En kørepose er et genialt og uundværligt alternativ til den klassiske babylift. Den har flere funktioner og kan eksempelvis lukkes helt tæt om dit barn på en kold vinterdag, bruges som legetæppe når du er på familiebesøg eller som liggeunderlig når i er ude i naturen. Af samme årsag kaldes køreposen også for en kombipose, da den kan bruges til rigtig mange formål.

I denne artikel kigger vi nærmere på 3 gode køreposer, som alle klarer sig godt i test og anbefales af forældre. Se dem herunder, og læs mere om de enkelte modeller:

Voksi Classic – testvindende kørepose i høj kvalitet

Voksipose-Classic-Koerepose
Den klassiske Voksipose er testpanelets favorit. Den fås i flere farver og der kan tilkøbes masser af tilbehør (klik på billedet og se udvalget).
Bedste pris: 2.199,00 (Babytorvet)

  • Testvinder – Vores Børn

Derfor anbefaler vi Voksi Classic: Den klassiske kørepose klarer sig rigtig godt i test og opnår 5/5 stjerner af testpanelet hos Vores Børn. En testdeltager bemærker blandt andet stoffets kvalitet og de fine syninger, som giver et godt og eksklusivt indtryk. Voksiposen er da også blandt de dyreste køreposer på markedet, men til gengæld holder den til at gå i arv blandt flere børn, eller du kan sælge den videre til en god pris når dit barn er vokset ud af den. Voksi Classic er således en rigtig god investering, og den kan tilpasses både små og store børn. Den kan selvfølgelig også foldes ud til legetæppe, og køber du en bæreplade kan den bruges som en klassisk babylift.

Om: Den klassiske Voksipose var i 1986 med til at starte det hele. Oprindeligt blev køreposen lavet i samme størrelse som en babylift, men fra 2007 er Voksi Classic blevet redesignet til en miniudgave, der også passer til kombivogne. Således kan Voksi Classic nu bruges af børn helt op til 3-års alderen, uden at du får problemer med pladsen i kombivognen/klapvognen. Der kan desuden tilkøbes forskelligt udstyr, eksempelvis en bæreplade, så du kan bruge Voksiposen som en almindelig babylift.

Voksi Classic er  en kørepose fyldt med 100 % uld og betræk lavet af ØkoTex 100 certificeret bomuld. Den åbnes og lukkes ved hjælp af et system af snore og knapper, som kan tilpasses alt efter hvad du ønsker at anvende køreposen til.

Voksi Classic betrækket kan afmonteres og vaskes i maskine ved 60 grader. Ulddynen kan ved lettere rengøring puttes i fryseren et par timer i en tæt plastpose, og derudover kan du sende den på renseri for en grundig rengøring. Da farven i tekstilerne er miljøvenlige, skal du regne med at de falmer en smule over tid. Vi anbefaler at du kigger i brugsanvisningen for detaljerede vaskeanvisninger.

Specifikationer:

  • Maks. belastning: 9 kg.
  • Dyne: 100 % uld
  • Betræk: ØkoTex 100 bomuld
  • Bæreplade: Kan tilkøbes
  • Vaskbar: Betræk i maskine, ulddyne på renseri
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
2.199,00 kr. 0,00 kr. 2.199,00 kr. Til butik »

Trilleposen – godt køb og gode egenskaber

BabyTrold-Trilleposen-Koerepose
Trilleposen er en budgetvenlig kørepose i god kvalitet, og det falder i god jord hos testpanelet. Den fås i flere farver med enten dun eller uld (klik på billedet og se udvalget)
Bedste pris: 995,00 (Pixizoo)

  • Topscorer – Vores Børn

Derfor anbefaler vi Trilleposen: Trilleposen fra BabyTrold er et godt og billigt alternativ til de dyre køreposer. Den får ligeledes ros af testpanelet hos Vores Børn, der vurderer at den er nem og komfortabel at bruge. Den kan ligeledes foldes ud og bruges som legetæppe eller liggeunderlag, hvis i er ude i det fri. Alt i alt er Trilleposen et rigtig godt køb, og du kan vælge mellem en variant med dun eller uld.

Om: Trilleposen laves af BabyTrold og er en budgetvenlig udgave af den dyrere Voksipose. Den kan bruges til samme formål som andre køreposer, og modsat andre modeller følger der bæreplade med som standard. Det betyder ikke kun at du sparer penge på køreposen, men også på det tilbehør, du eventuelt måtte købe for at opnå samme funktionalitet i de dyrere modeller.

Køreposen har et udvendigt betræk af 100 % bomuld, og du kan vælge mellem en variant med ulddyne eller dundyne. Den medfølgende dyne er en vinterdyne, og der kan tilkøbes en sommerdyne ved behov. Betrækket og sommerdynen kan maskinvaskes ved 40 grader, mens vinterdynen kan vaskes ved 60 grader. Der er detaljeret vaskeanvisning i den medfølgende brugsanvisning.

Der er rig mulighed for at benytte Trilleposen til enten babylift, sovepose, kørepose eller legetæppe. Den kan foldes ud og ind efter behov, så den sidder godt omkring barnet uanset hvor den skal bruges.

Specifikationer:

  • Maks. belastning: 12 kg.
  • Dyne: 100 % uld eller andedun
  • Betræk: 100 % bomuld
  • Bæreplade: Medfølger
  • Vaskbar: Kan maskinvaskes ved 40/60 grader
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
995,00 kr. 0,00 kr. 995,00 kr. Til butik »
1.099,00 kr. 0,00 kr. 1.099,00 kr. Til butik »

Sleepbag – hipt design til den moderne forælder

Sleepbag-Koerepose
Sleepbag er en dansk-designet kørepose i høj kvalitet. Testpanelet hos Vores Børn er vilde med de mange fine detaljer, og så ligger barnet godt og lunt.
Bedste pris: 1.799,00 (Babytorvet)

  • Topscorer – Vores Børn

Derfor anbefaler vi Sleepbag: Denne kørepose er designet af et dansk forældrepar med base i Horsens. Den er med andre ord et symbol på ægte dansk design, og eksklusiviteten går da også igen i de mange fine detaljer. Det bemærker testpanelet hos Vores Børn, der især er vilde med læderremmene, de mange forskellige farver og designet i almindelighed. Prisen er ligeledes fornuftig, og hælder hverken til den billige eller dyre side. Du kan desuden få en masse lækkert tilbehør til denne kørepose, eksempelvis kan der tilkøbes legebøjler, krammedyr og lagener, som alle passer ind i designet. Alt i alt er denne kørepose det rette valg til dig, der ønsker en flot, komfortabel og moderigtig kørepose.

Om: Sleepbag er en dansk-designet kørepose, og bag det sofistikerede design finder du en række interessante fakta. Blandt andet er posen lavet i specielt isolerende materiale, og hele posen tåler at blive vasket. Den tåler desuden tørretumbler, så du ikke skal vente længe på at den tørrer.

Til Sleepbag kan der tilkøbes en lang række ekstra udstyr. Blandt andet kan der købes en bæreplade, som gør dig i stand til at bruge køreposen som en klassisk babylift. Den har en maksimal bæreevne på 12 kg., hvilket er tilstrækkeligt for de fleste. Den kan desuden foldes ud og bruges som legetæppe, og hvis du tilkøber legestænger i samme serie, så kan du bruge køreposen som et aktivitetstæppe, hvor der kan hænges forskellige legetøj op i stængerne.

Køreposen er lavet i mikrofiber med et blødt inderstof i plys. Den kan vaskes ved 40 grader og tåler at komme en tur i tørretumbleren. Vi anbefaler selvfølgelig at du tjekker vaskeanvisningen, der følger med din Sleepbag, hvor detaljeret information er tilgængelig.

Specifikationer:

  • Maks. belastning: 12 kg.
  • Dyne: Plys
  • Betræk: Mikrofiber
  • Bæreplade: Kan tilkøbes
  • Vaskbar: Kan maskinvaskes ved 40/60 grader
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
1.799,00 kr. 0,00 kr. 1.799,00 kr. Til butik »

Testkilder

For at finde de bedste køreposer har vi undersøgt en række test og anmeldelser fra både Danmark og udlandet. Herunder får du overblik over hvilke kilder, der har haft indflydelse på vores endelige vurderinger:

Vores Børn (2. januar 2014)

Hos Vores Børn har en mødregruppe testet 6 forskellige køreposer af kombitypen. De ligner alle den klassiske voksipose, og har da også samme funktioner.

I denne kørepose test er der lagt vægt på følgende kriterier:

  • Førstehåndsindtryk
  • Indretning
  • Tid til lur
  • Pengene værd?

Mødregruppen har testet køreposerne med deres egne børn, for at finde ud af hvor praktiske og komfortable de er i brug. Det er blandt andet blevet undersøgt hvor nemme de er at åbne, lukke og folde, ligesom detaljerne er blevet gransket for at finde ud af om de fungerer eller om de blot er i vejen. De har også undersøgt om børnene sover godt i poserne, og om de ligger ved en tilpas temperatur. Slutteligt er prisen vurderet i forhold til køreposens egenskaber.

I testen klarer flere køreposer sig rigtig godt, men Voksi Classic bliver dog bedst i test med 5/5 stjerner. Den bliver Mødregruppens favorit, da indtrykket er rigtig godt, og fordi den er nem og komfortabel at bruge. Flere af køreposerne opnår desuden en bedømmelse på 4/5 stjerner. Det gælder for Sleepbag, Trilleposen, PEMA DuniDuo og Slee bee fra Bilka. Disse fire køreposer klarer sig rigtig godt, men har små mangler og svagheder, som trækker lidt ned.

Du kan læse hele testen og gå i detaljer med hver enkelt kørepose gratis, ved at klikke dig til Vores Børn.

Foreldre & Barn (1. december 2011)

I denne test er der særligt fokus på brandsikkerheden, men også en lang række andre kriterier, når 6 køreposer bliver testet og vurderet af professionelle og almindelige brugere. Der er således tale om en todelt test, der foregår på både laboratorium og ude hos forældrene.

I laboratorietesten indgår følgende kriterier:

  • Varmeisolering
  • Vandafvisningsevne
  • Holdbarhed (ved vask)
  • Brændbarhed

I forædretesten er desuden overvejet plusser og minusser ved de enkelte køreposer i testen. Dette er sket på grundlag af en praktisk test, hvor deltagerne har kunnet undersøge og vurdere de enkelte modeller individuelt.

Voksi Urban ender med at blive testens vinder, da den har en god isolationsevne, er testens bedste på vandafvisningsevne, tåler vask fint og en god bedømmelse på brændbarheden. Forældrepanelet bemærker desuden til den praktiske test, at Voksi Urban kan bruges længe, da den har en fodforlænger som kan justeres i takt med at barnet vokser. Det er desuden nemt at tage barnet ind og ud af posen, som også kan foldes ud og bruges til andre ting.

Du kan læse hele testen gratis hos Klikk.no (Foreldre & Barn)

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar