Hvilken babyalarm er bedst lige nu? Vi har taget et kig på de nyeste testresultater og fundet 6 af de bedste babyalarmer lige nu. Der er modeller til forskellige behov, og du får desuden vejledning til hvad du skal kigge efter, når du skal vælge babyalarm.

Herunder kan du læse nærmere om de 6 babyalarmer, vi vurderer som de bedste lige nu:

Neonate BC-6500D

Smart lille testvinder i høj kvalitet. Neonate BC-6500D kåres af Kiddly og Vores Børn som testvinder grundet de mange gode egenskaber, som generelt efterspørges hos småbørnsfamilierne.


Neonate-BC-6500D-Babyalarm
Neonate BC-6500D.

Bedste pris: 1.195,00

Køb hos Pixizoo

  • Testvinder – Kiddly
  • Testvinder – Vores Børn

Derfor anbefaler vi denne babyalarm: Neonate BC-6500D vinder en test hos Kiddly og Vores Børn, hvor den får en meget høj samlet karakter. Den roses især for at være nem at komme igang med, ligesom designet og kvaliteten føles rigtig god. Signalet og kvaliteten af lyden er ligeledes høj, og selvom den hos Vores Børn er testet fra 4. sal er der ingen forvrængning i lyden. Det er desuden en meget fleksibel babyalarm, som er nem at transportere og som kan oplades under brug.

Om: Neonate BC-6500D er en lille transportabel babyalarm med mange nyttige funktioner. Det er en topmodel med stort display, længere batterilevetid og mulighed for at koble op til tre sendere på samtidig. Babyalarmen har ladestation til både sender og modtager, så de kan oplade samtidig – også mens de er i brug. Den kan fungere ved hjælp af stemmeaktivering, hvilket betyder at sender og modtager automatisk går på standby når der er helt stille og slår til så snart der er lyde fra barnet. Lyden transmiteres desuden digitalt, så der er ingen støj eller interferens.

Neonate babyalarmerne udsender den laveste stråling sammenlignet med babyalarmer der benytter sig af DECT-teknologien. Den har desuden alle de gængse funktioner, som Neonate BC-5800D også har – blandt andet vibrator i forældreenheden, hvilket er smart hvis man ønsker diskret alarmering.

Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
1.195,00 kr. 0,00 kr. 1.195,00 kr. Til butik »
1.445,00 kr. 0,00 kr. 1.445,00 kr. Til butik »

Neonate BC-5800D

Smart efterfølger til testvinder. Neonate BC-5800D er efterfølger til BC-5000A, som vinder Søndagsavisens babyalarm test pga. bedste rækkevidde og dækning.


Neonate-BC-5800D-Babyalarm
Neonate BC-5800D.

Bedste pris: 995,00

Køb hos Pixizoo

  • Testvinder – Søndagsavisen (efterfølger)
  • Bedst til prisen – Kiddly

Derfor anbefaler vi denne babyalarm: Neonate BC-5800D er efterfølger til BC-5000 A. Denne babyalarm vinder testen hos Søndagsavisen, der har fået testresultaterne fra Testfakta i Sverige. I testen vurderes den at have den bedste rækkevidde og dækning, og så er både forældreenheden og sendeenheden udstyret med et genopladeligt Li-Ion batteri, som kan oplades i de to medfølgende ladestationer. Det betyder at babyalarmen fra Neonate er meget fleksibel og nemt kan transporteres og bruges i såvel barnevognen som ved nattesøvn i barnets egen seng.

Om: Neonate BC-5800D er en forbedret udgave af den tidligere testvinder med modelnavnet BC-5000 A. Den har eksempelvis fået en ny og digitalt kodet forbindelse, som automatisk søger efter en frekvens med færrest mulige forstyrrelser. Derudover er både højttaler og mikrofon forbedret, så både sender og modtager fungerer bedre end før.

Enhederne kan til forveksling ligne hinanden, men på de to enheder er enten skrevet “Parent Unit” eller “Baby Unit”, så du altid kan kende forskel på dem. De er begge udstyret med Li-Ion batterier som giver lang levetid, og de kan desuden klatlades mens babyalarmerne er i brug. Der medfølger to ladestationer, som babyalarmerne nemt kan placeres i når de skal oplades.

Derudover indeholder babyalarmen natlys, temperaturmåler, alarm ved dårligt signal, alarm ved lavt batteri og vibrator i forældreenheden.

Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
995,00 kr. 0,00 kr. 995,00 kr. Til butik »
1.195,00 kr. 0,00 kr. 1.195,00 kr. Til butik »

Philips Avent SCD506

Billig topscorer med gode egenskaber. Philips Avent SCD506 babyalarmen klarer sig godt i test hos Tænk, og anbefales som et godt køb.


Philips Avent SCD506.

Bedste pris: 569,00

Køb hos Babytoys

  • Topscorer – Tænk

Derfor anbefaler vi denne babyalarm: Philips Avent SCD506 er en billig babyalarm, som klarer sig godt i test. Hos Tænk får den en bedre samlet bedømmelse end flere dyrere babyalarmer. Den har en rigtig god rækkevidde og fungerer fint mellem to etager. Derudover har den en strømbesparende ECO-mode, som mindsker den elektromagnetiske stråling til gengæld for en lavere rækkevidde. Philips Avent SCD506 babyalarmen er et godt valg til dig der primært skal bruge den i og omkring hjemmet, da forældreenheden kan bruges uden ledning.

Om: Philips Avent SCD506 babyalarmen har en meget høj rækkevidde på op til 330 meter, 24 timers driftstid og cirka 8 timers opladningstid. Den har desuden indbygget et varmt natlys og vuggeviser, som du kan tænde for at skabe tryghed om dit sovende barn. Der medfølger strømadapter til enhederne, og i forældreenheden kan du bruge enten almindelige eller genopladelige AA-batterier, hvis du ønsker at tage den med i haven eller rundt i huset. Der er desuden mulighed for 2-vejs tale gennem denne babyalarm, så du eksempelvis kan lade barnet høre din stemme, mens du bevæger dig ud mod barnevognen eller barnets seng.

DECT-teknologien er samme teknologi som benyttes ved trådløse fastnettelefoner. DECT er den type signal, som Philips Avent SCD506 benytter sig af, og det betyder at der er nul interferens fra f.eks. andre babyalarmer, og så er signalet krypteret så andre ikke kan lytte med.

Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
569,00 kr. 0,00 kr. 569,00 kr. Til butik »
475,00 kr. 49,00 kr. 579,00 kr. Til butik »
599,00 kr. 0,00 kr. 618,00 kr. Til butik »
599,00 kr. 0,00 kr. 618,00 kr. Til butik »
749,00 kr. 0,00 kr. 749,00 kr. Til butik »

Philips Avent SCD501

Simpel testvinder med god lydkvalitet. Philips Avent SCD501 bliver bedst i tysk test, hvor den vinder på høj lydkvalitet og lav interferens.


Philips-Avent-sdc501-babyalarm
Philips Avent SCD501.

Bedste pris: 479,00

Køb hos Coop

  • Testvinder – Stiftung Warentest

Derfor anbefaler vi denne babyalarm: Philips Avent SCD501 er testvinder hos tyske Stiftung Warentest, hvor den klarer sig rigtig godt på transmission, hvorunder den roses for høj lydkvalitet og lav interferens med andre signaler i nærområdet. Rækkevidden er desuden tilfredsstillende, og det er en meget robust babyalarm som tåler at blive brugt. Den har kun de mest nødvendige funktioner og ingen genopladelige batterier. Til gengæld er den meget strømbesparende, og du kan slutte forældreenheden i stikkontakten for brug i stationær position.

Om: Philips Avent SCD501 babyalarmen ligner med sine funktioner meget den ovennævnte SCD506 babyalarm, som også klarer sig godt i test. Således har den også en rækkevidde på op til 330 meter i åbent landskab og en anslået batterilevetid på op til 24 timer. Du kan også på denne model tilvælge en DECT Eco tilstand, der sparer på energien og nedsætter strålingen imod en lidt lavere rækkevidde på signalet. Det kan blandt andet anbefales, når du blot har dit barn liggende i sengen, eller i barnevognen på altanen.

Der kan monteres batterier i forældreenheden, så du kan tage babyalarmen med rundt i hjemmet. Det kan eksempelvis være nyttigt, hvis du går rundt og gør rent mens dit barn ligger og sover til middag. Der er desuden indbygget et behageligt varmt natlys i senderen, som du eksempelvis kan bruge når du skal se til dit barn i løbet af natten.

Også denne model benytter sig af DECT-teknologien, som du kender fra trådløse fastnettelefoner. Det er den bedste forbindelse hvis du vil undgå interferens og knitren forårsaget af andre trådløse enheder, og signalet er krypteret således at andre ikke kan koble sig på enheden.

Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
479,00 kr. 0,00 kr. 479,00 kr. Til butik »
540,00 kr. 49,00 kr. 589,00 kr. Til butik »
595,00 kr. 0,00 kr. 595,00 kr. Til butik »
598,00 kr. 0,00 kr. 598,00 kr. Til butik »

Philips Avent SCD525

Topscorer med flere funktioner. Philips babyalarmerne vurderes at have den bedste følsomhed, og placerer sig i toppen af babyalarm-tests i både Danmark og Sverige.


Philips SCD525.

Bedste pris: 998,00

Køb hos Babygear

  • Topscorer – Råd & Rön

Derfor anbefaler vi denne babyalarm: Philips Avent SCD525 får en fin andenplads i test, lige i hælene på SCD505 hos Råd & Rön. Den har en række ekstra funktioner, som gør den særdeles brugbar i flere situationer. Eksempelvis er betjeningen let tilgængelig ved hjælp af det indbyggede display i forældreenheden, ligesom du som ekstra-funktion kan tjekke temperaturen der hvor barnet sover, samt få en advarsel hvis temperaturen eksempelvis falder over eller under et bestemt antal grader. På grund af det høje strømforbrug i senderen, anbefaler Tænk primært denne babyalarm til brug i nærheden af en stikkontakt, men den er også god når der skal soves til middag i barnevognen.

Om: Philips Avent SCD525 har et indbygget baggrundsbelyst display i forældreenheden, som gør det nemt at betjene den, uanset om det er lyst eller mørkt. Det gør den velegnet til brug i soveværelset, hvis børneværelset ligger et stykke væk. I forældreenhedens display kan du hele tiden tjekke temperaturen i barnets omgivelser, ligesom du kan tale til dit barn via senderen. Du kan også indstille varmt lys og vuggesange, hvis barnet har brug for dette for at falde i søvn.

Selvom Philips babyalarmerne vurderes at have den bedste følsomhed på markedet, har du mulighed for via forældreenheden at vælge om du vil have konstant transmission med senderen, eller om babyalarmen kun skal aktiveres hvis senderen opfanger lyde fra dit barn. Signalet sendes via krypteret DECT-teknologi, hvilket betyder at du er den eneste der kan høre dit barn, samtidig med at du undgår forstyrrelser fra andre trådløse enheder i området.

Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
998,00 kr. 0,00 kr. 998,00 kr. Til butik »

Nabby Babyalarm

Kompakt babyalarm til brug med smartphone. Nabby babyalarmen er en lille og smart gadget til dig med smartphone og mindre behov. Den fungerer især godt på lavere rækkevidder.


nabby-babyalarm
Nabby babyalarm. Her vist ved siden af en iPhone.

Bedste pris: 929,00

Køb hos Pixizoo

Derfor anbefaler vi denne babyalarm: Denne babyalarm er ikke en traditionel alarm med sender og modtager. Den fungerer udelukkende som en sender, der transmitterer via Bluetooth til din smartphone. Og det kan være meget brugbart, hvis du ikke ønsker at slæbe rundt på to store klodser i tasken, og gerne vil have mulighed for at lægge den lille babyalarm i barnevognen under et besøg på en café, hos frisøren eller i en butik, hvor barnet roligt kan stå i den friske luft udenfor butiksvinduet og få den tiltrængte søvn. Den får desuden stor ros i Living Smart TV’s test, som du kan læse mere om i bunden af denne artikel.

Om: Denne babyalarm er som noget helt særligt opfundet og produceret i Danmark. Den forbinder ved hjælp af Bluetooth teknologi og har en god rækkevidde. Dens angivne rækkevidde er 340 meter, men det kan du dog ikke helt regne med – flere tests viser at rækkevidden er langt lavere, og derfor er denne babyalarm bedst egnet til brug på korte afstande.

Nabby babyalarmen oplades via USB, hvilket betyder at du kan oplade den i et hvilket som helst USB-stik. Det betyder at du kan oplade den via din mobil-oplader, såfremt denne er forbundet med et USB-kabel, hvilket blandt andet gør sig gældende for alle iPhones.

Du kan navngive din Nabby babyalarm, så du får en tilpasset besked på din smartphone hvis dit barn vågner, og du kan justere lydfølsomheden, hvis alarmen eksempelvis er placeret i omgivelser hvor der er en smule støj.

Forhandlere
Butik Pris Fragt Total Læs mere
929,00 kr. 0,00 kr. 929,00 kr. Til butik »
958,00 kr. 0,00 kr. 958,00 kr. Til butik »
959,00 kr. 0,00 kr. 959,00 kr. Til butik »

Før du vælger: Det skal du gå efter

Der findes rigtig mange babyalarmer, som hver især er gode til forskellige formål. Herunder kan du læse mere om, hvilke ting der er vigtige at være opmærksom på inden du vælger babyalarm til dit barn. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at købe den dyreste, da den i mange tilfælde har en række overflødige funktioner.

Rækkevidde

Rigtig mange babyalarmer lover rækkevidder fra 300 meter og helt op til 800 meter. Disse tal skal du altid tage med et gran salt, da de typisk er målt ud fra fugle perspektiv uden signalforstyrrelser og forhindringer. Da de fleste af os bor i huse med vægge og i nærheden af en masse elektroniske enheder der udsender forstyrrende signaler, skal du regne med langt mindre rækkevidde end angivet.

Bluetooth er smart på korte afstande

Babyalarmer der kobles til din smartphone via Bluetooth er brugbare på kort afstand. Bluetooth er ikke i sig selv en teknologi der er udviklet til kommunikation over længere afstande, men derimod til kommunikation fra den ene ende af et rum til en anden. Derfor kan Bluetooth kun anbefales til kortere afstande, hvor baggrundsstøjen til gengæld er ikke-eksisterende.

DECT-teknologi udsender mere elektrisk stråling, men har bedste rækkevidde

Den trådløse DECT-teknologi kendes også fra trådløse telefoner, og bruges blandt andet i Philips babyalarmerne. De udsender mere elektrisk stråling end eksempelvis Neonate babyalarmerne, men det er stadig langt under de tilladte grænseværdier. DECT-teknologien giver mulighed for et godt signal på op til 100 meters afstand.

Batterier og ladestationer

De billige babyalarmer fra eksempelvis Philips er typisk udstyret med udskiftelige AA- eller AAA-batterier. Der er derfor ikke mulighed for at oplade disse i selve babyalarmen, men du kan til gengæld tilslutte alarmerne til stikkontakten. Disse babyalarmer er velegnede til brug i hjemmet, hvor de primært står i en stationær position med tilslutning til strøm.

Ladestationer og Li-Ion batterier gør babyalarmerne fleksible men dyre

De dyrere babyalarmer fra Neonate får ros i forskellige tests for deres ladestationer og indbyggede Li-Ion batterier, som gør dem nemme at oplade og transportere. Der skal ikke tilsluttes ledning, de placeres blot i opladeren og så lades batteriet op på meget kort tid. Du kan desuden “klat”lade Li-Ion batterierne uden at de mister holdbarhed, og afladningstiden er længere end på de billigere batterityper.

Babyalarmer med ladestationer og Li-Ion batterier anbefales især til dig der ønsker en fleksibel løsning, som både er nem at transportere og samtidig bruge stationært i hjemmet.

Kvalitet

Hvis du er meget på farten og derfor har behov for at tage babyalarmen med dig flere gange om ugen, så er det en god idé at købe nogle i et simpelt og robust design, der hverken er for tungt eller pladskrævende. Neonate babyalarmerne er hverken klodsede eller tunge, samtidig med at forældreenheden har indbygget vibrator for diskret alarmering. Philips babyalarmen er derimod større i designet, og kan godt føles klodsede i en taske.

De små Bluetooth-babyalarmer er typisk holdt i et meget simpelt design, da al betjening foregår via din smartphone. De er samtidig ultra-bærbare og små, så de nemt kan ligge i en taske eller lomme.

Testkilder

Til denne artikel har vi gennemgået en række anerkendte tests, som har haft indflydelse på vores vurderinger af de bedste babyalarmer på markedet netop nu. Herunder får du et indblik i disse tests, samt links der fører dig til de fulde testresultater:

Hem & Hyra (2. februar 2017)

Det svenske medie, Hem & Hyra, har i februar testet 8 forskellige babyalarmer. Det drejer sig både om babyalarmer med kamera og helt almindelige modeller, som kun har mikrofon. I flere af de testede modeller er der en række tillægsfunktioner som termometer og andre ting.

Babyalarmerne er testet og vurderet ud fra følgende kriterier:

  • Kvalitet
  • Funktioner
  • Brugervenlighed
  • Design

Philips Avent SCD620 bliver bedst i test. Det er en babyalarm med kamera, som holder øje med barnet og giver dig et direkte billede på forældreenheden. Forbindelsen vurderes at være rigtig god, og den er generelt velfungerende. Et lille minus er dog at den kræver tilslutning til stikkontakt, hvor andre modeller er batteridrevne.

Padwico 850, Isitter og Supernova D8 klarede sig også godt i testen.

Du kan læse hele testen og se hvordan alle modeller klarede sig, ved at gå til artiklen hos Hem & Hyra.

Forbrugerrådet Tænk (19. januar 2017)

I januar 2017 har Forbrugerrådet Tænk udgivet en frisk test af 7 babyalarmer. Det drejer sig både om babyalarmer som transmitterer lyd, men også nye modeller med mulighed for videoovervågning.

I testen indgår følgende kriterier:

  • Funktionalitet 60 %
  • Udendørs brugervenlighed 25 %
  • Ekstrafunktioner 15 %

Kort fortalt har testen taget udgangspunkt i en række af de mest sandsynlige brugsscenarier. Eksempelvis er de blevet testet i forskellige huse med betonvægge og -gulve, og der er testet i enten samme etage eller på to forskellige etager. Det er også blevet testet hvor praktiske de forskellige babyalarmer er. Eksempelvis er det blevet vurderet, hvor nemme de forskellige babyalarmer er at placere i en barnevogn.

Batteridrevne enheder vægtes højt, ligesom det også vægtes højt hvis forældreenheden kan advare om fladt batteri, dårligt/mistet signal eller hvis babyenheden kommer udenfor rækkevidde.

Hele testen kan læses hos Tænk mod oprettelse af betalt medlemsskab, og så får du adgang til detaljerede testresultater ved hver model.

Kiddly (30. august 2016)

I august 2016 har Kiddly testet en række babyalarmer sammen med slutbrugerne: Børnefamilier. Der er i alt testet 7 forskellige babyalarmer, og de er testet på følgende kriterier:

  • Brugervenlighed
  • Funktionalitet
  • Batterilevetid
  • Rækkevidde

Testen blev afviklet ved at oplade alle babyalarmerne i 12 timer. Efterfølgende blev brugsanvisningerne gennemgået, og babyalarmerne testet. Testfamilierne har desuden testet babyalarmerne i en uge, hvor de har indgået i dagligdagen.

Neonate BC-6500D klarer sig samlet set bedst i testen, hvor den bliver testvinder. Den roses blandt andet for at være nem at bruge, have lang batteritid og et rigtig godt signal med høj rækkevidde. Derudover vurderes den billigere Neonate BC-5800D at være det bedste køb, da prisen er fornuftig i forhold til dens egenskaber.

Hele testen kan læses gratis hos Kiddly, hvor du også kan få detaljerede beskrivelser af de enkelte modeller.

Stiftung Warentest (23. april 2015)

I april 2015 foretog den store tyske testportal en test af 10 babyalarmer.

De er blevet testet ud fra følgende kriterier:

  • Signalkvalitet 45 %
  • Brugervenlighed 25 %
  • Batteri 10 %
  • Miljø og holdbarhed 20 %

I testen har flere babyalarmer problemer med signalet og signalstyrken, som ikke er tilfredsstillende i forhold til angivne egenskaber.

Philips Avent SCD501 bliver bedst i test, da signalet og holdbarheden overrasker positivt.

Du kan læse hele testen mod oprettelse af betalt medlemsskab hos Stiftung Warentest (test.de).

Vores Børn (august 2014)

Denne test betegner vi som en kvik-test, hvor fokus har ligget på seks babyalarmer af forskellig karakter og med forskellige teknologier. En enkelt babyalarm er udstyret med kamera, og derudover er der blevet testet 4 standard-babyalarmer samt en enkelt babyalarm til din smartphone.

Testen er bygget op om kriterierne: Førstehåndsintryk, Brugervenlighed, Signal og lyd, samt en vurdering af om babyalarmerne er pengene værd.

I testen vinder Neonate BC-6500D, som roses for at være en fiks lille sag, som er ekstra let og lækker at bære rundt på. Det bemærkes desuden at kvaliteten er i top, ligesom signalet og lyden går klart og støjfrit igennem.

Living Smart TV (3. juli 2014)

Test af Nabby Babyalarm.

Hos Living Smart TV har de taget et kig på Nabby Babyalarmen, som de anmelder og vurderer.

Det står klart i deres test, at det ikke er rækkevidden man skal købe denne babyalarm for, hvilket også bekræftes af flere købere. Men derudover vurderes babyalarmen at være et rigtig godt valg til dig der kun skal bruge den over korte afstande.

Søndagsavisen (7. november 2012)

Søndagsavisen har lånt Testfaktas babyalarm test, og her er der blevet testet 6 babyalarmer. Alle 6 babyalarmer er testet i et laboratorium, hvor der er blevet simuleret barneskrig og støj fra en græsslåmaskine, så man har kunnet måle hvor følsomme babyalarmerne er ved henholdsvis barneskrig og motorstøj, som i de fleste tilfælde er realistiske scenarier i et område med flere villaer beliggende tæt op ad hinanden.

Brugervenligheden, rækkevidden, modstand mod radioforstyrrelser og funktioner er de fire parametre, som der er blevet testet og bedømt ud fra.

Testens vinder ender med at blive Neonate BC-5000A (som nu er erstattet af Neonate BC-5800D). Den får ros får at have den bedste rækkevidde i testen, ligesom kvaliteten er høj.

Råd & Rön (15. juni 2012)

Det svenske testmagasin og pendant til Tænk har i 2012 testet hele 13 babyalarmer for at finde den bedste.

Alle babyalarmerne er blevet vurderes ud fra deres dækning, brugervenlighed, signalkvalitet, holdbarhed, batteri og pålidelighed.

I testen ender Philips Avent SCD505 på førstepladsen og får titlen som “Bedst i Test”. Den er testens mest pålidelige babyalarm, og har samtidig en meget høj lydkvalitet og god batterilevetid.

Du kan læse hele testen mod betaling af 45 SEK.

Forfatter

Jeg er familiefar og husejer med stor interesse i at finde de bedste og mest inspirerende produkter til både hjemmet, haven og husholdningen. Med tiden har jeg fået et bredt kendskab til hvad der rør på sig, og det formidler jeg videre her på Bomagasinet.dk.

2 kommentarer

  1. Hej Thomas.

    Jeg har købt Philips Avent SCD501 nu, men den er ikke trådløs, som du skriver i din anmeldelse. Jeg synes at det vil være en god ide, hvis du skriver i artiklen at den ikke er trådløs, så der er ikke er andre som køber den i den tro at den fungerer udendørs.

    Har du et andet alternativ Philips Avent SCD501, som kan bruges udendørs?

    Mvh Tine.

    PS: ellers synes jeg at det er en rigtig god artikel. 🙂

    • Thomas Svar

      Hej Tine,

      Tusind tak fordi du gør opmærksom på dette. Under udarbejdelse af artiklen har jeg tjekket med oplysningerne på Philips’ egen hjemmeside, og her synes jeg ikke det fremgår tydeligt at senderen IKKE fungerer uden ledning. Jeg beklager selvfølgelig at det har givet anledning til misforståelser, forårsaget af beskrivelsen i artiklen. Teksterne er nu rettet til, så de er mere retvisende end før 🙂

      Philips Avent SCD560 kan være et godt bud på en babyalarm der kan bruges udendørs med batterier, men den er dog en smule klodset og kræver almindelige alkaliske batterier i babyenheden (iflg. Philips brugsanvisning). Alternativt kan du tage et kig på de lidt dyrere Neonate babyalarmer, som har genopladelige lithium-batterier indbygget i både sender og modtager.

      Jeg håber du kan bruge ovenstående, og at der ikke opstår problemer hvis du evt. vil bytte den allerede købte babyalarm – ellers må du endelig sende mig en mail.

      Venlig hilsen

      Thomas, Bomagasinet.dk

Skriv en kommentar