

Simpel, lækker og enkel. Brødristeren er pakket ind i en lille kasse og vejer ikke alverden. Den er nem at pakke op, og vi kommer slet ikke i nærheden af det emballage-helvede, der kan opstå når vi pakker forskelligt udstyr ud af emballage, poser, elastikker og flamingo.

De første fedtfingre efter to minutter

Vi konstaterer hurtigt, at den flotte blanke overflade bliver svær at holde fri for fedtfingre, og de første bittesmå ridser har da også allerede fundet vej ind i den sarte plastik.

Men ser man bort fra den blanke og sarte overflade, så virker brødristeren faktisk både robust og holdbar – knapper og varmejustering føles ligeledes som kvalitet, selvom brødristeren er i den absolut billige ende.

Brødristning

Philips-HD2595-Toast
Selv store skiver toast får en nogenlunde jævn ristning over hele overfladen.

Selve brødristningen er hurtig og nem. Vi forsøger os med store skiver sandwichbrød, for at teste så stort et område af brødristeren som muligt.

Sandwichbrød og toastbrød

Store skiver sandwichbrød kan lige med nød og næppe være i risteren, og resultatet er faktisk ganske tilfredsstillende. Endnu bedre bliver det med normalt toastbrød, der ristet flot og jævnt over hele overfladen.

Boller og franskbrød

Anderledes ser det ud med boller, som er flækket på midten – eksempelvis burgerboller. De er simpelthen for tykke til at varmen når at trænge hele vejen igennem. Det betyder med andre ord at du får en bolle, som kun er ristet færdigt på ydersiden, mens den stadig er halvkold i midten.

Du kan selv justere på varmen og ristetiden, så brødet får præcist den overflade du kan lide. I vores test er varmereguleringen sat på trin 5 af 7.

Brugervenlighed

Philips-HD2595-Popup
Brødet er nemt at skubbe op og ned i risteren, takket være håndtaget i siden. Som det kan ses på billedet, kan brødet også skubbes op i en god og sikker højde når det skal op.

Brødet er nemt at få på plads i brødristeren og håndtaget, der skubber brødet op og ned i risteren, er nemt at betjene, ligesom der ikke er alt for meget modstand når brødet skubbes ned i risteren.

Hvis du ønsker at afbryde ristningen, kan dette nemt ske ved tryk på en knap på siden, som slukker brødristeren og skubber brødet op.

Der opnås en god og hensigtsmæssig højde på brødet, hvis man bruger håndtaget i siden til at skubbe det op med. Her kan du nemt få fat i brødet uden at komme i berøring med varme dele af brødristeren.

Lille krummebakke er nem at tømme

Philips-HD2595-Krummebakke
Krummebakken er relativt lille – til gengæld er den nem at få ud og tømme.

Krummebakken kan for nogles vedkommende virke en smule lille, og det er en god idé at tømme den regelmæssigt, så krummer ikke ligger og “skvulper” ud af den lille bakke.

Kold udenpå

En af Philips brødristernes styrker er den iskolde overflade. Der er absolut ingen risiko for at du selv eller dine børn brænder nallerne, da plastik-kabinettet holder sig koldt under hele brødristningen. Der er derfor ingen risiko forbundet ved at røre brødristeren udvendigt, mens den rister brød. Og det er et stort plus, hvis der er små nysgerrige hænder i hjemmet.

Kvalitet

Vi var faktisk spændte på om brødristeren mon ville holde og om kvaliteten var i orden.

Hvis vi tager den meget lave pris i betragtning, er vi positivt overraskede over den høje kvalitet i konstruktionen.  Knapper virker robuste og solide, ligesom brødristeren føles meget sikker at bruge.

Vi har derfor intet negativt at bemærke i forhold til kvaliteten på brødristeren, der overgår vores forventninger på alle punkter.

KONKLUSION

Den billige Philips HD2595 brødrister overgår vores forventninger på alle områder. Den rister brødet til perfektion, samtidig med at den er supernem at bruge. Boller og tykkere skiver brød kan den dog ikke klare. Og da den samtidig holder sig kold udvendigt og kvaliteten generelt er høj, ender den på en rigtig fin karakter.

  • Brødristning: 8
  • Brugervenlighed: 9
  • Kvalitet: 8

Samlet bedømmelse: 8,3

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar