Denne artikel opdateres ikke længere – se nyeste testvindere her

Den ioniserende røgalarm fra Jacob Jensen får den bedste bedømmelse i Tænks 2011-test, ligesom den for nylig er blandt de 10, der godkendes af Energistyrelsen.

Men hvad koster Jacob Jensen røgalarmen og hvor er den billigst? Hvordan sikrer du dig at den placeres bedst muligt? Få svaret i denne artikel.

Pristjek – her er den billigst:

Vi har fundet den populære Jacob Jensen røgalarm til en god pris på nettet. Du kan altid se den bedste pris i denne tabel, som opdateres automatisk:

Pristjek på Jacob Jensen røgalarm:

  • XL-Byg: 699,00 – Læs mere
  • Gaver & Brugskunst: 699,95 – (ikke i sortiment længere)

Specifikationer for Jacob Jensen røgalarmen

Jacob-Jensen-Roegalarm
Røgalarmen fra Jacob Jensen har et smart og stilrent design. Klik og læs mere.

Jacob Jensen er kendt for det lækre og eksklusive design, og det gør sig også gældende i deres røgalarmer. Du får 2 stk. i pakken, og de er begge konstrueret i et sekskantet hvidt design med en knap i midten, som ved tryk kan reducere alarmens følsomhed med 50% i 10 minutter. Og det er smart ved røg i køkkenet.

Jacob Jensen røgalarmen er ioniserende.

En ioniserende røgalarm fungerer ved at der måles små ioniserende røgpartikler i luften. Bliver koncentrationen tilpas høj, aktiveres alarmen.

Den ioniserende røgalarm er især effektiv til registrering af åbne brande hvor der er adgang til ilt, eksempelvis ved fedtbrande, brande i papirkurv eller møbler og fjernsynsbrande.

Læs mere om Jacob Jensen røgalarmen her

Placering og vedligeholdelse

Det er ikke helt ligegyldigt hvordan du vælger at placere din nye Jacob Jensen røgalarm, og den kræver som andre røgalarmer også løbende vedligeholdes. Blandt andet er det vigtigt at du fjerner støv fra den og tjekker batteriet jævnligt. Læs herunder hvilke forholdsregler du bør træffe, når du anskaffer en røgalarm:

Placering: Midt på loftet, mindst ½ meter fra vægge

Røg søger altid opad, og derfor er det altafgørende at din røgalarm sidder i loftet, og helst så tæt på midten som muligt. Den bør aldrig placeres mindre end ½ meter fra væggen eller andre forhindringer, da det kan svække røgalarmens sensor.

Vedligeholdelse: Støvsuges og testes regelmæssigt

Din røgalarms funktion kan svækkes hvis der sidder støv i rillerne. Støvet forhindrer nemlig effektiv registrering af røgpartikler i luften. Sørg for at støvsuge alarmen regelmæssigt, men undgå at bruge støvkost eller klud, da du risikerer at presse støvet længere ind i alarmen.

Test altid røgalarmens batteri når du kommer hjem fra en længere ferie, og test det mindst én gang om måneden. Din røgalarm giver selv signal ved lavt batteri, men hvis batteriet pludselig er stoppet med at virke, får du ikke noget signal. Derfor er det en god idé at teste røgalarmen løbende. Tænd evt. et par tændstikker under den, for at teste at den stadig kan registrere røgdannelse.

Kilder:

Testresultater

Vi anbefaler denne røgalarm på baggrund af Tænks test fra år 2011, samt Energistyrelsens nye test fra 2014, som er foretaget i samarbejde med både Sverige og Norge. Herunder får du indblik i de testresultater, vi har benyttet i vores research:

Energistyrelsens test: 13 røgalarmer ud af 23 ikke godkendt

Fra 26. august 2014

Energistyrelsen foretog i august 2014 en stor test af røgalarmer sammen med de svenske og norske myndigheder. Resultatet taler for sig selv, da hele 13 af de 23 testede alarmer ikke levede op til de påkrævede produktstandarder. Det kan blandt andet betyde at røgalarmerne ikke reagerer i tide på røgdannelse, eller at de i værste tilfælde slet ikke reagerer. Og det kan være fatalt. Alle røgalarmerne er efterfølgende taget af markedet.

I Energistyrelsens test kan du se en oversigt over alle de dumpede røgalarmer.

Læs artiklen hos Energistyrelsen

Tænk test: 9 røgalarmer ud af 22 dumper test

Fra 27. oktober 2011

Tænk foretog i 2011 en test af 22 røgalarmer. Testen foregik ved at røgalarmerne placeredes i en røgtunnel i flere forskellige retninger, for at teste om den reagerer lige hurtigt fra alle sider.

Under kontrollerede forhold er der blevet afbrændt forskellige materialer for at finde ud af hvor effektiv røgalarmen er til at reagere. Der er efterfølgende givet karakter for præstationen.

I testen vinder Jacob Jensen røgalarmen med ét point mere end JO-EL Classic Solo, og de opnår begge to en “Bedst I Test”-titel.

Læs hele testen hos Tænk (kræver betalt medlemsskab)

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer, med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre med stor glæde og interesse.

10 kommentarer

  1. Erik> Skulle til at skrive at du da bare skulle udskiftet batteriet på dine Jacob jensen alarmer, når de begyndte at hyle(det er jo for at undgå at alarmen når at blive deaktiveret pga. manglende strøm fra batteriet, at de er lavet således). Men du skriver at du senere fik andre alarmer som osse kan finde på at blive aktiveret periodisk.

    Dette får mig til at tænke på, om du mon har et hus der er opvarmet via kakkelovn? Eller bor ude på landet og bruger et pille-fyr eller et gør-det-selv-fyr, som lækker lidt røg fra tid til anden, som så indimellem bliver detekteret af dine røgalarmer? 😉

  2. Erik K. M√∏ller Svar

    Vi havde 6 stk. Jacob Jensen røgalarmer i vores hus i et par. Problemet var, at de efter nogen tid, en efter en, begyndte at hyle uden grund. Det var oftest om natten og derfor en meget ubehagelig oplevelse. Fejlalarmerne har desuden den negative indvirkning, at man bliver mere ligegyldig, når de hyler. For et års tid siden blev det for meget, og vi udskiftede til Ikea alarmer, som er meget billigere. De fejlalarmerer også, og vi har vel efterhånden fået ombyttet 4 stykker. Findes der virkelig ikke noget, der er gennemtestet, og som man kan stole på?

    • Thomas Svar

      Hej Erik

      Tak for din kommentar og din feedback vedr’rende Jacob Jensen røgalarmerne.

      Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad der har været årsagen til det natlige hyleri, men jeg kan forestille mig at det ikke er særlig rart. Når Tænk og de andre forbrugerorganisationer tester produkter som eksempelvis røgalarmer, så gøres det typisk i laboratorier, hvor man har professionelt udstyr og faglig viden indenfor det område der testes i. Du kan derfor godt regne med at røgalarmerne er blevet testet godt og grundigt igennem, ud fra de givne scenarier og kriterier. Det er således vigtigt at bemærke, at røgalarmerne ikke er blevet testet ud fra hyppigheden af fejlalarmeringer, da det jo i bund og grund ikke er intentionen med en røgalarm. Man må derfor gå ud fra, at røgalarmerne vil blive tilbagekaldt fra producenten, hvis der opleves et uventet stort antal fejlalarmeringer i forhold til hvor mange der er solgt.

  3. Flemming Hansen Svar

    TÆNK anbefaler en alarmtype (ioniserende sensor), som ikke virker eller alarmere i tide ved almindelige brande. Helt op til f.eks. 50 min for sent.

    I USA advarer man flere steder direkte folk mod at stole på dem ‚ bl.a. forbund af brandfolk har udsendt officielle pressemeddelser derude om at købe en alarm med fotoelektrisk sensor.

    Det ser desværre ud til, at TÆNKS test helt sjældent denne gang lige til at putte en skraldespanden, fordi de har udvalgt en alarm, som hovedanbefaling, der er kendt for ikke at virke eller alarmere i tide, ved helt almindelige brande (der indledes med røgudvikling).

    Uddybning:

    Iflg. flere amerikanske sites, bla.:
    http://www.iaff.org/comm/press/102908Smoke.htm
    http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1071008/
    https://www.youtube.com/watch?v=EMJEzfMgdV4#t=104

    ‚ så bør man vælge en alarm, der som minimum har en fotoelektrisk sensor.

    Så den her anbefaling kan ikke være ‚”korrekt,” da de fleste brande åbenbart ikke starter som åbne brande (som den her anbefaling også tager forbehehold for jf. eks. papir-, fedt-, møbel-, fjernsynsbrande).

    JO-EL Classic Solo og andre ioniniserende røgalarmer ‚”dumper‚” netop den almindelige brandtype, hvor det starter med røgudvikling, som bliver krafitgere. Her reagerer de ioniserende brandalarmer rigtig svagt ‚” alt for sent, når røgen er meget tæt og livstruende.

    Flere er rapporteret døde i USA, hvor alarmerne først reagerede efter f.eks. 50 min inde i røgudviklingen, fordi man havde en billig ioniserende alarm sensor (som ikke virker til almindelige brande ‚” nemlig de normale røgbrande) ‚” i stedet for den lidt dyrere fotoelektriske type, som man burde have haft.

    Det er sjældent med åbne brande, hvor der er antændt ild i papirkurven uden forudgående røgudvikling. Men ellers kan man anskadde en røgalarm med fotoelektrisk sensor ‚” der så også har den ioniserende sensor tilføjet. Altså en alarm med dobbelt sensor (sjælden i DK, men kan købes i andre lande)

    Herudover, er det den ioniserende sensor som ofte udløser falske alarmer.

    Så anbefalingen bør være minimum en røgalarm med fotoelektrisk sensor.

    • Thomas Svar

      Hej Flemming
      Tak for din kommentar. Jeg kan se at Tænks test netop er blevet opdateret, og her er 3 fotoelektriske røgalarmer blevet bedst i test. Der er faktisk udelukkende blevet testet fotoelektriske røgalarmer i den nye test. Tænk fastholder dog stadig anbefalingen af de ioniserende røgalarmer fra Jacob Jensen og JO-EL, men de fotoelektriske røgalarmer er som sagt nyeste testvindere.

      Jeg kigger artiklerne igennem snarest, og retter til med nye testresultater og opdateringer.

      Mvh
      Thomas, Bomagasinet.dk

      • Kai Pedersen

        Hej Thomas
        Vi skal i vores etageejendom til, at have monteret brandalarmer. Derfor er jeg spændt på dit svar med hensyn til testresultater og opdateringer. Er der særlige forholdsregler, man skal være opmærksom på i etageejendomme op til 5.sal. Hvor placerer man dem bedst, og hvor mange i hver trappeopgang.
        Bedste hilsner
        Kai Pedersen

      • Thomas

        Hej Kai
        Røgalarmerne omtalt på Bomagasinet.dk er beregnet til montering i private hjem. I en etageejendom kan det være en god ide at overveje en løsning med elektriske røgalarmer i en serieforbindelse, så de aktiveres samtidig ved detektering af røgdannelse.
        Jeg har ikke den nødvendige viden omkring montering af røgalarmer i opgange på etageejendomme, så derfor vil jeg anbefale jer at tage kontakt til jeres lokale brandstation eller en privat alarmmontør, hvorfra i vil kunne få professionelle råd og vejledning, der passer til netop jeres ejendom. Her kan i også indhente et tilbud på komplet og korrekt montering af røgalarmer efter de sikkerhedsmæssigt bedste forskrifter.
        Held og lykke med projektet.
        Mvh
        Thomas, Bomagasinet.dk

      • Kai Pedersen

        Hej Thomas
        Tak for hurtigt og oplysende svar:
        Bedste hilsner
        Kai

      • Hej Thomas, tak for spændende og meget relevant læsning herinde. Jeg ville bare lige høre, om du har haft mulighed for at se på de nyeste testresultater, og om der evt. snart kommer en opdateret artikel omkring disse røgalarmer? Vi er på jagt efter nogle gode serieforbundne røgalarmer til vores hus i fire etager, men vil på den anden side også gerne sikre os, at vi ikke kommer til at gå på kompromis med røgalarmernes kvalitet for at få dem serieforbundet.

      • Thomas

        Hej Anne,
        Tak for de pæne ord. Jeg har ikke nået at få kigget på de nyeste testresultater endnu, men tendensen går imod de optiske røgalarmer. Jeg kan ikke umiddelbart se at der er blevet testet nye røgalarmer til serieforbindelse, så her kan jeg ikke komme med nogle bud.

        Du kan dog med fordel gå i dit lokale byggemarked (jeg anbefaler blandt andet Silvan eller XL-Byg), og forhøre dig om udvalget. Dumpede røgalarmer er allerede taget af markedet, så der er ingen fare for at du kommer til at købe disse. Husk dog at gemme oplysninger om modelnavn og kvittering, så du kan følge med i fremtidige testresultater.

        Jeg håber det var svar nok – ellers må du endelig skrive igen.

        Venlig hilsen

        Thomas, Bomagasinet.dk

Skriv en kommentar