En robotstøvsuger gør hjemmet rent mens du er på arbejde eller ude. Den kan indstilles til at støvsuge på bestemte tidspunkter, og de allerbedste robotstøvsugere er så effektive at der ikke længere er behov for at støvsuge selv.

Men hvilke robotstøvsugere er egentlig de bedste? Vi har kigget på testresultater fra hele verden og fundet de 8 bedste robotstøvsugere netop nu.

Herunder er vores top 3 anbefalinger efterfulgt af beskrivelser af alle robotstøvsugerne:

Miele Scout RX1 – robust testvinder med kort opladningstid

Miele-Scout-RX1-Robotstoevsuger
Bedst i test. Miele Scout RX1 bliver bedst i test i hos M3, Aftonbladet og TV2. Den er effektiv og har god styrke.
Bedste pris: 3.190,00 (Wupti)

  • Testvinder – M3
  • Testvinder – Aftonbladet
  • Testvinder – TV2 Testbasen
  • Topscorer – Råd & Rön

Derfor anbefaler vi den: Tyske Miele er kendt for at udvikle og producere apparater til hjemmet i en meget høj kvalitet og deres støvsugere roses blandt andet for at være meget holdbare. Deres første robotstøvsuger Scout RX1 er kåret som bedst i test hos både M3, Aftonbladet (2 gange) og TV2 Testbasen, hvor den får topkarakterer i alle testscenarier – heriblandt kørsel udenom forhindringer, sugestyrke og ladetid. Desuden bliver den topscorer hos Råd & Rön, hvor den generelt klarer sig fint.

Om: Miele Scout RX1 markerer producentens indgang på markedet for robotstøvsugere, og det har angiveligt været en succes, hvis man ser på de forskellige anmeldelser og test på nettet.

Scout RX1 er en traditionelt udseende robotstøvsuger. Men til forskel for de “almindelige” robotstøvsugere, har Miele udviklet et Triple Cleaning System, hvilket betyder at den både fejer, børster og suger skidtet op fra gulvet.

Det medfølgende Li-Ion batteri vurderes at holde meget længere end de billigere NiMH batterier, ligesom afladningstiden er meget længere. Og det er en fordel, hvis du ønsker at have robotstøvsugeren til at køre hver dag eller i faste intervaller flere gange om ugen.

Nøglespecifikationer:

  • Højde 8,9 cm
  • Bredde 35 cm
  • Li-Ion batteri
  • Tredobbelt rengøringssystem (fejer, børster og suger)
  • Sidebørster i både højre og venstre side
  • Inkl. fjernbetjening
ButikPrisFragtTotalLæs mere
3.190,00 kr. 0,00 kr. 3.190,00 kr. Til butik »
Skousen 3.299,00 kr. 0,00 kr. 3.299,00 kr. Til butik »
Whiteaway 3.299,00 kr. 0,00 kr. 3.299,00 kr. Til butik »
Coop 5.999,00 kr. 0,00 kr. 5.999,00 kr. Til butik »

LG Hom-Bot – støjsvag testvinder med gode egenskaber

LG-HomBot-Robotstoevsuger
Bedst i test. LG HomBot vinder svensk test og er støjsvag, hvilket er en fordel hvis du er hjemme mens den kører.
Bedste pris: 3.696,00 (Whiteaway)

  • Testvinder – Råd & Rön
  • Topscorer – TrustedReviews
  • 4/5 stjerner hos 95 købere

Derfor anbefaler vi den: Denne robotstøvsuger vinder test hos det uafhængige testmagasin Råd & Rön i Sverige. I testen konstateres det at den er den mest støjsvage robotstøvsuger ud af de i alt 25 testede modeller, ligesom den klarer sig rigtig godt i opsugningen af dyrehår og andre materialer. Den klarer sig især godt på de hårde gulve, og så er batteritiden god – den måles til at køre 2 timer på én opladning.

Om: LG Hom-Bot navigerer rundt i rummene ved hjælp af to indbyggede kameraer og ultralydssensorer. På den måde danner den sig med tiden et “kort” over rummene den bevæger sig rundt i, og lærer sig selv at støvsugere mere effektivt og systematisk.

Hos Skousen er en enkelt køber også ganske tilfreds med sin robotstøvsuger, som roses for at være både støjsvag og effektiv. Grundet det mere firkantede design, når den bedre ind i hjørnerne, lyder det blandt andet.

Robotstøvsugeren er ligeledes blevet testet hos TrustedReviews, som også er imponerede over dens egenskaber og kompetencer. Den får generelt høje karakterer i deres test, men den lidt højere pris trækker ned. Imidlertid falder priserne hele tiden, så den er blevet billigere siden de foretog deres test.

Nøglespecifikationer:

  • Højde 8,9 cm
  • Bredde 34 cm
  • Li-Ion batteri
  • HEPA filter
  • DualEye navigationssystem
ButikPrisFragtTotalLæs mere
Whiteaway 3.393,00 kr. 0,00 kr. 3.696,00 kr. Til butik »
Coop 3.699,00 kr. 0,00 kr. 3.699,00 kr. Til butik »
3.699,00 kr. 0,00 kr. 3.699,00 kr. Til butik »
Skousen 3.699,00 kr. 0,00 kr. 3.699,00 kr. Til butik »
3.839,00 kr. 0,00 kr. 3.839,00 kr. Til butik »

Kobold VR200 – robust testvinder med kraftigt sug

kobold-vr200-robotstoevsuger
Bedst i test. Kobold VR200 er et tysk muskelbundt med en rigtig god sugeevne og et robust ydre. Den roses blandt andet for god rengøringsevne og høj manøvredygtighed.
Bedste pris: 6.395,00 (Coop)

  • Testvinder – Stiftung Warentest
  • Topscorer – DinSide.no

Derfor anbefaler vi den: Vorwerk VR200 klarer sig rigtig godt hos Stiftung Warentest, hvor den bliver testens vinder med den bedste samlede bedømmelse. Det er en robust og meget velbygget robotstøvsuger, som har testens bedste rengøringsevne. Det betyder blandt andet at den har nemt ved at opsamle støv og snavs på selv genstridige overflader, og den gør det efter et præcist mønster som den navigerer efter. I modsætning til andre modeller, som kører rundt i tilfældige mønstre, planlægger Kobold VR200 sin rute så den også er effektiv når den er i drift. Her får du kort sagt en rigtig god topmodel, der snildt klarer den daglige støvsugning på blandede overflader.

Om: Kobold VR200 er udviklet og produceret af tyske Vorwerk, i tæt samarbejde med Neato Robotics. Det mest karakteristiske fælles træk er det D-formede design, som ifølge producenten gør det nemmere for robotstøvsugeren at komme helt ind i hjørnerne.

VR200 navigerer ved hjælp af dens Room Positioning System (RPS). I lighed med Neato-modellerne scanner den rummet for at kortlægge den bedste rute. Scanningerne foregår uafbrudt, hvilket betyder at robotstøvsugeren altid “ved” hvor den er henne. Det ses ved at den følger et bestemt mønster, i stedet for blot at køre vilkårligt rundt og skifte retning når den bumper ind i noget, hvilket er arbejdsgangen hos de billigere og ældre robotstøvsugere.

Robotstøvsugeren har en 4 forskellige sensorer der blandt andet forebygger fald ned af trapper, og så har en en klatrefunktion der gør det muligt at overvinde forhindringer med en højde på op til 2 centimeter.

Som på andre robotstøvsugere har den også et spot-program, der gør det muligt at sende den til et bestemt område på ca. 1,5 x 1,2 meter, hvor den så støvsuger og kører tilbage til ladestationen. Du kan også indstille den til at støvsuge på bestemte tidspunkter, ved hjælp af det lille farvedisplay.

Nøglespecifikationer:

  • Højde 9 cm
  • Bredde 34 cm
  • Li-Ion batteri
  • LED display med timerfunktion
  • Allergivenligt filter
  • Inkl. fjernbetjening
  • Klatrefunktion (op til 2 cm.)
ButikPrisFragtTotalLæs mere
Coop 6.395,00 kr. 0,00 kr. 6.395,00 kr. Til butik »

iRobot Roomba 880 – populær testvinder med HEPA filter

iRobot-Roomba-880-Robotstoevsuger
Bedst i test. iRobot Roomba 880 er en af iRobots nyeste topmodeller. Den klarer sig rigtig godt hos testpanelerne, og bliver af flere omgange bedst i test.
Bedste pris: 4.999,00 (RobotEksperten)

  • Testvinder – Klikk.no
  • Testvinder – Connected Home
  • Testvinder – Robots Al Detalle
  • Topscorer – DinSide.no
  • Topscorer – Råd & Rön
  • Topscorer – Test.de
  • 5/5 stjerner hos Digitalversus
  • 4/5 stjerner hos CNET
  • Topkarakter hos 219 købere

Derfor anbefaler vi den: iRobot Roomba 880 er bedste model i 800-serien fra den nok mest kendte og veletablerede producent af støvsugerrobotter til den krævende forbruger. Den bliver bedst i test hos Klikk.no og Robots Al Detalle, og så får den topkarakterer af testpanelerne hos DinSide.no, Digitalversus, Råd & Rön og Stiftung Warentest (test.de), ligesom den generelt anerkendes som en af de bedste og mest holdbare robotstøvsuger-mærker på markedet. Ud fra de nuværende testresultater og forbrugeranmeldelser, vurderer vi at Roomba 880 er den bedste robotstøvsuger lige nu.

Om: Roomba 880 er udstyret med den nye AeroForce teknologi, som er et helt anderledes rengøringssystem i forhold til ældre modeller. De nye gummiruller, som trækker skidtet ind i selve beholderen, er ifølge CNET langt mere effektive end før. Dog har denne model det svært med lange hår, så har man langhårede dyr der fæller meget, kan denne robotstøvsuger godt få lidt udfordringer. Men derudover får den altså topkarakterer i sugeevne, og klarer sig i mange omgange bedst i forhold til andre robotstøvsugere.

Roomba 880 støvsugeren finder rundt i dit hjem ved hjælp af en række indbyggede sensorer. Desuden kan du begrænse eller styre dens færden i rummet med de tilhørende Virtual Walls, der opsættes i eksempelvis døråbninger ind til de rum som enten ønskes rengjort eller som man ikke ønsker den skal rengøre.

Nøglespecifikationer:

  • Højde 9,2 cm
  • Bredde 35 cm
  • HEPA filter
  • Sidebørste i højre side
ButikPrisFragtTotalLæs mere
4.999,00 kr. 0,00 kr. 4.999,00 kr. Til butik »
Skousen 4.999,00 kr. 0,00 kr. 4.999,00 kr. Til butik »
Whiteaway 4.999,00 kr. 0,00 kr. 4.999,00 kr. Til butik »

Neato Botvac D85 – topmodel velegnet til hjem med dyr

Neato-Botvac-D85-Robotstoevsugr
Bedst i test. Neato Botvac D85 er kraftfuld og effektiv, og så klarer den sig godt i test hos Bäst-i-Test.se.
Bedste pris: 3.970,00 (RobotEksperten)

  • Testvinder – Bäst-i-Test.se
  • Topkarakter hos 47 købere

Derfor anbefaler vi den: Efterfølger og forbedret udgave af Botvac 85, nu med mere effektive børster og motor der larmer mindre. Den så første gang dagens lys i sommeren 2015, og er derfor opdateret med de nyeste teknologier på markedet. Med Neato Botvac D85 er der således tale om en helt ny generation af robotstøvsugere, der rent faktisk suger som en almindelig støvsuger istedet for blot at hvirvle støvet op i beholderen. På baggrund af denne teknologi, anbefales Neatos modeller især til hjem med kæledyr, hvor støv og dyrehår typisk hvirvles ind i hjørner og langs kanter.

Om: Neato robotstøvsugeren er udstyret med det som Neato kalder for BotVision, hvilket er at finde under den runde blå kappe: En laser, der jævnligt scanner rummet og hjælper robotten med at planlægge og navigere rundt. Det betyder, at mens andre robotstøvsugere blot kører tilfældigt rundt, så planlægger Neato robotstøvsugeren altså sin rute, efter at have scannet hele rummet.

Neato robotstøvsugeren fungerer ved at der lægges magnetskinner ud der hvor den skal støvsuge til, og så skal der ellers bare trykkes på knappen for at få den til at køre.

I de forskellige test af denne robotstøvsuger roses den for generelt at fungere godt. Den har som de fleste robotstøvsugere ret svært ved at vikle sig ud af eksempelvis ledninger og andre forhindringer, men i ganske normale rum hvor der ikke ligger tynde snoede ledninger over gulvet og andre forhindringer, så gør den faktisk et rigtig godt job. CNET vurderer at denne model især er god til tæpper og til opsamling af dyrehår, som ellers kan være problematisk.

Nøglespecifikationer:

  • Højde 10 cm
  • Bredde 33,5 cm
  • Neato BotVision navigationssystem
  • HEPA filter
  • Indbygget LCD display
  • Sidebørste i højre side
ButikPrisFragtTotalLæs mere
3.970,00 kr. 0,00 kr. 3.970,00 kr. Til butik »

Neato Botvac Connected – ny teknologi og nye muligheder

Neato-Botvac-Connected-Robotstoevsuger
Editor’s Choice. Neato Botvac Connected har indbygget WiFi og klarer sig rigtig godt i test, hvor den vurderes til at være den bedste robotstøvsuger fra Neato lige nu.
Bedste pris: 6.180,00 (RobotEksperten)

  • Topscorer – Aftonbladet
  • Editor’s Choice – CNET
  • Anbefalet af Pocket-lint
  • Topkarakter hos 119 købere

Derfor anbefaler vi den: Neato Botvac Connected er en spritny robotstøvsuger og flagskib i Neato’s serie af Botvac støvsugere. Den har fået tilført en række tiltrængte funktioner, ligesom den har fået indbygget WiFi forbindelse. Det giver nogle helt nye og anderledes muligheder, da du nu kan styre din robotstøvsuger direkte fra din smartphone og tjekke dens status uanset hvor du befinder dig. Botvac Connected klarer sig ligeledes rigtig godt i test, og anbefalet blandt andet hos CNET og Pocket-lint, der roser den for at være blandt de bedste robotstøvsugere på markedet.

Om: Neato Botvac Connected bygger videre på tidligere generationers gode egenskaber, og tilføjer helt nye egenskaber. Blandt andet har den nu fået indbygget WiFi og flere indbyggede rengøringsfunktioner, der giver dig muligheder du ikke har haft før.

Botvac Connected navigerer via Botvision, som også kendes fra andre modeller. Det er en lille laser, der sørger for at scanne rummet og fastlægge ruten i forhold til robottens position. For eventuelt at afgrænse det tilladte driftsområde, skal du benytte de medfølgende magnetskinner, som placeres langs gulvet. Robotstøvsugeren vil herefter holde sig indenfor det valgte område.

Med denne model introduceres en række nye funktioner, som du kan styre via din smartphone. Blandt andet kan du vælge om du ønsker at støvsugeren skal køre i Eco-mode eller Turbo-mode. De to markante forskelle på disse to indstillinger er batteriets levetid og støjniveauet. Eco-mode giver robotstøvsugeren 120 minutters levetid pr. opladning og støjer mindre, mens Turbo-mode øger effektiviteten og nedsætter batteriets levetid til 90 minutter.

Nøglespecifikationer:

  • Højde 10 cm
  • Bredde 33,5 cm
  • Neato BotVision navigationssystem
  • HEPA filter
  • Indbygget LCD display
  • Indbygget WiFi
  • Sidebørste i højre side
ButikPrisFragtTotalLæs mere
6.180,00 kr. 0,00 kr. 6.180,00 kr. Til butik »

iRobot Roomba 980 – én robotstøvsuger til alle rum

iRobot-Roomba-980-Robotstoevsuger
Bedste robotstøvsuger til dato. iRobot Roomba 980 har alle de nyeste finesser indbygget. Den vurderes af DinSide.no og Engadget til at være bedste iRobot robotstøvsuger de har testet til dato.
Bedste pris: 7.989,00 (RobotEksperten)

  • Topscorer – DinSide.no
  • Topscorer – Aftonbladet
  • Topscorer – Engadget
  • Anbefalet hos IEEE Spectrum
  • Topkarakter hos 434 købere

Derfor anbefaler vi den: iRobot Roomba 980 er det nye flagskib blandt robotstøvsugere fra iRobot. Den har alle de nyeste teknologiske features, og så kan den selv finde rundt i alle husets rum. Med tiden lærer den rummene at kende via det indbyggede kamera, og kan således planlægge en fast rute så den ikke længere kører tilfældigt rundt. Det giver en mere effektiv støvsugning, og så vurderer køberne at den er bedre til at manøvrere over og forbi forhindringer. Hos IEEE Spectrum og Engadget er man også meget begejstrede for denne robotstøvsuger, som dog stadig er for dyr til de fleste. Men vil du have det bedste af det bedste, så er iRobot Roomba 980 en sikker investering.

Om: Siden 2002 har iRobot udviklet robotstøvsugere, og Roomba 980 er det nyeste skud på stammen i deres dyreste serie af robotstøvsugere. Den er nu udstyret med både WiFi og kamera så den bedre kan finde rundt i huset, og så kan du koble dig til robotstøvsugeren og styre den med den nye iRobot HOME app. Det betyder blandt andet at du kan blive siddende i sofaen og fjernstyre din Roomba 980, og så kan du opsætte en plan for hvor og hvornår den skal støvsuge dit hjem. I alt er det muligt at opsætte et program med op til 7 støvsugninger på en uge.

Det nye navigationssystem hedder iAdapt 2.0, og som navnet antyder, så tilpasser robotstøvsugeren sig med tiden sine omgivelser. På den måde kan den planlægge og støvsuge ud fra en optimal rute, hvilket betyder at den er i stand til at klare en større overflade på kortere tid. Den er i stand til at køre op til 2 timer på en opladning, hvilket skyldes det indbyggede lithium-batteri. Hvis den løber tør for batteri inden den er færdig, så returnerer den automatisk til ladestationen hvorefter den kører ud og fortsætter hvor den slap.

Hvis du har en smartphone, kan du følge din robotstøvsuger via din smartphone. Det kan lade sig gøre fordi iRobot har lavet en app, som gør det muligt. Du kan således følge med i hvor langt den er med støvsugningen, sætte den igang med at støvsuge eller ændre i dens indstillinger selvom du ikke er hjemme.

i Roomba 980 kan der aktiveres et indbygget Carpet Boost-system, som automatisk højner effektiviteten på gulvtæpper. Det er også muligt at udføre spot-rengøring hvis der eksempelvis er blevet spildt noget i køkkenet eller stuen.

Nøglespecifikationer:

  • Højde 9,2 cm
  • Bredde 35 cm
  • HEPA filter
  • iAdapt 2.0 navigationssystem
  • Indbygget WiFi
  • Kan styres via app
  • Sidebørste i højre side
ButikPrisFragtTotalLæs mere
7.989,00 kr. 0,00 kr. 7.989,00 kr. Til butik »
7.989,00 kr. 0,00 kr. 7.989,00 kr. Til butik »

iRobot Roomba 620 – god robotstøvsuger til prisen

iRobot-Roomba-620-Robotstoevsuger
Et rigtig godt køb. iRobot Roomba 620 er en ældre robotstøvsuger med gode basisfunktioner. Den fås til en rigtig god pris og klarer sig godt i test.
Bedste pris: 2.299,00 (RobotEksperten)

  • Topscorer – TrustedReviews
  • Anbefalet – Robot Reviews
  • Topkarakter hos 296 købere

Derfor anbefaler vi den: Hvis du er på udkig efter en simpel robotstøvsuger til en god pris, så er iRobot Roomba 620 et rigtig godt køb. Den vurderes af både TrustedReviews og af en test hos Robot Reviews at være en ganske god og effektiv robotstøvsuger, som er rigtig god til dens kerneopgave: At støvsuge og holde gulvet rent. Den mangler selvfølgelig en række teknologiske funktioner, eksempelvis muligheden for skemalægning og dermed planlægning af hvornår robotstøvsugeren skal gå igang, men hvis du har det fint med selv at skulle sætte den igang ved behov, så er den faktisk et rigtig godt køb.

Om: iRobot Roomba 620 er en simpel og billig robotstøvsuger, som på trods af prisen klarer sig godt i test. Den styres ved hjælp af de tre knapper i midten, som enten bruges til at sætte den igang, udføre spot-rengøring på et lille areal eller køre tilbage til ladestationen.

Roomba 620 har indbygget flere sensorer, som gør det muligt for robotstøvsugeren at navigere rundt om forhindringer og finde den letteste vej rundt. Den er dermed ikke “smart” som de dyrere modeller da den vil køre mere eller mindre tilfældigt rundt, men i løbet af en støvsugning kommer den alligevel rundt overalt i rummet.

For at luft skal kunne cirkulere hurtigere gennem denne robotstøvsugere, har den adopteret AeroVac-teknologien, som tidligere kun var tilgængelig i de dyrere Roomba-modeller. Denne teknologi gør det muligt at fungere mere som en almindelig støvsuger, hvor skidtet delvist børstes op og suges op.

Nøglespecifikationer:

  • Højde 10 cm
  • Bredde 34 cm
  • iAdapt navigationssystem
  • Sidebørste i højre side
ButikPrisFragtTotalLæs mere
2.299,00 kr. 0,00 kr. 2.299,00 kr. Til butik »

Testkilder

Da der ikke findes mange større test af robotstøvsugere, har vores research været mere omfattende end normalt. Vi har derfor blandt andet kigget anmeldelser og test af enkelte modeller igennem, og udvalgt de modeller, der samlet klarer sig bedst. Herunder får du indblik i hvilke kilder der har dannet grundlag for vores vurderinger og anbefalinger i denne artikel:

Aftonbladet (10. december 2016)

Aftonbladet har i december 2016 testet 10 robotstøvsugere, hvoraf flere modeller er de samme som allerede er blevet testet tidligere på året. Der er dog også nytilkommere med i testen, blandt andet Dyson 360 Eye.

I testen er robotstøvsugerne vurderet ud fra følgende kriterier:

  • Sugestyrke
  • Støvsugning i hjørner
  • Støvsugning i smalle passager
  • Støvsugning over tæppefrynser
  • Støvsugning over tærskler

I testen er desuden målt på støjniveau under drift, for at give et billede af hvor meget robotstøvsugerne larmer i testen.

Alt i alt ender Miele Scout RX med at blive bedst i test endnu engang. Dyson 360 Eye har dog den bedste sugestyrke i testen, og den giver da også testens bedste resultat. Men den har det svært ved blandt andet tæppefrynser, og så er den højere end de fleste andre modeller.

iRobot Roomba 980 og Neato Botvac Connected klarer sig også godt i denne test.

Du kan læse hele testen mod oprettelse af betalt medlemsskab hos Aftonbladet.

Aftonbladet (2. marts 2016)

Aftonbladet har i marts 2016 fået testet 10 forskellige robotstøvsugere. Testen viser at flere af dem faktisk klarer sig rigtig godt. Dog skal man stadig have den almindelige støvsuger frem af og til, da den har svært ved at komme rundt på ujævne overflader, ind imellem stole, over ledninger og helt ind til kanterne langs vægge og dørtærskler.

I testen er robotstøvsugerne vurderet ud fra følgende kriterier:

  • Sugestyrke
  • Støvsugning i hjørner
  • Støvsugning over tæppefrynser
  • Støvsugning over tærskler
  • Smalle passager

Som det ses af kriterierne, er robotstøvsugerne primært testet ud fra deres evne til at manøvrere over forhindringer og sugestyrken. Med andre ord er de blevet udsat for en række hverdagsscenarier, hvilket så har udløst en vurdering alt efter hvor godt de klarede sig.

Miele Scout RX1 ender med at få testens højeste karakter, på da den har god sugestyrke og klarer sig godt ved støvsugning i hjørner og ved smalle passager. Derudover kan den købes til en rigtig fornuftig pris. iRobot Roomba 980, Vorwerk Kobold VR200 og Neato Botvac Connected klarer sig også godt.

Du kan læse hele testen ved at oprette betalt medlemsskab hos Aftonbladet.

DinSide.no (3. januar 2016)

Test af iRobot Roomba 980.

I denne test, som har fået underrubrikken “topmodellen, som sætter nye standarder”, har DinSide.no haft den nye Roomba 980-robotstøvsuger til test.

DinSide gennemgår nogle af de nye teknologier i denne robotstøvsuger, deriblandt WiFi og app-styring samt det nye navigationssystem. Derudover kigges der nærmere på Tæppeboost-funktionen, som aktiveres automatisk når den kører over gulvtæpper og lignende.

Det konkluderes i testen, at Roomba 980 er den bedste model fra iRobot til dato. Det skyldes blandt andet den medfølgende app, som gør det nemmere end nogensinde at betjene støvsugeren, men også fordi den manøvrerer bedre over forhindringer end tidligere modeller, og fordi den er bedre til at støvsuge dyrehår og andre genstridigt skidt. Eneste negative bemærkning er den høje pris, som kan virke afskrækkende på mange.

Roomba 980 ender med en bedømmelse på 5 / 6.

Du kan læse hele testen gratis hos DinSide.no, hvor du også kan se en række billeder af dens funktioner.

IEEE Spectrum (14. december 2015)

Test af iRobot Roomba 980.

I denne test kigges der nærmere på Roomba 980, ligesom der sammenlignes med den tidligere topmodel: Roomba 880.

I testen kommer vi omkring følgende:

  • Design
  • Installation
  • Støvsugning
  • Roomba 880 vs. Roomba 980

En af de ting, der imponerer testpanelet, er at Roomba 980 er i stand til at støvsuge en hel lejlighed på kun 40 minutter. Dens nye navigationssystem betyder at den arbejder hurtigere og mere effektivt end tidligere, og den kommer ind i alle hjørner og afkroge på sin vej. Den roses desuden for at være god til at rengøre på flere typer overflader, deriblandt tæpper og trægulve. Dog er det igen prisen, der vurderes at trække ned i den samlede vurdering.

Du kan læse hele testen og se en række interessante billeder hos IEEE Spectrum.

CNET (3. november 2015)

Test af Neato Botvac Connected.

Amerikanske CNET har i november 2015 kigget nærmere på den nye Neato Botvac Connected, og indleder artiklen med sætningen “This clever, connected cleaner is Neato’s best yet”.

I testen kigges der nærmere på følgende kriterier:

  • Støvsugning
  • Brugervenlighed
  • Design
  • Egenskaber

Testpanelet hos CNET er begejstrede for Botvac Connected, og dokumenterer med billeder hvor grundigt og struktureret den kommer rundt og rengør i alle rummets hjørner og kroge. Den klarer sig således rigtig godt på støvsugningen, på trods af at den sætter sig fast af og til. Appen får også ros med på vejen, men testpanelet savner nogle grundlæggende funktioner såsom statistik over tidsforbrug, fejlmeddelelser og lignende, som der godt kunne blive plads til. Styrken i denne model ligger i dens høje sugeevne, der giver den en fordel på forskellige overflader og ved støvsugning af selv genstridige materialer og dyrehår.

Botvac Connected løber med en Editor’s Choice, og du kan læse hele dommen gratis hos CNET, hvor du også kan se en videopræsentation af robotstøvsugeren.

Pocket-lint (3. november 2015)

Test af Neato Botvac Connected.

Under overskriften “Will Dyson get dumped?” har Pocket-lint testet den nye Neato Botvac Connected. De har undersøgt den til bunds og taget 21 billeder til artiklen, som du kan se ved at klikke videre.

I testen kigges der nærmere på følgende:

  • Design
  • Egenskaber
  • Støvsugning
  • Batteri
  • App

Botvac Connected ender i denne test med at få en “Recommended”-award, da den klarer sig godt i testen. Det fremhæves blandt andet som positivt, at den har et godt og praktisk design, god batterilevetid på det indbyggede Lithium-batteri, styring og notifikationer på smartphone og en generelt høj brugervenlighed. Af negative ting nævnes blandt andet at den godt kan sætte sig fast af og til, og den kan kun styres via smartphone når du er koblet på det samme trådløse netværk som støvsugeren. Derudover er prisen også i den høje ende. Alt i alt klarer den sig dog rigtig godt, og anbefales altså på baggrund af dens positive egenskaber.

Du kan læse hele testen gratis hos Pocket-lint.

Engadget (30. oktober 2015)

Test af iRobot Roomba 980.

I denne test kigges der nærmere på Roomba 980, som er nyeste flagskib fra iRobot. Testpanelet hos Engadget har undersøgt følgende elementer i deres test:

  • Udstyr og design
  • Støvsugning
  • Sammenligning med konkurrenter

Roomba 980 klarer sig samlet set rigtig godt i testen, og den roses blandt andet for at være mere intelligent og effektiv end tidligere modeller. Det betyder også at den er bedre til at opsamle støv og skidt, da den kommer rundt overalt og fra flere forskellige vinkler på alle flader. Indbygget WiFi og mulighed for at følge robotten via en app til smartphone er også et stort plus, da du kan planlægge hvornår den skal støvsuge uanset om du er hjemme eller ude af huset.

iRobot Roomba 980 ender med en samlet bedømmelse på 85 ud af 100, og anbefales til dig der vil have det bedste af det bedste.

Bäst-i-Test.se (2015)

Svenske Bäst-i-Test.se har i 2015 testet 6 forskellige robotstøvsugere og fundet en samlet testvinder og en god budgetmodel. Modellerne i testen er udvalgt efter deres popularitet, hvilket betyder at der er tale om både lidt dyrere modeller og lavprismodeller.

I testen er der blandt andet fokus på følgende kriterier:

  • Støvsugning
  • Effektivitet
  • Støjniveau
  • Design
  • Pris

Neato Botvac D85 ender med at blive testens vinder, da den klarer sig rigtig godt på de vigtigste kriterier: Støvsugning og effektivitet. Den navigerer struktureret rundt i de forskellige rum, og så er den nem at bruge. Af negative ting nævnes at den er en anelse højlydt og en smule høj omkring dens Botvision-tårn bagtil.

Som et godt køb anbefales Neato XV Signature Pro, der klarer sig rigtig godt på trods af en meget lav anskaffelsespris. Også denne model vinder på selve støvsugningen og effektiviteten, ligesom sugestyrken er rigtig god. Som med Botvac D85 klarer den sig dog mindre godt på støjniveauet, og testpanelet savner en sidebørste.

Du kan læse hele testen og se de 6 modeller gratis hos Bäst-i-Test.se.

M3 (24. november 2015)

Det svenske teknologimagasin, M3, har i november 2015 testet 6 forskellige robotstøvsugere. I testen indgår blandt andet Miele Scout RX1 og iRobot Roomba 880 sammen med fire andre relativt ukendte modeller på det danske marked.

I testen er støvsugerrobotterne blevet testet på flere forskellige overflader, hvor der blandt andet var spredt støv, krummer og andet hverdagsskidt over arealet. Mængderne er nøje afmålt til hver model for at give en rimelig og bred vurdering.

I testen bliver Miele Scout RX1 bedst i test, da den klarer sig rigtig godt og fås til en fornuftig pris. iRobot Roomba 880 klarer sig også godt, og ender med en relativt høj bedømmelse.

Du kan læse hele testen gratis hos M3.

CNET (25. august 2015)

Test af Neato Botvac D85.

I denne test kigger CNET nærmere på den nye Neato Botvac D85, som er en ny produktlinje fra Neato. En af de mest afgørende forskelle på denne serie og de klassiske Botvac-modeller er farverne, som nu har fået et mere moderne og mørkt udseende.

I testen er der fokus på følgende kriterier:

  • Ydeevne
  • Funktioner
  • Design
  • Brugervenlighed

Robotstøvsugeren klarer sig ganske fint i denne test, hvor den ender med at få 3,5 ud af 5 stjerner. Den roses for at være rigtig god til besværlige dyrehår, og så er prisen et stort plus. På den negative side er denne robotstøvsuger en smule dårligere end den oprindelige Botvac 85, som der sammenlignes med i testen. Den vurderes dog stadig at være en ganske god robotstøvsuger til prisen.

Du kan læse hele testen gratis hos CNET.

Råd & Rön (8. maj 2015)

Svenske Råd & Rön opdaterede i maj 2015 deres eksisterende robotstøvsuger test med 10 nye modeller. Desuden er 3 ældre modeller udgået af testskemaet.

Testkriterierne er opdelt således:

  • Støvsugning 50 %
  • Betjening 20 %
  • Støjniveau 10 %
  • Navigation 10 %
  • Batteri 10 %

I testen klarer flere af de nyligt testede modeller sig dårligt, og det er således stadig LG VR6270LVMB, der er bedst i test. Til gengæld kommer Neato XV Signature ind på en 2. plads, ligesom Miele Scout RX klarer sig rigtig godt.

Du kan læse hele testen mod oprettelse af betalt medlemsskab hos Råd & Rön.

Aftonbladet (2. marts 2015)

Svenske Aftonbladet foretog i marts 2015 en test af 6 forskellige robotstøvsugere. I testen konstateres det at kvaliteten af robotterne er meget forskellig, og derfor skal du kigge dig godt for.

I testen er robotterne blevet testet for deres byggekvalitet, kapacitet og egenskaber til at støvsuge i et hjem med naturlige forhindringer. Således er de eksempelvis blevet sat til at støvsuge under et spisebord med tilhørende stole og på tykke tæpper. Det er to scenarier som for alvor sætter de små robotter på prøve, og Vileda Relax Plus bliver så presset at den lander på sidstepladsen med en bedømmelse på 1 ud af 5 mulige.

Anderledes ser det ud for Mieles robotstøvsuger, Miele Scout RX1, der klarer sig fænomenalt og bliver bedst i test. Den klarer sig godt på forskellige underlag, og navigerer nemt og enkelt rundt underspisebordet og andre forhindringer.

Du kan læse hele testen hos Aftonbladet, hvor du kan oprette et gratis prøve-medlemsskab.

Stiftung Warentest (20. februar 2015)

Den tyske testportal Stiftung Warentest (test.de) er den største test-organisation i Europa. Der testes tusindvis af produkter hvert år, og hver test er gennemgribende og foretaget på videnskabelig vis.

I deres seneste test af robotstøvsugere fra starten af 2015 er 7 robotstøvsugere blevet testet. De er alle testet ud fra følgende kriterier:

  • Støvsugning 30 %
  • Navigation 30 %
  • Brugervenlighed 15 %
  • Miljøegenskaber 15 %
  • Holdbarhed 10 %

I testen er der lagt mest vægt på henholdsvis støvsugningen og navigationen, da det er to vigtige parametre for hvor effektivt robotstøvsugerne arbejder. Ligeledes er der fokus på brugervenligheden, da der forekommer en del håndtering af støvsugerrobotterne i forbindelse med tømning af støvbeholder og skidt, som kan filtreres ind i børsterne. Der er desuden fokus på støjniveau og energiforbrug, da det er vigtigt i forhold til at støvsugningen fungerer bedst muligt. Holdbarheden udgør en mindre del af den samlede bedømmelse, men er altså ikke uvæsentlig. Robotstøvsugerne er hos Stiftung Warentest blevet testet i 16 uger på 50 kvadratmeter, for at undersøge batteriet og egenskaberne i de testede modeller.

I testen klarer Vorwerk Kobold VR200 og iRobot Roomba 880 sig rigtig godt, og ender begge på en god samlet bedømmelse. LG VR 6270 LVMB er også med i toppen, mens det ser skidt ud for de helt billige modeller, der alle ligger i bunden af testskemaet.

Du kan læse hele testen på tysk, mod betaling af 5€ hos Test.de.

Testberichte (Robotstøvsuger Test top 20)

Testberichte er en tysk portal, der indsamler testresultater og anmeldelser fra hele Tyskland. I alt indsamler de test fra 720 magasiner og ugeblade, og præsenterer de bedste produkter på en Top 20 liste med mulighed for at gennemgå næsten alle eksisterende produkter i hver kategori.

Siden er en god kilde til inspiration og gode råd, hvis du har let ved det tyske sprog og gerne vil have overblik over flere testresultater på én gang.

DinSide.no (23. december 2014)

Test af Kobold VR200.

Her kigges der nærmere på Kobold VR200, som er produceret og udviklet af Vorwerk i samarbejde med Neato. Underrubrikken lyder “modellen som går lige i struben på iRobots topmodel”, hvilket i bund og grund er sigende for testpanelets vurdering af robotstøvsugeren.

Robotstøvsugeren er testet over en længere periode og på forskellige overflader, og i testen får den blandt andet ros for at være god på tæpper og til opsamling af dyrehår. På trods af at maskinen generelt får ros for sin rengøringsevne, trækker det dog en smule ned at den relativt ofte kører fast i blandt andet kanter og ledninger.

Det trækker op at robotstøvsugeren kan opdateres hjemme, hvilket betyder at navigationen og anvendelsesmulighederne kan forbedres i fremtiden.

Alt i alt en vurderer testpanelet at det er en god og hurtig robotstøvsuger, som ender med at få karakteren 5 / 6.

Du kan læse hele testen gratis hos DinSide.no.

DinSide.no (13. december 2014)

Test af iRobot Roomba 880.

I denne test kigger det norske forbrugermagasin nærmere på den nye Roomba 880, og undersøger om den vitterligt er så god som rygterne siger. Testen er foregået over en periode på to uger, og robotstøvsugeren er vurderet ud fra dens funktioner, manøvredygtigheden og selvfølgelig evnen til at støvsuge helt rent.

Roomba 880 klarer sig generelt godt i testen, hvor den støvsuger godt og effektivt. Det påpeges dog at lange hår og tråde godt kan vikle sig om gummirullerne, men disse kan nemt fjernes ved at løsne rullerne og trække totterne fra. Det bemærkes desuden også, at iRobots topmodel kun sjældent sætter sig uhjælpeligt fast – og det er et stort plus, hvis du ønsker en støvsugerrobot, som kan køre selvstændigt og frit.

Konklusionen bliver, at Roomba 880 anbefales over topmodellen fra Miele, da den simpelthen manøvrerer bedre. Til gengæld anbefales Neato-robotterne, hvis du har hund eller kat, da de er bedre til at håndtere hår.

Du kan læse hele testen gratis hos DinSide.no.

TV2 Testbasen (19. november 2014)

TV2 Norge har i samarbejde med Teknologisk Institutt testet 6 robotstøvsugere. De er alle blevet testet ud fra følgende kriterier:

  • Brugervenlighed
  • Manøvredygtighed
  • Støjniveau
  • Sugeevne

I testen blev der lagt mest vægt på sugeevnen og manøvredygtigheden, da det generelt er de to største udfordringer for robotstøvsugere.

Miele Scout RX1 blev bedst i test, men iRobot Roomba 880 fik også en høj karakter.

Du kan læse hele testen gratis hos TV2.no.

Living Smart TV (9. november 2014)

Hvilket robotstøvsuger-mærke er bedst: Neato eller iRobot?

Living Smart TV har sammenlignet de to robotstøvsugere iRobot Roomba 780 og Neato XV Signature Pro, som har kørt rundt i deres hus i en måned hvorefter der er evalueret på resultaterne.

Begge robotstøvsugere er topmodeller i producenternes sortimenter, og de får da også begge en høj karakter.

Neato XV Signature Pro bliver dog bedst i test, da den rent faktisk suger skidtet op og gør det rigtig godt.

Du kan læse hele testen hos Living Smart TV, hvor der også ligger en video af de to robotstøvsugere i aktion.

Digitalversus (5. november 2014)

Test af iRobot Roomba 880.

Den franske testportal Digitalversus har testet iRobot Roomba 880 i slutningen af 2014. Den er testet ud fra disse generelle kriterier hos Digitalversus:

  • Brugervenlighed
  • Navigationssystem
  • Manøvredygtighed
  • Tømning og rengøring
  • Sugeevne
  • Støjniveau
  • Batterilevetid
  • Ekstrafunktioner

Digitalversus bemærker, at denne robotstøvsuger klarer sig rigtig godt i deres test. “This is a first-rate robovac and a home run for iRobot!” lyder konklusionen på deres test, hvor Roomba 880 ender med at få 5/5 stjerner.

I Digitalversus’ test kan du desuden se en række billeder af robotstøvsugeren under testen.

Klikk.no (15. juli 2014)

I denne mini-test er de to robotstøvsugere iRobot Roomba 880 og Miele Scout RX1 blevet testet mod hinanden, for at undersøge hvordan de to nye topmodeller klarer de mest krævende forhindringer rundt om i hjemmet.

Der er således ikke tale om en fuldbyrdig test af de to modeller, som udelukkende vurderes for deres manøvredygtighed. Denne er til gengæld også en af de vigtigste egenskaber for en robotstøvsuger, såfremt du ønsker at den skal kunne støvsuge hjemmet mens du ikke er hjemme.

Det har nemlig længe været en kendt udfordring for de små rengøringsrobotter, at de sætter sig uhjælpeligt fast langs kabler, bordben eller andre ting, som måtte ligge på gulvet.

I testen får de to robotstøvsugere lov til at køre rundt i et almindeligt hjem over en given periode, hvorefter de vurderes for deres egenskaber til at støvsuge på egen hånd. Der testes på forskellige overflader såsom gulvtæpper og hårdt gulv, for at vurdere alsidigheden, ligesom brugervenligheden er vurderet ud fra hvor let den er at betjene og hvor meget den støjer.

Da testen er afsluttet, står det klart at iRobot Roomba 880 er overlegen i forhold til konkurrenten fra Miele. Den kører sig kun fast enkelte gange, og støvsugningen foregår helt upåklageligt. Det påpeges i testen, at den har tendens til at støje en smule, hvorfor det anbefales at lade den støvsuge mens ingen er hjemme. Det kan den til gengæld sagtens klare, da den kun yderst sjældent sætter sig fast.

Du kan læse hele testen gratis og se hvordan begge robotter klarer sig, ved at gå til Klikk.no.

Connected Home (maj 2014)

Test af 6 robotstøvsugere.

Du kan købe adgang til testafsnittet i PDF-format for 1,99 € hos Testberichte, der er en tysk test-portal. Robotstøvsugeren iRobot Roomba 880 vinder testen og ligger foran en række andre robotstøvsugere fra blandt andet LG og Miele.

De tre testkriterier, der afgjorde den samlede bedømmelse, var Rengøring, Brugervenlighed og Funktionalitet. Med andre ord er den samlede bedømmelse en indikator for hvordan robotstøvsugerne klarer sig all-round.

Robots Al Detalle (12. marts 2014)

Test af iRobot Roomba 880.

Den spanske forbrugerportal, Robots Al Detalle, har specialiseret sig i at teste blandt andet robotstøvsugere, som de ranglister efter testresultater. Her kan du læse gennemgribende test af adskillige modeller, se en række billeder af robotterne og deres udstyr, samt en række videoer, der dokumenterer en række forskellige testscenarier.

Robotstøvsugerne er hos Robots Al Detalle testet ud fra følgende kriterier:

  • Manøvrering
  • Byggekvalitet
  • Overflader
  • Design
  • Sugeeffektivitet
  • Vedligeholdelse
  • Hjørner
  • Betjening
  • Støjniveau

Således har hver robotstøvsuger gennemgået en række forskellige test, der alle kortlægger hvorvidt de forskellige modeller klarer sig godt eller dårligt i de forskellige kriterier.

iRobot Roomba 880 placerer sig helt i toppen og rangeres som nummer 1 ud af i alt 40 testede modeller. Den klarer sig således perfekt i alle discipliner, og kritiseres udelukkende for et lidt højt støjniveau.

Testen er gratis at læse, og du kan se en række billeder og videoklip af robotstøvsugerne i aktion.

CNET (7. marts 2014)

Test af iRobot Roomba 880.

I testen hos CNET roses Roomba 880 for dens nye rengøringssystem, der opsamler støv og skidt bedre end tidligere modeller. Det er dog på bekostning af en højere pris, og en beholder, der dog er større, men stadig skal tømmes lidt for ofte.

Roomba 880 robotstøvsugeren klarer alle tests overbevisende, men kommer lidt til kort når det kommer til støvsugning af dyrehår. Her anbefales Neatos robotstøvsugere som et bedre alternativ, der klarer testen bedst.

Gizmodo (12. november 2013)

Test af iRobot Roomba 880.

Gizmodo er meget begejstrede for teknologi, og især iRobot Roomba 880 vækker deres begejstring. De anbefaler denne robotstøvsuger, og du kan i deres test se en række billeder samt læse hvordan den klarer sig i en række helt konkrete prøver.

Robot Reviews (6. oktober 2013)

Test af iRobot Roomba 620.

Dette er ikke en test i traditionel forstand, men derimod en brugeranmeldelse af Roomba 620. Brugeren har dog opsat det som en professionel testartikel, hvor han er gået i dybden med hvordan den klarer sig i praksis.

Brugeren vurderer efter at have afprøvet den i praksis, at den er overraskende hurtig til at støvsuge hele hans hjem. Derudover har den god sugestyrke på selvom beholderen er næsten fuld, hvilket er et stort plus.

Du kan læse hele testen og se et par billeder af støvbeholderen ved at klikke dig videre til Robot Reviews.

TrustedReviews (19. juli 2013)

Test af LG Hom-Bot.

TrustedReviews har haft LG Hom-Bot til test. De er i første omgang meget positive over sugeevnen, det indbyggede HEPA filter og den gode rengøringsevne set i forhold til at det er en robotstøvsuger.

På den negative side har de konstateret at den har nemt ved at sætte sig fast på ujævne overflader, ligesom den kæmper lidt med kabler. Prismæssigt ligger den desuden i den lidt dyre ende.

Denne LG robotstøvsuger ender med at få de varmeste anbefalinger fra TrustedReviews, der mener at den ligger helt i toppen i forhold til konkurrenterne.

TrustedReviews (17. oktober 2012)

Test af iRobot Roomba 620.

Den billige Roomba 620 er en billig basismodel, men den har alligevel alle de kendte iRobot-teknologier.

I denne test kigges der nærmere på følgende parametre:

  • Design
  • Funktioner
  • Ydeevne
  • Pris

Roomba 620 klarer sig rigtig godt i de praktiske test, hvor den er blevet sat til at støvsuge på forskellige overflader. Den støvsuger hurtigt og effektivt, og batteriets levetid er rigtig god. Prisen er desuden et stort plus. Af negative ting nævnes at der ikke kan opsættes et skema over hvornår der skal støvsuges, og så er der ingen indikator der viser når støvbeholderen skal tømmes.

Robotstøvsugeren ender på 4 ud af 5 stjerner, fordi den alt i alt klarer kerneopgaven rigtig godt.

Du kan læse hele testen og finde uddybende svar på hvordan Roomba 620 klarer sig, ved at klikke dig videre til TrustedReviews.

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer, med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

2 kommentarer

  1. I skriver om iRobot : “…ligesom den generelt anerkendes som en af de bedste og mest holdbare robotstøvsuger-mærker på markedet”.

    Det er jeg helt uenig i. Jeg har haft 3 stk. iRobot (den ene ombyttet pga. fejl), men ingen af dem holdt desværre særlig længe før der opstod problemer f.eks. med at trække meget til den ene side trods ihærdig rengøring.

    Desuden kører iRobot “tilfældigt” rundt og er meget længe om at gøre rent.

    Til sammenligning har jeg købt en af de første Neato og om den kan man sige, at den gør rent hurtig og effektivt og så holder den bare.

    Det kunne aldrig falde mig ind at købe en iRobot igen med de meget dårlige erfaringer jeg, og i øvrigt venner og kollegaer, har haft med det mærke.

    • Thomas Svar

      Hej Anders,

      Tak for din kommentar og for at dele dine erfaringer med os. Når vi skriver artikler på Bomagasinet.dk, så bygger vi vores produktanbefalinger på uafhængige testresultater og anmeldelser fra både ind- og udland. Vores indtryk er at iRobot generelt klarer sig godt i test og hos forbrugerne, men derfor er det stadig yderst relevant at læse om dine erfaringer med deres robotstøvsugere, så billedet kan nuanceres lidt. Neato robotstøvsugerne er bestemt også et godt valg, og vi vil derfor bringe din anbefaling videre.

      Venlig hilsen

      Thomas, Bomagasinet.dk

Skriv en kommentar