Et induktionskomfur er effektivt, sikkert og energivenligt. Men hvilket er bedst? Vi har undersøgt de nyeste testresultater og besøgt de største danske hvidevarebutikker på nettet, for at finde de 5 bedste og mest populære induktionskomfurer netop nu.

Herunder kan du se vores top 3 over induktionskomfurer, som vi vurderer at være de bedste lige nu:

Siemens HA858540U – testvindende induktionskomfur med pyrolyseovn

Siemens-ha858540u-Induktionskomfur
Bedst i test. Siemens HA858540U bliver bedst i test hos Råd & Rön og har induktionskogeplader, pyrolyseovn og rengøringsvenlige touch-knapper på fronten.
Bedste pris: 12.456,00 (Skousen)

  • Testvinder – Råd & Rön

Derfor anbefaler vi Siemens HA858540U: Dette induktionskomfur bliver bedst i test hos Råd & Rön, og generelt klarer Siemens sig godt i test. Dette induktionskomfur er samtidig meget populært, og allerede nu har det fået mange positive tilbagemeldinger fra køberne hos blandt andet Whiteaway, der roser induktionskomfuret for at være lækkert, velfungerende og nemt at arbejde med. Ved hjælp af det digitale display kan du se præcist hvad ovnen står på, ligesom der er indbygget stegetermometer, så det er nemt at opnå den rette temperatur i kødet. Siemens garanterer desuden en fronttemperatur på ovnen på højst 30 grader, hvilket er lavt i forhold til standarden.

Om: Siemens induktionskomfuret er designet i rustfrit stål med frontparti i glas. Ovnrummet er på 66 liter og induktionskomfuret har 4 kogefelter, der styres ved hjælp af touch-betjening. Ovnrummet er selvrensende med pyrolysefunktion, hvilket betyder at ovnen opvarmes til 500 grader i to timer, så alle fedt- og madrester brændes og forvandles til en fin aske, der kan tørres af når ovnen er nedkølet. Komfuret har indbygget stegetermometer og 8 ovnfunktioner, heriblandt varmluft, over-/undervarme, Øko varmluft, Pizza funktion m.m.

Specifikationer:

  • Energiklasse A
  • 66 liter ovnrum
  • 0,98 kWh (konventionel varme)
  • 0,79 kWh (varmluft)
  • Restvarmeindikator på kogeplader
  • Børnesikring: Maks. 30 grader på ovnens front
  • Indbygget stegetermometer
  • Pyrolyse
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Skousen 12.456,00 kr. 0,00 kr. 12.456,00 kr. Til butik »
Whiteaway 12.456,00 kr. 0,00 kr. 12.456,00 kr. Til butik »

Bosch HCA628120U – simpelt induktionskomfur med gode testresultater

Bosch-HCA628120U-Induktionskomfur
Godt køb. Bosch HCA628120U anbefales hos Råd & Rön som et godt køb. Det klarer sig rigtig godt i test, og fås til en god pris på nettet.
Bedste pris: 5.447,00 (Skousen)

  • Topscorer – Råd & Rön

Derfor anbefaler vi Bosch HCA628120U: Hvis du ønsker et billigt induktionskomfur i et flot og simpelt design, så er Bosch HCA628120U et rigtig godt valg. Det klarer sig godt i test hos Råd & Rön, hvor det ender på en samlet andenplads. Induktionskomfuret klarer sig blandt andet godt i den praktiske test, og så er det støjsvagt og energivenligt. Ovnrummet er desuden på 66 liter, hvilket er stort nok til en familie på 4 personer. Alt i alt et rigtig godt køb til dig, der ønsker et simpelt og billigt induktionskomfur med gode egenskaber.

Om: Induktionskomfuret fra Bosch er holdt i et simpelt hvidt design med ovn der betjenes via to drejeknapper i fronten og induktionskogezoner, der betjenes via touch-knapper på selve kogepladen. Der er i alt 17 effekttrin på kogepladerne, timerfunktion og QuickStart-funktion. Derudover har kogepladerne en Booster-funktion, når det skal være meget varmt.

Ovnrummet er på 66 liter, og på dette induktionskomfur får du 7 forskellige programmer til ovnen: Over-/undervarme, undervarme, cirkulationsluft, optøning, varmluft/impulsgrill, stor Vario grill og lille Vario grill. Der er ovnbelysning placeret centralt i loftet af ovnen, og Bosch lover en fronttemperatur på højst 40 grader.

I bunden af ovnen er der en stor magasinskuffe med plads til bageplader og rist.

Specifikationer:

  • Energiklasse A
  • 66 liter ovnrum
  • 0,96 kWh (konventionel varme)
  • 0,88 kWh (varmluft)
  • Restvarmeindikator på kogeplader
  • Børnesikring: Maks. 40 grader på ovnens front
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Skousen 5.110,00 kr. 0,00 kr. 5.447,00 kr. Til butik »
Whiteaway 5.447,00 kr. 0,00 kr. 5.447,00 kr. Til butik »

Voss ELI83721RF – stilrent og topbetjent induktionskomfur

voss-eli83721rf-induktionskomfur
Voss ELI83721RF er et lækkert, effektivt og rengøringsvenligt induktionskomfur i et smart design. Både ovn og kogeplader betjenes foroven på touchpanel.
Bedste pris: 12.422,00 (Skousen)

Derfor anbefaler vi Voss ELI83720H: Her får du et rigtig godt induktionskomfur med en række nyttige funktioner og finesser. Det store ovnrum rummer hele 72 liter og der er ingen synlige knapper – det hele betjenes ved hjælp af et berøringsfølsomt panel foroven, hvilket betyder at dette komfur er ekstra rengøringsvenligt. Ovnrummet har katalytisk selvrens, hvilket betyder at en særlig emalje i ovnrummet nedbryder fedt- og madrester ved 200+ grader, så de nemt kan tørres af efterfølgende. Der er desuden indbygget et stegetermometer med autosluk-funktion. Denne induktionsovn er især velegnet til dig der ønsker en nem og funktionel løsning med høj kapacitet og et rengøringsvenligt design.

Om: Denne Voss induktionsovn er lavet i rustfrit stål og har et vedligeholdelsesfrit design, der gør rengøringen nem og overskuelig. Ovnrummet er på 72 liter og har katalytisk selvrens og stegetermometer, ligesom der er varmluft og mulighed for at afmontere glasset i ovnlågen for nem rengøring. Både ovn og kogeplader betjenes ved hjælp af et touch-panel og digitalt display i toppen af komfuret, hvilket er årsagen til at der ikke er nogle synlige knapper på komfurets front. Det gør betjeningen let og enkel, og da knapperne er berøringsfølsomme og indbygget i kogepladen, er de også nemme at holde rene.

Specifikationer:

  • Energiklasse A
  • 72 liter ovnrum
  • 0,99 kWh (konventionel varme)
  • 0,90 kWh (varmluft)
  • Fuld touch-betjening
  • Aftageligt glas i ovnlågen
  • Katalytisk selvrens
  • Indbygget stegetermometer
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Skousen 12.422,00 kr. 0,00 kr. 12.422,00 kr. Til butik »
Whiteaway 12.422,00 kr. 0,00 kr. 12.422,00 kr. Til butik »
Wupti 12.422,00 kr. 0,00 kr. 12.422,00 kr. Til butik »

Electrolux EKI6051EOW – billigt og populært basiskomfur

electrolux-eki6051eow-induktionskomfur
Electrolux EKI6051EOW er først og fremmest et billigt og meget simpelt induktionskomfur. På trods af den lave pris er ovnrummet på 72 liter og med katalytisk selvrens.
Bedste pris: 5.093,00 (Skousen)

Derfor anbefaler vi Electrolux EKI6051EOW: Hos Whiteaway er dette induktionskomfur både blandt de mest populære og billigste modeller. Med en pris på ca. 5.000 kroner får du rigtig meget for pengene, og skal man tro de mange positive anmeldelser så er det et rigtig godt køb. Induktionskomfuret fra Electrolux er holdt i et klassisk hvidt design med drejeknapper til både kogeplader og ovnrum, og så er der ikke noget display. Alt dette er naturligvis med til at holde prisen på et fornuftigt niveau. Ovnrummet er desuden på 72 liter, hvilket er tilstrækkeligt til familiens behov.

Om: Det billige EKI6051EOW induktionskomfur fra Electrolux er en simpel model i et hvidt design. Der er en opbevaringsskuffe i bunden til de medfølgende to bageplader, bradepande og rist, samt stort ovnrum på 72 liter og med katalytisk selvrens. Katalytisk selvrens består af en særlig emaljering, som aktiveres automatisk når ovnen sættes til mere end 200 grader. Dermed nedbrydes fedt og snavs fra overfladerne, og du behøver blot at tørre efter med en klud. Ovnlågen er udstyret med tre lag glas, som øger sikkerheden og holder lågen kølig udvendigt.

På kogepladen er der i alt fire induktionszoner, som kan justeres via drejeknapperne monteret på fronten. Ovnen kan bruges til både varmluft og konventionel varme.

Specifikationer:

  • Energiklasse A
  • 72 liter ovnrum
  • 0,99 kWh (konventionel varme)
  • 0,90 kWh (varmluft)
  • Børnesikring: 3 lag glas i lågen
  • Katalytisk selvrens
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Skousen 5.093,00 kr. 0,00 kr. 5.093,00 kr. Til butik »
Whiteaway 5.093,00 kr. 0,00 kr. 5.093,00 kr. Til butik »
Wupti 5.093,00 kr. 0,00 kr. 5.093,00 kr. Til butik »

Voss ELI24320HV – rummeligt induktionskomfor med gode egenskaber

voss-eli24320hv-induktionskomfur
Voss ELI24320HV er et rummeligt induktionskomfur med gode anmeldelser, stegetermometer, display og touch-betjening.
Bedste pris: 9.014,00 (Skousen)

Derfor anbefaler vi Voss ELI24320HV: Dette induktionskomfur er et rigtig godt køb. Det vurderer vi ud fra de mange positive anmeldelser fra købere, der har testet og vurderet komfuret i deres egne køkkener. Komfuret har induktionskogeplader og touch-betjening i toppen, mens selve ovnen betjenes med pop-ud knapper og et digitalt display. Der er desuden indbygget et stegetermometer og katalytisk selvrens. Voss har generelt et godt ry og placerer sig højt i flere hvidevare-test, samtidig med at deres hvidevarer ligger i den billige ende.

Om: Voss induktionskomfuret har topbetjening med touch-knapper, mens ovnen betjenes fra fronten ved hjælp af pop-ud knapper og digitalt display. Der er indbygget et stegetermometer og et katalytisk renseprogram, som fungerer ved at nedbryde fedt- og madrester når ovnen når en bestemt temperatur. Induktionskomfuret er børnesikret med kølig ovnlåge og 3 lag glas, ligesom en indbygget børnesikring kan aktiveres hvis du måtte ønske dette. En lille praktisk detalje er at lyset tændes så snart ovnlågen åbnes – også selvom ovnen ikke er tændt. Det gør den nemmere at rengøre.

Specifikationer:

  • Energiklasse A
  • 74 liter ovnrum
  • 0,91 kWh (konventionel varme)
  • 0,89 kWh (varmluft)
  • Indbygget stegetermometer
  • Børnesikring: 3 lag glas i lågen
  • Katalytisk selvrens
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Skousen 9.014,00 kr. 0,00 kr. 9.014,00 kr. Til butik »
Wupti 9.014,00 kr. 0,00 kr. 9.014,00 kr. Til butik »
Whiteaway 10.702,00 kr. 0,00 kr. 10.702,00 kr. Til butik »

Derfor er induktionskomfur et godt valg

Herunder gennemgår vi tre konkrete fordele ved at vælge et induktionskomfur til fordel for et konventionelt komfur med eksempelvis masseplader:

  • Effektiv opvarmning
  • Lavere energiforbrug
  • Høj sikkerhed

Et komfur med induktionskogeplader er en effektiv måde at lave mad på. Varmedannelsen finder nemlig sted direkte i grydens bund og ikke i et varmelegeme under den, som vi kender det fra almindelige kogeplader.

Det giver et lavere tab af varme samtidig med at du hurtigere opnår den ønskede temperatur. Kogepladen bliver aldrig specielt varm, så sikkerheden er også bedre.

Et induktionskomfur er normalt en smule dyrere end et almindeligt komfur, hvilket skyldes at induktionskogeplader koster mere at producere, ligesom selve ovnen typisk er af en højere kvalitet med bl.a. selvrens og en række andre nyttige funktioner.

Testkilder

Da der ikke er foretaget en egentlig test af komfurer med induktionskogeplader, så har vi valgt at undersøge tests af henholdsvis induktionskogeplader, ovne og keramiske komfurer for at kunne undersøge om der er nogle tendenser i bedømmelserne og placeringerne af de forskellige mærker. Herunder er de tests, der har indgået i vores vurdering af de bedste induktionskomfurer:

Råd & Rön (15. juni 2016)

Hos Råd & Rön er 7 induktionskomfurer blevet testet i juni 2016. Der er tale om modeller i forskellige prisklasser og dermed med forskellige ekstra-funktioner, blandt andet pyrolyseovn og andre ting.

I testen indgår følgende kriterier som del af den samlede bedømmelse:

  • Bagning og madlavning 30 %
  • Funtioner 25 %
  • Brugervenlighed 20 %
  • Støjniveau 5 %
  • Sikkerhed 10 %
  • Energiforbrug 10 %

Induktionskomfurerne klarer sig generelt fint når det kommer til selve madlavningen, men der er forskel på hvor brugervenlige og sikre de er. Således klarer Siemens HA85854OU sig en smule bedre end de andre modeller, og bliver derfor bedst i test. Bosch HCA62812OU klarer sig ligeledes godt, og placerer sig på en andenplads. Da dette induktionskomfur samtidig er billigt, anbefales det af Råd & Rön som et godt køb.

Du kan læse hele testresultatet og se hvordan alle 7 induktionskomfurer klarer sig, ved at oprette et betalt medlemsskab hos Råd & Rön.

Tænk (6. november 2013)

I slutningen af 2013 testede Forbrugerrådet Tænk en række indbygningsovne med pyrolyse. En stor del af de testede ovne opnår tilfredsstillende resultater, men både Siemens og Bosch bliver Bedst i Test med meget høj samlet score.

Grunden til at Siemens og Bosch ovnene bliver Bedst i Test, er blandt andet den høje nøjagtighed i temperaturen og temperaturstabiliteten, brugervenligheden og det færdige resultat af maden. Ovnene bliver desuden hurtigt varme og støjer kun meget lidt. En enkelt ovn fra Voss klarer sig også godt i testen.

På baggrund af denne test vurderer vi at Siemens’ induktionskomfur med pyrolyseovn er et godt valg.

Råd & Rön (25. oktober 2013)

Endnu en interessant og brugbar test af indbygningsovne med pyrolyse, der har relevans i forhold til at de testede ovne er sammenlignelige med de induktionskomfurer, vi omtaler i artiklen.

Også i denne test vinder Siemens, der får testens højeste karakter og bliver Bedst i Test. Electrolux, der blandt andet også producerer Voss, placeres på en tredjeplads og klarer sig også rigtig godt i testen. Ikea Kulinarisk ovnen anbefalet som et godt køb i denne test.

På baggrund af denne test vurderer vi at induktionskomfurer fra både Siemens og Voss generelt er i en god kvalitet og præsterer godt.

Tænk (7. oktober 2012)

Tænk har testet 8 helt almindelige ovne i slutningen af 2012 for at finde den bedste.

I denne test lægger både Electrolux og Voss sig i top. Electrolux bliver som eneste ovn Bedst i Test, men Voss præsterer næsten lige så godt.

De to induktionskomfurer fra Voss i vores artikel har helt almindelige ovne med katalytisk selvrens, hvorfor vi på baggrund af denne test vurderer at Voss generelt er et godt køb i en god kvalitet.

Tænk (5. juni 2012)

(Testen er ikke længere online.)

I 2012 testede Forbrugerrådet Tænk i alt 15 induktionskogeplader for at finde de bedste.

Tænk konstaterer i testen at stort set alle induktionskogeplader klarer sig godt i test og faktisk præsterer meget ens, men få modeller skiller sig ud og to bliver Bedst i Test.

Den ene testvinder er fra Voss mens den anden er fra AEG. Siemens placerer sig også godt med en samlet bedømmelse på kun 4 procentpoint under testvinderen.

Vi kan af denne test udlede at især Voss men også Siemens producerer induktionskogeplader i gedigen kvalitet, hvorfor vi anbefaler induktionsovne fra disse to producenter.

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer, med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar