Tyske Miele har nu haft deres robotstøvsuger på markedet i noget tid, og den er blandt de mest populære støvsugerrobotter på markedet. Det skyldes ikke mindst Mieles gode ry, men også en række positive anmeldelser og gode testresultater, der alle peger i retning af at Miele Scout RX1 hører til blandt de bedste robotstøvsugere lige nu.

Vi har undersøgt hvordan Miele Scout RX1 klarer sig i test, og så tjekker vi priser for at finde den billigste forhandler online.

Udmærkelser – her klarer Miele Scout RX1 sig godt

Miele-Scout-RX1-Robotstoevsuger
Miele Scout RX1 leveres med fjernbetjening og ladestation. Se flere billeder
Miele Scout RX1 klarer sig rigtig godt i flere test. Vi opridser resultaterne herunder, og beskriver dem hver for sig længere nede i artiklen:

  • Bedst i test – Aftonbladet (2016)
  • Bedst i test – M3
  • Topscorer – Råd & Rön
  • Bedst i test – Aftonbladet (2015)
  • Topscorer – Stiftung Warentest
  • Bedst i test – TV2 Norge

Prissammenligning – her er Miele Scout RX1 billigst

Vi har tjekket priserne hos de største danske forhandlere på nettet, så du kan spare penge. Herunder får du overblik over de bedste priser på Miele Scout RX1 lige nu:

Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Wupti 3.190,00 kr. 0,00 kr. 3.190,00 kr. Til butik »
Skousen 3.299,00 kr. 0,00 kr. 3.297,00 kr. Til butik »
Whiteaway 3.299,00 kr. 0,00 kr. 3.298,00 kr. Til butik »
Coop 3.444,00 kr. 0,00 kr. 3.444,00 kr. Til butik »

Fordele – derfor er Miele Scout RX1 rigtig god

Miele Scout RX1 er på flere punkter en rigtig god robotstøvsuger. Herunder kan du læse mere om de vigtigste fordele ved netop denne model:

120 minutters køretid pr. opladning – støvsuger 150 kvm. uden pause

Scout RX1 har et indbygget Lithium-Ion (Li-Ion) batteri med en kapacitet på 2.200 mAh. I de billigere robotstøvsugere er der typisk et NiMH batteri, som ikke holder lige så længe og hurtigt mister kapacitet. Og da batteriet er en central del i robotstøvsugeren, er det en stor fordel at det er et batteri af høj kvalitet med god kapacitet. Opladningstiden er på ca. 120 minutter.

Li-Ion batteri – længere afladningstid og holdbarhed

Der findes overordnet to batterityper, som bruges i vidt omfang til forbrugerelektronik: Li-Ion og NiMH. Li-Ion, som Miele Scout RX1 bruger, er typisk en smule dyrere, men kendetegnes ved at have bedre holdbarhed og højere energitæthed. Det betyder med andre ord, at de holder til flere opladninger og har længere driftstid end NiMH batterierne.

Læs mere om batterityper (åbner i nyt vindue)

Støjniveau 60 dB – den kan høres, men ikke for meget

Med et støjniveau på ca. 60 dB kan du sagtens have Scout RX1 robotstøvsugeren kørende, mens du er hjemme. Lyden er en smule lavere end de mest støjsvage støvsugermodeller, og kan bedst sammenlignes med lyden fra en fjernstyret racerbil.

2 sidebørster – trækker støv ind fra begge sider

Endnu en fordel ved denne robotstøvsuger er dens sidebørster. Hvor andre modeller kun har en enkelt sidebørste monteret i den ene side, har Scout RX1 sidebørster i begge sider. Det betyder at den støvsuger mere effektivt, da den er i stand til at indfange støv fra begge sider mens den kører.

Timer-funktion – du bestemmer selv tidspunktet for støvsugning

Med den indbyggede timer-funktion kan du sætte Miele Scout RX1 til at støvsuge på et fast tidspunkt. Du kan også indstille den til at støvsuge på et fast tidspunkt dagligt. Dermed kan den klare støvsugningen mens du er på arbejde, så du ikke forstyrres når du er hjemme.

Inkl. fjernbetjening – styr robotten fra sofaen

Med fjernbetjeningen kan du styre Scout RX1 manuelt. Det er blandt andet smart, hvis du har spildt eller tabt noget på gulvet, da du kan styre den over til det pågældende sted og sætte den til at gøre rent. Du kan også bruge fjernbetjeningen til at aktivere støvsugeren og andre kommandoer.

Se alle fordelene hos Miele Danmark

Funktioner – sådan fungerer Miele Scout RX1

Vi har kigget under motorhjelmen på den lille runde robot for at se nærmere på hvad den kan. Herunder får du overblik over hvordan Miele robotstøvsugeren fungerer i praksis:

4 støvsugerprogrammer passer til alle rum

Med Miele Scout RX1 får du 4 støvsugerprogrammer, som du kan vælge alt efter hvad dine rengøringsbehov er. Du kan vælge mellem Auto, Spot, Corner eller Turbo. Herunder går vi i dybden med hvordan programmerne fungerer:

  • Auto:
    Dette er standardprogrammet, som køres til dagligt ved almindeligt behov.
  • Spot:
    Dette program giver målrettet rengøring af en overflade på ca. 1,8 x 1,8 meter rundt om et valgt startpunkt. Du kan enten løfte Miele Scout RX1 over til det ønskede areal eller køre den derover med fjernbetjeningen.
  • Corner:
    Med dette program giver robotstøvsugeren alle hjørnerne en ekstra tur. Støv og hår hvirvles typisk ind i hjørnerne, hvor luften er stillestående, og derfor er dette program især nyttigt i husholdninger med dyr.
  • Turbo:
    Når det skal gå hurtigt og gulvene ikke er så snavsede som normalt, kan du sætte robotstøvsugeren til at køre på Turbo-programmet. Dermed reduceres rengøringstiden, og robotten bliver hurtigere færdig.
Det lille kamera på toppen af Miele Scout RX1 hjælper med at finde den optimale rute ud fra positionen.
Det lille kamera på toppen af Miele Scout RX1 hjælper med at finde den optimale rute ud fra positionen.

Miele Scout RX1 lærer rummet at kende og planlægger optimal rute

Mieles robotstøvsuger har et lille kamera siddende i toppen. Den bruger kameraet til at lære positionen at kende og planlægge en optimal rute. Scout RX1 kører derfor ikke tilfældigt rundt, men kører efter et bestemt mønster, som fastsættes ud fra kameraet og møblerne i rummet.

For at finde ud af hvordan møblerne står placeret, har Miele Scout RX1 fået monteret 7 infrarøde sensorer foran, så den ikke kører ind i vaser og andre skrøbelige genstande. Derfor kan du med ro i sindet lade robotstøvsugeren køre rundt i stuen uden at holde den under opsyn. Yderligere 3 sensorer sidder monteret under den, for at registrere trapper og kanter, så den ikke falder ned af trapper eller kører over kanter.

Miele Scout RX1 styres med kantafgrænsning

Hvis der er åbninger eller rum, som du ikke ønsker at din Miele robotstøvsuger kommer ind i, skal du blot afmærke en grænse ved hjælp af det medfølgende magnetbånd. Robotstøvsugeren vil så blive indenfor denne grænse og nøjes med at støvsuge i det ønskede område.

VIDEO: Se Miele Scout RX1 i aktion

Videoer lyver aldrig, og du kan faktisk danne dig et rigtig godt indtryk af hvordan Miele Scout RX1 fungerer ved at se de videoklip, vi har udvalgt herunder:

Der findes mange flere gode videoklip på nettet, som illustrerer meget nøjagtigt hvordan Mieles robotstøvsuger fungerer. Du kan med fordel gå til YouTube, hvor du kan finde et hav af videoklip der giver indblik i hvordan den lyder, støvsuger, klarer forhindringer m.m.

Vedligeholdelse – rengør Miele Scout RX1 løbende

Miele Scout RX1 har indbyggede filtre som en almindelig støvsuger, og så skal den holdes ren og fri for indviklede dyrehår, hvis den skal fungere optimalt.
Miele Scout RX1 har indbyggede filtre som en almindelig støvsuger, og så skal den holdes ren og fri for indviklede dyrehår, hvis den skal fungere optimalt.

En af robotstøvsugernes naturlige begrænsninger er deres kapacitet, og her er Miele Scout RX1 ikke anderledes. Den har et filter som en almindelig støvsuger, som skal holdes rent, og så har den en lille beholder som skal tømmes regelmæssigt og en række børster som skal holdes rene og fri for lange hår, som har det med at vikle sig rundt om både børster og hjul.

For at lette denne rengøring, har Miele vedlagt et lille redskab, som du finder i robotstøvsugerens ladestation. Redskabet gør det muligt at få fat i sammenfiltrede hår, som så kan trækkes ud af børsterne og hjulene.

Har du tjekket din robot for nylig?

Hvis du har din robotstøvsuger til at støvsuge en gang dagligt, kan det være en rigtig god idé at løfte den op og fjerne eventuelle hår og andre ting mindst en gang om ugen. Dermed sikrer du at hårene ikke hober sig op og nedsætter effektiviteten i Scout RX1. Og som bekendt er hårene altid nemmest at fjerne, når der ikke er så mange af dem.

Det skal du gøre:

  • Løft Miele Scout RX1 op og vend den på hovedet én gang om ugen. Fjern alle hår fra hjul og børster.
  • Tjek filteret mindst én gang om måneden og sørg for at holde det rent.

Passer Miele Scout RX1 til dit hjem?

Robotstøvsugernes værste fjender er høje gulvtæpper, ledninger og smalle passager. Dette gælder alle modeller uden undtagelse.

Miele Scout RX1 kan have svært ved at komme rundt i hjemmet med mange møbler og tykke tæpper. Til gengæld er den meget velegnet til nye huse med klinker og trægulve, som den kan køre ugeneret over med et fint og rent resultat.

Hvis du bor i et ældre hjem med mange gulvtæpper, trappeafsatser og niveauforskudte rum, kan det være en god idé at vente med at købe robotstøvsuger til teknologien er mere udviklet. Nutidens robotstøvsugere har nemlig svært ved at klare for mange forhindringer på én gang, og du ender derfor med at stå med en robotstøvsuger, der ikke kan holde dit hjem rent og fri for støv.

Test og anmeldelser – dommen over Miele Scout RX1

Der er blevet foretaget adskillige test af robotstøvsugere gennem tiden, og de test hvor Miele Scout RX1 har været repræsenteret, er den enten blevet bedst i test eller placeret helt i top blandt de bedste modeller.

Miele Scout RX1 robotstøvsugeren klarer sig generelt godt i disse kriterier:

  • Navigation – kommer let og effektivt rundt i rummet
  • Støjniveau – kan køre rundt og støvsuge uden at forstyrre
  • Brugervenlighed – robotten er nem at tømme og rengøre
  • Batteri – drifttiden er blandt de længste sammenlignet med andre modeller
  • Byggekvalitet – Scout RX1 er let og særdeles godt bygget

Herunder kommer vi ind på de nyeste testresultater, så du kan gå i dybden og sammenligne Miele Scout RX1 med andre modeller:

Aftonbladet (10. december 2016) – bedst i test

Hos Aftonbladet er 10 robotstøvsugere blevet testet, med henblik på at finde den bedste. Markedet er i rivende udvikling, og flere producenter har nu meldt sig på banen – deriblandt Dyson, som med deres Eye 360-robotstøvsuger endelig træder ind på markedet.

 

Testen er sat op som tidligere tests i Aftonbladet, og robotstøvsugerne vurderes derfor stadig ud fra disse kriterier:

  • Sugestyrke
  • Støvsugning i hjørner
  • Støvsugning over tæppefrynser
  • Støvsugning over tærskler
  • Smalle passager

Mens flere robotstøvsugere stadig har det svært med at komme op over høje kanter og få det mest genstridige støv med op, klarer Miele Scout RX1 sig stadig godt. Den får som eneste robotstøvsuger testens højeste bedømmelse, da den i øjeblikket har den bedste kombination af pris i forhold til egenskaber.

Du kan læse hele testen og se hvordan de resterende 9 robotstøvsugere klarer sig, ved at oprette betalt medlemsskab hos Aftonbladet.

Aftonbladet (2. marts 2016) – bedst i test

Hos svenske Aftonbladet blev 10 robotstøvsugere testet i marts 2016. Heriblandt Miele Scout RX1. Det konkluderes i artiklen, at robotstøvsugere er blevet langt bedre siden 2001, da den første robotstøvsuger så dagens lys.

Robotstøvsugerne er vurderet ud fra følgende kriterier:

  • Sugestyrke
  • Støvsugning i hjørner
  • Støvsugning over tæppefrynser
  • Støvsugning over tærskler
  • Smalle passager

I denne test er robotstøvsugerne primært blevet vurderet ud fra deres egenskaber på forskellige overflader og ved givne forhindringer. Det er således deres evner til at manøvrere, der er blevet sat på prøve her.

Miele Scout RX1 klarer sig rigtig godt og får den bedste samlede bedømmelse i testen. Den har god sugestyrke og klarer sig godt ved rengøring i hjørnerne, ligesom smalle passager heller ikke er et problem. Den fås desuden til en god pris på nettet, hvilket også er en fordel da robotstøvsugere generelt er meget dyre.

Du kan læse hele testen og se hvordan alle 10 robotstøvsugere klarede sig, ved at oprette betalt medlemsskab hos Aftonbladet.

M3 (24. november 2015) – bedst i test

I denne test er Miele Scout RX1 blevet testet mod Roomba 880, som er topmodellen fra iRobot. Testpanelet konstaterer, at de nye robotstøvsugere klarer sig bedre end før. Den nye teknologi giver bedre egenskaber, og således er de nye robotstøvsugere rigtig gode.

I testen er en række udfordringer sat op, og herefter er robotstøvsugerne blevet sluppet løs på gulvet. Blandt andet er det blevet undersøgt hvor gode robotterne er til at støvsuge på tykke tæpper og hvor gode de er til at opsamle støv og krummer.

Miele Scout RX1 klarer sig rigtig godt og bliver bedst i test, da den gør grundigt rent på alle overflader. Den har desuden et godt og kompakt design, som gør den i stand til bedre at komme rundt i hele rummet.  Corner-programmet var testpanelets favorit, da det sørger for at robotten kommer ud i hjørnerne en ekstra gang.

Du kan læse hele testen gratis hos M3.

Råd & Rön (8. maj 2015) – topscorer

I denne test er 25 robotstøvsugere blevet vurderet og afprøvet i en række scenarier, som skal simulere situationer fra rigtige hjem.

Der indgår følgende kriterier i testen:

  • Støvsugning 50 %
  • Betjening 20 %
  • Støjniveau 10 %
  • Navigation 10 %
  • Batteri 10 %

I testen bliver Miele Scout RX1 robotstøvsugeren topscorer, da den klarer sig rigtig godt på centrale områder. Den støvsuger godt på hårde gulve og opsamler dyrehår med tilfredsstillende resultat. Batterilevetiden er blandt de bedste i testen, og støjniveauet er meget lavt.

Du kan læse hele testen mod oprettelse af betalt medlemsskab hos Råd & Rön.

Aftonbladet (2. marts 2015) – bedst i test

Aftonbladet har i samarbejde med WiseGuide testet 6 forskellige robotstøvsugere, der alle har gennemgået en række scenarier for at simulere hverdagsbrug.

I testen indgår følgende kriterier:

  • Anvendelse/håndtering
  • Kvalitet
  • Kapacitet

Miele Scout RX1 bliver bedst i test, da den støvsuger rigtig godt. Den kommer desuden frem over alt, og er hurtig om at lade op. Det fremhæves desuden, at robotstøvsugeren er i stand til at klare forhindringer på op til 2 centimeter, men dette kan nedsættes til 6 millimeter hvis du ønsker at beskytte eventuelle flade lampefødder eller lignende.

Du kan læse hele testen mod oprettelse af betalt medlemsskab hos Aftonbladet.

Stiftung Warentest (20. februar 2015) – topscorer

Tysklands største medlemsorganisation for forbrugere, Stiftung Warentest, har i februar 2015 testet 7 forskellige robotstøvsugere.

I testen indgår følgende kriterier:

  • Støvsugning 30 %
  • Navigation 30 %
  • Betjening 15 %
  • Miljø 15 %
  • Holdbarhed 10 %

Miele Scout RX1 bliver topscorer i denne test med et tilfredsstillende resultat. Den udmærker sig især i navigationstesten, hvor den har skullet navigere uden om forskellige forhindringer, samt holdbarheden, hvor robotten er blevet testet i løbet af 16 uger for at afprøve den på længere sigt.

Du kan læse hele testen hos Stiftung Warentest mod oprettelse af betalt medlemsskab.

TV2 Norge (19. november 2014) – bedst i test

Hos Testbasen på TV2 Norge er 6 robotstøvsugere blevet testet i november 2014. Alle modellerne er blevet vurderet ud fra følgende kriterier:

  • Brugervenlighed – hvor lette de er at anvende
  • Funktionalitet – hvor godt de navigerer rundt om forhindringer m.m.
  • Støjniveau – hvor meget de larmer ifølge testpanelet
  • Sugeevne – hvor godt de opsamler støv

Sugeevne og funktionalitet er prioriteret højest i testen.

Miele Scout RX1 klarer sig fænomenalt i testen og får den højest mulige bedømmelse. Den bliver bedst i test over andre topmodeller da den opfanger selv store uldtotter nemt og ubesværet.

Du kan læse hele testen gratis hos TV2 Norge.

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer, med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar