Med en godkendt cykellås kan du gøre livet surt for cykeltyven, som i bedste tilfælde opgiver og lader din cykel stå. Og skulle du alligevel være uheldig at din cykel bliver stjålet, kan du få erstatning fra dit forsikringsselskab. De erstatter nemlig kun cyklen, hvis den har haft en godkendt cykellås monteret. Derfor anbefaler vi altid at du vælger en cykellås, som er testet og godkendt af Dansk Varefakta Nævn.

Vi har gennemgået de nyeste testresultater og fundet 3 godkendte cykellåse, som er gode på hver deres måde. Se dem alle herunder, og læs hvordan du bedst sikrer din cykel mod tyveri:

Abus 6000 Bordo – godkendt foldelås i smart design

Abus-6000-Bordo-Godkendt-Cykellaas Bedste pris: 599,00 (Cykelpartner)

Denne type cykellås får en anbefaling i både Politikens og TV2’s test, hvor de har sat en tidligere professionel cykeltyv til at vurdere forskellige godkendte cykellåse. Foldelåsen har nemlig ingen svage led i modsætning til de almindelige godkendte cykellåse, som nemt kan dirkes op eller simpelthen tages under armen og fjernes. Desuden er den kompakt at have med sig, da den i modsætning til andre godkendte cykellåse kan foldes helt sammen og nemt opbevares i tasken eller en større lomme.

Udover at den godkendte 6000 Bordo cykellås er kompakt at have i lommen, kan den også fastgøres til cyklens stel når den ikke er i brug. Det foregår med et par velcro remme, som du blot sætter rundt om stellet.

Denne cykellås fås i flere forskellige størrelser, og 6000 Bordo er en mellemstor godkendt cykellås. Den har en tykkelse på 5 millimeter i hvert led, en længde på 90 centimeter og en vægt på 1.220 gram. Den er ifølge producenten både dirkefri og testet mod isspray, og så lever den selvfølgelig op til kravende hos Dansk Varefakta Nævn.

Specifikationer:

  • Tykkelse: 5 mm.
  • Længde: 90 cm.
  • Vægt: 1.220 gram
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Cykelpartner 599,00 kr. 0,00 kr. 599,00 kr. Til butik »

Abus 540 Granit X-Plus – godkendt bøjlelås med beslag til cyklen

Abus-500-Granit-X-Plus-Godkendt-CykellaasBedste pris: 849,00 (Cykelpartner)

Denne type cykellås er også rigtig svær at få åbnet, og med en Abus 540 Granit X-Plus kan du føle dig mere sikker. Ikke nok med at denne godkendte cykellås kan bruges til at låse din cykel fast med, så er den også nem at transportere i det medfølgende beslag. Du behøver således aldrig at have cykellåsen hængende på styret eller liggende i din taske, da du blot klikker den i beslaget og kører afsted.

Cykellåsen bliver desuden bedst i test hos svenske Råd & Rön (testen er ikke online længere), som har testet en række godkendte cykellåse tilbage i 2013. Grunden til at den vinder, er at dens firkantede led er sværere at klippe over med boltsaksen. Det er simpelthen sværere at få ordentligt fat med klippeværktøjet, og derfor kræver det en større indsats at få låsen klippet over.

Den godkendte 540 Granit X-Plus cykellås kan monteres på stationære objekter med en tykkelse på mellem 28 og 36 millieter.

Diameteren på bøjlen er 14 millimeter, og de 13 millimeter er hærdet stål. Der medfølger 2 nøgler, og den ene har integreret et lille LED-lys. Det gør det nemmere at låse cyklen op på en mørk aften. For nøglerne gælder det desuden, at du hos forhandleren kan bestille flere af denne type cykellås, som passer til den samme nøgle. Dermed kan du bruge den samme nøgle til alle hjemmets cykler, og det er rigtig smart hvis den ene pludselig mister en nøgle eller hvis den anden gerne vil låne en af de andres cykler.

Specifikationer:

  • Tykkelse: 14 mm. (13 mm. hærdet stål)
  • Mål (indvendige): 23 x 10,8 cm.
  • Vægt: 1.450 gram
  • Flere cykellåse kan bestilles til at passe til samme nøgle
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Cykelpartner 849,00 kr. 0,00 kr. 849,00 kr. Til butik »
Cykelexperten 949,00 kr. 0,00 kr. 949,00 kr. Til butik »

Kryptonite Evolution Mini 7 – godkendt cykellås med tilhørende wire

Kryptonite-Evolution-Mini-7-Godkendt-CykellaasBedste pris: 359,00 (Cykelpartner)

Denne godkendte cykellås har været med i et program på TV2, hvor den er blevet testet og anbefalet som et sikkert valg til cyklen. Det er en lille bøjlelås, som passer fint til blandt andet mindre cykler og mountainbikes. En af fordelene er desuden at du med denne godkendte cykellås også får en ekstra wire med, så du kan fastlåse din cykel til en lygtepæl eller direkte til cykelstativet. Dermed undgår du at en brugstyv vælger netop din cykel, fordi den simpelthen ikke kan tages under armen eller fordi den tager længere tid at bryde op end andre modeller.

Kryptonite Evolution Mini 7 cykellåsen har en 13 millimeter hærdet stålbøjle, som er svær at klippe op med en boltsaks. Der medfølger desuden en wire til ekstra sikring af din cykel, og denne har en tykkelse på 9,5 millimeter og en længde på 120 centimeter. Der medfølger også til denne cykellås en nøgle med indbygget lys, så den bliver nem at låse op i mørke. Du får også et beslåg som kan monteres cyklens stel, så låsen nemt kan klikkes på når du bruger cyklen.

Den godkendte Evolution Mini 7 cykellås vejer 1,47 kilo med wire, og det medfølgende beslag kan monteres på et stel med en tykkelse på mellem 22,2 og 38,1 millimeter.

Specifikationer:

  • Tykkelse: 13 mm. hærdet stål
  • Mål (indvendigt): 8,3 x 17,8 cm.
  • Vægt: 1.470 gram
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Cykelpartner 359,00 kr. 0,00 kr. 359,00 kr. Til butik »
Cykelbanditten 399,00 kr. 49,00 kr. 448,00 kr. Til butik »

Abus 8900 Ionus – godkendt cykellås med kraftig kæde

Abus-8900-Ionus-CykellaasBedste pris: 429,00 (Cykelpartner)

De godkendte cykelkædelåse skal man ikke kimse af. De kraftigste modeller er nemlig mindst lige så svære at bryde op som en bøjlelås, og fordelen ved denne type lås er at den er nem at sætte på cyklen uanset hvor den skal låses, og så kan den nemt låses fast til et stationært objekt eller lignende.

Abus 8900 Ionus er en billig godkendt cykellås. Den er en del af en større serie af cykellåse, og hvis du vil betale mere kan du få en kraftigere model. Ulempen ved en kædelås er dog at der går meget stål til hvert led i kæden, og dermed bliver den også hurtigt tung og umedgørlig. Men til en dyr cykel eller scooter er kædelåsen næsten uundværlig.

Denne cykellås har en længde på 110 centimeter og en tykkelse på 8 millimeter i hvert led. Den har et slidstærkt overtræk, så låsens metaldele ikke er i direkte kontakt med cyklen. Dermed undgår du ridser, og låsen bliver aldrig kold at røre ved, når du skal pakke den sammen eller montere den om vinteren.

Vægten på den godkendte 8900 Ionus cykellås er på 2.165 gram, hvilket er en tand mere end en bøjle- og foldelås.

Specifikationer:

  • Tykkelse: 8 mm. hærdet stål
  • Længde: 110 cm.
  • Vægt: 2.165 gram
Prissammenligning:
ButikPrisFragtTotal
Cykelpartner 429,00 kr. 0,00 kr. 429,00 kr. Til butik »
Cykelbanditten 399,00 kr. 49,00 kr. 448,00 kr. Til butik »

3 råd der gør livet surt for cykeltyven

Det kan til tider føles som en umulig kamp at sikre cyklen mod tyveri, men der er faktisk 3 simple ting du kan gøre, hvis du ønsker at forebygge et cykeltyveri:

  1. parker altid din cykel i et åbent område

Cykeltyven er i sagens naturlig meget sky, og går primært efter cykler parkeret i aflukkede områder med masser af læ. Her har tyven nemlig arbejdsro, og ingen vil bemærke noget. Derfor bør du altid parkere din cykel i et stort åbent område, og gerne et sted hvor du ved at der er mange mennesker der har udsigt udover cykelstativerne.

  1. Lås din cykel inde om natten

Din cykel er altid i farezonen om natten, og her er en godkendt cykellås ikke altid tilstrækkelig. I ly af mørket kan cykeltyven nemlig få arbejdsro, og låsen bliver bare savet eller klippet op. Alle sover jo alligevel, så ingen bemærker at der pusles ved cyklerne. Parker derfor, så vidt det er muligt, altid din cykel i et aflåst skur eller i en kælder, hvor tyven ikke har adgang. I storbyerne er det også meget udbredt at tage cyklen op i lejligheden, og så er du helt sikker på den ikke bliver stjålet.

  1. Lås cyklen fast i noget

En af de mest effektive måder at undgå brugstyveri af din cykel, er at låse den fast til noget. Det kan være en lygtepæl eller et hegn, som helst skal være lavet af massivt stål eller – eksempelvis – smedejern. Dermed er der ingen der bare kan løbe med din cykel, da det kræver professionelt værktøj at klippe den fri.

Testkilder

For at finde frem til de bedste godkendte cykellåse, har vi undersøgt en række af de nyeste testresultater. Herunder kan du se hvilke test vi har fundet og få overblik over hvordan alle testede cykellåse klarer sig i forhold til hinanden:

TV2 Fri (14. april 2015)

Hos TV2 Fri har man i april 2015 kigget nærmere på et udvalg af populære godkendte cykellåse, som alle var købt ind til under 500 kroner.

For at finde frem til hvilken godkendt cykellås der er bedst, har programmets vært inviteret en cykelsmed på besøg i Frihuset. Han har efterfølgende testet hver enkelt lås og forsøgt at bryde dem op, for at se hvilke der holder bedst.

I undersøgen indgår foldelås, bøjlelås, wirelås, spirallås og kædelås, og fælles for dem alle er at de kan bruges i supplement til den påmonterede godkendte kliklås, som de fleste cykler har som standard.

Hver enkelt cykellås testet ud fra følgende kriterier:

  • Håndterbarhed
  • Fleksibilitet
  • Styrke

For at finde frem til cykellåsenes svagheder, er de blevet forsøgt brudt op med henholdsvis en god boltsaks og en skærebrænder, som er cykeltyvenes mest anvendte redskaber.

Cykelsmeden konkluderer i videoklippet at kædelåsen yder den bedste beskyttelse, men at alle låsene kunne brydes op relativt smertefrit. Han anbefaler derfor at du investerer nogle få hundrede kroner ekstra på en god og stærk kæde- eller foldelås, som er de bedste og stærkeste typer cykellåse.

Test.se (19. februar 2014)

Svenske Test.se opsamler testresultater fra Sverige og finder de bedste godkendte cykellåse på markedet.

Artiklen er senest opdateret i februar 2014, og her lyder anbefalingen på en Abus Granit X-Plus cykellås, som også er godkendt i Danmark. Den klarer sig godt i test hos blandt andet Råd & Rön, og den udmærker sig blandt andet på at have en firkantet stålbøjle, som er sværere at klippe over med en boltsaks sammenlignet med runde bøjler.

Du kan i artiklen læse mere om hvilke andre cykellåse der klarer sig godt i test.

Politiken (6. oktober 2012)

I denne videoartikel er Politiken taget på gaden med en tidligere professionel cykeltyv, som demonstrerer hvor nemt det er at bryde forskellige typer cykellåse op.

I klippet fortæller han også om typiske misforståelser, som gjorde hans arbejde let. Eksempelvis låser folk typisk deres cykel fast til cykelstativet, hvilket gør livet let for cykeltyven. Stativet er nemlig blødt som smør, da rørene er hule og let kan skæres over med en vinkelsliber eller boltsaks.

Den tidligere cykeltyv anbefaler en foldelås som det sikreste valg, da den er svær at klippe over grundet den flade udformning, og fordi den kan bruges til at låse cyklen fast til et stationært objekt med.

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer, med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar