Et godt digitalkamera er guld værd på ferien eller ved særlige lejligheder. Det er desuden nemt at bruge og let at transportere.

Men hvilket digitalkamera er egentlig bedst og hvad skal du vælge? Vi har sammenlignet en lang række af de kompakte digitalkameraer og fundet de bedste på markedet lige nu.

Vi har inddelt dem i kategorierne:

  • Bedste avancerede digitalkamera
  • Bedste kompakte digitalkamera
  • Bedste robuste digitalkamera

Herunder får du vores top 3 anbefalinger, hvorefter vi gennemgår alle 6 digitalkameraer enkeltvis:

Bedste avancerede digitalkamera

Et avanceret digitalkamera rummer en række brugbare funktioner, som kan være nyttige for dig der gerne vil skyde mange forskellige motiver. Du har mulighed for at lege lidt mere med de forskellige indstillinger, og kan på den måde selv regulere dine billeder. Derfor er disse digitalkameraer velegnet til begyndere såvel som øvede med interesse i at tage flotte billeder.

Vi har gennemgået en række digitalkamera test og fundet de to bedste digitalkameraer herunder:

Canon PowerShot G7 X er testvinder med suveræn billedkvalitet og let betjening

Canon-PowerShot-G7-X-Digitalkamera
Canon PowerShot G7 X bliver bedst i test hos Tænk. Det skyder billeder og video i en rigtig høj kvalitet, og så er det brugervenligt.
Bedste pris: 4.095,00 (Dustinhome)

Derfor anbefaler vi Canon PowerShot G7 X: Hos Tænk bliver dette avancerede kompaktkamera bedst i test. Testpanelet vurderer blandt andet at kvaliteten af stillbilleder og video er rigtig høj, og så er kameraet udstyret med en stor skærm der kan klappes op og som fungerer godt i sollys og til at gennemse video og billeder med. Kameraet er desuden let at bruge, og starter hurtigt op. Lyd & Billede er enige i deres test, hvor de roser PowerShot G7 X for perfekt billedkvalitet og let betjening.

Om: På trods af den ringe størrelse og vægt på kun 304 gram har Canon PowerShot G7 X hele 20,2 megapixels og en stor 3″ touch-skærm, der kan klappes op så du kan se motivet mens du står foran kameraets linse. Dette digitalkamera er desuden monteret i et metalhus, og har en 4,2x optisk zoom. Det lille objektiv har desuden 24-100 mm rækkevidde, en god blænde på f/1.8-2.8 afhængigt af brændvidden, hvilket giver gode billeder i stort set alle situationer og lysforhold.

Specifikationer:

  • 20,2 megapixels
  • 3″ LCD touch-display
  • Vægt 304 gram inkl. batteri
  • Optisk Billedstabilisering
  • Fungerer med SD, SDHC eller SDXC hukommelseskort
  • Indbygget Wifi og NFC
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
4.799,00 kr. 0,00 kr. 4.095,00 kr. Til butik »

Pentax Ricoh GR er både kompakt og lækkert

Pentax-Ricoh-GR-digitalkamera
Pentax Ricoh GR er det perfekte digitalkamera til dig der vægter billedkvalitet og størrelse lige højt. Klik på billedet og se mere.
Bedste pris: 4.795,00 (Dustinhome)

Derfor anbefaler vi Pentax Ricoh GR: Det professionelle digitale kompaktkamera fra Pentax er ifølge Lyd & Billede næsten perfekt, og får da også deres særlige anbefaling og 6/6 stjerner i test. Optikken er skarp, opsætningen er fleksibel og kameraet er solidt bygget. Størrelsen taget i betragtning er det muligvis et af de bedste lommekameraer, vurderer Lyd & Billede. Vi vurderer ligeledes dette digitalkamera til at være det bedste i sin klasse, og vil du skyde avancerede billeder uden at bære rundt på en stor kamerataske, så kommer du langt med Pentax Ricoh GR, der henvender sig til både begyndere og øvede.

Om: Pentax Ricoh GR skyder billeder med en opløsning på 16 megapixels og har en indbygget LCD-skærm på 3″ med 1.230.000 pixels. Det er udstyret med et nyudviklet 18,3 mm F / 2,8 objektiv og en CMOS-sensor, der tillader ISO-indstillinger på op til 25.600 uden at der er for meget støj på billedet, hvilket der ellers ville komme når lysfølsomheden øges.

Pentax Ricoh GR er desuden udstyret med et autofokus-system der gør kameraet i stand til at fokusere på 0,2 sekunder og en opstartstid for kameraet på ca. 1 sekund. Dette digitalkamera er desuden meget let og vejer kun 215 gram.

Specifikationer:

  • 16,2 megapixels
  • 3″ LCD display
  • Vægt 215 gram inkl. batteri
  • Fungerer med SD, SDHC eller SDXC hukommelseskort
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
4.795,00 kr. 0,00 kr. 4.795,00 kr. Til butik »
5.996,49 kr. 0,00 kr. 5.996,49 kr. Til butik »

Bedste kompakte digitalkamera

Et kompakt kamera er, som navnet antyder, et lille fuldautomatisk digitalkamera, der fungerer lidt på samme måde som en smartphone. Du vælger dit motiv og trykker på knappen, hvorefter kameraet selv finder fokus og vælger de optimale indstillinger. Denne type digitalkamera får generelt en smule lavere karakterer i test, men enkelte modeller skiller sig ud og får rigtig flotte bedømmelser. Et kompakt kamera kaldes også for point-and-shoot kamera, og det er velegnet til dig der ønsker et billigt og brugervenligt kamera.

Til denne artikel har vi fundet frem til disse to kompakt kameraer, som vi vurderer at være blandt de bedste netop nu:

Panasonic Lumix TZ70 er ultrakompakt med 30x superzoom

Panasonic-Lumix-TZ70-Digitalkamera
Det lille kompakte TZ70 kamera fra Panasonic er det bedste i sin klasse, med hele 30x zoom og en større sensor på billedchippen end forgængeren.
Bedste pris: 2.395,00 (Proshop)

Derfor anbefaler vi Panasonic Lumix TZ70: Dette digitalkamera opnår en speciel anbefaling hos Lyd & Billede, der gives på grund af den fantastiske superzoom, gode billedkvalitet, samt hurtig og effektiv betjening. Det vurderes at være et godt rejsekamera, som er udstyret med en helt ny sensor der forbedrer ydeevnen markant.

Om: Det kompakte point-and-shoot kamera fra Panasonic har en 30x superzoom, der fungerer godt sammen med den nye sensor med færre pixels. På trods af at kameraet har færre pixels end forgængeren, så er sensoren markant større, så billedkvaliteten ender med at blive markant bedre end tidligere.

Optikken er et 24-720 mm zoomobjektiv som på forgængeren, og kameraet har 12,1 effektive megapixels samt blænde på f/3.3-6,4 afhængigt af brændvidden. Digitalkameraet er med sine små 243 gram særdeles kompakt og velegnet til brug på farten.

Specifikationer:

  • 12,1 megapixels
  • 3″ LCD display
  • Vægt 243 gram inkl. batteri
  • Optisk Billedstabilisering
  • Fungerer med SD, SDHC eller SDXC hukommelseskort
  • Indbygget Wifi og NFC
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
2.395,00 kr. 0,00 kr. 2.395,00 kr. Til butik »
2.617,00 kr. 0,00 kr. 2.617,00 kr. Til butik »

Nikon Coolpix S9700 er kåret som Bedst i Test

nikon-coolpix-s9700-hvid-digitalkamera
Nikon Coolpix S9700 bliver kåret som Bedst i Test i Tænks meget store digitalkamera test fra oktober 2014. Klik på billedet og se mere.
Bedste pris: 2.299,00 (Dustinhome)

Derfor anbefaler vi Nikon Coolpix S9700: Det superkompakte point-and-shoot kamera fra Nikon vinder Tænks digitalkamera test. Det tager ifølge tænk rigtig gode billeder, og så har det en god skærm. Zoomen vurderes desuden at være rigtig god. Vi anbefaler dette billige digitalkamera til dig der søger en god og kompakt løsning, der let kan bruges af både begyndere og øvede.

Om: Nikon Coolpix S9700 har fast NIKKOR-objektiv med 30x optisk zoom og indbygget Wifi, så du nemt kan dele billeder til din smartphone eller PC. Det har desuden indbygget GPS og GLONASS, som bruges til at føje oplysninger om positionen for hvert enkelt billede, så du på den måde kan kortlægge nøjagtigt hvor dine billeder er taget og deraf konstruere en rejserute ved hjælp af et kort.

CMOS-sensoren er på 16 megapixels og OLED-skærmen er på 3″ med en opløsning på 921.000 pixels. Der skydes naturligvis video i FullHD.

Specifikationer:

  • 16 megapixels
  • 3″ LCD display
  • Vægt 232 gram inkl. batteri
  • Fungerer med SD, SDHC eller SDXC hukommelseskort
  • Indbygget Wifi
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
2.299,00 kr. 0,00 kr. 2.299,00 kr. Til butik »

Bedste robuste digitalkamera

Et robust digitalkamera er en perfekt rejsekammerat uanset hvor du skal hen. Med denne type kamera behøver du ikke frygte for at dit dyrt indkøbte udstyr får vand eller støv i elektronikken, da de er lavet til at kunne klare dette. Det robuste digitalkamera er derfor velegnet til dig der sætter pris på action og spænding, ligesom det tåler flere “tæsk” end helt almindelige digitalkameraer. Robuste digitalkameraer får generelt lidt lavere karakterer i test, da der på de fleste modeller er gået en smule på kompromis med billedkvaliteten til fordel for styrke, holdbarhed og et vandtæt kamerahus. De er til gengæld yderst nemme at bruge, og anbefales derfor til alle, såvel nybegyndere som øvede.

Vi vurderer at disse to robuste digitalkameraer er bedst ligenu:

Olympus TOUGH TG-4 er en robust testvinder

Olympus-TG-4-Digitalkamera
Den nye efterfølger til Olympus TOUGH TG-3 byder på helt ny indmad og mulighed for at tage billeder i RAW format. Det bliver bedst i test hos Lyd & Billede.
Bedste pris: 2.690,00 (De3bedste)

Derfor anbefaler vi Olympus TOUGH TG-4: Lyd & Billede har i juni 2015 vurderet dette digitalkamera som bedst i test på baggrund af en god billedkvalitet, gode funktioner og høj batterilevetid. Det tåler fald fra 2,1 meters højde og temperaturer ned til -10 grader, og så kan det bruges under vand helt ned til 15 meters dybde. Således er det den perfekte rejseledsager til dig der sætter pris på aktivitet og alsidighed. Lyd & Billede, Tænk og Råd & Rön har desuden alle rost forgængeren (TG-3) for at være det bedste robuste kamera på markedet, og med TG-4 får du flere funktioner og opdateret indmad.

Om: Olympus TOUGH TG-4 er et robust kamera i et kompakt design. Det vejer kun 247 gram, og har indbygget 4x bred optisk zoom på 25 – 100 mm og GPS, så du kan angive den eksakte lokalitet for samtlige billeder taget med kameraet. CMOS sensoren tager billeder i en høj opløsning på op til 16 megapixels, og du kan som noget nyt vælge om du ønsker det traditionelle JPEG-format eller det redigeringsvenlige RAW-format, hvilket især er nyttigt hvis du ønsker at efterredigere dine billeder.

Digitalkameraet er desuden i stand til at skyde Full HD video med mulighed for at lave tidsforskudte film eller intervaloptagelse, hvilket blandt andet er velegnet til optagelse af en solnedgang eller øjeblikke med intens bevægelse.

Specifikationer:

  • 16 megapixels
  • 3″ LCD display
  • Vægt 247 gram inkl. batteri
  • Fungerer med SD hukommelseskort
  • Indbygget GPS og Wifi
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
2.690,00 kr. 0,00 kr. 2.690,00 kr. Til butik »
2.749,00 kr. 0,00 kr. 2.749,00 kr. Til butik »

Nikon Coolpix AW120 er en robust testvinder

nikon-coolpix-aw120-sort-digitalkamera
Nikon Coolpix AW120 er kåret som Bedst i Test hos Lyd & Billede. Det er vandtæt ned til 18 meter og tåler fald på op til 2 meter. Klik på billedet og læs mere.
Bedste pris: 1.899,00 (Dustinhome)

Derfor anbefaler vi Nikon Coolpix AW120: Det kompakte og robuste digitalkamera fra Nikon vinder hos Lyd & Billede, der har testet 5 robuste digitalkameraer for at finde det absolut bedste. Nikon Coolpix AW120 vinder på baggrund af en rigtig god billedkvalitet og en række smarte funktioner, der gør det velegnet til brug på rejsen. Det vejer kun 213 gram, og er vandtæt ned til 18 meter, hvorfor det især er perfekt i fugtigt/vådt klima. Vi anbefaler dette digitalkamera som det bedste i dets klasse på baggrund af testresultater og den lave pris.

Om: Det robuste digitalkamera fra Nikon er vandtæt ned til 18 meter, tåler fald fra op til 2 meter og klarer temperaturer helt ned til -10 grader celsius. Det lille objektiv har 5x zoom og er af ultravidvinkel-typen, der gør det ideelt til motiver af aftenlandskaber og undervandsmiljøer.

Indbygget Wifi giver dig mulighed for at koble kameraet sammen med eksempelvis en smartphone, så du kan overføre billeder uden brug af ledning og computer. Du kan desuden koble den smartphone eller tablet på kameraet og bruge denne som fjernbetjening.

Specifikationer:

  • 16 megapixels
  • 3″ LCD display
  • Vægt 213 gram inkl. batteri
  • Fungerer med SD, SDHC eller SDXC hukommelseskort
  • Indbygget Wifi
Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
1.899,00 kr. 0,00 kr. 1.899,00 kr. Til butik »

Testkilder

Til denne artikel har vi samlet en række forbrugermagasiners test af digitalkameraer og undersøgt en lang række forbrugeranmeldelser for at finde ud af hvad køberne mener om at bruge kameraerne til hverdag. Herunder får du indblik i hvilke test og anmeldelser der har haft indflydelse på vores vurderinger:

Lyd & Billede

Til denne artikel har vi blandt andet gennemgået nyere digitalkamera test i Lyd & Billedes testarkiv. Lyd & Billede er et anerkendt skandinavisk magasin, der beskæftiger sig med test af TV, Hifi, foto og forskelligt elektronisk udstyr.

I deres kamera test får du et godt og kortfattet indblik i hvordan de enkelte digitalkameraer fungerer, og de er alle testet ud fra følgende kriterier:

  • Billedkvalitet
  • Funktionalitet
  • Brugervenlighed
  • Kvalitetsindtryk

Herunder kan du se nøjagtigt hvilke test vi har udvalgt til vores anbefalinger af digitalkameraer:

Tænk (4. februar 2016)

Forbrugerrådet Tænk har testet digitalkameraer ud fra samme kriterier som Råd & Rön, da de er testet på samme laboratorium.

Tænks digitalkamera test er dog markant anderledes, da kameraerne er sorteret i hver sin tabel efter hvilken type det er. Tænk har opdelt kameraerne i kategorierne:

  1. Avanceret kamera med udskifteligt objektiv
  2. Avanceret kompaktkamera
  3. Simpelt kamera – point and shoot
  4. Simpelt kamera – point and shoot robust
  5. Smartphone

I alt er 194 kameraer blevet testet, og lige nu er 5 forskellige modeller vurderet som bedst i test. Helt i top finder vi Nikon D7200, Panasonic DMC-GX8, Samsung NX1 + NX 16-50mm, Canon PowerShot G1 X Mark II og Nikon Coolpix S9900, der alle klarer sig godt på alle parametre.

I Tænks test indgår følgende kriterier:

  • Billedkvalitet 45 %
  • Brugervenlighed 30 %
  • Video 10 %
  • Skærm/søger 10 %
  • Blitz 5 %

Du kan læse hele testen ved oprettelse af betalt medlemsskab hos Tænk.

Stiftung Warentest (18. december 2015)

Hos tyske Stiftung Warentest finder vi den hidtil største digitalkamera test vi er stødt på nogensinde. Testen opdateres løbende med nye modeller, og lige nu indeholder testen 1532 forskellige digitalkameraer.

I testen er kameraerne blevet vurderet ud fra følgende kriterier:

  • Billedkvalitet
  • Video
  • Blitz
  • Skærm
  • Brugervenlighed
  • Holdbarhed

I toppen finder vi blandt andet Canon PowerShot N100, Nikon Coolpix P900 og Canon Ixus 255 HS. Fælles for disse tre digitalkameraer er at de vurderes til at have en god billedkvalitet, en god skærm og en høj brugervenlighed, hvilket er vigtigt når man kigger efter digitale kompaktkameraer.

Hele testen kan læses mod oprettelse af betalt medlemsskab. Dette giver dig mulighed for at gå i dybden med mere end 1.500 digitalkameraer, som alle er blevet testet og vurderet af Stiftung Warentest.

Råd & Rön (19. oktober 2015)

Det svenske forbrugermagasin Råd & Rön har i oktober 2015 opdateret deres test af 147 forskellige digitalkameraer. I deres digitalkamera test er det disse kriterier, der testes efter:

  • Billedkvalitet 40 %
  • Brugervenlighed 30 %
  • Videooptagelse 10 %
  • Skærm 10 %
  • Blitz 10 %

Der er blevet taget en ensartede billeder af forskellige motiver, blandt andet portrætter indendørs og udendørs, et udhus i sollys og et rum med stærke farver og mønstre.

I testen ryger Canon PowerShot G1 X Mark II op på en førsteplads, mens Sony Cyber-shot DSC-RX10 M2 og Canon PowerShot G7 X tager henholdsvis 2. og 3. pladsen.

Hele Råd & Röns digitalkamera test kan læses mod betaling hos Radron.se.

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hus og have. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

Skriv en kommentar