I Holland ligger en fabrik ved navn Technivorm. Her har Gerard C. Smit og hans mere end 100 ansatte i årtier håndsamlet de populære og holdbare Moccamaster kaffemaskiner, som alle er kvalitetstestet inden de forlader fabrikken.

Vi har taget et kig på en række forskellige test og forbrugeranmeldelser, og fundet de 3 Moccamaster kaffemaskiner, som klarer sig bedst:

Disse tre Moccamaster kaffemaskiner har vi valgt på baggrund af de kaffemaskine tests der er foretaget i Skandinavien, ligesom vi har gennemlæst og vurderet en lang række forbrugeranmeldelser. Herunder vil vi gå i dybden med hver enkelt af de tre kaffemaskiner:

Moccamaster Clubline – populær klassiker med drypstop

Moccamaster-KB741-AO-Kaffemaskine
Moccamaster Clubline fås i flere farver og bliver bedst i test hos både Testfakta og Familie Journal. Den roses for at være effektiv, brugervenlig og støjsvag.
Bedste pris: 1.399,00 (Wupti)

  • Testvinder – Testfakta
  • Testvinder – Familie Journal
  • Anbefalet – DinSide.no
  • Gode anmeldelser

Derfor anbefaler vi Moccamaster Clubline: Denne Moccamaster kaffemaskine er klassikeren i deres serie, og findes i et utal af farver (læs mere længere nede i denne artikel). Den bliver bedst i test hos Familie Journal og Testfakta, og så får den gode anmeldelser af flere kunder hos blandt andet Whiteaway. Den brygger kaffen hurtigt og støjsvagt, og så har den hold-varm funktion og auto-sluk efter 40 minutter. Den er derfor både sikker og nem at bruge.

Om: Clubline er den mest populære kaffemaskine i Moccamasters sortiment til private husholdninger. Den brygger upåklageligt og hurtigt, og så er den konstrueret i ridsefrit aluminium, så holdbarheden også er i top. Estimeret bryggetid for 10 kopper kaffe er 6 minutter, og vandbeholderen rummer op til 1,25 liter. Der er indbygget dobbelt varmelegeme, så kaffen hele tiden brygges ved optimal temperatur, samtidig med at den holdes varm ved den korrekte temperatur. Kaffemaskinen brygger kaffen ved 1520 Watt, og holder den derefter varm i op til 40 minutter. Glemmer du at slukke den, skal du ikke bekymre dig – den slår automatisk fra. Den har desuden drypstop.

Specifikationer:

  • Drypstop
  • Autosluk
  • Kabinet i aluminium
  • Dobbelt varmelegeme
  • Vandbeholder på 1,25 liter
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Wupti 1.399,00 kr. 0,00 kr. 1.399,00 kr. Til butik »
Whiteaway 1.499,00 kr. 0,00 kr. 1.499,00 kr. Til butik »
Skousen 1.549,00 kr. 0,00 kr. 1.549,00 kr. Til butik »

Moccamaster KBGT 741 – topscorer brygger direkte i termokande

Moccamaster-KBGT741-Kaffemaskine
Moccamaster KBGT 741 brygger kaffen direkte i termokande, og bliver topscorer i svensk test. Også denne model får ros for at være effektiv, brugervenlig og støjsvag.
Bedste pris: 1.345,00 (Skousen)

  • Topscorer – Råd & Rön
  • Gode anmeldelser

Derfor anbefaler vi Moccamaster KBGT 741: Denne kaffemaskine bliver topscorer hos Råd & Rön, hvor den får en flot samlet bedømmelse. Den roses for at være nem at håndtere, meget hurtig og støjsvag. Moccamaster fremstiller desuden deres kaffemaskiner i hånden og tester dem manuelt, så du ved at du får en maskine der virker. Hos Whiteaway og Skousen har 44 købere tilsammen givet denne kaffemaskine 4,4 stjerner ud af 5.

Om: Moccamaster KBGT 741 Termo er en økonomisk kaffemaskine, der brygger kaffen direkte ned i den medfølgende termokande. Det betyder at den ikke forbruger energi på at holde kaffen varm, hvilket er en fordel for dig der ønsker at spare på dette område. Kaffemaskinen arbejder hurtigt og støjsvagt, og du kan indstille gennemløbstiden i filteret, så du kan opnå nøjagtigt den aroma du ønsker i din kaffe. Varmelegemet er fremstillet i massivt kobber og aluminium, og kaffemaskinen brygger kaffe ved 1450 Watt. Den rummer 1,25 liter vand i beholderen, hvilket svarer til ca. 10 kopper kaffe.Der er desuden drypstop i maskinen.

Specifikationer:

  • Drypstop
  • Rustfrit stål
  • Termokande i børstet stål
  • Vandbeholder på 1,25 liter
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Skousen 1.345,00 kr. 0,00 kr. 1.345,00 kr. Til butik »
Whiteaway 1.345,00 kr. 0,00 kr. 1.345,00 kr. Til butik »
Wupti 1.345,00 kr. 0,00 kr. 1.345,00 kr. Til butik »
KitchenOne 1.351,56 kr. 0,00 kr. 1.351,56 kr. Til butik »

Moccamaster CD-011 – effektiv og med tidløst cylinderdesign

Moccamaster-CD011-PS-Kaffemaskine
Moccamaster CD011 har et pænt og tidløst design af aluminium og sort plast. Den får gode anmeldelser på nettet, og brygger kaffe hurtigt.
Bedste pris: 1.461,00 (Wupti)

  • Hurtigst i test – Smartson
  • Gode anmeldelser

Derfor anbefaler vi Moccamaster CD-011: Den flotte Moccamaster kaffemaskine i tidløst rundt design får en andenplads i testen hos Smartson, og roses for at være den hurtigste maskine blandt de testede. Den brygger således en kande kaffe på under 5 minutter, hvilket er meget hurtigt. Hos Whiteaway har 3 forbrugere givet kaffemaskinen 5 stjerner, og roser den for at brygge perfekt kaffe hurtigt.

Om: Som med de andre Moccamaster kaffemaskiner er denne model håndsamlet og individuelt testet, så den overholder Technivorms kvalitetskrav. Den er udført i et tidløst rundt design, som giver et særligt udseende, samtidig med at den bibeholder alle de gode Moccamaster egenskaber. Den brygger nemlig ligeledes kaffen ved 1520 Watt, og holder den varm i op til 40 minutter efterfølgende. Det dobbelte varmelegeme betyder desuden at din kaffe brygges og holdes varm ved to forskellige temperaturer – så der hele vejen igennem processen er den rette temperatur. Vandbeholderen rummer ligeledes 1,25 liter vand, eller hvad der svarer til 10 kopper kaffe.

Specifikationer:

  • Drypstop
  • Kabinet i aluminium
  • Dobbelt varmelegeme
  • Vandbeholder på 1,25 liter
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Wupti 1.461,00 kr. 0,00 kr. 1.461,00 kr. Til butik »
Skousen 1.549,00 kr. 0,00 kr. 1.549,00 kr. Til butik »
Whiteaway 1.549,00 kr. 0,00 kr. 1.549,00 kr. Til butik »

Moccamaster i farver – passer til alle køkkener

Moccamaster-Kaffemaskine-Farver
Moccamaster kaffemaskinerne fås i flere friske farver. Se alle farverne HER.

Hvilken farve er din favorit? Moccamaster kaffemaskinerne er kendt for deres traditionelle og – for nogen – kedelige design. Men nu er de populære kaffemaskiner imidlertid blevet tilgængelige i flere forskellige farver, og du kan således vælge mellem en mere neutral hvid/sort model eller en af de mange friske farver.

Flere af modellerne fås i forskellige farver, men udvalget er størst ved den almindelige Clubline-model med Autosluk (som vist på billedet i denne artikel).

Se alle farverne her

Testkilder

I forbindelse med vores research til denne artikel, har vi gennemgået en række tests fra Danmark og Sverige. Herunder kan du læse lidt mere om de tests, der har haft indflydelse på vores anbefalinger af Moccamaster kaffemaskiner:

Råd & Rön (8. november 2016)

I Sverige har Råd & Rön foretaget en test af i alt 47 kaffemaskiner, hvilket er den største test vi har fundet frem til. Råd & Rön er  en forbrugerorganisation af samme type som Forbrugerrådet Tænk, og de opstiller således nogle kriterier som de forskellige produkter testes efter, hvorefter de for det meste sendes til et laboratorium for at gennemgå de praktiske prøver.

I testen er der fokus på følgende kriterier:

  • Kaffens kvalitet 30 %
  • Brugervenlighed 30 %
  • Temperatur 20 %
  • Bryggetid 5 %
  • Bryggeproces 5 %
  • Energiforbrug 5 %
  • Brugsanvisning 5 %

Vi erfarer, at kaffens kvalitet, maskinens brugervenlighed og temperatur vejer tungest i den samlede bedømmelse, og det med god grund. Det er nemlig disse kriterier, der afgør hvor god din kaffe er og hvor nem den er at brygge.

Testens vinder bliver Melitta Aroma Signature Deluxe, som topper listen med den bedste samlede bedømmelse. Lige efter kommer Moccamaster Clubline, som blandt andet vinder på laveste bryggetid og meget lavt støjniveau. Derudover får den også ros for at være støjsvag. Af samme grund placeres Moccamaster KBGT741 også højt, med en god samlet bedømmelse.

Hele testen kan læses ved at oprette betalt medlemsskab hos Råd & Rön.

 

Icakuriren (10. april 2015)

Det svenske forbrugermagasin testede i april 2015 en række forskellige kaffemaskiner med tilhørende termokande. I alt er 10 modeller blevet testet.

Denne test tager udgangspunkt i bryggetemperatur og den færdigbryggede kaffes temperatur i termokanden, men også byggekvalitet og praktiske funktioner er medtaget som en del af den samlede vurdering af hver enkelt kaffemaskine.

Testens vinder bliver Siemens TC86503, mens Moccamaster KBGT 741 får fire stjerner. Det eneste negative, som Icakuriren dog har at sige om Moccamaster maskinen, er den noget lange ledning, der hører til maskinen. Derudover bemærkes det som positivt, at maskinen har autosluk og fem års garanti.

Du kan læse hele testen gratis hos Icakuriren.

Tænk (20. april 2012)

14 kaffemaskiner har været igennem forskellige scenarier hos Tænk, der har vurderet alle kaffemaskinerne ud fra 6 forskellige kriterier: Kaffens kvalitet, bryggetid og temperatur, brugervenlighed, energiforbrug, sikkerhed og støjniveau.

I testen har 4 testpersoner med ekspertviden indenfor kaffebrygning stået for at vurdere alle kaffemaskinerne, som har fået lov at brygge kaffe ad flere omgange, hvorefter kaffen er blevet smagt på og vurderet. Kaffen der er blevet brugt igennem hele testen er Irmas After Dinner, som er en blanding med hele bønner, der er blevet kværnet umiddelbart før testen.

Moccamasters kaffemaskine får en flot andenplads i testen, og klarer sig fint på samtlige parametre. Det er den mest lydløse kaffemaskine i Tænks test, og så brygger den en hurtig kaffe. Det eneste negative Tænk har at sige om Moccamaster, er at deres drypstop ikke altid fungerer så godt (kræver lidt håndtering før det virker), og så er kaffemaskinen relativt dyr, sammenlignet med eksempelvis testvinderen fra Bosch.

Familie Journal (16. marts 2015)

Danmarks familieblad har i marts 2015 testet og vurderet 6 kaffemaskiner i forskellige prisklasser. Det konkluderes i testen at pris og kvalitet hænger sammen, hvilket ses i modellernes placering i forhold til hinanden. Således er den dyreste kaffemaskine også testvinderen, mens den næstdyreste er næstbedst og så videre.

Bag den praktiske test står Camilla Andersen, der af Familie Journal er blevet bedt om at teste 6 udvalgte kaffemaskiner.

Der var fokus på følgende kriterier i testen:

  • Brugervenlighed
  • Bryggetid
  • Bryggetemperatur
  • Sensoriske indtryk*

*For at vurdere smagen har en række kaffeeksperter været indkaldt til at prøvesmage den færdigbryggede kaffe. Herefter har de givet deres mening om smagen, som så er vedlagt den endelige bedømmelse.

Testvinderen er Moccamaster KBGC741, da den klarer sig godt på alle kriterier. Den brygger hurtigt og er nem at betjene, og så er temperaturerne korrekte. Det giver kaffen den bedste smag, og det er i sidste ende det vigtigste kriterier. OBH Nordica Gravity klarer sig også rigtig godt og ender på en andenplads.

Hele testen kan læses gratis hos Familie Journal.

DinSide.no (9. november 2014)

Det norske forbrugermagasin kiggede i november 2014 på 10 forskellige kaffemaskiner, som de delte op i tre kategorier: Klassiske, programmerbare og med lodret gennemløb. De 10 modeller er desuden placeret i forskellige prisklasser fra kun 199 kroner og op til 2.500 kroner.

Der er fokuseret på følgende kriterier i den samlede bedømmelse:

  • Temperatur
  • Bryggetid
  • Funktioner
  • Udseende og materialevalg

Testpanelet ender med at anbefale tre kaffemaskiner – en for hver kategori: Moccamaster KB 741, Bosch TKA8651 og OBH Nordica Gravity. De tre kaffemaskiner brygger alle en god kop kaffe og holder de korrekte temperaturer gennem hele systemet. De er desuden lette og effektive i brug.

Hele testen er tilgængelig på DinSide.no gratis.

Testfakta (20. november 2009)

Svenske Testfakta er kendt både i Danmark og Sverige for at foretage nogle særdeles pålidige produkttests.

I deres kaffemaskine test har 8 kaffemaskiner været under luppen, og kun 3 af dem klarer sig på alle testens kriterier, og kan godkendes efter European Coffee Brewing Centers standarder. European Coffee Brewing Center har beliggenhed i Oslo, og har udarbejdet en række produktstandarder for kaffemaskiner, der kun kan godkendes hvis kaffen brygges ved korrekt temperatur og gennemløbstid.

Testfakta ender med at kåre 3 kaffemaskiner som testvindere, heriblandt den klassiske Moccamaster kaffemaskine i Clubline-serien, da den brygger og holder kaffen varm ved korrekte temperaturer, samtidig med at den er hurtig og støjsvag.

Smartson (8. april 2009)

Svenske Smartson har testet 12 kaffemaskiner, og fundet den kaffemaskine der producerer den bedste og mest velsmagende kaffe. Som i de andre tests har de kørt alle kaffemaskinerne gennem nøjagtigt samme scenarie, og doseret én liter vand og 60 gram kaffe. Der er målt temperaturer gennem hele processen, og dette sammen med kaffens smag har været de altafgørende parametre for den endelige bedømmelse.

I testen ender OBH Nordica King med at vinde en kneben sejr over Moccamaster CD-011. Moccamaster snupper dog titlen som hurtigste kaffemaskine, samtidig med at den brygger hurtigt og pålideligt.

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer, med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre med stor glæde og interesse.

Skriv en kommentar