En pastamaskine kan bruges til at lave alt fra spaghetti og nudler til lasagneplader i valgfri længder og størrelser. Du bestemmer selv hvilke ingredienser der skal i, og således kan du vælge at følge klassiske pastaopskrifter eller eksperimentere med sunde og grove alternativer. Kun fantasien sætter grænser her.

Vi har undersøgt markedet og fundet 5 gode pastamaskiner – to billige hånddrevne klassikere, en elektrisk model fra Philips og et par maskiner, der skal bruges sammen med køkkenmaskiner fra enten KitchenAid eller Kenwood. Der er således mange muligheder og vi gennemgår dem alle i denne artikel, hvor du også får et par gode råd med på vejen.

Billig pastamaskine fra Jamie Oliver

Jamie-Oliver-Pastamaskine
Pastamaskinen fra Jamie Oliver er en billig hånddrevet model. Systemet kan både rulle dejen flad og skære den til.
Bedste pris: 369,00 (Wupti)

De fleste kender Jamie Oliver, som i efterhånden mange år har optrådt i fjernsynet med hans afslappede stil og rustikke madlavning. Jamie Oliver er samtidig en af de TV-kokke, der tjener flest penge på hans navn. Hans produktserie omfatter alt fra gryder til stegepander og denne pastamaskine, som er nem og billig at komme igang med.

Pastamaskinen fra Jamie Oliver er sandsynligvis en af de mest simple maskiner på markedet og samtidig er den billig. Den drives ved hjælp af håndkraft og har et sæt ruller, der justeres i takt med at dejen æltes tilpas flad. Hvis du skal bruge dejen til lasagneplader stopper du blot her, men hvis du eksempelvis skal skære dejen til spaghetti eller fettucine, flytter du håndtaget til valserne og fører dejen herigennem. Derefter har du i løbet af få minutter en portion spaghetti eller fettuccine.

Selve maskinen tåler ikke vand og rengøres derfor ved at tørre den med køkkenrulle eller en tør klud. Du kan også med fordel bruge en nylonbørste til at få genstridige dejstykker ud af maskineriet. Inden brug kører du blot et lille stykke dej igennem maskinen et par gange, og dernæst er den klar til en ny portion pasta.

Specifikationer:

  • Pastamaskine i rustfrit stål
  • Tåler ikke maskinvask
  • Må ikke vaskes med vand
  • Laver lasagneplader og spaghetti/fettucine
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
369,00 kr. 0,00 kr. 369,00 kr. Til butik »
499,95 kr. 0,00 kr. 499,95 kr. Til butik »
549,00 kr. 0,00 kr. 549,00 kr. Til butik »

Imperia SP150 – autentisk pastamaskine fra Italien

imperia-sp150-pastamaskine
Imperia SP150 anbefales af pastaentusiaster som den eneste “rigtige” pastamaskine på markedet. Der kan tilkøbes en masse forskelligt udstyr, deriblandt en motor og forskellige skæreenheder.
Bedste pris: 579,00 (Bagetid)

Imperia SP150 er sandsynligvis den mest populære og anbefalede pastamaskine på markedet, og det er der en rigtig god grund til. I takt med at din interesse for hjemmelavet pasta vokser, kan du nemlig tilkøbe en masse ekstra-udstyr. Deriblandt en elektrisk motor, gnocchi-enhed, ravioli-enhed og en række forme tilpasset Imperia pastamaskinen.

Se ekstra-udstyret HER.

Denne italienskproducerede pastamaskine er det rette valg for dig der elsker at lave mad fra bunden og har ambitioner om at udvide din horisont i det italienske køkken. Det medfølgende tilbehør gør dig i stand til at lave lasagneplader, tagliatelle og fettuccine, og du fastsætter selv tykkelsen blandt 6 størrelser.

Imperia SP150 fungerer på samme måde som Jamie Oliver pastamaskinen og skal ligeledes rengøres med en tør klud, et stykke køkkenrulle eller en børste.

Specifikationer:

  • Pastamaskine i rustfrit stål
  • Tåler ikke maskinvask
  • Må ikke vaskes med vand
  • Laver lasagneplader og spaghetti/fettuccine
  • Ekstra-udstyr kan tilkøbes HER.
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
579,00 kr. 0,00 kr. 579,00 kr. Til butik »

Elektrisk pastamaskine – Philips Pastamaker gør det nemt for dig

Philips-HR2355-07-Pastamaker
Den elektriske pastamaskine fra Philips gør det til en leg at lave hjemmelavet pasta. Du fylder blot ingredienserne i maskinen, og så klarer den arbejdet for dig.
Bedste pris: 1.244,00 (KitchenOne)

Den elektriske pastamaskine fra Philips er en alt-i-en maskine til fremstilling af spaghetti, penne, fettuccine og lasagne. I modsætning til andre maskiner skal du ikke selv blande dejen og ælte den med håndkraft. Her fylder du blot ingredienserne i maskinen og angiver mængden, hvorefter den ælter dejen og presser den ud igennem den påmonterede form. I takt med at dejen presses ud gennem formen, skærer du den af med den tilhørende plastik-spatel. Efter få minutter har du en portion pasta klar til gryden.

Se præsentationsvideo HER.

Philips Pasta Maker laver desuden også nudler, og Philips har oplyst at der med tiden vil komme flere forme til fremstilling af flere pastatyper på markedet i de kommende måneder. Der medfølger en opskriftsbog til 24 pastavarianter og mere end 20 pasta- og nudelretter.

Pastamaskinen fra Philips kan adskilles og rengøres, som det ses i denne video. Alle dele i direkte berøring med pastadejen kan således vaskes under rindende vand, hvilket letter rengøringen markant. Philips har desuden inkluderet et smart rengøringsværktøj, som hjælper med at løsne fastsiddende dej fra formpladerne til spaghetti og fettuccine.

Specifikationer:

  • Elektrisk pastamaskine
  • Kan fremstille op til 500 gram pasta ad gangen
  • Aftagelige dele kan håndvaskes
  • Laver frisk pasta på 15 minutter
  • Laver lasagneplader, spaghetti, fettuccine og penne
  • Inkl. gratis opskriftsbog med over 20 pasta-/nudelretter
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
1.244,00 kr. 0,00 kr. 1.244,00 kr. Til butik »
1.649,00 kr. 0,00 kr. 1.649,00 kr. Til butik »
1.999,00 kr. 0,00 kr. 1.699,00 kr. Til butik »

KitchenAid Pasta Roller – tredelt pastamaskine til KitchenAid

KitchenAid-KPRA-Pastamaskine
KitchenAid Pasta Roller KPRA er et genialt tilbehørssæt til dig der har en KitchenAid køkkenmaskine. Med dette sæt kan du lave lasagneplader, fettuccine og spaghetti.
Bedste pris: 2.339,00 (KitchenOne)

Med KitchenAid Pasta Roller bliver din køkkenmaskine forvandlet til en kraftfuld motoriseret pastamaskine.

Dette sæt er til dig, der i forvejen har en KitchenAid køkkenmaskine med udtag, som rullerne fastgøres i. Du starter med at sætte dejrullen i hvorefter du kører dejen igennem til den når den ønskede tykkelse. Som med de manuelle pastamaskiner kan du enten stoppe her og bruge dejen til lasagneplader, eller du kan montere en af de to valser, som enten skærer dejen til fettuccine eller spaghetti.

Med KitchenAid Pasta Roller får du en god og alsidig pastamaskine til din Artisan køkkenmaskine. Tilbehøret er altsammen lavet i rustfrit stål og tåler ikke at blive rengjort med vand. Du renser det således på samme måde som de manuelle pastamaskiner – med en tør klud, køkkenrulle eller en børste.

Specifikationer:

  • 3-delt pastasæt  i rustfrit stål
  • Passer til KitchenAid køkkenmaskine med udtag
  • Tåler ikke maskinvask
  • Må ikke vaskes med vand
  • Laver lasagneplader og spaghetti/fettucine
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
2.339,00 kr. 0,00 kr. 2.339,00 kr. Til butik »

Kenwood A970A – pastapladeapparat til Chef- og Majorserien

Kenwood-a970-pastamaskine
Med denne anordning forvandles din Kenwood Chef- eller Major køkkenmaskine til en pastamaskine. Den former dej til pastaplader, som du let kan udskære i ønsket størrelse.
Bedste pris: 1.099,00 (KitchenOne)

Til Kenwood køkkenmaskinerne kan du købe flere forskellige pastaanordninger, men vi synes at denne anordning er smartest. Det gør vi fordi den er dejlig simpel, og du kan bruge den til alle former båndpasta, lasagneplader og nudler.

Kenwood A970A skal monteres i din Kenwood køkkenmaskines udtag, og derefter kører du den ønskede dig igennem rullerne. Når dejen er begyndt at tage form, justerer du rullerne for en tættere æltning, og dejen bliver derefter fladere og fladere. Når dejen til sidst har nået den ønskede tykkelse, kan du enten skære den til lasagneplader, spaghetti, fettuccine eller lignende. Du kan også bruge pladerne til at forme ravioli, tortellini og andre pastaspecialiteter.

A970A minder i sin udformning om de manuelle pastamaskiner fra Jamie Oliver og Imperia, og den må heller ikke rengøres i vand. Du kan rengøre den ved at tørre den af med en tør klud, køre et stykke køkkenrulle igennem eller bruge en lille børste.

Specifikationer:

  • Pastamaskine  i rustfrit stål
  • Passer til Kenwood Chef- og Major køkkenmaskine med udtag
  • Tåler ikke maskinvask
  • Må ikke vaskes med vand
  • Laver lasagneplader
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
999,00 kr. 0,00 kr. 1.099,00 kr. Til butik »

5 tips til succes med pastamaskinen

Hvis du aldrig har prøvet at lave pasta fra bunden før, så skal du regne med at det bliver en udfordring de første par gange. Du risikerer eksempelvis et dejen klistrer eller er svær at få igennem maskinen, eller også er din pasta ikke fast nok. For at du skal komme så godt igang med din pastamaskine som muligt, har vi samlet 5 tips, der giver dig hurtig succes med hjemmelavet pasta:

  • Brug en mel af høj kvalitet. Det må gerne være en ‘Tipo 00’ mel eller en tilsvarende mel i høj kvalitet. Pastaen bliver nemlig lækker at arbejde med, hvis du anvender en fin mel.
  • Ryd dit køkkenbord. Hjemmelavet pasta kræver rigtig meget plads når den skal rulles ud og skæres til. Forbered derfor mindst en meter plads på køkkenbordet.
  • Hav en lille skål mel klar, og drys en lille smule over den færdige pasta. Så undgår du at det klistrer sammen.
  • Brug en spisepind eller strikkepind til at holde styr på pastaen, der kommer ud af maskinen. Du kan også købe et pastastativ, hvis du ønsker at din pasta skal hænge og tørre. Dermed undgår du at pasta snor sig eller klistrer sammen.
  • Hvis du vil have en sundere pasta, kan du med fordel erstatte en del af melet med fuldkornsmel. Du kan også tilsætte purerede grøntsager og andre sunde råvarer til dejen – prøv dig frem, eller brug en af de mange opskrifter på nettet.

Rengøring og opbevaring af pastamaskinen

Hvis du har købt en traditionel pastamaskine, er rengøring og vedligeholdelse nemt overstået. Den tåler nemlig hverken at blive vasket med vand eller sæbe, så rengøringen består blot i en let aftørring med et stykke køkkenrulle og en børste.

Inden du går igang med pastamaskinen kan du også med fordel køre et lille stykke dej igennem maskinen et par gange. Dejen tager eventuelle rester, hår og støv med sig, og derefter er maskinen klar til brug.

Vi anbefaler desuden, at du til hver en tid opbevarer din pastamaskine i den medfølgende æske eller i et lukket skab. Således undgår du at rullerne står og samler støv eller smuds fra køkkenet, og den holder sig ren og klar til brug.

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar