Hvis du går op i din kaffe og gerne vil tage din smagsoplevelse skridtet videre, så er en kaffemaskine med indbygget kværn en rigtig god investering. Friskmalede kaffebønner indeholder flere aromaer og du får derfor en kop med flere smagsnuancer, sammenlignet med formalede bønner til din almindelige kaffemaskine.

Der findes ikke mange kaffemaskiner med kværn på markedet, men vi har alligevel fundet et par maskiner, som faktisk er rigtig gode.

Herunder vores top 3 anbefalinger:

Vi anbefaler i alt 7 kaffemaskiner med kværn

Der er ikke mange almindelige kaffemaskiner med kværn på markedet. Faktisk har vi kun fundet frem til 2 maskiner, som er i handelen flere steder. Philips-maskinen findes i 2 variationer – en med timer og en uden. For at komme ind på nogle alternativer, har vi researchet og fundet frem til en app-styret variant og 4 fuldautomatiske espressomaskiner, som brygger både almindelig kaffe og en lang række kaffespecialiteter.

Philips Grind & Brew HD7766 – smart model med indbygget timer

Philips-HD7762-Kaffemaskine-Med-Kvaern
Philips Grind & Brew HD7766 brygger op til 10 kopper, har indbygget autosluk, timer og drypstop. Klik og læs mere.
Bedste pris: 1.127,00 (Skousen)

  • Topscorer – Råd & Rön
  • Indbygget timer
  • Gode anmeldelser

Philips Grind & Brew HD7766 har to-delt bønnebeholder og kværn på toppen, men ligner derudover en helt almindelig kaffemaskine.

Den smarte og fuldautomatiske kaffemaskine fra Philips har en stærk konisk kværn og gode indstillingsmuligheder. Dens lillebror uden timer og med enkelt bønnebeholder, HD7765, klarer sig desuden rigtig godt i test hos Råd & Rön.

Den flotte kaffemaskine med to-delt bønnebeholder fra Philips fremstår i et stilrent og eksklusivt design fra top til bund. Kaffebeholderen på toppen slutter tæt så kaffebønnerne ikke mister aroma, og du kan frit indstille malingsgraden, samt vælge om du vil benytte friskmalede kaffebønner eller blot formalede bønner, som du selv hælder i filteret. HD7766 har timer-funktion, så du kan indstille maskinen til at sætte en brygning igang når du skal op om morgenen.

Grind & Brew maskinen giver mulighed for brygning af op til 10 kopper kaffe og har desuden autosluk og drypstop, som er energibesparende og praktisk.

Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
1.127,00 kr. 0,00 kr. 1.127,00 kr. Til butik »
1.127,00 kr. 0,00 kr. 1.127,00 kr. Til butik »
1.127,00 kr. 0,00 kr. 1.127,00 kr. Til butik »
1.999,00 kr. 0,00 kr. 1.999,00 kr. Til butik »

Philips Grind & Brew HD7765 – billigste kaffemaskine med kværn

Philips-HD7761-Kaffemaskine-Med-Kvaern
Philips Grind & Brew HD7765 er et billigt alternativ til HD7766. Den har ingen timerfunktion og kun en enkelt bønnebeholder, men derudover er de to kaffemaskiner identiske.
Bedste pris: 948,00 (Skousen)

  • Topscorer – Råd & Rön
  • Billigste kaffemaskine med kværn
  • Gode anmeldelser

Denne kaffemaskine har egen kværn på toppen, og brygger filterkaffe med friskkværnede kaffebønner. Den klarer sig rigtig godt i test hos Råd & Rön, hvor den får en topplacering blandt de bedste modeller.

Philips HD7765 ligner meget HD7766, som er beskrevet herover. Den er dog anderledes på 2 punkter: Der er ingen timerfunktion og kun en enkelt bønnebeholder. Men kan du leve uden timerfunktionen og to-delt bønnebeholder, får du en rigtig god kaffemaskine til prisen. Vi har fundet den til ca. 1.000 kroner, hvilket er langt under hvad det ville koste at anskaffe kaffemaskine og kværn for sig.

Kaffekværnen har koniske knive, og så kan kaffemaskinen dosere din kaffe i 3 styrker. Det er især smart, hvis du ønsker en stærk kaffe om morgenen og en mindre stærk kaffe om aftenen.

Den har desuden alle de gængse funktioner såsom LCD display, drypstop, autosluk og lysindikator for vandstand. Alt i alt et rigtig godt køb til prisen.

Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
948,00 kr. 0,00 kr. 948,00 kr. Til butik »
948,00 kr. 0,00 kr. 948,00 kr. Til butik »
959,00 kr. 0,00 kr. 959,00 kr. Til butik »
1.049,00 kr. 0,00 kr. 1.049,00 kr. Til butik »
1.699,00 kr. 0,00 kr. 1.699,00 kr. Til butik »

DeLonghi Magnifica S – billig testvinder i brugervenligt design

delonghi-ecam21117b-espressomaskine
DeLonghi Magnifica S er en god fuldautomatisk kaffemaskine med kværn. Den bliver bedst i test hos Råd & Rön, der blandt andet roser brugervenlighed og bryggetemperatur.
Bedste pris: 2.339,00 (Wupti)

  • Testvinder – Råd & Rön
  • Gode anmeldelser

DeLonghi Magnifica S klarer sig rigtig godt i test hos svenske Råd & Rön, hvor den bliver testvinder. Den er ikke så hurtig som andre kaffemaskiner med kværn, men den brygger en upåklagelig kaffe hver gang, og temperaturen er god. Testpanelet vurderer desuden at denne model er god til at skumme mælk, hvis du måtte ønske at lave forskellige kaffespecialiteter med den.

Mælkeskummeren findes på denne kaffemaskine i form af en steamer, som både skummer og opvarmer mælken. Der er desuden en indbygget kværn og beholder med plads til 200 gram kaffebønner, og så kan du på betjeningspanelet vælge om du ønsker at brygge en eller to kopper kaffe ad gangen, hvilket kan lade sig gøre fordi maskinen har dobbelt udløb.

Der er desuden automatisk renseprogram.

DeLonghi Magnifica S overrasker hos den svenske testportal Råd & Rön, hvor den bliver bedst i test. Den er ikke blandt de hurtigste maskiner i testen, men til gengæld brygges både espresso og andre kaffespecialiteter ved korrekte temperaturer, hvilket har stor betydning for kaffens smag. Desuden er maskinen god til at skumme mælk, og så er den særdeles nem at betjene og rengøre. Alt i alt en suveræn espressomaskine til en god pris.

Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
2.339,00 kr. 0,00 kr. 2.339,00 kr. Til butik »
2.388,00 kr. 0,00 kr. 2.388,00 kr. Til butik »
2.388,00 kr. 0,00 kr. 2.388,00 kr. Til butik »

Siemens TK53009 – fuldautomatisk kaffemaskine med kværn

Siemens-TK53009
Siemens Surpresso Compact TK53009 kaffemaskinen har indbygget kværn, mælkeskummer og brygger på 15 bar. Klik og læs mere.
Bedste pris: 2.394,00 (Wupti)

  • Godt køb – Råd & Rön
  • Gode anmeldelser

Denne fuldautomatiske kaffemaskine har både kværn og mælkeskummer, og fremstiller flere forskellige kaffespecialiteter som cappucino, espresso, caffe latté m.m. Den klarer sig godt i test, og anbefales af Råd & Rön som et godt køb på grund af dens gode egenskaber og fornuftige pris.

Den flotte kaffemaskine får også gode anmeldelser flere steder, og brygger god kaffe af friskkværnede bønner. Og da du også kan trække varmt vand ud af maskinen på få sekunder, kan du benytte den som alternativ til den pladskrævende elkedel.

Kaffekværnen er fremstillet i hærdet stål og har derfor masser af styrke til at kværne bønnerne, ligesom kaffen brygges ved 15 bar for at trække den bedste aroma ud af de nymalede bønner.

Du kan naturligvis selv vælge styrken på din kaffe samt justere malingsgraden, og skulle du ønske det, så kan du skumme mælk med den indbyggede mælkeskummer.

En rigtig god fuldautomatisk kaffemaskine, der giver dig mulighed for at eksperimentere med flere slags kaffe.

Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
2.394,00 kr. 0,00 kr. 2.394,00 kr. Til butik »
2.417,00 kr. 0,00 kr. 2.417,00 kr. Til butik »

Philips HD8821 – alsidig kaffemaskine med kværn og mælkeskummer

philips-hd8821-espressomaskine
Philips HD8821 er en smart og alsidig kaffemaskine, som udover den indbyggede kværn også har en mælkeskummer. Den bliver bedst i test hos Tænk og anbefales som godt køb hos Råd & Rön.
Bedste pris: 2.932,00 (Skousen)

  • Testvinder – Tænk
  • Godt køb – Råd & Rön
  • Gode anmeldelser

Hvis du ønsker mere af din kaffemaskine end blot indbygget kværn, skal du tage et kig på en maskine som denne. Den bliver bedst i test hos Tænk og anbefales som et godt køb af Råd & Rön, fordi den fås til en meget fornuftig pris. Philips HD8821 er perfekt til dig der ønsker en alsidig kaffemaskine, der både brygger almindelig kaffe og espresso. Espressoen kan eksempelvis drikkes rent eller bruges til at lave andre kaffespecialiteter med, og den indbyggede mælkeskummer gør det nemt at lave din yndlingsdrik.

Philips HD8821 har en indbygget keramisk kværn med beholder til 250 gram kaffebønner, samt vandbeholder til 1,8 liter vand. Den har også indbygget beholder til affald, så du kan lave op til 15 kopper før den skal tømmes.

Det justerbare udløb gør det muligt at brygge kaffe i høje glas på op til 15 centimeter, men du kan også sænke det hvis du skal brygge espresso i små glas. På betjeningspanelet sidder to knapper, som gør det nemt at skifte mellem kaffe- og espressobrygning. Vælg blot hvad du ønsker, og maskinen justerer selv vandmængden derefter.

Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
2.949,00 kr. 0,00 kr. 2.932,00 kr. Til butik »
2.949,00 kr. 0,00 kr. 2.932,00 kr. Til butik »
2.949,00 kr. 0,00 kr. 2.949,00 kr. Til butik »

Melitta CAFFEO SOLO & Perfect Milk – kompakt fuldautomatisk kaffemaskine med købsanbefaling

Melitta-Caffeo-Solo-Perfect-Milk-Espressomaskine
Hos Tænk og Råd & Rön klarer denne kaffemaskine sig rigtig godt, og anbefales som et godt køb. Den er kompakt og brygger god kaffe ved korrekt temperatur.
Bedste pris: 2.713,00 (Wupti)

  • Topscorer – Tænk
  • Godt køb – Råd & Rön
  • Gode anmeldelser

Melitta CAFFEO SOLO & Perfect Milk klarer sig rigtig godt i test, og præmieres af Tænk og svenske Råd & Rön med en “Godt køb”-anbefaling. Det gør den ikke mindst fordi den er billig, men også fordi den brygger en rigtig god kop kaffe. På samme tid er den kompakt, så hvis du ønsker en fuldautomatisk kaffemaskine med kværn og indbygget mælkeskummer der ikke fylder på køkkenbordet, så er CAFFEO SOLO & Perfect Milk et rigtig godt køb.

Kaffemaskinen fås med med enten sort eller sølvgrå front, og der er indbygget kværn med plads til 125 gram kaffebønner. Således er den et godt valg til dig der typisk brygger 1-2 kopper ad gangen, men vandtanken på 1,25 liter gør det faktisk muligt at brygge op til 10 kopper før der skal fyldes nyt vand på.

Betjeningspanelet har et simpelt design med en drejeknap til venstre, som bruges til at justere portionen med. Til højre er en knap til at justere kaffens styrke og temperatur, og nedenunder er en mælkedyse som kan bruges hvis du ønsker at tilføje varm og/eller skummet mælk til din kaffe.

Den har desuden alle andre gængse funktioner, såsom automatisk rengøringsprogram, aftagelig bryggeenhed og en sluk-knap så du undgår at den bruger strøm under standby.

Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
2.713,00 kr. 0,00 kr. 2.713,00 kr. Til butik »
3.290,00 kr. 29,00 kr. 3.319,00 kr. Til butik »

Smarter Coffee – indbygget WiFi og app-styring

Smarter-Kaffemaskine-Med-Kvaern
Med den trådløse kaffemaskine fra Smarter kan du sætte kaffen over fra sengen eller sofaen. Det hele styres via en app til Android eller iOS, og kaffen er klar når du ønsker det.
Bedste pris: 1.995,00 (Coolstuff)

  • Kan styres med app

Med denne kaffemaskine er det slut med påfyldning af kaffepulver og unødig ventetid. Den har nemlig ikke bare indbygget bønnebeholder og kværn men også WiFi og app-styring, så du kan sætte op til 12 kopper kaffe over uden at rejse dig fra sengen eller sofaen.

Den geniale og højteknologiske kaffemaskine er en nyskabning fra britiske Smarter, der har formået at kombinere et klassisk husholdningsprodukt med nymoderne teknologi.

Kaffemaskinen har en kværn foroven og en vandbeholder bagtil. I beholderen sidder en sensor, som registrerer når vandstanden er lav. Når maskinen skal have påfyldt nyt vand, får du besked i telefonens app, hvorfra du også kan indstille kaffens styrke, timer, varmholdningsfunktion (op til 40 min.) og kaffebønnernes malingsgrad.

Smarter Coffee maskinen kan også styres via det 3,5″ store LCD display, og så medfølger der tre forskellige farvepaneler. Maskinen vejer 6,8 kg og skal forbindes til det trådløse netværk for at du kan betjene den via din smartphone. Appen hedder “Smarter Appliances” og fås til både iOS og Android.

Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
1.995,00 kr. 0,00 kr. 1.995,00 kr. Til butik »

Derfor er friskmalede bønner bedst

Når du køber en pose hele kaffebønner, så er langt flere aromaer bibeholdt, sammenlignet med den formalede kaffe, hvor mange af de gode aromaer allerede er nået at fordampe inden den når til din kop.

Derfor bør du altid købe hele kaffebønner og male dem selv:

  1. Smagen bibeholdes bedst muligt. De æteriske olier i kaffen, som skal sørge for at levere den ønskede smag i din kop, er indkapslet i bønnerne, og derfor holder de bedre på smagen når bønnerne males lige inden brygningen. Det betyder med andre ord, at langt flere aromaer kan frigives når der brygges kaffe.
  2. Du bestemmer selv hvor fint bønnerne skal males. En pose hele kaffebønner kan derfor bruges til både stempelkaffe, filterkaffe, mokka, eller sågar espresso. En rigtig espresso-drikker foretrækker dog typisk at købe de særlige espressobønner, som har en mere markant ristning. Det at du selv kan bestemme malings-graden betyder desuden at du kan eksperimentere med smagen og finde den du foretrækker bedst.
  3. Du kan vælge mindre poser og spare penge. Hele kaffebønner fås typisk både i poser på ned til 200 gram og poser på op til 500 gram. Dermed undgår du at købe en for stor mængde kaffe ad gangen. Kaffebønnerne holder nemlig kun i en begrænset periode, fra du åbner posen.
Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hjemmet, haven og husholdningen. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

7 kommentarer

  1. Jeg kan kun fraråde at købe Philips Grind & Brew HD7765. Den drypper og er blev hurtig utæt. Meget lille, upraktisk beholder til vand. Intet display og man kan ikke se, hvor meget vand man hælder op med mindre man har en lommelygte!! God smag men hvad nytter det når resten er en fejlkonstruktion.

    • Thomas Svar

      Hej Trine,
      Tak for dit input angående Philips HD7765. Det vil jeg skrive mig bag øret, næste gang jeg opdaterer artiklen om kaffemaskiner med kværn.
      Venlig hilsen
      Thomas, Bomagasinet.dk

  2. Hej. Du skriver at Philips HD7765 og 7766 er helt identiske med undtagelse af timeren. Derfor købte jeg i mandags 7765 da jeg ikke bruger timer. Jeg fik den i dag og så viser det sig at der lige er en “lille” detalje mere. Der er kun plads til en type bønner i 7765. Jeg har købt to slags bønner og glædede mig til at smage, men nej. Nu ved jeg ikke om jeg skal returnere den, det er besværligt. Mon ikke du skal rette din tekst ?
    Vh Dorthe

    • Thomas Svar

      Hej Dorthe

      Jeg vil gerne beklage, at beskrivelsen af HD7765 har været mangelfuld og du har haft en dårlig oplevelse som følge heraf. Det er jeg oprigtigt ked af. Nu har jeg lige præciseret teksten, og afstemt med producentens beskrivelse.

      Beskrivelsen af produktet hentede jeg i sin tid fra en webshop, hvor det stod påført at den havde to-delt kværn. Senere har jeg valgt udelukkende at hente oplysningerne direkte fra producenterne, selvom de nogengange kan være svære at finde frem til. Det er dog en større tilretningsproces, og der kan stadig dukke små fejl op som bliver rettet med det samme.

      Du er meget velkommen til at kontakte mig direkte på thomas@bomagasinet.dk hvis du har yderligere spørgsmål, eller der opstår problemer såfremt du vælger at returnere den.

      Glædelig jul og godt nytår.

      Venlig hilsen

      Thomas, Bomagasinet.dk

  3. Charlotte Grann Svar

    Vi bruger denne Cuisinart kaffemaskine i husholdningen, har vel haft den omkring fire år. Den brygger en udmærket kaffe, og den kværner selv bønnerne. NB: Kværnen støjer meget, og derfor brygger vi først morgenkaffen, når vi ER stået op. Men man kunne jo overveje at bruge den som vækkeur 🙂

  4. Hvorfor kan man ikke herhjemme købe kaffemaskine med kværn og thermokande. Har set på nettet en fra England, men desværre udsolgt. Det skal være alm. Kaffemaskine

Skriv en kommentar